(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Uglen"

UGLEN 



tlfi lir 






ml 

i 



m 



t 



SAN FRANCisCO HISTORY ROOM 






SAN FRANCISCO 
PUBLIC LIBRARY 

*325.248 
Ug6 

SAN FRANCISCO PUBLIC LIBRARY 



3 1223 90158 3394 
REFERENCE BOOK 

Not to be taken from the Library 




Digitized by the Internet Archive 

in 2012 with funding from 

California State Library Califa/LSTA Grant 



http://archive.org/details/uglen3191041912salo 



SAN FRANC ORY ROOM 







MED DETTE NUMER 

begynder Uglens 

3dje Aargang. 

For at kunne komme 
ALLE i Tale har Udg. 
nedsat Abonnements- 
prisen til 

SO Gts. 

om Aaret. 





mo. t 



December 



tato 




er Sandhed og Liv. Lad der blive Lys. 
I de dunkle Tider — Aarhundreder til- 
bage — da Magt var Ret, og Folk slog 
hinanden ihjel for et godt Ord, da troe- 
de man paa onde Aander, og paa, at 
Jorden var flad; man havde daarligt 
Lys: Fakler. Saa fulgte Kertelyset og 
Forholdene bedredes lidt, men der her- 
skede Angst og Overtro. Med Lampe- 
skæret kom stærkere Lys og mindre 
Frygt og Overtro. Sidst Elektricitet. 
Og alt som Videnskaben giver os bedre 
fysisk Lys, bliver ogsaa vort aandelige 
Lys stærkere. Nu er Lysets Fest! 
Tænd dit Lys. Glædelig Jul! Vgien. 



Frit etter Outcault. 



o®®®®®®®®® osxseow® 



"HELGA" 

AFDELING No. 3 AF DANIA 
møder hver Fredag Aften Klokken otte i 

FRIENDSHIP HALL 
1254 Market Street, tæt ved Larkin Street 

San Francisco 
ALBERT KELDSEN, Præsident, 332 Phelan 

Bldg. 
E. H. RASMUSSEN, Sekretær, 184 Castro 
Street 



MARGRETHE LOGE No. 24, D. S. S. 

møder den ls,te og 3dje Tirsdag 1 hver Maa- 
ned paa 15th and Markr + Sts. i Helen Hall. 

MRS. G. AMORSEN, 
1945 Fifteenth St, S. 3". Sekretær. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Winslow Anderson 

Chef-Læge. 



UGLEN 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER I 

Apothekere 
DANSK APOTHEK— H. B. Christiansen, 
cand. pharm., Hjørnet af 15th and Market 
Streets, San Francisco. Telepuone Mar- 
ket 1684. 



Badeanstalter 
NINTH STREET HAMMAM BATHS, TUR- 
kish and Russian. Electric Vibratory 
Massage. Cor. Ninth au 1 Broadway. Hen- 
ry Holst & Chas. Oatridge, Props.Oakland. 
Cigar-Fabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 Hartford St., 
San Francisco, mell. 18th og 19th, Castro 
og Noe. Tel. Market 232. R. M. Donnelly 
og C. M. Beck. Ryg RED SEAL. 
Cigarforretninger 
PALACE CIGAR-FORRETNING OG LO- 
cnsiius, 661 I Soreet, Fresno. Carl Anders- 
sen, Ejer. 

Entreprenører 
C. W. HANSEN, Bygnings-Entreprenør, 1986 
Mc Aliister Street, San Francisco. Bopæl 
Telefon: West 4639. 

Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 
1178 Market St.. 64 Market S., 605 Kearny 
St., 2640 Market St., San Francisco. 
Importører 
J. W. PETERSON, lm(,orter of Scandinavian 
Liquors, 510 Battery, San Francisco. Paci- 
fic Coast Agent for Aalborg Taffelakvavit, 
Tuborg Pilsner. Ringnes Bajerskol. oav. 
Isenkræmmere 
S. M. ISING, Hardware, 215 Church St. S. F. 
Tel. Market 2521. Garden Rakes. Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn 
Mowers. Paints, Oils, Kitchen Utensils, etc. 

Kaffe og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, Bedste Kaffe 
og Te, Krydderier, fineste Smør. Varerne 
leveres frit i Oakland. Alameda og Berke- 
ley. 138 Helen St., Oakland. Tel. Pied- 

motn 1889. Home A-2058. 

Ligbesorgere 

Telefon Mission 151 
L. P. LARSEN 
1169 Valencia Street, San Francisco 
(Craig. Cochran & Co.) 

Læger 
HENNING KOFORD, M. D., Physician and 
Surgeon, office: Rooms 321-323 1st Nat. 
Bank Bldg., 14th and Broadway, Oakland. 
2-4, 7-8 p. m. Pho ne, Oakland 5163. 
Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FURNITURE CO.. 635 
Golden Gate Ave., fan Franci; co. H. A. 
Hansen og R. K. Larsen. Ejere. Ny og 
brugte Mobler købes og sælges. 
Skomagere 
CHAS. ANDERSON, 2172 Market St., San 
Francisco. Swedish-American Hall. Nyt 
Fodtøj til alle Brug og alle briser. Repa- 
rationer udføres hurtigt og billigt. 



SQRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE, 

F. A. Hjelte og C. M. Sørensen, 109 Mont- 
gomery Street, San Francisco. Telefon: 
Kearny 2984. 

Smede 
M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. 

Alt Arbejde garanteres. 1143 F Street. 
Telefon: Main 875. — FRESNO. 
Symaskinefabrikanter 

CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., 

San Francisco. Før 1915 Mission. Ny og 

brugte Symaskiner, specielle saavel som 

Faniiliemaskiner. Reparationer udføres. 

Tandlæger 

DR. M. A. BROWN, Chicago Dental Parlors, 
5 Kearny Street, Hjørnet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og 
Tysk tales. 



Urmagere og Juvelerere 
SORENSEN CO., Inc., Juvelerers og Opti- 
kere, 715 Market St. San Francisco, og 
Mission St., S. F., vod 22nd. Juveler 
af alle Slags. Urrep arationer med Garanti 
Urtekræmmere 
FRED FABER, GROCER, 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 

Vinhandlere 
WM. H. HOHNEMANN, Euraka Valley 
Whiskey and Wine Co. Eneagcnt for 
Dauntless Whiskies. 333-339 Noe St., San 
Francisco. Tel. Market 1953. Familie 
Leverandør. 

"OKERBLAD"S FAMILIE VINHANDEL. 
Fri Jacobson, Ejer. 718 Fourteenth St.. 
San Francisco. Telefon Park 5977. 



T:lephone Douglas 1025 Carl G. Larsen 

J roprietor 

Hotel Larsen 

(over Tivoli Cafe) 

60 Rooms, COc to $2 per Day 56 Hddy St. 
$3 to $10 per Week San Francisco 

Dr. Adolph Berg 

(Fhv. ved det franske Hospital) 

LÆGE OG KIRURG 

Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Timer: 2:30 — 4. Tel. Douglas 3545 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12 — 2 og 7 — 8. 

Telefon: West 4172 



UGLEN 






®&&&&s®&æ®(^^ 




HVILKET UOfBLAD BOR JEG HOLDE? 



"FREM" 

52 store Nr. pr. Aarg. Pris pr. Aar, 
portofrit tilsendt, $2.50. 



'FREM"s Program for den nye Aar- 
gang vil sikkert berede Læserne en 
stor og, som vi tør haabe, glædelig 
Overaskelse. I Stedet for to Bind som 
i de foregaaende Aar, bringer FREM 
i Aar seks Bind, der danner fem fuldt 
Sluttede og rigt illustrerede Værker, 
nemlig: 

III. Helge Holst: Elektriciteten. — 
Ny gennemset og udvidet Ud- 
gave. Rigt illustreret. 

III. Camille Flammarion: Verdens 
Undergang. Oversat af K. L. 
Muellen. Rigt illustreret. 

IV. General Marbots Erindringer fra 
Napoleonstiden. Med Billeder af 
Tidens Mænd og Begivenheder. 
Efter Lobedanz' Oversættelse. 

V Naturens Vidundere. I ny Bear- 
bejdelse ved Bøving-Petersen. Ef- 
ter Pouchet's Værk. 
VI. Francis Beckett: Grundtræk af 
Verdenskunstens Historie. 
Hertil kommer desuden som sæd- 
vanlig "VOR JORD," der i Aarets Løb 
vil bringe Meddelelser om Nyt fra 
Natur og Teknik samt andre Artikler 
af fortællende eller tankevækkende 
Indhold — bl. a. en ny Række "Tanke- 
dril." 



"Gyldendals Bibliotek" 

52' store Nr. pr. Aargang. Pris pr. 
Aar, portofrit tilsendt, $3.00. 



"Gyldendals Bibliotek" bringer i 
Aar i smukt Udstyr 12 Bind af den 
bedste Litteratur, der findes. 
1. Topelius. Gustav Adolf og Tredi- 
veaars Krigen. 

J. Knudsen, Den gamle Præst. 
Holger Drachmann, Melodramer. 
M. Malling, Guvernørens Frue. 
Zach. Nielsen, Den store Magt. 
Thomas Krag, Gunvor Kjeld. 
J. Aakjær, Fr. Tapbjergs Plov- 
gilde. 

Herman Bang, En dejlig Dag. 
H. F. Ewald, Kristian den Anden. 
J. V. jensen, Bræen. 
I 1 S. Lagerløf, Legender og Fortæl- 
linger. 
12. Jonas Lie, Gaa paa. 

Alle tolv Værker er hver for sig 
glimrende og underholdende Bøger, 
der ikke bør savnes paa nogen Bog- 
hylde. 



Prøvenumre sendes gratis og franko 
overalt ved Indsendelse af 5c i Fri- 
mærker. 



Gyldendal Publishing House 

2620 W. North Ave. Chicago, 111, 



JULEGRANEN IQIO 

ILLUSTRERET JULEHEFTE FOR DANSKE I AMERIKA. 

UDKOMMER OMKRING VED DEN 1. DECEMBER. 

Indeholder Fortællinger, Digte og Skitser, særlig af dansk-amerikanske Forfattere. 
En Rigdom af gode Billeder. Farvetrykt Omslag. 

Rris SO Cts. 

Faas hos vore lokale Agenter eller ved at skrive til 

DANSK BOGHANDEL 

Cedar Falls -"■'-•- =■ = = = Iowa 



WLqIzu 

VESTENS PORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class matter Xovember IS, 1009, at the post office at Fresno, California, under 
the Act 01 March 3, 1879 



Nr. 1 



DECEMBER 



3. AA.R 



NYAARSNAT. 



Aarene i. >m - svinder: H \ .i.i har jeg 

vundet i de, der er gaaet; hvad har jeg naa- 
Fa, ; jeg naael ? 

men Bnder i alle 
de tusinde Mindei Intet, der giver mig Ret 
til at tro, al Livel vil bringe mig I 
Ej kan jeg finde den hvilende Ro, hvorpaa 
man sin Aften kan bygge, 

Kan jeg bortmane hver Skygge? Ak du, 
|eg ma - I e! Jeg kunde jo tage et 

Iler to og blæse det hele et Stykke. 
Thi Rusen gør tro. 

Mi ii del er |o pjaltet at drikke Bekymrin- 

ii i el yjebliks Rus, og Lindring man 

finder dog ikke igennem del lokkende Krus. 

* * * 

Nu si tænker paa Aaret, 

der svandt, og ilg gav. 

El Lysglimt i x> og lidl Solskin i N'ir — 
men ellers kun tj ngende La al 

* * * 

.Min Tanke var rig, og min Vilje var sejg, 
og Livet mig syntes en daarende Leg, da 
Aaret merl Haab begyndte. 

Og Dagene fremad siu skyndte, og alt var 
saa smilende lyst. 

troede paa Lykken, u^ 
Klang i hver eneste San-, thi Livshaabet 
var jo derinde. 

Og Hjertet slog varmt i det svulmende 
Bryst, og jeg havde .Mod til at vove en Dyst 
for en Fremtid — et. Haab — og en Kvinde. 



Min Tanke var rig. og min Vilje stærk. 
Jeg ser jo det hele i Nuet. 



■ ■I. at det skyldtes mit eget Værk, 
naar nu Viljen er knækket og kuet. 



dommer mig strengt, men ikke saa 

strengt, som jeg selv mig i Dag fordømmer. 

Godi alpladsen rommer. 

< tg Bnder jeg nu b \ ert el Hjerte stængt, 

vel, fordi jeg. ret betænkt, kun er en 

evneløs Drømmer. 



Nu sidder jeg ene og tænker. Jeg prøver 
mig selv med uskaansom Kritik. 

Va r der en Gang i \ar. i. som gik — en 
eneste Gang — jeg var vi r kel i g stor. 

ikke i Rytmernes spraglede Ord — men 
stor i Handling — i n o g e t af Værd for een 
eller andi n 

Men alt er saa død! Og taaget. Jeg finder 
intet. 

Jeg har jo kun bøjet mig trægl under Aa- 

* * * 

\'u sidder jeg ene og tænker. — Triste 
Tanker passerer Revy. Hvor tør mit Hoved 

Naar alle andre ved Aarets Gry takker 
det uamle og hilser det ny. — — langsomt 
jeg Flaget sænker. 

* * * 

Kan jeg det atter hejse? 

GUSTAV NIELSEN. 



UGLEN 



AARET. 

Aaret i den dansk-amerikanske Verden be- 
gyndte med en syndig Mængde Banketter og 
endte paa samme Vis. Banketterne er vort 
Samlingsmærke. Saa længe vi bare holder 
trofast ved vore Ædegilder, er der ingen 
Fare for, at vort Sprog skal dø ud, vore Min- 
der tilsløres, eller vore Initiativers Kilde 
udtørres. 

Om vi ellers er kommet stort videre fra 
det Punkt, hvorpaa vi befandt os i Fjor, er 
en Sag for sig. Uglen tvivler derpaa. 

Indenfor de tre Hovedfaktioner, paa hvilke 
det saakaldte "Dansk-Amerika" hviler — 
Kirken, Foreningslivet og Pressen — har 
man næppe kunnet notere nogen samlet 
fremadgaaende Bevægelse. Kirken i sig selv 
er delt i mange Sekter, og den vigtigste af 
disse — den Grundtvigianske Retning — 
hår i det forløbne Aar været hærget af en 
indre Splid, som har aabenbaret Skrøbelig- 
heden i grel Belysning. De saakaldte Høj- 
skoler staar paa et lavt Trin; deres kultu- 
relle Betydning er nærmest lig med Nul; 
Præk og Salmesyngen har ingen Værdi som 
national Løftestang — og værre bliver det, 
naar det dækker over Ufordragelighed, U- 
videnhed og Konfusion. 

Det forløbne Aar fremkaldte en Del alvor- 
lig Kritik overfor Forenings-Organisationer- 
ne; i og for sig Udslag af en sund Stræben 
mod noget bedre. Der er en Mulighed for, 
at denne Kritik vil fremkalde Reformer. I 
hvert Fald betegner den et Lyspunkt i det 
taagede Aar, og baade Femtejunidagen i 
Chicago og Presnokonventionen har uden 
Tvivl haft vækkende Betydning. Det kan 
siges, at individuelt arbejdes der med god 
Vilje og stærk Tro overalt i Staterne — fore- 
løbig for de elementære Grundlag, som saa 
Folket samdrægtig maa adoptere og føre 
frem til Vækst og Blomstring. 

Det dansk-amerikanske Selskab har haft 
een stor Sukces: Bøggild Tourneen. For- 
træffelig arrangeret, en brillant Reklame for 
Danmark og til uvurderlig Nytte for Ame- 
rika og uden den sædvanlige Mislyd, naar 
Turen er til Ende. Men Selskabet virker 
under finansiel Knaphed og kan ikke hævde 
sig, som det burde: paa Grund af Mangel 
paa stort Medlemsantal. Man maa blues, 
naar man bører, at Selskabet har "indledet 



en energisk Kampagne for at hværve 1000 
Medlemmer." Det burde have 20,000 Mand 
om sig; ja, enhver, der i Amerika vedken- 
der sig at være Dansk, burde gøre sit at 
fremme dets gode, uselviske Formaal ved 
at blive Medlem. 

Vor kaliforniske Forening Dania har sam- 
mensparet nogle flere Penge i Aarets Løb, 
men har i andre Retninger stagneret. I den- 
ne Forening tiltrænges ny Opgaver. Foren- 
ingen er saa solid, hvad dens Forpligtelser 
i Syge- og Begravelsestilfælde angaar, at 
den forretningsmæssigt set maa øve en Til- 
trækning paa Danskerne. Men — og det har 
vi sagt før — dens nationale Formaal er kun 
Tirader, som man ikke skal tage for alvor- 
ligt. Naa, der er jo heller ikke saa mange, 
som tror saa stærkt derpaa, at det gør no- 
get. Dog vil Uglen allerærbddigst henstille til 
Overbestyrelsen og dens eksekutive Komite 
ved den kommende Konvention i Newman 
at gøre et lille Spræl i national Retning ved 
f. Eks. at oprette et Fond, der kun kan dis- 
poneres over til Fremme af nationale For- 
maal. Manglen af et saadant Fond vilde da 
f. Eks. ikke være nogen Undskyldning for, 
at Kalifornien i det forløbne Aar var den 
eneste Stat, hvor Danske og Amerikanere 
ikke fik Lejlighed til at høre Prof. Bøggilds 
samfundsgavnlige Foredrag. 

Uglen vilde gerne se denne store danske 
Forening i Vedetkæden; Dania har baade 
Mænd og Midler til at kunne føre fremad, 
men Forsigtighedspolitiken er f o r vidtdre- 
ven. 

Vor Presse herovre er der ikke meget godt 
at sige om. Men vore Anker desangaaende 
har vi fremsat før, og vi vil ikke nu optrævle 
Strømpeskaftet, der bærer saa stolt et Navn. 
Patentmedicin-Annoncer, daarlige Oversæt- 
telser, daarligt Sprog, litterært Rov, Abon- 
nentkryberi, Holdningsløshed, Uvidenhed og 
aandelig Fattigdom er vor "Presses" Hoved- 
træk. Der kan maaske være hæderlige Und- 
tagelser; de er i hvert Fald faa. Et af disse 
faa, Dansk-Amerikaneren, gik ind af Mangel 
paa Støtte. 

I egentlig Forstand beror vor Sag paa de 
danske Hj em herovre, hvor Nationalfø- 
lelsen holder sig bevidst i Live. De er som 
smaa danske Konsulater, hvor Øjet er vaa- 
gent og Øret hører, og som, hvad enten de 
findes isolerede eller i de store Kredse, vir- 
ker paa Trofasthedens og Kærlighedens 
stærke Grund. 

Et rigt og opmuntrende Nyaar til alle saa- 
danne danske Hjem i Amerika! 



UGLEN 



TIL LANDSMÆND I AMERIKA. 



Jeg husker, hvordan jeg spejded 
som Barn fra den hjemlige Strand 
saa langt, saa langt over Havet 
mod Dn.mnienes Eventyrland. 
Nu bær mig Atlantens Bølge 
saa vide fra Kyst til Kyst — 
mens brusende Soen skummer, 
i min Sjæl bllr der stille og tyst. 

Thi jeg er en Hilsen-Bringer 
fra Hjerte til Hjerte i Løn. 
jeg bærer jo Hud fra Moder 
til hendes Datter og Sun, — 
og det er saa fin en Perle, 
saa ren og saa sjælden en Skat, 
at tiende den maa vogtes 
og værnes ved Dag og ved Nat. 

Jeg hilser fra Jyllands Klitter, 
hvor Skumstriber fraadende gaa, 
fra den lokkende, lyse Strandbred 
Iskerbaadene paa. 
tiliser fra Strandens Stene. 
fra Havdybets tang-dunkle Bund 
og alle de hvide Maager, 
der Hyde paa Bælt og Sund. 

Jeg hilser fra røde Tage 

arndommens By. 
fra Smøgernes Krinkelkroge 
og Taarnene højt imod Sky. 
fra Landsbyens skæve Gade 
med Digernes buskede Jlegn . . . 

bringer saa varm en Hi 
fra Barndommens solgyldne Egn. 

Se. højt over Rugen Lærken. 

der synger vort Hjerte saa nær, 

se, Storken paa Taget spanker, 

og Viben, der flakker i K;i r. 

og Pigen, der Koen malker, 

og Karlen, der driver Bit Spand . . 

nier dig alle en 1 1 
og \'n<\ fra del gamle Land, 

Det sukker paa vilde Hede, 
hvor Revling og Blaabærret gror, 
det dufter fra gule Biostre 
i Engen, hvor Aaen sig simr, 
del hvisker i Danmarks Skove — 
dit Navn med saa om en Rost: 
Aa. hils ham. ihvor han vanker . . . 
dem alle i Øst og Ves! 

Og sig fra hans gamle Mo 
hvis Hjerte slaar endnu ungt. 



hvorend han i Verden færdes, 
om let det gaar eller tungt: 
Hvad Sønnen har været og evnet 
og elsket og virket til Gavn, 
det samles tilsidst i Glansen, 
der straaler om Moderens Xavn. 

JOHAN SKJOLDBORG. 




SKJOLDBORG I AMERIKA. 
Predag den 25de November talte den 
danske Forfatter for første Gang i 

Amerika, idel ban huldt et Foredrag i The 
Assembly, Brooklyn, hvor en meget stor 
indfundet sig. Hr. Skjold- 
borg talte 'mi Arbejdets Personligheds værdi, 
og det lykkedes ham i Lobet af en Times 
Tid at give sine Tilhørere en overordentlig 
fængslende og aandfuld Fremstilling af et 
i og for sig ret vanskeligt Emne, der imid- 
. Het paa en saa populær 
al alle kunde følge hans Udvikling. 
Foredragets Slutning rejste General- 
Clan sig og bad Hr. oajoldborg mod- 
lingens Tak for den ualminde- 
eressante Aften. 
Den 28. November rejste Hr. og Fru 
; Chicago, hvorfra Rejsen gæl- 
lianapolis, Kenosha, Racine. Milwau- 
kee, Withee, Duluth. St. Paul og Minnea- 

Oni Foredraget i Chicago skriver "Revy- 
en": 

Det var en smuk Tribut til Johan Skjold- 
Xavn og Gerning, at der i Søndags 
>aa mange Mennesker i Walhalla 
Hall for at høre ham, som kun sjælden til 
et dansk Foredrag i Chicago, og en lige saa 
smuk Tribut til ham som vindende Folketa- 
ler og Personlighed var den Interesse, hvor- 
med der blev lyttet til ham, og det hjerte- 
lige Bifald, der bred frem. da han sluttede. 

Hr. Skjoldborg, der præsenteredes at Ko- 
miteens Formand. Ed. C. Bunck. og hilstes 
me i Haandklap, havde Forsamlingen med 
sig, fra han begyndte, til han sluttede. Hans 



UGLEN 



jævne, besindige, varme og mandige Ord var 
en Appel til de menneskelige Personligheds- 
værdier baaret frem af Haabet om bedre og 
lykkeligere Livsvilkaar for de Smaa i Sam- 
fundet. Det gjaldt om at bruge de individu- 
elle Anlæg til fuld og fri Udfoldelse, at ska- 
be Karakterer, der tør være sig selv helt og 
fuldtud, og for hvem deres egen Samvittig- 
hed er den højeste Lov. 

Det vigtigste Middel til Udvikling af den 
menneskelige Personlighedsværdi er Arbej- 
det og den Skaberglæde og Viljekraft, der 
kan være knyttet til selv det simpleste Fore- 
tagende. I saa Henseende har dog Maski- 
nerne og Arbejdets Deling i Storindustrien 
virket mindre heldigt, idet Arbejderen er 
bleven reduceret næsten til en Avtomat. Om- 
end der eilers er vundet ved Maskinerne, 
er der her gaaet noget tabt, som der maa 
søges Erstatning for — maaske igennem en 
stærk Forkortning af Arbejdstiden, saaledes 
at der blev mere Lejlighed til at udvikle 
den personlige Kultur og dyrke personlige 
Interesser. Det burde kort sagt være Maa- 
let at faa de sociale Forhold saaledes æn- 
drede, at Smaafolk kunde leve et bedre, 
friere og mere intelligent Menneskeliv, og 
det var Talerens Tro, at vi nærmede os en 
Tid og en Slægt med Retsind, Højsind og 
ædel Tænkemaade som de højeste Idealer. 

De Tanker, Hr. Skjoldborg fremsatte, 
klargjorde og illustrerede han ved en Mæng- 
de fornøjelige Smaatræk og Fortællinger om 
Folk, han havde mødt, og Ting, han havde 
oplevet, og hvad han saaledes fortalte, vid- 
nede om hans dybe Iagttagelsesevne og hans 
varme Hjerte, især for de Smaa og Forstødte 
i Samfundet. Det hele var mindre et Fore- 
drag end Livserindringer og Resultater, som 
Dr. Max Henius senere har karakteriseret 
det. 

Da det stærke Bifald efter Foredraget 
havde lagt sig, traadte Hr. Skjoldborg frem 
og bragte en Hilsen hjemmefra, fra Hoved- 
staden saa vel som fra By og Land, til Dan- 
ske herovre. 

I San Francisco 

har der dannet sig en Komite af kendte 
Danske, som har paataget sig at arrangere 
Skjoldborgs Besøg herude. Der foreligger 
nu Indbydelser fra Fresno, Petaluma, Hay- 
■wards, Livermore, Sahnas, Los Angeles og 
Ferndale. I San Francisco har Brodersam- 
fundslogen og de to Dania-Afdelinger sluttet 
sig sammen og i Fællesskab indbudt For- 
fatteren. 

Hr. Skjoldborg ventes til Kalifornien om- 
kring den 25de Januar. 



KÆRLIGHED OG KRYBSKYTTERI.* 



LYSTSPIL I EEN AKT 

Af 

JØRGEN V. GJERDING. 



SØMÆNDS SPAREPENGE. 

Det danske Konsulat, 815 Mills Bldg., San 
Francisco, hjemsender ganske gratis til Dan- 
mark til Udbetaling til private eller til Ind- 
sættelse i Sømandens Navn i den danske 
Landmandsbank i København, Sømænds 
Sparepenge. 

Der er intet Gebyr og ingen Porto at be- 
tale. Der kan faas den bedst mulige Kurs, 
og den danske Stat garanterer Forsendel- 
sen. 



Personerne : 
HANS JENSEN, Fragtmand og Kommis- 
sionær. 
ANNA, hans Datter. 
SKUD-SØRENSEN, Snedker. 
ANE KRANSEBINDER. 
OLE SVENDSEN, Gaardmand. 
TYSKE-REINHARDT, Marskandiser. 

Handlingen foregaar i en lille By paa 
Sjælland. Tiden 1902. 



(Stort Værelse. Indrettet som Kontor og 
Dagligstue. En Dør tilvenstre f<irer 

ind til Husets andre Værelser; en an- 
den — foran tilhøjre — fører ud til En- 
treen. Langs Væggen og i Krogen en Del 
Kurve og Pakker af forskellig Størrelse. 
Hans Jensen sidder ved et gammeldags 
Skrivebord og ordner en Stabel Papirer. 
Anna i Sofaen med et Haandarbejde. Lam- 
pelys. Ild i Kakkelovnen.) 



ANNA — Vi skal vel med til Borgerforen- 
ingens Bal paa Lørdag, Fa'r? 

HANS JENSEN {en godmodig-opf årende, 
halvgammel Brumbasse) — Hva — hva — nu 
skulde den Unde . . . Hvad er det, du siger? 
— Bal igen! Jeg tror min Salighed, at By- 
en og Borgerforeningen er tossede — spil- 
tossede. Der er snart ikke andre end Sko- 
mageren og Gæstgiveren, der kan eksistere. 
Folk danser og drikker jo Hvid og Skilling 
op. Bal og Bal, og saa Bal igen — saadan 
omtrent hver Dag. 

ANNA — Herregud, Fa'r — det er jo den 
eneste Fornøjelse, man har. 

HANS JENSEN— Ja, det manglede sgu 
bare, at der skulde være flere, saa kom man 
da aldrig i Seng. ' 

ANNA (lidt spydig) — Aa, du plejer saa- 
mænd altid at more dig godt, Fa'r. Jeg hu- 
sker nok, hvordan jeg evig maa plage dig 
for at faa dig hjem. 

HANS JENSEN (slaar i Bordet)— Nu 
skulde den Unde ... — har du nogen Sinde 
set mig danse paa et eneste af de syvog- 
halvfemsindstyve Baller, vi er med til, om 
Aaret? 

ANNA (ler) — Nej, det har jeg ikke; men 
jeg har set dig spille Kort, — for det gør 
du altid. 

HANS JENSEN— Ja, hvad Fa'en skulde 
man ellers slaa Tiden ihjel med — medens 
du svanser rundt med alle de Disken- og - 
Badutspringere og Mejerifløse. Vil du saa 
endelig hjem, skal det jo immer træffe, at 
man sidder med en god Haand og gerne vil 
klø de andre lidt af. Det er det, du vil 
hænge din Hat paa, min Tøs. I min Ungdom 
havde vi kun to Baller om Aaret: eet om 
Sommeren og eet om Vinteren. Og saa na- 



*) Dette morsomme, lille Lystspil er af For- 
fatteren velvilligst overladt Uglen til Offent- 
liggørelse. — Red. 



UGLEN 



turligvis til Bryllups og Barsel, og naar galt 
skulde være, en li'le rask Svingom eft r en 

rigtig god Begravelse, se, det var alt. 

Nu om Stunder bliver man sgu syg at at 
tænke paa al den Fornøjelse. (Stopper sin 
Pibe og lægger Brænde i Ovnen.) 

AXXA — Lidt Adspre lelse skal der jc til. 

HAXS JENSEN— Nu skulde den lude -- 
;bakker stærkt) — Adspredelse sige'' - du! 
S'.ia ep om Morningen Klokken lire, slid 
pom et Bæst hele Dagen, og skrup i Seng 
Klokken elleve om Aftenen — det er sgu 
Adspredelse nok. 

ANNA — Det er en anden Dans, den (ler.) 

HAXS JEXSEX— Det er'et, Og den er 
sund. Naa, — og saa de arme Spillemænd, 
der skal arbejde fra tidlig .Morgen næste 
Dag. Fiolinen i sin Grovsmi Ije Og Fløjten 
i sin Kulkælder: — den eneste, der har det 
godt. er Trumpeten, han er .lordmormand 
ou kan ligge Og mine i Sengen hele Dagen. 
Nej, Dans er Ikke Adspredelse — det er kun 
bar«' Narrestreger. 

AXXA — Jeg synes nu, det er saa rart, 
Fa'r. 

HA. .S JENSEN Ja, det maa jeg sgu be- 
kende. Du bruger mindst femhundrede 
Alen Dansekjoletøj om Aaret. 

AXXA — Nu overdriver du, Fa'r! 

HAXS JENSEN- Nu skulde den l'nde — 
overdriver jeg? Nej, min Salighed om jeg 
gør — du bruger, hvad jeg siger. — Og hvad 
er der saa ved hele Stadsen? Dagen efter 
kan du ikke hænge sammen af Træthed, og 
jeg selv er en Snes Kroner fattigere, fordi 
Jeg er en uheldig Kortenspiller, (Med en 
Ræben) — Og naar saa det var det hele. Næ, 
saa gaar jeg og ærgrer mig baade gul og 
grøn over din Torskedumhed 

AXXA — Men hvad er det dog, du siger, 
Far! 

HAXS JEXSEX— Ja, det siger jeg. Saft 
suse mig — og een Gang til. om du vil have 
det. Jeg ærgrer mig ligefrem sort og 
over din Flynderblindhed. 

AXXA l paataget vred l — Xej. ved du 
hvad . . . 

HAXS JENSEN— Jo, jeg ved. min Tøs. 
Ser du (belærende) — der er nu en tre — fire 
rigtig respektable Købniandssonner, som 
gaar og ser ømt til dig. spillekogende af 
Forlibelse: — men alligevel danser du næ- 
sten hverDans med denne (foragtelig) Skud- 
Sørensen, der altid vimser rundt om dig 
som en Tyv efter et Pengeskab. Jo, jo, min 
Tøs, jeg kigger dig over Kortene. (Muldren- 
del — Men pas paa den Vildttyv, der øder 
sit gode Haandværh og spilder sin Tid med 
at skyde Herremandens Dyr. Jeg siger dig: 
pas paa — og hold dig til Købmandssønner- 
ne. 

AXXA — Jeg tror nu ikke. han er saa sort, 
som du maler ham, Fa'r. Sørensen danser 
saa dejlig, og saa ser han saa storartet ud. 
Derfor vil alle vi unge Piger gerne have ham 
til Kavaller. 

HAXS JEXSEX— Gid han saa vilde kaval- 
lere lidt med de andre ogsaa: men det lader 
til — efter mine Øjne at dømme — at han 
forsømmer de andre og kun viser sig gelas- 
sen overfor dig. 



AXXA — Det er bare noget, du har sat 
dig i Hovedet, Fa'r. 

HANS JENSEN— Ja, naturligvis er det i 
Hovedet jeg har det. Tror du en Fa'rs Om- 
tanke for sit Barn sidder i Støvleskafterne? 
Jeg vil sige dig, min Pige . . . (Døren gaar 

ANE KRAXSEM1XDER— Goavten i Stuen. 

AXXA— Godaften. Ane, tag en Stol. 

HAXS JENSEN— Nu skulde den Unde — 
Godaften. Ane Kransebinder. 

AXE KRAXSEMIXDER isætter sig)— I 
1 te Haavedstaa'en imaaren, Haans 
Jens? 

HAXS JEXSEX— Ja. det ved Gud jeg skal, 
det er jo det, man lever af. 

AXE KRAXSEMIXDER— Saa vil du jo 
nok taa noven Mlaamster h'em te mæ. 

HAXS JENSEN— Naturlig, naturlig. Hvem 
er nu dod. Ane'' 

\XE — Skræ'eren fraa Sti'enhusene. 

HAXS JEXSEX— Xaa, Gud være lovet, 
saa sparer man den Krans, nam — Skræd- 
deren — havde jeg aldrig nogen Kommis- 
sioner fra. 

AXE KRANSEBINDER— Aa saa vanker 
der itte noven Kraans? 

HAXS JEXSEX— Ikke en Tulipan, nej. 
i i Papir og Blyant) — Xaa, hvad var det 
saa. vi skulde have hjem? 

AXE KRANSEBINDER (drævende, be- 
tænksomt) — Laa mæ nu sl'e, . . Du ka køve 
for femaatyve Yre friske Lavbæbla'e, — 
maaski'e for tyv e æ nok. 

HAXS JEXSEX— Aa skidt. iad det blive 
femogtyve, nu har jeg skrevet det 
ned; bliver der nogen tilovers, kan du jo 
bruge dem til Søndags-Flæskestegen. 

AXE KRAXSErSiNDER (grynter)— Hø, 
ja, la vos sige det da. — Det var alsaa Bla'- 
. ie La mæ saa fu'e for ti Yre Rovser, aa 
for ti Yre Nælhker aa for fem Yre Asters. 

AXXA — Det bliver da en voldsom fin 
Krans, Ane! 

AXE KRAXSEMIXDER— Jøsses ja. jæ 
fu'er saamæn aasse hal'anden Krovne for 
hinner. 

HAXS JEXSEX — Halvanden Krone — nu 
skulde den Unde — saa maa der sgu lidt 
mere til. 

ANE KRANSEBINDER — Ja, det blver vel 
lu 1st. a du køvver e' rodt aa e' vit Baand, 
mæ Indskriften: "Faavel du kære." 

HAXS JEXSEX— Ja. Pinedød, det vil 
hjælre svært. Det bliver altsaa for fera- 
ogrwe Ore friske Lavrbærblaue, for ti Ore 
Roser, for ti Ore Nelliker, for fem Øre As- 
ters og et rødt og et hvidt Baand med Ind- 
skr.ften: "Farvel, du kære." Det hele at 
levere til Ane Kransebinder i "Smøjen" bag 

AXE KRAXSEMIXDER— Jaa. saa'n er'et 
vel. (Lille Pavse.) — Hva æ det Jomfruen 
s ver nu'e? 

AXXA— Aa, det er bare noget Pilleri, 
Ane: man skal jo have noget mellem Hirn- 
derne. 

AXE KRANSEMINDER— Det vaa'r ret, 
bitte Jaamfru. sørg bare for det. Det vaar- 
mer en gammel Sjæl helt ni'r i den stovre 
Tu'e, te aa si'e en aang Pi'e husli'. Der'ses 



UGLEN 



Faa'r æ 30 osse a den gamle Skovle, aa Æv- 
let falder itte laangt fra Stammen, som ma 
si'er <rejser sig.) 

HANS JENSEN (afbrydende)— Det falder 
sgu Satens langt fra Stammen, naar der er 
Bal. 

ANE KRANSEBINDER— Imellen ka det jo 
trille en Kende — — ja, ja, saa for I ha Gu'- 
nat. (Aabner Døren.) 

ANNA— Godnat, Ane. 

HANS JENSEN— Godnat, godnat. (Ude i 
Entreen børes Stemmer: Godaften, Ane. — 
Goavten, Ule Svens.) 

OLE SVENDSEN (taler kun lidt bondsk) 
— Go'aften, Folkens. 

ANNA — Godaften, Ole Svendsen. 

HANS JENSEN— Nu skulde den Unde — 
Godaften, Ole Svendsen — hvad har du paa 
Hjertet? 

OLE SVENDSEN (sætter en Byldt fra 
sig) — Fedt! efter hvad Doktoren siger. 

HANS JENSEN— Saa faar du beholde det, 
Fedt bryder vi os ikke om paa de Steder. 

OLE SVENDSEN— Jeg sgu ikke heller, 
men se om jeg kan blive det kvit. Jeg tør 
bande paa, at mit Hjertefedt ikke er nok til 
af'steje" ti ordentlige Pandekager i, og al- 
ligevel har man smidt nogle Hundrede Kro- 
ner i \ asken til Doktore og kloge Kællin- 
ger. 

HANS JENSEN— De skal jo ogsaa leve — 
og vi andre med forresten. 

OLE SVENDSEN— Du lever vist godt nok, 
Hans Jensen, saadan som Byen og Omegnen 
fylder din Stadsestue op med alle mulige 
Pakkenelliker (peger rundt med Piben.) 

HANS JENSEN— Man klager jo heller ik- 
ke, som Niels Jørn sagde, da hans So fik- 
sytten Grise og Konen Trillinger (peger paa 
Bylten)— Er det til Sønnen? 

OLE SVENDSEN— Det er det, ja. Du hu- 
sker vel Adressen? 

HANS JENSEN— Menig Nr. 84, Sølvga- 
dens Kaserne. ■ 

OLE SVENDSEN— Saadan er det vist 
(sætter sig .—Jeg skulde sige fra Mutter, at 
du maatte tage lidt varsomt paa Sagerne. 
Der er to Dusin Æg, tre Spejep.ølser og en 
god Portion andre Sulevarer. Den arme 
Dreng maa jo ha'e noget i Livet for at holde 
Humøret oppe i Kongens Tøj. — Hvor meget 
skal du ha'e for Besørgelsen? 

HANS JENSEN rejser sig og løfter paa 
Bylten)— Aa, lad os runde det a' til en halv 
Krone. 

OLE SVENDSEN (tager sin Pung op af 
Lommen)— Det behøver du Pinedød ikke 
hvis di kan gøre det tor femogfyrre Øre. 

HANS JENSEN— Jeg tog nu til den anden 
Side, Ole Svendsen, den vejer reelt til fem- 
oghalvtrep. 

OLE SVENDSEN— Lad os saa bare blive 
ved den ^alve Krone (rækker over mod An- 
na som for at give hende Pengene) — her er 
den. 

HANS JENSEN (snapper Pengene og sæt- 
ter sig)— Næ, min Salighed, lad dog ikke 
hende faa fat i Pengene, saa kyler hun dem 
lige 1 Halsen paa oy- eller Modejomfruen. 
' ANNA (ler)— Jeg sparer saamænd alt det 
jeg kan. ' 



HANS JENSEN — Ja, paa Kosten. Det er 
alle de Dansefornøjelser, der sluger Penge- 
ne, Ole Svendsen. Nu skal vi jo til det 
igen. 

OLE SVENDSEN— Det skal vi jo. Mut- 
ter bliver hjemme denne Gang, siger hun. 
Hun er lidt uovlam i denne Tid; men jeg 
kommer naturligvis. 

ANNA — Og danser hele Natten? 

OLE SVENDSEN — Jo pyt! jeg var nok en 
net Stabillike at putte ud paa et Dansegulv. 
Næ, vi ældre og fornuftige holder os til Te- 
vandsknægte og Sjavs, ikke 'sandt, Hans 
Jensen? 

HANS JENSEN — Begribeligvis, Ole 
Svendsen! Naar man først begynder at bli- 
ve graa i Ansigtet og tung i Bagfjerdingen, 
saa overlader man det haardere Arbejde til 
Ungdommen, (Døren gaar op), og spekule- 
rer paa, om man en Gang har været lige saa 
tosset. 

TYSKE REINHARDT (i Stuen) — Guten 
Abend, alle zusammen. 

ANNA— Godaften, Reinhardt. 

HANS JENo^oi — Godaften, Marskandiser. 

OLE SVENDSEN— Go'aften, Tysker. 

TYSKE REINHARDT— Mein guten Hans 
Jensen, vil di vere so gut at take en Char- 
to'el til Hofetstaten imorgen, di ve'et, op til 
Antikvitetshandler Møl. Det sto'r henne hos 
Køfmantsenken Sofien Frantz. 

HANo JENSEN— Nu skulde den Unde — 
har De snuppet det Satans dejlige Møbel — 
hvor meget har De givet hende for det? 

TYSKE REINHARDT — Mein gute Hans 
Jensen, vil di take Charto'let til Hofetstaten 
i Morgen? 

OLE SVENDo Der fik du den. 

HANS JE..SEN — Ja, gu vil jeg saa; men 
hvordan Fanden fik De snydt hende det fra? 

TYSKE REINHARDT— Det blifer min 
Sak, mein Herren. Sofien Frantz manglede 
Penger, ok jeg manglede Charto'elet — ok 
so handlede vi. 

OLE SVENDSEN— Klart som Blæk — den 
er tydelig nok, — men for Tusind Jævle — 
hun har aldrig villet sælge det --1 mig. 

HANS JENSEN— Netop — sgu heller ikke 
til mig, og jeg har budt hende tre Hundrede 
Kroner for det — det var da som syv . . . 
(klør sig i Nakken.) 

TYSKE REINHARDT— Tja, meine guten 
Herren. Di, Hans Jensen, ist einen Fragt- 
jrant, rk Ole Svendsen i=-t Gordmant, ok 
jeg (slaar sig paa Brystet) Marskandiser: 
derfor var det ganse Ret ok Rimlikheit, at 
jeg fik den Charto'elet. 

OLE SVENDSEN— Lyst som et Gasblus, 
men det ser sgu noget blakket ud alligevel; 
hvor meget vil De sælge mig det Stykke M$- 
bel for, Tysker? 

TYSKE REINHARDT— Fymfhunderd Kro- 
nen, det er den Dilligsten, jeg kan. 

OLE SVENDSEN— Aa, gaa hjem og hæng 
Dem. 

TYSKE REINHARDT— Nej, det vilst jeg 
ikke, men jeg vil gaa h'em til Rebekka. 
(Sluttes.) 



UGLEN 



SXWS®®®S)®SxrS€<!- 



TIL MEDLEMMERNE AF DANSK 

BRODERSAMFUND I 

AMERIKA. 



®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®@®®®g ®®®®^ 33®®®®®®®® 

Dnuslv Brodersamftmds 
iltcdCiclcIscr 

Redigeret af F. HUROP, Enumclaw, Wash., 
hvem alle Meddelelser og Bidrag beles tilsendt. Vi anmoder ærede Bidrag- 
ydere om at skrive kort, klart og tydeligt om det, de behandler, og forbeholder os 
Retten til at stryge det. som ikke vedrører selve Sagen. S( 

«e®®jxs®®®s@®®®®®®e<i aca^røscsxsÆss^gseegee^gxixj^ 

som fostres i vore Loger. Det er jo dog 
disse, som med Tiden vil blive det Kompas, 
hvorefter ivursen styres. 

Den dansk-amerikanske Presse har som 
Regel beredvillig aabnet sine Spalter for 
lange Referater af Fester i de danske Bro- 
dersamfundsloger." Referenten har til Tider 
tned stor Omhyggelighed skildret Festen fra 
dens Begyndelse til Slutning, hvem der tal- 
or mange der talte, hvad de talte om, 
om de talte Dansk eller Engelsk, om Talen 
var lang, alvorlig eller humoristisk, om han 
talte tor Kvinden. Kongen eller Danmark, 
nerika eller Brodersamfundet, for Lo- 
gen eller Præsidenten eller for alt i den vide 
Verden, som der i et. gemytligt Lag kan væ- 
re Trang til at meddele sine Bordfæller. 

Man fik hele Spisesedlen, om der servere- 
nmesteg, stegte Kyllinger, Gaas, Hel- 
leflynder eller Laus, om der serveredes med 
Aalborg Fuselfri og Carlsberg (fj\, eller om 
man nøjedes med Kaffe. Hvem der havde 
været ".Mesteren" eller maaske rettere Me- 
Sterinden for al den "dejlige Mad." Hvem 
fler bavde pyntet Bordene, og hvem der hav- 
de dekoreret Salene, hvem der vartede op, 
og hvorledes disse unge danske Damer var 
klædte. Somme af disse gastronomiske 
Journalister noterer ogsaa med pinlig Nøj- 
agtighed, hvem der spiste mest, hvem der 
dansede bedst, og i særlige Tilfælde endog- 
saa Vægten paa de mest 

udviklede prominente Gæster, om man sang, 
og hvad man sang, om Sangene var Produk- 
ter af lokale Digtere, og undertiden faar 
man Sangen optrykt i Tilgift. Man faar at 
vide, om det var lyst, da Gæsterne gik hjem, 
ell.] om man skiltes ved almindelig borger- 
lig Sengetid, eller ved Midnat.stide, om det 
var Jensens, Petersens eller Nielsens Or- 
kester, der spillede. Om man til Afveks- 
ling spillede "En Nat i Roskilde" eller "23 
Minuter i Tjæreby Kro," om Elskeren var 
god og Elskerinden vidunderlig dejlig. Kort 



Ide' jeg overtager Redaktionen af Uglens 
Afdeling fer Dansk Brodersamfund, er det 
mit Haab. at Brødrene vil benytte Anled- 
ningen ret flittigt ti] at fremS8 tte deres Tan- 
ker om : tifundet og den Bane, det 
bor følge for at blive til en Monster-Institu- 
tion. 

Vi, som har fulgt Udviklingen af Syge- 
plejen og Forsikringsvæsenet i Danmark, 
veil, at vi der har udmærkede Forbilleder 
at arbejde efter, og det er mit Haa.>, at det 
gennem "rylen" vil lykkes ikke alene at 
holde Trit med Udviklingen i Moderlandet, 
men ogsaa om muligt, at naa endnu videre 
frem. 

Fremskridt bor være vort. Løsen, og selv 
om vi aldrig naar ilet fuldkomne, bør det dog 
alligevel ilet for vor Stræben. En- 

hver lille Ændring, der bringer noget bedre, 
er et Fremskridt, men Skridtene kan blive 
saa smaa, at vi marcherer paa Stedi 
er det, \i in. i:i undgaa, selv om een eller an- 
den af disse gammeldags .Mennesker rynker 
paa Næsen ad Fremskridt og Reformer, saa 
er de dog en Xo Ivendighed, hvis vi skal ud 
af det Dødvande, vi faktisk for Tiden be- 
finder os i. 

Det. synes, som rim man i visse indflydel- 
sesrige Kredse har den Opfattelse, at Ud- 
veksling af Tanker om Brodersamfundets 
Virksomhed er en ganske overflødig Ting. 
Det er det nu saa langt fra, at det tvært- 
imod er en absolut Nødvendighed, at en Sag 
belyses alsidig, før den kommer op til en- 
delig Behandling ved en Konvention eller 
til Loge-Afstemning. 

I ethvert Samfund og i enhver Nation er 
de store Fremskridt fostrede i Befolkning- 
ens brede Lag, — hvor kan man da tro, at 
man i Længden kan dæmme op for de Ideer, 



10 



UGLEN 



sagt man fik gennem disse Referater et 
Øjebliksfotografi af Livet i vedkommende 
danske Koloni, kunde som Regel deraf slut- 
te, om det mest fremherskende Træk i Kolo- 
nien var mere eller mindre helligt, eller om 
vore derværende Landsmænd var alminde- 
lige livsglade, verdslige Medborgere. 

Naturligvis har saadanne Fester og Refe- 
rater som Regel kun lokal Interesse og giver 
derudover kun et Billede af Dansk Selskabs- 
liv i Amerika. 

Men, naar det kom til alvorlige Spørgs- 
maal, saa var Meddelelserne kun yderst faa 
og fattige. 

Uglens Plads tillader ikke udførlig Om- 
tale af danske Fester, dens Plads vil væ- 
sentlig blive forbeholdt den alvorlige Side 
af Brodersamfundets daglige Liv. 

Vor Opgave vil være at samle, ikke at 
splitte, at debattere, ikke at skændes, at in- 
fluere og ikke insinuere. 

Vi vil særlig være Organ for de Brødre, 
som ser dybere og videre paa vor fælles 
Sag, og for hvem det har Betydning at frem- 
me de store Spørgsmaal og ikke hænge sig 
i smaa betydningsløse Formaliteter. 

Vore Spalter staar aabne for Overbesty- 
relsen, Logerne og de enkelte Medlemmer, 
for Spørgsmaal om Distriktsinddeling, Sam- 
fundsblad og Samarbejde med Danmark. 
Kort sagt for enhver Sag, der har Betydning 
for Dansk Brodersamfund. 

Vi vil optage Rundskrivelser, for saa vidt 
disse har mere end lokal og personlig Be- 
tydning. Vi vil optage og besvare Spørgs- 
maal af almen Interesse for D. B. Vi vil 
optage Rapporter af financiel og administra- 
tiv Interesse. 

"Vi vil optage Mønster- Vedtægter for Loge- 
og Bilove, for saa vidt saadanne indsendes. 

Vi vil beredvillig være med til at fremme 
alle gode Ideer, men vi vil ikke lægge Spal- 
terum til personligt Kævl og smaalig Ja- 
lousi; hvis saadant skulde forekomme i en 
Loge, saa vil "Uglen" ikke være Talerør. 

Dette er vort Program i fremtidig Redak- 
tion af Uglens Afdeling for Dansk Broder- 
samfund, og vi ved, at vi har i dette Syns- 
punkt mange Venner i D. B. 

Med denne korte Redegørelse stiller vi 
herved Uglens Spalter til Raadighed for en 
fremskridtsvenlig Broder. 

F. HUROP. 



PRÆSTEN OG BRODERSAMFUNDET — 

THOMAS EDISON OG 

HI.MMERIGE. 

Præsterne er naturligvis syndige Menne- 
sker som alle vi andre, følgelig vilde det 
være absurd at betragte dem som ufejlbar- 
lige og endnu mere absurd at forlange, at 
Præsterne skal være i Besiddelse af denne 
guddommelige Egenskab. 

Men undertiden synes Afvigelsen mellem 
Teori og Praksis at være temmelig stor. Der 
er saaledes en dansk Præst i Minnesota, 
som har set sig gal paa Brodersamfundet, 
fordi det anvender for mange Penge paa 
trængende Brødre og deres Efterladte. Det 
modsatte — synes vi — vilde være mere for- 
staaeligt set fra et kristeligt Standpunkt. 
Præstens Harme affødte en temmelig hid- 
sig Bladfejde mellem ham og nogle af Me- 
nighedens Medlemmer, som tog paa Hans 
Velærværdighed med en nænsom Haand, 
muligvis af Frygt for Pastorens Indflydelse 
paa Dommens Dag. 

Det er jo ikke første Gang en Præst of- 
fentlig har blameret sig i et Angreb paa det 
danske Brodersamfund. Det har nemlig al- 
tid vist sig, at de Præster, som angreb D. B., 
har været ret uvidende om de Principper, 
som er lagt til Grund for Brodersamfundets 
Virksomhed, følgelig har de altid skudt forbi 
Maalet. 

I Stedet for at spekulere over Brodersam- 
fundets Virksomhed, turde der van - e Trang 
til Assistance for Præsterne i New York og 
New Jersey, som i denne Ti- er fuldt opta- 
get af at bekæmpe Thomas Edisons Ideer om 
Religionen. Den berdmte Opfinder siger: 

"Jeg tvivler alvorligt om, at de gode Folk 
af denne Jord vil blive opvækket af deres 
Grave og sendt til en smuk, skinnende Plads 
over os. Jeg kan hverken se eller forstaa 
det, og ligesaa lidt kan Præsterne af de fash- 
ionable Kirker. De (Præsterne) siger, at 
jeg gaar lige lukt ind i Helvede. Maaske! 
men jeg vil tage Risikoen sammen med de 
fine Præster. Hvis der er et Himmerig, vil 
jeg vædde paa, at jeg vil være der først." 

Som man ser, er her noget for Præsterne 
at besvare. Hvor og hvorledes er Himme- 
rige? Imidlertid gaar D. B. sin jævne Gang, 
thi heldigvis skal det blot begrave sine 
Døde og ikke opvække dem igen for senere 
at sende dem pr. Ekspres til Himmerig. 
OLE BJØRN. 



Brodersamfunds-Kon vent ionens Fotograf, 
Christian F. Matzen, beder Uglen meddele, 
at a 1 le de hos ham bestilte Billeder fra 
Konventionen er afsendt. Hvis nogen end- 
nu enten ikke har Billedet eller ønsker fle- 
re, da kan de faas véd Henvendelse til C. 
F. Matzen, 241 Columbia St., Brooklyn. N. Y. 

Wm. Lenskjold, 336 Bergen St., Brooklyn, 
N. Y., Delegeret til Fresno-Konventionen og 
Tegner af det officielle Brodersamfunds- 
"charter." sender Hilsen til de af Kalifor- 
niens Danske, som han mødte i Fresno. Man 
kan læse mellem Linierne i hans Brev, at 
ogsaa han føler sig tiltrukken af Kaliforni- 
en, og vi vil ikke blive overrasket, hvis vi 
en skøn Dag ser ham her "for good, 
en skøn Dag ser ham her — "for good." 



UGLEN 



11 



FOLKETÆLLINGEN 
i de Forenede Stater er nu omtrent afsluttet 
og viser, at der er 4S Byer med over et 
Hundrede Tusind Indbyggere. I 1S90 havde 
vi 2S, og i 1870 kun 1-1 Byer med ver et Hun- 
drede Tusind Indbyggere, hvoraf en (Brook- 
lyn) er slugt af -\'ew York. Til Sammenlig- 
ning anfører vi her for de 18 Byers Vedkom- 
mende Folketællingens Resultater i 1910 og 
i 1870. 

New York 4.766.883 9 

Chicago 2,185,283 298,977 

Philadelphia 1,539,008 674,022 

St. Louis 687,029 310,864 

Boston 670,585 250,526 

Cleveland 560,66 I 72,829 

Baltimore 558,485 267,354 

Pittsburg 5:13. 911.-, 86,076 

Detroit 465,766 79,577 

Buffalo 423715 117.714 

San Francisco 416,912 149,373 

Milwaukee 373,857 71,440 

Cincinnati 64,4 3 216,239 

Newark 347,469 105,059 

New Orleans 339,0*5 191,418 

Washington, D. C 331,069 109,199 

Los Angeles 319,198 5,728 

Minneapolis 301,408 13,066 

Jersey City 267,776 S2.546 

Kansas Citv 248.38J 32,260 

Seattle 237.19 1 1,107 

Indianapolis 233.650 48,224 

Providence 224,326 6S.904 

Louisville 223,928 100,752 

-ter 218,149 62,386 

St. Paul 214,744 

213.381 4.759 

o 1. Or 207,214 8.293 

Columbus, o 181,548 31.274 

Toledo 168,497 31,584 

Atlanta 154,839 21,798 

Oakland 15. .174 10,500 

Wordhester 145,986 11,105 

Syracuse 137,249 13,051 

New Haven 133,605 50,840 

Birmingham 132,685 Ingen 

Scranton 129,867 

Richmond 127,628 51,038 

Patterson 125,6 13,579 

Omaha 124.096 16,083 

Fall River 1 19.295 26.766 

Dayton 116,577 30,473 

Grand Rapids 112.571 16,507 

Nashville 110,364 25,865 

Lowell 106,294 10,928 

Cambridge 104.S39 39.634 

Bridgeport 102.054 1S.969 

Albany 100,253 

Af venanførte Byer havde Birmingham, 
Alabama. 400 Indbyggere i 1880 og 38,415 i 
1900. Omaha staar i 1890 anført med 1 '".- 
men i 1900 med kun 102,555. 

De ovennævnte 48 Byer viser, at Indbyg- 
gerantallet i disse er vokset fra fem Millio- 
ner i 1870 til tyve Millioner i 1910, altsaa 
med 400 pro Cent, medens de Forenede Stat- 
ers Folkemængde i samme Tidsrum er voks- 



et fra 38,558,371 i 1870 til ca. 90 Millioner i 
1910, eller med ca. 237 pro Cent. Det viser 
sig her som i andre Lande, at Folket har 
Tendens til at kulmpe sig sammen i de store 
Byer til Trods for, at der i de Forenede 
Stater gøres de størst mulige Anstrengelser 
fr at faa Folk til at nedsætte sig paa de 
ubebyggede Strækninger af Land. 
Det kan muligt interessere Uglens La-sere 
at vide, hvor mange Danskfødte, der i 1900 
boede i nedennævnte Byer: 

Baltimore 107; Boston 675; Buffalo 148; 
Chicago 10,166; Cincinnati 41; Cleveland 
373; Detroit 231; Milwaukee 514; New Or- 
leans 92; Xew York 5.621; Philadelphia 
934; Pittsburg 3S; Cleveland 390; San Fran- 
2,171. I Forhold til Folkemængden 
var San Francisco den By, hvor Danskerne 
var talrigst repræsenteret i Forhold til 
fremmedfødte Indbyggere, hvoraf de udgjor- 
de 1.8 pCt.; Chicago var næst med 1.7 pCt, 
og Pittsburg var mindst, nemlig mindre end 
en Tiendedel pCt. 



frugt- og IVIejcriafrme 

STORE OG SMAA 

Fresno County, Cai. 

Et nyt Areal af 190^ Acres, som for Tiden 
b;iver udstykket, tilbydes for Sal^ fra $55.00 
til $70.00 pr. Acre. 

Skriv om nærmere Underretning til 

Sunset Realty Co. 

FRESNO, CAL. 
H. JACOBSEN, Sekretær. 

Palace Smoke House 

Alle ledende Mærker af Cigarer og Tobak- 
ker. Specialiteter: Nickel-ln og El Fresno. 



661 I STREET 



FRESNO, CAL. 



San Joaquin Drug Co. 

"THE BIG BUSY DRUO STORE" 

1933 Mariposa Street, mellem I og J Street 



Ægte daoske Hoffinannsclraaber haves 
paa Lager 



UGLEN 



FOR THE SECOND GENERATIO 




Some years ago, while editing a Danish 
weekly, we published under the heading 
"From Grandmother's Home" a series of. ar- 
ticles written in the English language and 
with the object of depicting costumes and 
scenes of life in Denmark. Our desire vvas 
to further the interest in America-born chil- 
dren of Danish parentage, for their fathers' 
and mothers' old home country, its history 
and culture, and in many ways we were con- 
vinced that our purpose was a timely one. 
The "second generation" with few excep- 
tions knows very little of the "old country" 
and not one in a hundred ever gets the op- 
portunity of visiting Denmark. We conceive 
that the interest fostered in the children of 
most Danish homes in America through 
their parents' memories and tales of Den- 
mark should be supported and developed, 
and as a means we still believe in the co- 
operation of the Danish- American press. Al- 
though we may now classify our "For the 
Second Generation" as a "feature',' it should 
become a department in every Danish-Ame- 
rican newspaper and rank in importance 
with the news columns. In this issue we 
introduce the new department to our read- 
ers. Contributions are invited. Our first 
article appeared in the Collier's Weekly 
Christmas edition (December 10, 1910), from 
which we copy it, and gives a vivid descrip- 
tion of "Christmas in Denmark." — Editor. 



CHRISTMAS IN A DANISH CASTLE. 



As Seen by a Recent Secretary to the 
American Minister. 

By H. G. LEACH. 
I wonder how many Americans have 
spent Christmas in a Danish castle — an an- 
cient castle with towers and turrets, a 
moat, and a draw-bridge, surrounded on all 
sides by the forest. I do not mean a dead 
castle with a museum, where the tourist 
pays his Danish six-pence, but a real castle 
in wihch real people live, eat, go hunting 
dance and make love, just as they did seven 
hundred years ago, that is, whenever the 
Germans were not shooting cross bolts 
through the turret windows. No, the Yule- 
tide of which I am to tell happened only 
last Christmas. 

The Danes have perhaps a better right 
to Christmas than have we. For Lie Dan- 
ish J u 1 was a midwinter feast in heathen 
times, and the Juletræ was a sabred cus- 



tom of the Danes long be 'ore its adoption, 
by Christian nations. 

Christmas Eve, more important in lien- 
mark than Christmas Day itself, is dedi- 
cated to the family. A foreigner rarely 
sees this most sacred of Danish fes- 
tivals, and my joy may be imagined 
when I received an invitation to celebrate 
Christmas Eve with one of Denmark's 
oldest noble families at their castle in the 
country. 

A long drive in a sleigh, through the 
woods, brought me within sight of the 
castle about noon the day before Christ- 
mas. Danish castles are not large — as cas- 
tles go — but this one had its little towers 
and turrets rising above the lake, and 
bristling with wings and additions, the 
confused but picturesque patchwork of cen- 
turies, giving the whole an antique at- 
mosphere of romance strong enough to thrill 
an American. 

A drive around the lake, white with ice 
and snow, and fringed with green spruce, 
brought us to two stone columns bearing 
the family arms, through which we passed 
into the castle park. As we did so a ^reat 
bell began ringing, accompanied by the toot- 
ing of horns. 

"They see you are coming," cried the 
driver, and lashed his horses into a suit- 
ably impressive speed. We crossed the 
moat by a drawbridge which ha 1 not been 
raised for two centuries, and entered the 
courtyard. In spite of the c:;id.. a dozen 
irmates of the house came out on the steps 
to meet us. The Count grasped my hand 
vigorously. 

"Welcome!" he cried, and "C- 1 æ d e 1 i g 
J u 1," which is the Danish for "Merry 
Christmas." 

Then the Countess advanced. gentty and 
smiling, and I was introduced to four or 
five pretty daughters, and the fiancees of, 
the two eldest — for fiances are always 
counted as members of the household on 
Christmas Eve — and two small brothers, 
and several aunts and uncles, and, finally, 
after we went into the hall, I met the grand- 
mother, a stately but kindly dowager. 

A footman in the purple and gold livery 
of the family conducted me up the great 
stairway, lined with family portraits, to 
my room,, all the furnishings of which were 
a rich red, its beauty enhanced by the red 
cut-glass screen 'a front of the glowing 
embers on the hearth. I noticed that while 
the room was provided with electricity and 
a telephone, the water was supplied by 
pitchers. Although the Danes h'iva tele- 
phones everywhere, running water and 
American plumbing have not yet reached 
many Danish castles. What interested me' 
most about my chamber, however, was a 
sprig of mistletoe, which hung from the- 



UGLEN 



13 



central chandelier, apparently a delicate 
compliment to my English ancest - y. I 
wondered if I were supposed to kiss the 
chambermaid under the raistleioe. 

Alter a few minutes I had fritted the 
family downstairs in the gre-;: dining-room, 
beneath a painting of son 1 '? old Dni;h bat- 
tle. The Danish breakfast would be called 
luncheon in America, coming as it does at 
half-past eleven or noon. It usually consists 
of one hot dish and sandwiches, which the 
breakfaster makes himself at table by but- 
tering a piece of bread and choosing p a a- 
1 æ g — tongue, salmon, salads, anchovis — 
from one of a dozen tempting dishes on the 
table, with which he covers the buttered 
bread, and cuts the impromptu sandwich 
with knife and fork. 

When we had eaten, two of the daughters 
went to finish decorating the Christmas tree. 
I offered my help, but the suggestion was 
firmly rejected. In fact, I was told that I 
would not even be permitted to see the 
Christmas tree until seven that evening. 
The rest of the young people and myself 
took skates and climbed down into the moat, 
where the ice was excellent. The Danes are 
superb skaters. One of the daughters, the 
charming Comtesse Mathilde, aged eighteen, 
carved all manner of figures in the ice, from 
hearts and arrows to the features of her 
3 lover. When we heard the music of 
a waltz from the castle, the Danish members 
of the skating party proceeded to waltz on 
the ice with as much apparent ease as 
though they were on a ballroom floor. Later 
in the afternoon, we played hockey on the 
lake, the young ladies lining up against the 
men. and obtaining an overwhelming victory. 
It is only fair to say that they outnumbered 
us six to four, and Diana in the hunt was 
never swifter and more agile than a Danish 
girl on skates. 

After dark, which means the middle of 
the afternoon in that northern clime, we 
went back to the house and put on our furs 
to sleigh to the village church for the an- 
nual Christmas Eve service at five o'clock. 
We drove in a long procession of sleighs 
toward tne village, from which direction we 
were greeted by the ringing of Christmas 
bells. It was snowing slightly when we 
drove down the village street. Every win- 
dow was illuminated with candles, and in 
nearly every home we could see a Christmas 
tree festooned with tinsel. On several door- 
steps I noticed bowls steaming as though 
they contained hot food. 

"What are those bowls for?" I asked the 
Countess, with whom I was driving. 

"Do you not have that custom in Ameri- 
ca?" she asked. "In Denmark you must set 
out oatmeal on Christmas Eve for the Nix- 
ies. They, you know, are little red-jacketed 
old men with long white beards, and are not 
higher than a man's knee — and," she added, 
"you may have noticed those bundles fast- 
ened to the shutters. They are sheaves of 
wheat for the birds." 

« « * 



When we descended at the door of the lit- 
tle old church it was already full, and a 
crowd was gathered outside in the snow, 
straining their necks to catch a glimpse of 
the candles on the altar. The Count bowed 
to the farmers, as they opened a passage 
for us to pass through, and addressed many 
of them pleasantly by name, wishing them 
a .Merry Christmas. The interior of the 
church was green with spruce and laurel, 
and softly illumined by concealed lights, 
while two enormous white candles burned 
on the altar before an oilpainting of the 
Babe in the manger. At five the smiling 
young rector came forward in his black 
gown, with a thick white starched ruffle 
around his neck, resembling an Elizabethan 
collar. The entire congregation joined heart- 
ily in the songs and Christmas carols, and 
outside in the churchyard we could hear the 
voices of the greater throng who stood in 
the snow. 

We drove home in a blinding snowstorm. 
Hot tea, Yule cakes, and candy awaited us, 
to stay our hunger until it was time to un- 
cover the Christmas tree. Suddenly the 
lights in the drawing-room, where we were, 
went out, and two folding-doors were swung 
open into a room I had not seen before. 
There as a dazzling array of lights, and in 
the center stood the Yule tree, its top brush- 
ing the ceiling, its branches ablaze with 
hundreds of candles. We formed a great 
circle around it, and when the heirs of the 
castle had gathered in the far side of the 
room, there came in the servants of the 
household, a score or more. One of the foot- 
men brought in a basket of prayer-books, 
which the Count himself distributed, and 
from them we sang one of the beautiful Dan- 
ish Christmas carols. When it was done, I 
glanced toward the servants, expecting to 
see them wreathed in smiles over the happy 
occasion. Not at all! Tears were stream- 
ing like April showers from the old house- 
keeper's eyes, and the butler was sobbing 
audibly. The young Comtess Mathilde saw 
the direction of my glance, and whispered: 

"Do you know why they are crying? It 
is because they are thinking of the days 
when my grandfather was living; the serv- 
ants loved him so r/ich, and he was so 
good to them Christmas Eve." 

Just then the soft notes of a violin filled 
the room. A one-legged soldier, evidently 
a veteran of the German wars, his breast 
gleaming with gold medals, sat on a pine 
log in a corner of the room, playing his fid- 
dle. We all joined hands and danced slowly 
around the tree, singing, as we danced, an- 
other Christmas song. 

The Count, mounting a table, made a 
Christmas speech, welcoming the servants, 
and then, as the parcels and boxes were 
handed him one by one, he called off the 
names. I found myself honored with a ci- 
garette-case bearing the family's arms, and 
several little souvenirs of royal Copenhagen 
porcelain, not as large, naturally, as the por- 
celain lion which ex-President Roosevelt re- 



14 



UGLEN 



ceived during his visit to Denmark. An 
hour of confusion and laughter gassed in 
distributing all the gifts, until the floor was 
deep in tissue paper, after which came the 
summons to dinner. 

We assembled in the dining-room, little 
Comtess Karen, a bright-cheeked, flaxen- 
haired girl of fourteen, clapping her hands 
excitedly and urging us to hurry. The 
■Count went the rounds with a visiting card 
in the palm of his hand, from which he read 
the seating at dinner, then through a long 
series of dimly lighted apartments we 
marched slowly into the dining-room, where 
the mighty feast was spread. I shall not 
soon forget that dinner with its good foods 
and wines, the low laughter of the women, 
and the complimentary speeches of the men. 
The table was illuminated by a score of dim- 
inutive Christmas trees, each containing half 
a dozen tiny candles. At each place there 
were snappers and little mementoes, such 
as stuffed nixies — the little white-bearded 
Danish Christmas folk. At each place stood 
a tiny Danish flag, except at mine, which 
was thoughtfully decorated with a Star- 
Spangled Banner. Low overhead hung fes- 
toons of laurel, and, according to Miss Ka- 
ren, the shadows in the far corners of the 
room were full of real nixies, little old men 
and women who had been friends of the 
family for centuries, who were dancing now 
with glee to see the new generation of young 
folks so happy on Christmas Eve. 
* * * 

Between every course of the dinner the 
stalwart Count rose to propose a toast, now 
for "our first American guest," now "our 
engaged couples," and twice "our dear 
grandmother, long may she be with us." 
After everv toast we all rose and drank, 
uttering the Danish word for health, 
Skaal ! The grandmother watched it all 
over her spectacles with kindly eyes. 

After the reindeer came the goose, and 
after the goose a blazing plum pudding, an 
English departure, I was told, for my bene- 
fit. The courses were brought in by smiling 
and hapny retainers, clad in the full regalia 
of the family, with old feudal swords 
clanking in the scabbards at their belts. To- 
ward the end of the repast came nuts and 
confections and strange Danish delicacies, 
including a favorite Danish dessert called 
Red G r o d, and when the hour grew late, 
the old grandmother leaned over to the 
Count and said: "I think we may drink the 
last skaal now." We all arose with our 
host, and after he had made a little speech, 
wishing us all joy in the coming year, we 
returned to the drawing-room. 

At ten o'clock the next morning the en- 
tire family were gathered in the hall to say 
farewell to me. Outside, the Count's best 
sleigh stood waiting, a coachman and a foot- 
man on the box, each clad in a great coat 
of glossy black bearskin. The Count and 
the Countess kindly expressed the hope that 
I would visit, them for a longer time when 
next I came to Europe. I thanked them one 
and all, praised the castle, praised Denmark 



and everything Danish, especially the Dan- 
ish Christmas Eve. I shall never forget the 
fresh Christmas faces of the five pretty 
daughters grouped in the doorway as their 
father acccompanied me to the sleigh and 
shook hands for the last time. 

In two minutes the castle bells were ring- 
ing behind me; in two hours I was at my 
hotel in Copenhagen; in two months I had 
landed in New York. But not even the im- 
pressiveness of the familiar skyscrapers and 
the welcome bustle of Broadway could quite 
obliterate from my memory the quiet joy 
and beauty of that Christmas Eve in an old 
Danish castle. 



SMAAHISTORIER FRA DET VIRKELIGE 
LIV. 



Af FERDRUP. 



En "Greenhorn." 



Andreas og Peter var Brødre og Sønner 
af en jysk Husmand. Der var ikke noget 
usædvanligt i deres Opvækst. Drengealde- 
ren delte de mellem Skolen og nogle Gaard- 
mandskreaturer saaledes, at Skolen lagde 
Beslag paa Drengene om Vinteren ogGaard- 
mandskøerne om Sommeren. Men begge 
Pladser fyldte de til Vedkommendes Til- 
fredshed, og ud over det, at de jævnlig laa 
og sloges med Landsbyens andre Knægte 
og derved ofte fremkaldte et Forbitrelsens 
"Udbrud hos Landsbyens ældre Damer, hvis 
Poder kom tudskraalende hjem og beklage- 
de sig over at være blevet pryglet af Jens 
Petersens Knægte, saa var der ellers intet 
uvornt ved Drengene. 

Efter at de det sidste Skoleaar havde 
gaaet til Konfirmationsforberedelse og kla- 
ret Eksaminationen paa Kirkegulvet med 
Glans, kom de i Lære i den nærmeste Køb- 
stad. Andreas blev Smed og Peter Sko- 
mager. 

Andreas, der drømte om at blive en 
Thomas Edison Nr. 2, blev en flittig Elev 
paa Byens tekniske Skole og studerede alt, 
hvad der blot smagte af Maskineri og Elek- 
tricitet. Kun Skade, at Værkstedet lagde 
Beslag paa hans væsentligste Tid fra Kl. 6 
Morgen til 7 Aften, saa da han omsider blev 
Svend, var han ikke kommen stort videre 
end til at gøre en god Arbejdstegning. Saa 
gik Turen til København, alle unge Provin- 
sianeres forjættede Sted, men her var For- 
holdene i det praktiske Liv heller ikke stort 
bedre. For sit Svendestykke i Provinsbyen 
havde han opnaaet en Sølvmedaille. Men 
en københavnsk Fabrikant bryder sig ikke 
stort om Svendenes Sølvmedailler; for ham 
gælder det mest om, at en Svend har et Par 
raske Hænder og kan faa Arbejdet til at 
glide mellem Fingrene. Det kunde nu An- 
dreas, og hver eneste Arbejdsdag stod han 
ved Skruestikken, snart skrællende en over- 
flødig Kant af med Mejslen, og snart med 
Filens lange, kraftige Strøg forvandle de 
raat smedede Genstande til fine glinsende 
Maskindele. Men Drømmene om Storhed 



UGLEN 



1.-) 



paa Maskin teknikens Omraade blev ikke til 
Virkelighed; han blev ligesom sit Arbejde 
kun en Del af det store Samfundsmaskineri. 
Saa en Dag fandt han sig i Besiddelse af 
5 — 600 ivroner opsparet Arbejdsløn. 

Han smed Hammer, .Mejsel og Fil, pakkede 
Kofferten og rejste til Amerika. 

Han havnede ikke, som han havde haa- 
bet, paa et af Edisons Værksteder, men paa 
et "railroad shop" i Chicago. Han var flit- 
tig og sparsommelig som før, men Idealet 
om noget stort laa lige fjærnt. Arbejdet 
var omtrent det samme som i Danmark — 
kun med den Forskel, at han her kunde op- 
spare en Dollar, hvor det for kun blev en 
Krone. 

Aarene gik, og en skøn Dag "tog han sin 
Tid, gjorde Kontrakt med et Bryggeri og 
blev Saloonkeeper. 

Peter, der som før bemærket, lærte Sko- 
mageriet, havde ikke stor Brug for tekniske 
Skoler. Om Dagen pløkkede han Stovler, 
samle og ny i Flæng, spandede, stak Strop- 
lurknejede, binejede og løb Byærinder 
for .Mester. Ma l;immen og Svendene. Der 
var kun et, Peter dyrkede lidenskabeligt, og 
det var ^ymnastiken. Han sprang overlangs 
paa Hesten uden at røre en lang Støvle og 
over fem Hatte anbragt paa Saddelpuden. 
Hans Bomspring tmiojre eller venstre, helt 
udvendig eller Hovedspring, var del Mut- 
teste, Holdet præsterede. Peter forsømte 
ikke en Øvelse, før ogsaa han blev Svend 
og fik Københavns-Feber. .Men at være 
Skomagersvend i København var i den Tid 
ikke nogen lukrativ Forretning, og tilmed 
var Peter ikke saa sparsommelig som Bro- 
deren. Han blev noget af en Bysvend, og 
af og til hændte det, at hans gamle Vane 
fra Drengedagene, nemlig at slaas. vendte 
tilbage, og saa var Skomageren ikke rar at 
bides med, Me 1 Broderen vekslede han 
i Breve, og en vakker Dag satte og- 
saa Peter Kursen mod -let fjærne Vest. Han 
kom over Atlanten som Mellemdæksopvar- 
ter. men over kom han. 

Peter var mindre heldig end Broderen, da 
Haandskomageriet i Amerika var ved at 
blive en Saga blot. Men da Appetitten var 
lige god. enten man lavede Støvler i Haand 
eller paa Maskine, saa maatte han jo se sig 
om efter noget at stille Sulten med, og da 
der var særligt lokkende Tilbud om .Jærn- 
banearbejde i Florida varede det ikke lan- 
ge, for . t er haan I tee og Skovl 
dernede. I Pavserne proved j nan paa at 
gøre Kokken i "railroad campen" begribe- 
ligt, at det var noget Svineæde, han lavede, 
..atten delte han Tiden mellem at 
slaas med Moskitterne og prøve paa at sove. 
Hans Hals og til Dels hans Hoved lignede 
en for længe brugt Naalepude; der saas 
Huller og Mærker af Stik overalt. Intet 
Inder, at vor Ven bandede saa smaat over 
dette hellige Land; thi ikke en Gang hans 
Genvordigheder blev vejet op med Guld — 
tvært imod syntes Regnskabet altid at ha- 
lancere med Indtægt og Udgift. Xaar rail- 
road ' contractoren ' havde fradraget sit for 
Logi, Tobak, Støvler, "overalls" osv., var 
der intet igen. Saa en skøn Dag "trampe- 
de" Peter mod Nordvest. 



Han fik Arbejde nu og da hos Farmerne, 
men ogsaa delte var en mager Forretning, 
hvad Sølvtøjet angik; Kosten derimod var 
sum Regel god. De havde Raad til at spise, 
da der var en saadan Overflod af Fødevarer, 
at det. var som altid i sloje Perioder næsten 
umuligt at sælge noget. 

I Kansas City fik han Arbejde i en "liv- 
er) -Stald med at passe Hestene. Nu er 
der jo forskel paa at pudse Støvler og strigle 
Heste, og da nogle af vore nmenede Med- 
skabninger ikke har den fornødne Sans for 
Renlighed og til Tider giver deres Uvilje 
Luft paa en temmelig "haardhovet" Maade, 
forstaar man, at Peter efter at have faaet 
et kraftigt Spark af een af de første Heste, 
han striglede, saa baade Strigel og Kar- 
dæsk røg Pokker i Vold, blev mere end al- 
mindelig ærgerlig og gav Hesten en tilsva- 
rende Omgang med Næver og Støvlesnuder . 
Forestillingen blev dog afbrudt af Livery- 
manden, og Peter opnaaede ikke en Gang at 
blive afskediget med Tak og langt mindre 
med "cash." 

Men Peter havde sat sig for, at han vilde 
til Chicago og besøge sin Broder, der for 
Resten ikke anede, hvilke Genvordigheder 
hans yngre Broder havde at kæmpe med. 
Følgelig gik det til Fods og pr. Jærnbane, 
og af og til mødte han andre Lidelsesfæller, 
men da hans Ordforraad af det engelske 
Sprog var meget begrænset, spildte han ik 
ke Tiden med Snak. 

En Morgen, han atter var paa Vandring, 
mødte han et Par Ungersvende, som af fuld 
Hals sang "Der vandred en Yngling ved La- 
degaardens Aa." Naturligvis var de Dan- 
ske og øjensynlig inspirerede til Sangen af 
en Aa. som løb langs Jærnbanelinien. Selv- 
følgeiig gjordes Holdt, og snart var man i 
ned at drøfte Tidens store Sporgs- 
maal: Arbejdsløsheden og Midlerne mod 

dell. 

I Nærheden af Banelinien laa en By og 
en stor Fabrik. Det var en af disse Byer, 
tolkning næsten udelukkende er af- 
hængig af Fabrikens Drift — det er Byens 
ørgsmaal, om Fabriken gaar med fuld 
Tid ell< 

Fra Hovedbanen førte nogle Sidespor ind 
til Fabriken, og paa et af disse holdt et 
fuldtladet Tog af Kulvogne, hvis Indhold et 
Par Mænd var ved at aflæsse. 

Mens de sidder paa Jærnbaneskraanin- 
gen og iagttager Kullossernes Arbejdsiver, 
siger en af Danskerne: 'Det vil sgu 
lem lang Tid, før de faar det skovlet af." 

Mon vi ikke .vimde faa et Job der?" ytre- 
de en anden. Ideen blev straks grebet, og 
i tabrikens "office" blev de antaget, hvis 
de vilde losse Kul for fem Cents pr. Ton. 

Snart efter var de forsynet med Kulskov- 
le, og Kullene rullede lystig udenbords, me- 
dens Sveden trillede ned over Ansigterne 
ug i Forbindelse med Kullene farvede dem 
til ægte, ublandede Negere. Hver "car" 
holdt ca 30 Tons, og om Aftenen havde 
liver af dem begyndt paa den anden "car- 
load." 

Kullosningen fik ogsaa Ende, men den 
havde givet et Bidrag til Rejseudgifterne, 
saa Peter, efter at Fabriken havde faaet sin 



16 



UGLEN 



Aarsforsyning af Kul aflosset, kunde spen- 
dere en Jærnbanebillet paa sig selv til Chi- 
cago. 

Broderen blev overrasket og glad ved Pe- 
ters Ankomst; men Arbejde i Chicago var 
vanskeligt at opdrive, for ikke at sige umu- 
ligt, og det blev derfor aftalt, at Peter skul- 
de passe Saloonen i Morgentimerne Han 
forstod nok af Sproget til at servere en 01 
eller Whisky. Det sidste var det mest ef- 
terspurgte, da der altid var Folk, som tro- 
ede paa Nødvendigheden af en "Øjeaabner." 
I Pavserne 'gjorde Peter Saloonen ren efter 
den foregaaende Aftens lystige Selskab, for 
at den atter kunde faa sit "indbydende" 
Udseende. 

En Morgen kommer et Par Fyre ind og 
forlanger Whisky. Peter sætter Glassene 
frem og vender sig om for at tage Flasken 
med Gudedrikken. Da han atter vender sig 
om mod "bar'en" med Flasken i Haanden, 
staar han Ansigt til Ansigt med en Mand, 
der med en hævet Revolver og en kortsnap- 
pet Anmodning kommanderer "hands up!" 
Men Peter var stædig fra Fødslen af. og i 
Stedet for at parere en Ordre, han knap nok 
forstod, snappede han med en lynsnar Be- 
vægelse Revolveren, et Bomspring over 
"bar"en og drak "Holdupmanden" en Skal- 
le, saa han slog en baglænds Saltomortale 
og nær havde taget Kakkelovnen med paa 
Rejsen. Den anden Røver sprang til og ud 
af Døren som en Raket, medens Peter sam- 
lede Revolvermanden op, gav ham et Par 
Klaps og smed ham ud i Rendestenen. Da 
han senere undersøgte Revolveren, viste det 
sig. at den ikke var ladt, saa for saa vidt 
havde han ikke været i Livsfare. Maaske 
Manden bare vilde have drevet lidt Spog 
Ined en "greenhorn." 



Et Par Aftener efter sidder et Par gamle 
Dansk-Amerikanere og drøuer Begivenhe- 
den. 

"Det var nu ligegodt rask gjort," siger 
den ene. 

''Ja, men det var da taabeligt alligevel." 
svarer den anden, "og nan vnde da heller 
ikke have gjort det, hvis han ikke var en 
greenhorn." 

Der er gaaet mange Aar siden den Tid. 
Andreas har for længe siden opgivet at sæl- 
ge 01, da Byen, Bryggeren og Husværten 
tog Fortjenesten, og Peter skænker heller 
ikke mere Whisky for Revolvermænd. 

De sidder ikke des mindre godt i det og 
hører til de velhavende, prominente Dan- 
ske. 



STATEN NEW YORKS LANDBRUG. 



i Staten New York. Bladene har forøvrigt 
jævnlig omtalt, at der stod et meget stort 
Antal New York Farme ledige, et enkelt 
Blad har endogsaa anslaaet de ledige Farme 
til 300,000. Men dette Tal synes dog at væ- 
re betydelig overdrevet. Der er dog al 
Grund til at advare danske Landmænd mod 
at forpagte eller købe Farme i Staten New 
York, før de nøje har sat sig ind i Markeds- 
forholdene for Landbrugsprodukter. Der 
var fornylig en Meddelelse i de amerikanske 
Blade, at Prisen paa Mælk leveret af Far- 
mere i New York var 12 Cents pr. Gal- 
lon, og at det var den højeste Pris, der var 
betalt i mange Aar. 

Der er ingen Grund til at antage, at New 
Yorkerne faar Mælk billigere end de fleste 
andre Storbyer. Det tyder nærmest paa, at 
der i New York eksisterer en Mælke- 
T r u s t, som flaar baade Producenterne og 
Konsumenterne, og det er temmelig afgjort, 
at det samme gør sig gældende ogsaa for 
andre Landbrugsprodukter. Med en Pris af 
tolv Cents pr. Gallon for Mælk kan 
det umulig betale sig at farme, især hvis 
Forpagtningsafgiften er høj. 

Derfor raader vi vore Landsmænd til at 
undersøge Markedsbetingelserne nøje, før 
de indlader sig paa at overtage Farme i 
Staten New York. 



For kort Tid siden fremkom i et dansk- 
amerikansk Blad en Meddelelse om ,at en 
dansk Mand ved Navn Moldenhaver havde 
paataget sig den Opgave at skaffe danske 
Landmænd til at forpagte eller købe Farme 



Dansk-amerikansk Stevne. Man beder os 
optage følgende: 

I Fortsattelse af de tre Stevner, som har 
været afholdt paa danske Højskoler, vil der 
til Sommeren blive afholdt et lignende paa 
Vestbirk Højskole. 

Til Deltagelse i dette indbydes herved 
Danske i Amerika — Mænd og Kvinder, 
gamle og unge. 

Disse Stevner har vundet en saadan Yn- 
dest, at nogen nærmere Anbefaling af dem 
er overflødig. Deres Grundpræg er: Møde 
mellem Danske hjemme og ude til Fremme 
af Fællesskab og Forbindelse i dansk Aands- 
liv, saa de, der ga-ster Fædrelandet, kan 
lære dette og Folket at kende, medens man 
her hjemme kan lære Udvandrerne, deres 
ny Hjemland og deres Børn at kende. 

Dagene for Stevnet er endnu ikke fast- 
sat; men det bliver først i August. Om 
Emner og Ordførere vil der siden blive gi- 
vet Oplysning. Danske i Amerika, som øn- 
sker at foreslaa Emner tn at tale og for- 
handle om, og Talere, som de mener bør 
føre Ordet, bedes sende saadanne Forslag 
til Forretningsudvalget for Stevnet: Forst. 
Grrinvald Nielsen, Præsterne Jacob Holm, 
F. Brun og R. R. Vestergaard samt 
A. BOBJERG, 
Istedgade 10, Horsens. 



UGLEN 



17 




(The Owl) 

Published by 

MICHAEL SALOMON 



Main Office 
1141 J Street. Fresno, Cal. 



Editors: 
F. HUROP. 
MICHAEL SALOMON. 



Issued the 20th of each month. $1 per year 
Outside of United States $1.25 per year. 

FRESNO, 20. December 1910. 

Naar De flytter, da glem ikke at lade os 
vide Deres ny Adresse. 

Hr. Eyvind Lange er Uglens Befuldmæg- 
tigede i New York med Forstæder. 

ROMANTIK OG REALISME. 
Johan Skjoldborgs litterære Betydning. 



i [i, Bffeligt skrevne 

Artikel er vi ollgsl overladl Uglen af Hr. 
.,, Emil < »pffei artiklen var skrevet 
• ask-Amerikaneren," 
men na lede Ikke O i Grund 

al nævnte Bla Is dødelige Afgang. Forfatte- 
rens Meninger og Synspunkter egner sig yp- 
perlig i >n og burde fremkalde en 
Baadan i Uglens Spalter.— Red.) 



Til langt ind i forrige Aarbundrede var 
Landlivet i Danmark bare Uskyldigbed og 
Idyl — for sai vidt som dot afspejlede sig 
i Kunst og Litteratur i alt Fald. De skønne 
Kunsters Dyrkere var Aandsariatokrater — 
trænerede Akademikere, især af Overklas- 
sen. Deres Kendskab til Bondestandens 
Tilværelsesformer heftedes væsentligt fra 
den klassiske Oldtids bukoliske Digtning. 
Eller den støttede sig til Reproduktioner af 
gamme.franske Pastoraler a la Vatteau. hvor 
operetteklædte Hyrder træder Dans paa idyl- 
liske Enge til Rørfløjtens Toner, i^ndog Dig- 
tere, som levede og aaudede blandt Bønder, 
indkapslede sig i deres eget Jeg. Hentede 
Motiver fra Tankernes cg Drømmenes Ver- 
den i Stedet for efter Gøthes Raad at gribe 
"hinein in's volle Menschenleben." Bag sin 
Plov gik Chr. Bredahl 03 digtede Bloddra- 



maer i femfodede Jamber og Mads Hansen 
sang sine eenfoldige Viser til Danmarks Pris. 
Selv en realistisk Natur som St. St. Blicher 
maatte jo befolke sin Hede med allebaande 
\ aer af e&SOtisk Herkomst, oplive den 
begivenbedsløse Das med fantastiske Situa- 
tioner. Staar Chr. Winthers "Træsnit' — 
[ske Skønhed ufortalt — ikke Vir- 
len næsten lire saa fjærn som Vat- 
teaus .Malerier? Og er det ikke betegnende, 
Bl denne Landalmuens Troubadour er for- 
eviget i et berømt Maleri, der fremstiller 
ham |-aa en "Spadseretur i Nordsjælland." 
I høj Hat og Søndagsfrakke s:-.. iler han apol- 
lonisk til det landlist kurtiserende Par bag 
Havegærdet. En Spad eretur — mere be- 
der i de D 1 al opnaa den 

inspiration, der erstattede Kendskabet til 
Emnet Den landlige Uskyld og Poesi var 
et "fall accompli-" Og krævede ingen Forstu- 
I denne dukkede man sis ned og tog 
et Foryngel.- naar cens Sjæl var 

træl af Byens Overforflnelse og Immoralitet. 
er "kornrige Vange' os "guld- 
Lgre," en paradisisk 0\ 
uden Kløfter og Afgrunde, uden Jordbund 
ler de Lidenskaber, d< andet Steds gør 
tdenneskene selvisk" og onde. "Helligdagen 
Byens Folk til Skovens Hjem, 
ogiSøndagsklæder venter Eng 
iaa dem" hedder det i en 
Sans. Og i "St. Hans Aften Spil" 
B j ogei gå sier paa Kaper- 

Saa friske, saa sundi 
de Bønder vi se — 
ve 1 kølige Lun le 

di- hvæsse den blinkende Le." 

Hvilket Spring fra denne lyksalige Blind- 
hed Og ni Zolas all tor glubske Skarpsyn. 
1 sin iver for at komme Sandhedsn nær for- 
fald! .Naturalismens Mester til den modsatte 
Yderlighed. Thi ogsaa han stod jo Bonde- 
standen fjærn. og hans "documents humain" 
er Andenhaan Is-Resultater. "La Terre" er 
et Rædselskabinet for menneskelig Skrøbe- 
lighed og Usseldom. 

Paa liette Tidspunkt havde Bondelittera- 
turen jo ogsaa faaet sine Prætendenter 1 
dansk Bogverden. Jordens Dyrkere var ikke 
længere bare litterær Statist i broderede Se- 
ler og Straahat. han havde faaet Hovedrol- 
ler tildelt. I Stedet for Pastoralerne fik man 
nu Genrebillederne, men festligt pyntede og 
søndagsslikkede som hos Exner. Skolelitte- 
raturen havde taget sig af Bondemanden og 
anbragt ham i Almanaknovellerne med røde 



18 



UGLEN 



Kinder og violblaa Øjne. Der er hvidt Sand 
paa hvide Gulver, Hyacinther bag blanke 
Ruder, Bornholmer i Krogen og Solskin over 
det hele — Hjerterne inklusive. Det er altid 
noget om Kærlighed med en forsonende 
Udgang, moderate Mesalliancer mellem det 
store Hartkorn og det lille. Litterært staar 
Schandorph vel adskillige Trin højere end 
Anton Nielsen, Zacharias Nielsen og de 
mange andre af Slægten Nielsen. Men hans 
Figurer er alle godmodigt karikerede. Som 
alle gode Karikaturer har de visse afgørende 
Træk tilfælles med Originalen ("Sveden- 
heden" f. Eks.), men Portrætter er de ikke. 
Paa hans overbærende Smil mærker man, 
at den Filologs Hjerte hang med stærkere 
Baand ved den klassiske Kultur end ved 
Aandslivet, saaledes som det ytrer sig i 
Tullebølle og omliggende Distrikter. 

Det blev Henrik Pontoppidan, som gjorde 
det første alvorlige digteriske Forsøg paa 
at skildre Landproletariatets Liv. "Fra 
Hytterne," som udkom 18S7 og vakte be- 
tydelig og fortjent Opmærksomhed, bragte 
noget ganske nyt og ukendt. Her var Ro- 
mantikens Skær omsider ganske slukket, 
og man saa stakkels fattige Mennesker sid- 
de bedrøvede til Huse under de usle Straa- 
tag. Uheldigvis lod Pontoppidan Emnet 
ligge med dette ene fragmentariske For- 
søg, der kun beskæftiger sig med Undtagel- 
sessituationer. Han følte vel selv, "at han 
aandeligt og især socialt stod dette Milieu 
for fjærnt. Selv siger han, at andre og me- 
re kaldede greb Opgaven efter ham. 

Thi en ny Slægt havde vokset sig stærk. 
Efter Gaardmændenes Vækkelse var Hus- 
mændenes fulgt, og socialdemokratiske Ide- 
er havde gennemtrængt store Dele af Land- 
proletariatet. Af selve Almuens Rod var 
groet et nyt Digterku.d uden Guldharpe, 
men med vaagne Øjne og hjertevindende 
Stemmer. Demokratiet havde erobret Par- 
nasset, et Parnas af Naturbegavelser uden 
Universitetsgrad, Daglejere, Skomagere, 
Landsbyskolelærere. Men disse Autodidac- 
ter gjorde mangen Kathederlærd til Skam- 
me ved sjældne og grundige Kundskaber 
erhværvede i kummerlige Fritimer. Og et 
Særmærke ved dem alle var, at de blev de- 
res Fortid tro. Ikke om Livet i Højsale og 
Hjerteslag bag Silkeskrud sang de, da de 
vandt frem; de sang i det hele taget ikke, 
thi de Emner, de havde paa Hjerte, egnede 
sig ikke til musikalsk Behandling. Med 
gribende, træfsikre Ord fortalte de om 
Forbandelser uden Tal, som gror i Armo- 



dens Mistbænk, om Livet blandt de Navn- 
løse, af hvilke de selv var Skud. Betegnen- 
de nok hedder disse Mænd alle sammen no- 
get meget almindeligt med -sen, de klingen- 
de Pseudonymer — Aakjær, Nexø, Skjold- 
borg osv. — ■ er Navnene paa deres Fødeby- 
er. Ligesom Upton Sinclair har Skjold- 
borg kummerligt kæmpet med Fattigdom- 
men i allehaande smaa Næringsveje, før 
han vandt sit Forfatternavn. For Nexøs 
Vedkommende gik Vejen til Parnasset li- 
gesom for Gorkis igennem et Skomager- 
værksted. Men før han naaede saa vidt, 
havde han tilbragt en skøn Barndom som 
forældreløs Vogterdreng hos en Storbonde. 
Sine Minder fra denne Tid har han nedlagt 
i Førstedelen af ''Palle, Erobreren," maa- 
ske den betydeligste Bog, som i det sidste- 
Tiaar har set Dagens Lys i dansk Bogver- 
den. 

Blandt dette Nutidskuld af Folkelivsskil- 
drere og sociale Digtere staar Johan Skjold- 
borg i første Række. Ligesom Nexø og Aa- 
kjær behandler han Landalmuens Liv, og 
ligesom disse kommer han dem i sine Skil- 
dringer paa saa nært Hold, at man skulde 
synes det umuligt at naa videre. Han er de 
smaa Husmænds, Landarbejdernes og Løs- 
gængernes Digter. Han har ikke valgt dette 
som "Specialitet," "faute de mieux." Han 
har overhovedet ikke valgt. Emnerne har 
trængt sig ind paa ham med hele Erindrin- 
gens Vælde, skreget mod Himlen i deres 
drøvelige Nøgenhed, og han har fulgt Kal- 
det. Og hvilken Sum, ikke blot af digte- 
risk Kunnen, men ogsaa af ren menneske- 
lig Viden og Forstaaen har han ikke nedlagt 
i Bøger som "Gyldholm" (1902) og "Bjerre- 
gaarden" (1904). Endelig er Landproleta- 
riatets hidtil stumme Masse modnet til aan- 
deligt Virke og har faaet Talens Brug. Her- 
efter har den ikke mere Bud til de lærde 
Skjaldes skønne Misforstaaelser. Den har 
selv faaet Stemme, og med hvilke sært gri- 
bende Ord fanger den nu ikke vort Hjerte! 
De lærde Skjalde! Ja, de havde det nemt, 
de gode, gamle Digtere, som vandrede om- 
kring med Næsen i Skyerne i Forventning 
om en Undfangelse ved Musernes Gunst. 
Kom den, skrev de væk om det, de kendte, 
og det, de ikke kendte, hvilket sidste var 
Hovedmassen. Ingemanns Kæmpero- 
man "Landsbybørnene" er jo ingenlunde no- 
get helt ringe Værk. Og alligevel, hvilket 
Monstrum af naive Vildfarelser, hvilket 
Ukendskab til Vilkaar, Sæder og Vaner, 
Sprog, Tanker og Følelser hos de Menne- 



I 'C LEN 



19 



sker, han lader optræde! Her er end ikke 
Tilløb til Virkelighedsskildring, medens 
hver Sætning i Skjoldborgs Boger har Para)' 
lelsteder i Livet. Og hvorledes skulde det 
være andet, naar den enes Operationsfeldt 
er Boghylden, hvor den andens er Verden. 
Skjoldborg sidder aldrig og venter paa In- 
spirationer, han savner aldrig Emner. Livet 
omkring ham. Fattigmandens graa Tilværel- 
se, Hverdagens Trædemoile er opfyldt deraf. 

Hvad Gerhard Hauptmanns "Væverne" er 
paa Teatret, er "Gyldholm" og '' Bjerregaar- 
dfin" i Bøgernes Verden. Ikke velkonstru- 
erede Handlinger med Knytninger og I. is- 
ninger i ordne le Grupper, mere en sammen- 
hængende Række Episoder fra Proletariatets 
Liv og Kampe.Disse erProblemboger. ganske 
vist, men kemisk fri for de ukunstneriske 
Deklamationer, hvoraf Brandesianismens 
Førstegrøde var opfyldt. Hos Skjoldborg 
ligger Problemet i selve Emnets og Begi- 
venhedernes Natur, som gennem sine Kon- 
sekvenser sætter sig selv under Debat og 
virker agitatorisl' Naturligvis præker 

Skjoldborg f. Eks. ikke Politik i sine Bøger, 
ingen god Kunstner gitr sligt. Og dog kan 
man være sikker paa, at en Bog som "Bjerre- 
gaarden" har fort Tusinder af forhen indif- 
ferente Landarbejdere over i Socialdemo- 
kratiets Ra'kker. 

Derfor virker Skjoldborgs fog Nexøs) Bø- 
ger med Overbevisningens hele Styrke, for- 
di han ikke blot selv har set og hørt, men 
for en stor Del ogsaa selv har oplevet, hvad 
han skildrer — fult Vægten af disse Livets 
Byrder paa sine egne Skuldre. Hans Hjerte 
slaar ikke f o r, men med de Personer, han 
skildrer. Og atter deri adskiller han sig 
jo fra Digternes Flertal. Vi ved jo f. Eks.. 
at, Holger Drachmann, Soens og Sømand- 
ens Digter, havde samlet Størsteparten af 
sit Materiale som Landligger ved visse Fi- 
skerlejer, hvor han ogsaa i Samtaler med 
spøgefulde Ulke opsnappede de maritime 
Vendinger, som han bagefter anvendte i 
sine Boger til Sagkyndiges Forfærdelse. 

Ogsaa Skjoldborg kunde jo have nøjedes 
med at løse Kahytsbillet til en Øresunds- 
damper, da han en Gang følte Trang til — 
ikke at gælde for Søens og Stimandens Dig- 
ter — men at give en enkelt Skildring af 
Sømandens Liv. Eller rettere sagt — han 
kunde ikke. Nej. før han bare tangerede 
Emnet, tog han Hyre som Matros og drog 
paa Langfart med en Kutter et halvt Aars 
Tid eller mere. Og Resultatet blev "Sø- 
fuglen.' 



Nu kommer Skjoldborg til Amerika. Vi 
ejer Min let om mange glade og indholds- 
rige Aftener tilbragt i Selskab med Skjold- 
borg i hans hyggelige Hjem i Pilealleen paa 
Frederiksberg. Og vi kan Ik&e ønske bedre 
end, at Skjoldborg herovre maa møde en 
Gii si frihed, der kan staa Maal med hans 
egen. Af Venner vil han sikkert vinde ttfSn- 
ge. Ikke mindst blandt dem, der ikke blot 
i Bøgerne, men ogsaa hos Bøgernes Skaber 
sætter en bramfri Natur og et godt Hjerte 
over Svulst og Effektmageri. 



CHAS. RYBERGS TALE VED SKJOLD- 
BANKETTEN I CHICAGO. 



Efter Forfatteren Skjoldborgs Foredrag i 
Brodersamfundsloge Nr. 17 i Chicago blev 
der afholdt en Banket til Ære for den be- 
søgende Forfatter, og Hr. Charles J. Ry- 
berg holdt i Aftenens Løb følgende Tale, 
som er gengivet ordret efter Talerens Ma- 
nuskript: 

"Hr. Toastmaster! Ha^dersgæst! Mine 
Damer cg Herrer! 

Min Toast skal være en Hilsen til dem 
derhjemme — fra os herovre. En Bon til 
vor Hædersgæst om at bringe vor Hilsen 
e bedste Ønsker til de kære i Landet, 
vi forlod for at blive Borgere i det Land, 
intet andet kan sammenlignes med — Lan- 
det af frie Mænd og hvide Slaver, — der 
har de fineste Kirker og 43.673 Beværtnin- 
ger. — der har de fleste Bibler og Kanoner. 
Skyskrabere og Tenementhuse — Mlllionæ- 
i Brodløse — Præster og Drukkenbol- 
te — Trusts og Tramps — Penge og Ar- 
ished — Velstand og Elendighed. 

Landet, hvor man kan faa en god Bibel 
for L5 Cents og en Snaps daarlig Whisky 
for ~i Cents. Hvor vi havde en Mand i Kon- 
gressen, som havde 3 Koner, og mange i 
Tugthusene, fordi de har 2 Koner. — hvor 
nogle Mænd laver Pølser af deres Koner og 
andre Gudinder, — hvor man sætter en 
Mand i Fængsel, naar han ingen Penge har, 
og mulkterer en Mand, som forkynder Guds 
Ord frit paa Gaflen. — hvor vi har 400 
Mænd i Kongressen for at lave Love og 9 
.Mænd i Højesteret for at kuldkaste dem, 

— hvor god Whisky laver daarlige Mænd 

ixlige Mænd laver god Whisky. — hvor 
the best citizen" er en indvandret Dan- 
sker og den daarligste den indfødte India- 
ner — hvor Mænd stemmer paa det. de ikke 
vil have. af Frygt for. at de ikke faar, hvad 
de stemmer for, — hvor '-Niggers" har 
Stemmeret, men Kvinderne ikke. — hvor 
en aMnd stemmer for en Ting en Dag og 
forbander det 364 Dage, — hvor der betales 
$15,100 fr en Hund og 15 Cents Dusinet til 
en fattig Kone for at sy et Dusin Skjorter, 

— hvor man skæi.er dem ud, som udretter 
noget, or roser dem, som intet formaar, — 
hvor Uldjyder bliver Fabrikanter og Aka- 
demikere Skraldemænd. 



20 



UGLEN 



Landet, hvor Checkbgen taler og Retfær- 
digheden sover — hvor Misundelsen gen- 
nemsyrer vort selskabelige og politiske Liv, 
og hvor Fanden staar paa Gadehjørnerne og 
ler af os. 

Hils Danmark og sig til det danske Folk, 
at her — idette Land — har vi den storste 
Samling af gode Ting og daanige Ting — i 
alle Størrelser, Former og Kulører — kun 
har vi ikke noget, som kan erstatte vort 
Modersmaal." 



Hr. Rybergs Tale har vakt en hel Del 
lokalt Rabalder, og da den gennem Pioner- 
en yderligere er bleven spredt ud over det 
ganske Land, ér der jo "al Udsigt til, at den 
vil give Anledning til megen patriotisk Spal- 
teføde. Vi skal indskrænke os til at sige, 
at Talen ikke er "fair" overfor Amerika. 
Modsætningerne, som Hr. Ryberg fremdra- 
ger, er fælles for alle Lande med store By- 
er. Hvis han særlig havde rettet sit An- 
greb mod det amerikanske "Hykleri,' eller 
anden national amerikansk Skrøbelighed, 
vilde han have kunnet præstere en tilstræk- 
kelig kras Tale uden at omme op at slaas 
med Vindmøller; men som den er, giver 
Talen et let Don Quixotesk Indtryk. Helt 
"unfair" er den, fordi Ryberg ikke nævner 
Amerika som Mulighedernes Land — han 
kjunde have nævnet "homestead"-<Retten;, 
"claim-stake"-Retten og mange andre kloge 
og liberale Foranstaltninger, der gør det mu- 
ligt for fattige Emigranter med ranke Vil- 
jer at bane sig Vej til rimelig økonomisk 
Uafhængighed. Men sligt vilde vel ikke 
være faldet i Samklang med Talens kunstigt 
bygede Ordstilling. Hr. Ryberg, der har væ- 
ret herovre i saa mange Aar, kunde med 
Udbytte læse Prf. Karl Larsens Bog om 
Amerika og dets Vilkaar. 

Naturligvis maa man respektere Ryberg 
for hans Mod til at tale uforbeholdent, og 
ingen tvivler vel om, at det er hans gode 
Hjerte overfor Samfundets smaa og under- 
trykte, der har faaet nam til at løbe løbsk. 
Men selv i vort fæles saa kære Kdbenhavn 
kunde Ryberg have brugt det meste af sin 
Vægtskaalsmoraliseren. Der kan man og- 
saa spendere mange Penge paa en Hund 
og give en fattig Kone Sulteløn for haardt 
Arbejde. Der bliver Uldjyder ogsaa under- 
tiden Fabrikanter, og naar man der holder 
Haanden over Akademikere, som her i Ame- 
rika bliver Skraldemænd — ja, saa kan man 
godt gaa ud fra, at de burde være Skralde- 
mænd. 



HVOR MAN SKAL INDMELDE SIG SOM 

MEDLEM AF DANSK-AMERIKANSK 

SELSKAB. 



Til Redaktionen af "Uglen," 
Fresno, Calif. 
Tak, fordi De henleder vor Opmærksom- 
hed paa en Indsenders, Herr L. Frølunds, 
Forespørgsel i "Uglens" November Num- 
mer. 
Dansk-amerikansk Selskabs Adresse er: 
7607 Oglesby Avenue, Chicago, 
hvortil ale Indmeldelser bedes sendt. Kon- 
tingentet er for ordinære aktive Medlemmer 
$3 om Aaret (intet Indskud), og for livsva- 
rige Medlemmer $25 een Gang for alle. 

Vi vil være Dem meget forbunden, om De 
vil være saa elskværdig at lade disse Oplys- 
ninger gaa videre til Forespørgeren gennem 
Deres Tidende og siger Dem paa Forhaand 
Tak for denne Velvilje. 

Med Højagtelse 
DANSK-AMERIKANSK SELSKAB, 

A. M. PETERSEN, Sekretær. 



AFSKED. 



Et Haandtryk — og et langt Farvel, 

et sidste Blik — og saa afsted 

paa Eventyr og Rejser. 

Man søger Nyt — og faar saa lidt, 

thi ^ivet er saa ens, saa ens 

for Stodder som for Kejser. 

Den dyre Last af Drøm og Digt, 
af Ka-rlighed. af haaj og Tro, 
som Livet guv os alle — 
den bliver kun et stort Forlis, 
naar Vejen søges mod den Havn, 
vi Lykken maatte kalde. 

Og lever man sit Livs-Forlis 

paa Trods af Skæbnen og os selv, — 

endnu med Haab om Dage, 

hvor Livets virkelige Værd 

kan skænkes een tilbage, — 

da lever man paa Drøm igen 

og stunder mod et nyt Forlis 

med større Saar og Vunder. 

Friis, Forlis! og kun Forlis, 
og altid med fortvivlet Haab, 
at Livet ej gaar under. 

J. V. GjERDING. 



UGLEN 



21 



Af F. HUROP. 



Det sønderjyske Spørgsmaal synes at gri- 
be Dansk-Amerikanernes [nteresse i højere 
Grad end Danskernes. I Danmark 
man i Bladene af og til en Nyhed fra Sies- 
vig, eller man faar genopfrisket den gamle, 
triste Historie om Prøjsens Brutalitet mod 
de dansktalende Sønderjyder. Dans] 
ri kanske Blade har derimod en staaende Ru- 
brik om Sønderjylland, der næsten altid drej- 
er sig om Sønderjydernes Kamp tor Bevarel- 
sen af det danske Sprog og om de konserva- 
tive Tyskeres Trakasserier overfor den 
dansktalende Befolkning, og nu i den aller- 
Tid bringer danske Blade .Meddelelse 
om den Strid, der staar mellem de dansk- 
sindede Sønderjyder indbyrdes, og som re- 
sulterede i. at den sønderjyske Rigsdags- 
mand hansen-Nørremølle agter at opgive sit 
Mandal Repræsentant i den 

Rigsdag. 

Det dansk-amerikanske Maan'ed 
"Norden Igeres af Slesvigeren Iver 

Kirkegaard otier betydelig baade i Billeder 
og Tekst paa Son lerjylland, og for nylig ved 
Konventionen i Fresno gav Ur. Kirkegaard 
ogsaa en Række Lysbilleder af Slesvig og 
cielt fra Krigen i 

de 1 denne Krl 

riske Blinder. Men trods den megen Tale 
om Slesvig og Nationalltetskampen ofi 

aa det. der har hidfort de miserable 

: tore lid al 

Da Dai egerede i Slesvig — alt- 

1864 — var Forholdene ikke bil 
utalende Dei al Befoltcnlngen. Sles- 
stenerne aftjent" deres Værnepligt 
militære Afdelinger i Danmark, og 
i ne sendtes til Garnisonerne i Sles- 
vig-Holsten. De gamle Soldater fra den Tid 
altitd og gerne om deres Slagsmaal 
med Tyskein 
de Steder, og om, hvori. 
ne og fugtlede Tyskerne med Klingen. N'aa, 
•historier er io ikke alud af lødig 
Værdi, men det synes afgjort, at Forholdet. 
var ait andet end venskabeligt. Gamle Søn- 
derjyder har fortalt mig, hvorledes de trak- 
terede de Tyskere, som passerede igennem 
de dansksindede Byer. Disse Fortællinger 
vidner om, at Hadet mellem Dansk og Tysk 
var lige intensivt før som efter 1864. 

At Nordslesvig gik tabt for Danmark 
skyldtes som bekendt den danske Regerings 
Kortsynethed 1 1864 ved i...e at gaa ind paa 
et Forslag om at dele Slesvig efter Sprog- 
grænsen, saaledes at den nordligste Del af 
Slesvig forblev i Danmarks Besiddelse. Der 
blev ganske vist ved Fredslmnin' T pn i Prag 
bestemt, at Grænselinien skulde fastsættes 
ved en Folkeafstemning, saaledes at de 
overvejende dansktalende Egn 3 blev genfor- 
enet med Danmark. Men det gik her, som 
det gaar nutildags — - hvad gælder Paragraf- 
fer og Løfter mod Magten. Det er Magten, 
det kommer an paa, og den var g er endnu 
Tyskernes. Ingen klart tankende Mand tror 
paa, at Danmark ved Vaabenmagt kan gen- 
erobre Nordslesvig. De om endnu tror paa 



Vaabnenes Magt. bedes skænke nedenstaa- 
ende Tal lidt Opmærksomhed. 

Danmarks Har taller i Fredstid 11,000 
Mand; Reserven 49,000 Mand; ialt 60,000 
Mand. Tysklands riær tæller i Fredstid 

629, Mand; Reserven 3,380,000 Mand; i- 

al; 5,009,000 Mand; altsaa Tyskland kan i 
en Krig sende 83 tyske Soldater mod een 
dansk. 

Stort heldigere vil Forholdene til Søs hel- 
ler ikke blive; der er Forholdet saaledes; 

Danmark har 20 Krigsskibe, men ingen af 
moderne Slagskibe. 

Tyskland har 248 Krigsskibe .Ipi-hi' l 
derne s I pansrede Krydsere og 31 

Førsteklasses Krydsere. Dette burde ver- 
le mest in: Chauvinister 
om. at med Magt faar "vi ikke Slesvig til- 

Saa vil der maaske blive indvendt: "Men 

ved fremmed Hjalp vil tiet lykkes." Det 

er muligt, men veil en fremmed 'Krigsmagt" 

Det. vil mulig blive ved 

en tor de amerikanske Sønderjyder i Almin- 

delighed "fremmed" Hjælp, nemlig de tyske 

disse har gennem Træn- 

- i i nes trofaste 

Talsmænd og vil v dbflve at være det. fordi 

de ingen Interesse har af at binde en Be- 

Qg veil unaturlige Grøn 

i tyske Socialdemokrati 
(som forøvrigt allerede nu er Tyskland 
str.iste politiske Parti l faar Magten, vil det 
lysne for Sønderjyderne, og den nationale 
Kamp vil være endt i deres Favor. 

Del kan tænkes, at Fredsbevægelsen, som 
jo har talrige Venner ogsaa udenfor de soci- 
alistiske Partier, med Tiden kan blive saa 
stærk, at Grænsepælene flyttes, ikke ved 
umagt, men i Følge den naturlige Fol- 
keret. 

I det son. i- :il nytter det 

ikke at synge hverken "De Sønderjyske Pi- 
il. -r -Kong Kristian stod ved højen 
M i . I . om den er "indøvet, af en Ameri- 

kaner." — der er en Alliance med Social- 
langt mere virkningsfuld. Den Alli- 
ance vil komme, selv om Tanken for Øje- 
blikket kan falde somme konservative Søn- 
derjyder lidt haardt for Brystet. 



SMAA TANKEOVELSER. 

Naar een af os almindelige Dødelige har 
Været lidt i Byen en Lørdag Aften, saa hæn- 
der det undertiden, at man efter Hjemkom- 
sten sætter sig ved Bordet og tæller Restbe- 
holdningen fra Ugens Slid og Aftenens Ind- 
køb. Det tager sjælden lang Tid, og hvis 
man ikke venter alt for mange Rykkere i 
den kommende Uge, saa er der intet til 
Hinder for, at man en halv Time efter 
Hjemkomsten kan slumre blidelig under 
Sengetæpperne. 

Anderledes er det med ualmindelige Døde- 
lige. Hvis t. Eks. Rockefeller, jeg mener 
John D. kom hjem en Lørdag Aften og fandt 
hele sin Formue liggende kontant paa Bor- 
det. Betegnelsen "Bordet" maa kun tages 
billedlig, da der selvfølgelig ikke eksisterer 
et Bord, der vilde være i Stand til at bære 
Johns Formue, selv om det var i Tyvedollar- 



22 



UGLEN 



Guldstykker. Men hvis det nu var i blanke 
Sølvdollars, saa vilde det selvfølgelig tage 
nogen Tid, før Rockefeller fik sit Regnskab 
gjort op. 

Lad os forudsætte, at Rockefeller kan tæl- 
le 100 Sølvdollars pr. Minut, saa ser Regne- 
stykket saaledes ud. 

1 Minut $ 100 

1 Time 6.000 

1 Dag (10 Timers Arbejde) 60,000 

1 Uge (6 Arbejdsdage) 360,000 

1 Maaned (26 Arbejdsdage) 9.360.000 

1 Aar (uden Juleferie) 112,320,000 

Og da man mener, at Rockefeller er værd 
et Tusind Millioner Dollars, saa vil det tage 
ham ungefær ni Aar, før han bliver færdig. 
Saa har Olieforbrugerne det dog ganske 
anderledes behageligt. Forunderligt allige- 
vel, at Petroleum er saa dyr. Man burde 
dog tænke lidt paa det Bryd. som det for- 
volder den stakkels gamle, svagelige John 
D. Rockefeller at tælle sine Penge. 

De Forenede Staters Kongres har nedsat 
en Komite til at overveje, hvad der skal gø- 
res ved de forskellige kommercielle Forret- 
ninger, som Onkel Sam har oprettet og dri- 
ver nede ved Panamakanalen. 

Sagen er jo den. at. Onkel Sam maatte gaa 
ind til "business" dernede, aabne Butikker, 
"rende" Hoteller og i det hele taget paatage 
sig alt nødvendigt for at gøre Forholdene 
komfortable for den store Befolkning, der er 
beskæftiget ved Bygningen eller Gravningen, 
om man hellere vil, af Panamakanalen. 

Nu paastaar man, at det har vist sig at 
være en storartet Sukces. Det er ganske 
vist Statssocialisme, men alligevel syntes 
Befolkningen storartet om baade Butikerne, 
Hotellerne og Statsboligerne. Men Kanalen 
vil jo blive færdig en Gang, og hvad skal 
man saa gøre, blive ved eller ikke blive ved 
— det er det store Spdrgsmaal. 

Det kildne ligger nemlig i, at naar Onkel 
Sam kan sørge for alle Fornødenhederne 
nede i Panama, hvorfor kan han saa ikke 
gøre det samme i United States? 

Det er dette Spørgsmaal, der klemmer 
baade for Komiteen og Onkel Sam. 

Kan ingen af Uglens Læsere give et godt 
Raad? 

King County, Wash., ejer en Ejendom i 
Seattle, som Countyet har lejet ud til en 
Embedsmand for 500 Dollars maanedlig, og 
han lejer den atter ud for 4000 Dollars pr. 
Maaned. Der skal være nogle ' 'urimelige" 
Mennesker, som kalder det "graft. 

Der er en Statsinstitution i Kcibenhavn, 
som er kendt under Navnet "Det kgl. Assi- 
stenshus," hvor Folk, som er i Bekneb, kan 
laane paa Overfrakker, Ure, Overdyner osv. 
mod en Rente af een pCt. pr. Maaned. Den- 
ne "kongelige" "Pawnshop" har i Finans- 
aaret 1909-10 modtaget og fornyet 199,312 
Panter og derpaa udbetalt i Laan 2,381,000 
Kroner i Følge Rapport til Ministeriet. 
* * * 

Arbejdsmændene i Danmark har som an- 
dre Fag i Danmark ogsaa en Arbejdsløsheds- 
kasse. Denne har udsendt Regnskab for 



Aaret 1. April 1909—31. Marts 1910, hvoraf 
fremgaar. at Kassens Indtægt har været 
395,525 Kr. 20 Øre. Udgiften til Understøt- 
telse har været 238,940 Kr. 57 Øre. Kon- 
tingentet til Kassen er 18 Øre ugentlig. Der 
udbetales til de, som har været Medlem i 
eet Aar, en Krone pr. Dag indtil 50 Dage. 
Som Medlem i tre Aar kan faas 1 Kr. 50 
Øre i indtil 50 Dage. Har man i tre Aar 
ingen Understøttelse faaet, har man Ret til 
1 Kr. 50 Øre pr. Dag i indtil 70 Dage. 



EN INTERESSANT BOG. 



Karl Larsen: "Danske Nybyggere", Køben- 
havn, Nordisk Forlag. 1910. 172 Sider. 



Som en første Frugt af sin Indsamling af 
Breve og Dagbøger fra danske Udvandrere 
har Karl Larsen udsendt ovennævnte Bog. 

Hvis det større Værk, som han venter at 
udgive, og hvis Fuldendelse vil tage Aar, 
vil blot i noget Maal opfylde de Løfter, som 
denne lille Bog giver, da vil det blive et 
Monument i dansk og international Kultur- 
historie. 

"Danske Nybyggere" omhandler kun to 
Udvandrere log den enes Familie) og giver 
deres Historie i Breve til og fra Hjemmet. 
Den første er Jens Schmidt, som drog til 
Amerika i Fyrrerne; den anden er Hans 
Rasmussen (et foregivet Navn); det sidste 
Brev i Bogen er fra hans Hustru og blev 
ssndt med Posten Ira Kanada den 6te Ok- 
tober 1910. Schmidts amerikanske Saga 
sluttede i 1858; Rasmussens begyndte i 1905. 
Det er to Eksempler fra Yderpunkterne i 
den større danske Udvandring, som her er 
givet, og hvert for sig er i høj Grad karak- 
teristisk. 

Fortællingerne, saaledes som de er til- 
rettelagt af Forfatteren, er i sig selv under- 
holdende og let læselige, paa Steder meget 
morsomme, paa andre pathetiske; men hvad 
der især maa interessere os, som har gaaet 
gennem den samme Mølle, er Udviklingen af 
de to saa forskellige Personer fra Danske til 
Amerikanere, eller maaske rettere: at lægge 
Mærke til Udvandrernes aandelige Habitus 
ved den Tid, da de forlod Danmark; iagttage 
deres første Indtryk af den stcre Verden og 
det ny Land; opdage, hvad der særlig har 
slaaet dem, og saa følge den gradvise Virk- 
ning, som alt det ny, torbundet med Minder- 
ne om det gamle, har haft paa dem. 

Schmidt var en Jyde, kommen af en i høj 
Grad respektabel og solid Familie paa Lan- 
det "udenfor Bondestanden;" han var Møl- 
ler og Møllebygger. Han var opdraget i den 
gamle Skole med streng Respekt for Hjem- 
met, Familien og Forældrene; han vedbliver 
hele sit Liv at sige og skrive "De" til sin 
Moder. Som ung kom han til København, 
hvor han førte et eksemplarisk Liv under 
Indflydelse af den faderlige Avtoritet; se- 
nere kom han til Norge, hvor vi ser hans 
Selvstændighed udvikle sig lidt efter lidt; 
indtil den endelig driver ham til — imod 
Forældrenes Ønske, men tilsidst med deres 
Samtykke — at. drage til Amerika for at 
søge Lykken. 



UGLEN 23 

LAYTON 
MARKET 



FRED ANDERSON 



1835 MARIPOSA ® 



tsvwftw-ft^WMi^wi®!^;««^^ 



Hva ! der slås ide i den vide 

Verden og her i det ny Land, er akkurat det 
samme, som har slaael saa 

; 

i Eventyr, nemlig Afstår 
de. Brutalitetens Uhyrlig] 
Enormitet. Som karakteristisk tor hans Tid 
er det i 

al de til ham afsendte Breve nogen 

naar ham. 

Efter nogen Omflakken kommer han til 

hvor det for en Tid gaar ham godt, 

indtil lian endelig bliver snydt tor saa at 

. hvad han ejer, og da 
Argonauternes Tidsalder, lyder han Kaldet, 
rider til Kalifornien gennem Arizona, er 
nar ve 1 at omkomme paa Vejen og ankom- 
mer tllsidsl til "the diggings" blot 

sige alt. Men han er ikke af den 
Slags, 11 Bunds; han slider og 

. Indtil han en hal 1 
elge ud og drage hjem med en Snes 
Tusind Dollars i Lommen, Hjemme over- 
tager han den fædrene Gaard og Mølle, og 
n dor han en fyrretyve Aar senere. 
Schmidt i 'i glemte 

e ok at skrive Dansk, var det 
Tid hans Mani og Haab at blive i 
stand til at vende tilbage og leve sit egent- 
lige Liv i Danmark: hertil ledtes hal 
af sin - Stolthed, men 

n : ørende og al Tid i 
il sin Moder, som bestan- 
l'dtryk i hans Breve, baade i 
ig i Prosa. 

Rasmussens Historie er endnu langt 
Schmidts, forst fordi den 
■næst fordi Materia- 
,aa meget mere righoldigt tor en gi- 
idere fordi Hans er langt 
end Schmidt : i 

vi her faar Indblik i en Nybyggers Familie- 
liv und. Vilkaar, mon navn- 
lig fordi Udviklingen og Forandringen i hans 
Tllfældi Ørre, nemlig fra en 
ir-nothlng Sjællænder fra Københavns 
i til en dygtig, alvorlig Mand af Ka- 
raktor og ualmindelig Energi. 

Hans var forkælet af sin Moder, som al 
Tid tog hans Parti og hjalp ham. naar det ' 



kneb. Han var gift og ha irn. Men 

i Ion som 

: am Ind i en An ' tramp" 
ler hvilkel han < le Bi 

i me i Bel leri og enget Love- 

sikkerl har haft en Dosis enten af 
"Gaar den' eller af ■■Simpelt 'ængsel" eller 
gi Dele. Han var vittig Og lystig og 
Ikommen overalt: jeg kan se ham gø- 
re sig ekstra afholdt baade af Forstanderen 

arrestforvareren, og del skulde ikke 

mig. om han under sin "Straf" af og 
til af Opsynet er taget med i et Slag Scher- 
nrenzel eller Firkort sidste Stik. Den i haus 
stadig udtalte, inderlige Overbevis- 
ning om, at de strengt," synes 
at tyde paa. at hans Bekendtskab med Straf 
i det gamle Land bar været af en halv-ge- 
mytlig Karakter. 

Endelig blev lian tor meget tor Konen, og 
hun vilde ikke have ham i Huset. Hvis han 
Lov at drive omkring hjemme 
under di>se Forhold, vilde han uden Tvivl 
-i aet i Hundene, saa nogle Menneske- 
venner fik ham sendt over Atlanten i en stor 
"Mojkasse." som han saa smagfuldt udtryk- 
ker sig. Han landede i Halifax, og den an- 
den Dag efter sin Ankomst fik han Arbejde, 
ou det vedblev han bestandig at have. und- 
! lospitalet "i et 
Ben," og han sled og sparede med 
-nltat. at efter tre Aars Forlob ejede 
han en stor Farm i Alberta med Besætning 
og \vls.i iskaber og kunde bringe Familien 
over. Han havde aflagt alt Drikken og ud- 
trykker i sine Breve sin dydige Forarg Ise 
over andre mindre eksemplariske Hanske. 
Han skriver de vittigste og mest rørende 
til sin Moder og "Jensine, født Johan- 
sen" (det er hans Kone), og han vis 

som en Digter med Evner ikke at for- 
agte. 

Hans Breve er stride Per'or. De første er 
skrevne i fuldkommen Fanden-i-Voldsk Kø- 
benhåvrior-Jargon, og sit gode sjællandske 
Humor bevan r han bestandig, men det er 
morsomt mellom Linierne af hans 8n 
des det efter Kaanlen ga 
tor ham, at de' ikke betaler sig at v.er? "a 
?c-od fellow" c? intet andet, og at de, man 



24 



UGLEN 



Pi. GRAFF & CO. 

VELASSORTERET URTEKRAMFORRETNING 



Te Kaffs Krydderier Porcelæn og Glasvarer Lervarer Isenkram, Etc. 



Hj.af J 



og" Tulare 



Sts. Telefon 



Exchange i 



®&®tt®!S®&d®z)G^^ 



morer, dog ikke be*- -agter en saadan som me- 
get bedre end et Skrog. Det er ogsaa interes- 
sant at se den Ilterhed, hvormed han hæv- 
der, at han har vendt Bladet, og den Tvivl 
som hans Paastand; møder, især hos Jen- 
sine, født Johansen. 

Enhver Dansk-Amerikaner bør læse og 
eje denne Bog. Der er ikke een af os, som 
ikke kan kende sig selv i mindst een af 
Schmidts eller Rasmussens Oplevelser. Tan- 
ker og Følelser. 



PENGE TIL DANMARK. 



I "Meddelelse fra Udenrigsministeriet," 
Hefte XVIII, findes følgende Indberetning 
fra den danske Gesandt i Washington, Grev 
Moltke: 

I en af den i 1907 nedsatte Indvandrings- 
kommission (Immigration Commission) af- 
given Beretning offentliggøres bl. a. en Sta- 
tistik over de fra de Foren de Stater til 
Udlandet — og da ogsaa til Danmant — 
sendte Pengemidler. Herom har jeg den 
Ære at indberette følgende: 

Penge sendt til Danmark fra de Forenede 
Stater ved internationale Postanvisninger i 
Tidsrummet 1900—1909. 

Dollars Kr. 

1900 21S,li^.06 eller S1S,220.22 

1901 230,569.13 eller 864,634.23 

1902 276,015.93 eller 1,035,056.25 

1903 305,630.82 eller 1,146,112.50 

1904 355,039.71 eller 1,331,396.25 



1905 387,542.58 ener 1,453,282.50 

1906 471,123.82 eller 1,766,711.25 

1907 576,440.42 eller 2,161,650.00 

1908 609,555.21 eller 2,285,831.25 

1909 544,117.80 eller 2,040,438.75 

Ovennævnte Statistik omfatter altsaa kun 

de Penge, som er sendt til Danmark med 
Postanvisning. Hvor stor en Del heraf, der 
repræsenterer Sparepenge, hjemsendt af 
Danske, kan der kun anstilles Skøn over. 
Beretningen anslaar for alle de paagældende 
Nationer, at saadanne Sparepenge udgør ca. 
90 pCt. af de ved Postanvisninger sendte Be- 
løb. 

Men den totale Sum, der udsendes af Lan- 
det som Sparepenge, overstiger langt den, 
der udgør Forsendelser pr. Postanvisninger. 
Denne totale Sum kan kun lunærmelsesvis 
beregnes, og Beretningen opstiller da følgen- 
de delvis paa Skøn delvis paa approximative 
Beregninger opstillede Tabel for Aaret 1907: 

Italien $ 85,000,000 

Østrig-Ungarn 75,000,000 

Rusland (Finland iberegnet) 25,000,000 

England 25,000,000 

Norge, Sverige og Danmark 25,000,000 

Tysi^and 15,000,000 



Grækenland 

Andre Balkan-Stater 

Japan 

Kina 

Andre Lande 



5,000,000 
5,000,000 
5,000,000 
5,000,uu0 
5,000,000 



lait $275,000,000 

Aaret 1907 er valgt, fordi de to senere Aar 



KUTNER-GOLDSTEIN CO. 

Den Plads, hvor De sparer Penge 

Butikker i Fresno, Selma og Hanford | 

Henvend Dem til os om alt, hvad De behøver. Vi har det eller vil for- 
søge at skaffe det for Dem — uden Forsinkelse. 



UGLEN 



25 



er paavirkede af Depressionen, som fulgte 
efter Paniken i 1907... Hvor stor en Del af 
de $25.00().iii)0. som er opført for Skandina- 
vien, der falder paa »anmark. kan ikke si- 
ges med Sikkerhed, men Beløbet vil antage- 
lig naa op til ca. 7 Millioner Kr. Det niaa 
dog erindres, at der med det omtrentlige an- 
givne Beløb af $25,000,000, for de tre skan- 
dinaviske Lande ikke er iberegnet, hvad der 
sendes gennem Konsulater, i rede Penge 
pr. Post, og hva:l de paagældende Udvan- 
drere medfører og udgiver i deres oprindeli- 
ge Hjemland, naar de af og til opholder sig 
de:. 



Ved at læse ovenstaaende Indberetning 
kommer vi uvilkaarlig til at tænke paa et 
Avertissement, der har en meget familiar 
Klang i Dansk-Amerikanernes Øren. Det 
gaar paa den Melodi: Nu er det Tid at 
sende for din Fader og Moder, Søster og 
Svigermoder og Kæreste osv., med 
en Slutnlngsanmodning om a) købe Billet- 
terne hos Johnson. 

Det vilde være interessant al vide. hvoi 
mange Penge der paa denne Maade seniles 
hjem til Danmark fra de Paarørende 
herovre. Det er ikke Smaasummer. 
Dog er der den Hage derved, at saadanne 
Penges Anvendelse i hvert Fald for Dan- 
V' il. immende har en ret negativ 
Virkning. 



•DANSKAMERIKANEREN." 



Vi vilde gerne sige nogle smukke did ved 

"'Dansk-Amerikanerens" Ile øvrige Blades 

Tavsbed er el Tegn paa manglende Kollegi- 

lefryd, Snæverhjer- 

Heldigvis har da Uglen el borgerlig! Ord 
at skalle have sagl 

"Dansk-Amerikaneren" betegnede en kraf- 
tig Stræben mod ny Maal i den søvnigi 
dansk-amerikanske Verden. 

Fra det første Nummer, der lovede meget, 
og til det si. Isie. iler ikke lignede ungen ud- 
Svckllng, kunde man, naar man ellers 
forstaar al læse .finde den eksentriske, paa- 
gaaende, dur-det-lå l-os-prøve-det-Opffer mel- 
lem Linierne. 

Han er en Mand, som skal være i Virk- 
somhed; men han holder ikke af flade Affæ- 
rer — der skal helst være lidt Daad for at 
passe ham. 

Han kender en utrolig Mængde Menne- 
sker i Danmark og andre Steder, og naar 
hans Interesse er vakt, kan han med 
Lynets Fart. skrive hundrede Breve til hun- 



drede Mænd og Kvinder om det ny, det uop- 
dyrkede, han har observeret — og adressere 
dem til Folk, der har Sangbund. Dette har 
vi set ham gøre. og vi har sporet Virknin- 
gerne deraf. 

Det er nemlig Opffers Patent: naar der 
foreligger et Spørgsmaal. som har Krav paa 
Mængdens Interesse, saa gaar han lige les 
paa de Kapaciteter, der kan tænkes at være 
i Stand til at klargøre Begreberne. Ikke, 
at han udsender "flyvende Korresponden- 
ter" eller lignende Træskotlrenge — nej, et 
Postkort eller hiivxet Brev med galopperen- 
de Kaligrafi og Bpørgsmaalet med direkte 
Kraft gribende om Modtagelighedssansen. 
Og enten det er Li Hung Chang eller Diaz, 
Fru Gad eller Præsident Taft — i Reglen 
faar han dem til at "sige noget." 

Opffers urolige Aand har bragt ham en 
Dosis af den Medicin, som man i sin Titl 
forsøgte at kurere P. A. Heibergs Lebendig- 
hed med. 

Opffer maatte over Hals og Hoved forlade 
Danmark; det var en regulær og dramatisk 
Flugt merl Politiet Ind ad den ene Dor og 
ud ad den anden og saa af Sted til 
Meksiko i stor Gesvindthed. Hans Forbry- 
delse bestod i, at han havde tilladt sig at 
insinuere i sit Blad. at P. A. Alberti var en 
Tyveknægt. Nu kan vi ganske vist alle sige 
det — uden at blive forfulgt — at Gehejme- 
etatsraad. Ridder af Elefanten pp. P. A. Al- 
var en meget stor Tyveknægt — han 
har lige taael Otte Aars Tugthus: men Opf- 
fer er alligevel landsforvist. Han har nem- 
lig ogsaa sagt. at Czaren af Rusland er en 
Bøddel. Det er der slemme Pengebøder for 
at sige i Danmark. 1 Rusland kan man blive 
hæng! 

Men hvem kan nu alligevel ikke i Grunden 
godt Ilde denne F.niil Opffer. der har sagt 
saa mange dreje Ting. og sum har maattet 
flygte derfor, og som maaske alligevel en 
Gang med sin store Hat. det flagrende Slips 
cg det durkdrevne Hageskæg sejler tilbage 
il Danmark i Luftskib og gaar i Land paa 
Nørrefælled. Hvem kan ikke godt lide den 
rettænkende, vaagne og uforknytte Emil 
Opffer. 

Vi tror nok, at Opffer kan klare sig uden 
at være dansk-amerikansk Redaktør; men 
det er alligevel en Skam og Uret, at det ikke 
blev Nordlyset og Strandvold. der maatte 
indstille Virksomheden i Stedet for Dansk- 
Amerikaneren og Opffer. Naar galt skulde 
være, kunde vi have fundet os i det Tab. 



26 



UGLEN 



5®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®«®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®^ 

THEFARMERSNATIONALBANK 



OF FRESNO 



Kapital og Overskud, $465,000.00 

UNITED STATES DEPOSITARY 



Denne Bank tilbyder sin Tjeneste ti I Deponenter, store og smaa, til Far- 
meren saavel som Forretningsmanden, der ønsker at benytte sig af en 
Bank af ubestridt Soliditet i gode som i daarlige Tider. 

> ®®®®®®®®®®®®®®®®££®®®®®®®<« ®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®® WWffffffUv 



DOSTOJEVSKI OG FÆNGSELSHUNDEN. 



Den berømte russiske Digter Dostojevski, 
som i sin Ungdom paa Grund af politiske 
Forseelser blev dømt til livsvarigt Tvangs- 
arbejde i Sibirien, men senere blev benaa- 
det, har givet "Dyrevennen" en Skildring 
af sit Ophold i Fængslet og deri anført et 
meget karakteristisk Eksempel paa Taknem- 
melighedsfølelse hos en Hund. 

Det, som mest pinte ham i Fæsgslet, var 
den Uvenlighed, den Haan og Spot, han 
mødte hos alle, selv hos sine Ulykkestæller, 
og han beskriver sin nedtrykte Sindstem- 
ning paa følgende Maade: 

"Da jeg om Aftenen, efter at Arbejdet var 
endt, vendte tilbage til Fængslet trøt og be- 
drøvet til Døden, faldt et knugende Tung- 
sind over mig. Hvor mange Tusind Dage 
var der endnu tilbage at Straffetiden? sagde 
jeg til mig selv. Vil de alle blive lig denne 
som den ene Draabe Vand den anden? 

Tavs vandrede jeg frem og tilbage langs 
med Plankeværket bag Kasernen. Pludse- 
lig fik jeg Øje paa Fængslets Hund, Sjarik, 
der kom løbende imod mig. Den havde i 
mange Aar levet i Fængslet uden egentlig 
at tilhøre nogen og blev fodret med Affald 
fra Køkkenet. 

Det var en stor, sort Hund med hvide 
Pletter og de smukkeste Øjne, man kan tæn- 
ke sig. Aldrig faldt det nogen ind at give 
den et Kærtegn eller at tale venligt til den. 



Den første Dag, jeg var i Fængslet, klap- 
pede jeg Sjarik og gav den et Stykke Brød. 
Den stod stille og lod mig stryge den ned 
ad Ryggen, saa med sine dejlige, klare Øjne 
paa mig og logrede med Halen. I alle de 
Aar, den havde været i Fængslet, var noget 
saadant ikke hændet den. Jeg var den ene- 
ste, som havde bekymret sig om den, og 
den glemte mig det aldrig. 

Da Sjarik den Aften saa mig nedstemt og 
fortvivlet, sprang den lydeligt gøende op ad 
mig. Det var aabenbart at den vilde op- 
muntre mig og paa sin Maner bringe mig 
Trøst. 

Jeg ved ikke, hvad der foregik i mit Indre, 
men jeg greb, rystet af en mægtig Følelse, 
med begge mine Hænder om dens Hoved 
og kyssede det. Sjarik gøede, lagde Forpo- 
terne paa mine Skuldre og slikkede mig i 
Ansigtet. 

Se! der har du en Ven, som Skæbnen sen- 
der dig, sagde jeg til mig selv, og hver Gang, 
jeg siden i denne tunge Tid kom hjem fra 
Arbejdet, skyndte jeg mig straks ned bag. 
ved Kasernen for at hilse paa min Ven 
Sjarik. 

Jeg kyssede dens Hoved, medens en tak- 
nemlig og paa samme Tid bitter Følelse gen- 
nemstrømmede mig. Jeg svirlgede næsten 
i min Ulykke og følte en Art Vellyst ved 
Tanken om, at jeg i den hele vide Verden 
ikke havde nogen Ven, ikke en eneste, der 
holdt af mig — ingen anden end den trofaste 
Hund Sjarik." 



®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®® ®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®® ®®®®®®®®®S 

WORMSER FURNITURE CO. 

1022-1028 J Street, Fresno 

Righoldigste Lager Laveste Priser 

Tydelige Overslag Alt under Garanti 

Fri Fragtforsendelse til alle Steder 

5®«Xt)S®®®®®®®®S®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®^ 



UGLEN 



27 



fRANKLIN (PRINTING HOUSE 



H. W. CLINCH 



ALLE SLAGS TRYKSAGER UDFØRES TIL 
RIMELIGE PRISER 



Danske Tryksager en Specialitet 
1141 J STREET FRESNO, CAL. 

BEN EPSTEIN 

HERRE-EKVIPERINGSHANDLER 



Just Stedet for dig- 



1910 MARIPOSA STREET 



Tel. Main 247. 



DR. C. P. KJÆRBYE 
Dansk Læge 



Kontor: 
Forsyth Building 



FRESNO, CAL. 



Tel Main 893 

DR. J. R. WALKER 

Specialist i Ojo-, Ore-, Næse- og 
Svælgsygdomrne. 

KONTOR: 

REPUBLICAN BUILDING 

(lige overfor Posthuset.) 



Tel. Main 1334 

DR. RALPH R. ATEN 
Dentist 

Rooms 108—109 
Forsyth Building FRESNO, CAL. 

New York Shoeing Shop 

HUGO HVIDT, Ejer 
EKSAMINERET HESTESKOER 
Tel. Main 1259 

1138 H Street 
FRESNO, CAL. 



DEL REY. 
C. CHRISTENSEN, BARBERFORRETNING. 

Specialitet: Haarklipning. 1ste Klasses 
Barbering anbefales. Del Rey. Cai. 

FRESNO, CAL. 



Telefon Main 469 Bopæl Tel. Black 2137 

MISS KATE PARSONS 



Blomsterhandel 



Udkasl og Decorationer en Specialitet 
1913-1915 Fresno St. Fresno. Cai. 



Tel. Main 503. 



VELIE BUGGIES 

SCHUTTLER WAGONS 

JOHN DEERE PLOWS and 

AGRICULTURAL IMPLEMENTS 
915-917 J STREET 

I. M. Crawford Co. 

OPTIKERE 



Biller tilpasses efter moderne Metoder. 

1123 J STREET FRESNO, CAL. 

E. R. HIGGIXS 

Rembrandt Studio 

1156 1 Street Te.. Main 1381 

PORTRÆTTER OG LANDSKABER 

Farvefotografier cg Forstørrelser 

Fresno-Konventionens store Grjppebillede 
kan endnu faas. 

fulton and Grand Central Hotel 

Priser: 50 cts. og højere. 

F. G. BERRY, Ejer. 

I Hj ^rtet af Forretnings-Kvarteret. Store, 
komfortable Værelser. 



J og Mariposa Sts. 



FRESNO, CAL. 



Tel. Main 1121 



LARSEN & KROG 

Beslagsmed-Arbejde af all SI gj udføres 

Forhandlere af 
LANDBRUGSREDSKABER 



Automobil-Reparationer udføres 
1448 FRE3NO ST, FRESNO, CAL. 



28 



UGLEN 



HUSK 

det store aarlige 

MASKERADE BALL 

Lbrdag den 31. December 1910 

i Armory Hall, Fresno, Cai. 

Givet af 

Thor Loge Nr. S af DANIA 
KUN SO CENTS 

Dans hele Natten Falkensteins Orkester 

Se Præmierne i A. Bangs Herre=Ekviperingsforretning 



FRITZ "VON" HOLMS BILLEDE! 



Blandt de mærkelige Eksistenser, som har 
kaaret New York til Tumleplads, er ogsaa 
den danske "Videnskabsmand" Fritz "von" 
Holm. Denne besynderlige Fremtoning har 
slaaet sig op paa den saakaldte "Nestorian- 
ersten," en Kopi af et kinesisk Mindesmær- 
ke. Dette Mindesmærke agtede han at bort- 
føre fra Kina, men da dette blev hindret, 
saa lod han gøre en Kopi og bragte den til 
New York, hvor han agtede at sælge den, 
hvilket endnu ikke er lykkedes ham. Ko- 
pien kunde efter de foreliggende Fotografi- 
er lige saa godt være gjort alle andre Ste- 
der, saa den svimlende Sum, Hr. Fritz "von" 
Holm forlanger, er selvfølgelig ikke bleven 
ydet. Under sit Ophold i New York har 
Fritz "von" Holm udklækket Planen til et 
nyt Togt til det indre Kina, men forud vilde 
han have en "Æressabel" af den danske Ko- 
loni i New York. Et andet ungt Menneske, 
der bor sammen med ham, satte sig i Bevæ- 
gelse og fik bl. a. Dommer Rander til at blø- 



de fem Dollars. Dette fandt Bladet "Dansk- 
Amerikaneren" ikke passende og satte ved 
Optagelser af forskellige Notitser en Stop- 
per for Trafiken. Senere har nævnte Blad 
optaget en af Arne Jensen, Søn af Bladet 
Københavns Redaktør, skrevet Artikel om 
Nestorianerekspeditionen. Den var i Mark- 
Twain-Siu, præget af et godmodigt, dansk 
Humor. Grundet paa disse Bagateller har 
Fritz "von" Holm fundet sig foranlediget til 
at anlægge Sag mod Redaktør Opffer og, 
skønt "Dansk-Amerikaneren" er ophørt at 
udkomme, fortsætter han Sagsanlæget. Som 
Basis for Forlig fordrer han bl. a., at Opffer 
efter Fritz "von" Holms Diktat skal skrive 
en Erklæring, som denne skal faa indrykket 
i Teksten paa Forsiden af Bladet "Nordlys- 
et," ledsaget af Fritz "von" Hoims Billede! ! 
Dette Forlangende viser tydelig nok, hvad 
hele Sagsanlæget gaar ud paa: at virke som 
Reklame for den besynderlige Fremtoning. 
Fritz "von" Holm. Selvfølgelig burde Nord- 
lyset føirst og fremmest tage Afstand fra 
en saadan anmassende Fordring. Bladet 



J. Q. Anderson C. S. Pierce G.W.Anderson 
Notary Public 

Pierce & Anderson 

Forhandlere af 
SAN JOAQUIN VALLEY LAND 



Fresno Office: 1152 J Street Tel. Main 55 
Los Angeles Office: 214 Mercantile Place 



FASHION STABLES 

W. D. COBB, Ejer 

1134 H STREET FRESNO, CAL. 

Phone Main 208 



Alle Slags Vine for Nyaarsbordet. Cham- 
pagne for Nyaarsaften. Aalborg Akvavit. 
Lysholm og svensk Brændevin. Det. bedste 
i Handelen faas hos 




Agents 
Kaliforniske Vine forsendes over hele Ver- 
den. 
1015-17-19 J Street Fresno, Cai. 



UGLEN 



29 



bor have an !et al anvende sine Spalter til 
end at reklamere for ilenne Herre, som Bla- 
det tidligere selv k in havde Skuldertræk til. 



Saa vidt vor New York-Meddeler. Da Sa- 
gen synes at staa paa. at Hr. Holm vil have 
sit Hillede trykt, vil Uglen for om muligt 
at faa Trætten afgjort, gengive Hr. Holms 
Billede i Knæbukser og med Sabel pan; vi 
ke, om det er Æressablen. Her er det. 
Uglens Papir er bedre egnet for Rilledtryk 
• ■ud Nordlysets, anyhow. 




Er han ikke en kær, ung .Mand'. 



DE DANSKE STUDENTERSANGERE I 
AMERIKA. 



Del er med Beklagelse, vi maa meddele, 
at de danske Studentersangere paa deres 
kommende Besøg i Amerika ikke vil ind- 
befatte Pacifickysten i deres Rejseplaner. 

Dansk-amerikansk Selskab faar en Slags 
Overledelse af Sangernes Besøg, vil bestem- 
me Rejserouter og lignende, men har intet 
at gøre med den finansielle Side af Sagen. 



Sangerne medbringer en lmpressario. en 
Svensker — Direktør Thaiberg, — som har 
Svenskernes og Xorskernes Tourneer 
af samme Art, og som derfor er godt kendt 
herovre og har Erfaring paa det paagælden- 
de Omraade. Studentersangerne vil ophol- 
de sig her i 22 Dage — fra den 16de .Maj 
til den s. Juni; de vil antagelig ikke optræde 
paa flere end syv otte Steder ialt, og deres 
vestligste Punkt bliver Omaha. 

Dansk-amerikansk Selskab afholder Ge- 
neralforsamling i Februar og vil da antage- 
lig udnævne en Komite, der faar til Hverv 
ai træffe Arrangement med Hensyn til San- 
get. 

.M. C. Madsen, D. D. S. 's Formand er for 
Tiden i Danmark. Han siges at ville rned- 
bringe ved sin Hjemkomst adskilligt nyt af 
Interi se for Dansk-Amerikanerne. 



SAN FRANCISCO. 



il' Igas Opførelse af Svend, Knud og Val- 
en scenisk, om end ikke peku- 
niær Sukces. Udstj reisen ai Stj kJ 
flot, og do spillende tog med godt Humor 
es Opgaver. Hjalmar Bentzen var 
den i*. - rende Krafl som Direktøren toi det 
omrejsende Skuespillerselskab men d 

edende stod ham trolig in. Damerne 
Km Bentzen og Fru Carla Wolf var i 
Helga fortjener anerkendelse tor dette For- 
noget nj '. ou selv om bele Publikum 
5 latiom 
i fornøjelige, at enhver 
rig. Instruktøren — Korell — 
e Andel i del beldige Udfald. 



Rudolph Thrane 

Fabrikant af 

EL FRESNO HAVANA' CIGAR 

og 

NICKEL-IN 5 Cent-Cigar 



1931 KERN STREET 



FRESNO, CAL. 



A. P. PETERSEN 

Forhandler af 

UNITED 

WORKINGMEN'S 

FODTØJ 

1931 KERN STREET 



30 



UGLEN 



PHONE MAIN 1604 



Maskeradedragter udlejes 

Bestil Deres Kostymer for Ballet paa Lørdag Aften hos os. Vi tilpasser Dragten 
for Dem og har det største Udvalg i Byen af elegante, smagfulde og originale Dragter. 

McKITTRICK'S HAIRDRESSiNG PARLORS 



1914 MARIPOSA STREET 



FRESNO, CAL. 



JUL — . 



Julen har bragt — ja, vi kender jo Resten, 
— Stemningen holder sig lysende ung; — 
selv om den vigtige Genstand for Festen 
tilev, for de mange, en Smule for lang. 

Men fra det tunge og taagede stiger 
Barndommens Glæde i tindrende Glans. 
Festen er inde, og "Gaaderne" viger, 
skræmt a*. en støjende Juletræsdans. 

Det er vemodigt: saa villig at kalde 
Festen til Huse — trods Alder g omd. — 
Lidt af det barnlige tog vi noiv alle 
med os til Livet og Dagene ind. 

J. V. GJERDING. 



^reøno. 



Det er med ikke ublandede Følelser, at 
vi kaster et Tilbageblik paa det hensvundne 
Aar, som vi har levet her i Fresno, og vi 
kan sige med Sandhed, at egentlig populær 
er Uglen ikke blevet i den store Del af Fres- 
nos danske Befolkning. Da vi optændt af 
Fædrelandsbegejstring flyttede vore Teltstøt- 
ter fra Alamedas smilende Fred til San Joa- 
quin Dalens Centrum, proklamerede vi den- 
ne historiske Begivenhed med passende Ba- 
sunstød og satte os i Owl Express med en 
behagelig Forudfølelse af, at vi for første 
Gang i vort Liv skulde ud paa et Triumftog. 

Vi maa tilstaa med dyb Smerte, at vi blev 
sørgelig skuffet. Danskerne mødte ikke op 
paa Perronen med hverken Fakkeltog, Bu- 
ketter eller patriotiske Festtaler. Der var 
ikke Spor af Begejstring; tværtimod, vi 
havde ikke været her en Maaned, før vi var 
i "hot water" til højt op paa Livet. Hvis der 
da var bleven foretaget en dansk Folkeaf- 



stemning for og imod Uglen, vilde den stak- 
kels Fugl have faaet en ganske overvælden- 
de kraftig Udvisningsordre. 

Men en Ugle maa tude, ligesom en Kat 
maa mjave; det er Naturens Bud, hvor ube- 
hageligt det end virker, naar man gerne vil 
sove. Alle de gamle Støvler, man har kylet 
efter Uglen, har ikke stoppet Næbbet paa 
den; den sidder stadig i ophøjet Ro og siger 
Tu-huh! med passende Mellemrum. 

Vor specielle Fresno-Ugle har imidlertid 
det Fortrin frem for Skvat- og Fnatugler, at 
den tuder kun, naar der er noget galt paa 
Færde, eller naar den ser noget, som bør 
ses af alle. Følgelig er den en meget nyttig 
Fugl og burde fredes om. Ja, man burde ef- 
terhaanden blive dens Venner og være stolte 
for at have en saadan Ugle iblandt sig. Thi 
Fresno-Uglen har i dette lange, lange, korte 
Aar tudet vidt ud over sin Redes Grænser 
og bragt Bud til de lydhøre, de villende, de 
der ikke er bange for at staa ud af deres 
lune Seng, naar der er noget galt paa Fær- 
de. 

Maaske faar man efterhaanden ogsaa i 
Fresno den rigtige Opfattelse, at Uglen vil 
det bedste, og at den er en modig, klog og 
gemytlig dansk Fugl, der ikke skaber sig 
som en Dompap og ikke vil bilde Folk ind, 
at den er en Nattergal. 

Kom an, I Fresno-Danske, og se rigtig paa 
LTgien! I vil finde, at den er ikke hverken 
skeløjet eller vindøjet og heller ikke en 
Vejrhane. 

Her er Kloen! 

Godt Nyaar! 



Danias Overpræsident H. P. Vogensen har 
været to Gange i Fresno i Løbet af den sid- 
ste Maaned med det Formaal at fremme sin 
Sammenslutningsplan mellem "gamle" og 
"ny" Thor. Vi vilde have foretrukket at se 
Overpræsidenten i Stedet for tage en Tur 



UGLEN 



31 



®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®®® i®®®®®®®®®®®®®®®®®®«®®®®®® O®«««®®««® 

IVERSEN & HARVEY, FR t f L N0 

Den bedste Herre= og Drenge=Ekvi= 
peringsbutik i Fresno. 

Se vore Vinterfrakker, for De kober andentedss. 
BOSTON SKO -- vil De flnde — er de bedste. 



(,<MrtV?X?«?<Wt^./W(WfSXWt?®(WW-?rt gX?®®®®®®®®S®®®«®®®®®®®®®®®«?SXsXjXiXjXS^ 



op til Oregon os Washington og foi ■ 
Udvidelse ad den Kant til. Der er 
get for en rask Man. I al tage iat paa I 
no er jo et temnu i Men □ i ei 

Forberedelserne til Overg Rulii- 

con sket. Altsaa 1 
Hvis du kan faa den ny og den gan 
til at tage sig en kælen To-Tur sammen, 
saa siver vi Frieksemplar al Uglen for Livs- 
tid til fem Dannemænd i Petaluma, i hvilken 
forskansede By du en Inu er vor em 
bonnent. Kan Vogensen erobre Fresno, ja 
saa kan Uglen erobre Petaluma! 



Thor Xr. 5 af Dania har valgt Deli 
til Konventionen i Newman i April. De ud- 
kaarne er Dr. Kjærbye os M. Goth. 



Thor Xr. 5 af Dania hol ler stor Maskerade 
Nyaarsaften i Armory Hall. 



Harald Østergaard fra Etna Mills i Nord- 
kalifornien deltog fornylig som Delegeret 
i en Mejerifag-Kongress i Dos Ar 
Østergaard er en af Statens dygtigste Meje- 
ri-Kapaciteter; han har saaledes i Aar ta- 
get tre Guldmedailli r paa UdstiJiin 
Mejeriprodukter. Han var tidligere Besty- 
rer af The Danish Creamery i Fresno. 



l'n dansk Ungdomsforening er under Op- 
I no. Den vil san Isynligvis blive 
ittede Ungdomsfor- 
sorg ms Bud, 
at bans Fadi I - < r afgaaet ved Dø- 

KØb( nliavn. 



Fresno danske dramatiske Klub har paa- 
3ig at arrangere en Skjoldborg-Aften. 
Der arbejdes mel Lysl Og [ver for al faa 
alle til at mode frem. 



Lo ii.- Nielsen, en af Fresnos gamle dan- 
, afgik i Maanedens Lob ved 
l Han no 1 stor Anseelse i baade dan- 

- amerikanske Kredse. Begravelsen 
foregik under meget stor Tilslutning. Han, 
der blev 64 Aar gammel, havde opholdt sig 
i Kalifornien siden 1871 og i Fresno siden 
1881 



Paa Tilbegavejen fra et Besøg i Danmark 
Familien Hans Frank fra Oleander 
ere i et Jærnbanetog-Sammenstød i 
Arizi na. Fru Frank fik saa haarde Kvæ- 
. at hun døde. Ulykken har vakt stor 
Deltagelse i I - >megii. hvor Fami- 

lien er meget afholdt. 



Pastor P. Rasmussen, Oleander, har til 
stor Sorg for sin Menighed, iblandt hvilken 
han er meget afholdt, søgt om Afsked fra 
sit Kald i den nævnte By. Han vil til Sea- 
ttle for der at stifte en ny Grundtvigiansk 
Menighed. 



, i Hige Breve fra Delegerede til Fres- 
no-Konventionen er kommet os i Hænde. I 
eet er de alle enige: at Kalifornien er rnage- 
lø Her er et Par Uddrag: 

Tak for al den Imødekommenhed og Gæst- 
frihed, som vi fandt i Eders smukke By. Jeg 



32 



UGLEN 



kunde godt have Lyst til at komme igen. 
H. C. C. STEVENS. 
Delegat for Loge 270, Cambridge. 

Jeg glemmer aldrig den smukke, dejlige 
By Fresno. Tak for Eders store Gæstfrihed, 
I brave Landsmænd. Hvis jeg kan sælge 
min Ejendom her, kommer jeg til Fresno. 
CHR. M. ANDERSEN. 
Delegat for Loge 79. 



Mr. og Mrs. John Andersen fejrede under 
stor Tilslutning deres Sølvbryllup den 16de 
December i deres smukke Hjem i Parlier. 

Pastor Rasmussen havde skrevet flere 
Sange i Festens Anledning; i en af disse 
hedder det: 

Hvor Sønderjylland skraaner 
mod Lillebæltets Bred, 
hvor Danmarks tapre Sønner 
for Fædrelandet stred; 
hvor Dybbølmøllen hæver 
sig højt mod Bakkens Top, 
i Land med store Minder 
de begge vokste op. 

I lyse Ungdomsdage 

blev knyttet Hjærtebaand, 

de under Troskabsløfte 

hinanden rakte Haand; 

og det var Fryd og Gammen, 

skønt Velstand kendtes ej, 

thi hvor der er een Vilje, 

man altid finder Vej. 

Men saa kom andre Dage — 
mod Vesten Skibet drog, 
og i Wisconsins Skove 
Paulunet op de slog; 
paa Banen tjente Jørgen 
hver Dag en lille Løn, 
men hun var travlt optaget 
af Huset og en Søn. 

Paany mod Vest de stevned 
og kom til Rosers Land, 
hvor Stillehavet kysser 
den hvide Palmestrand, 
hvor Punken bølger frodigt 
med Druen frisk og klar — 
bag Appelsin og Mandeltræer 
et dejligt Hjem de har. 



Bedriften passer Jørgen 
med Omhu og Forstand 



fra Morgenstund, naar Solen 

gaar over Bjærgets Rand; 

men lakker det mod Aften, 

til Mor han lister ind, 

i hendes lyse Stue 

han kvæger glad sit Sind. 



ANTON KVIST: "Fyr og Flamme." Eget 
Forlag. Chicago. 90 Sider. Pris 50 Cts. 
hos Forfatteren, 1610 N. Sawyer Ave., Chi- 
cago. 

Anmeldelse i næste Nummer. 



Kom og se 

vore værdifulde Udvalg af Photografier, For- 
størrelser og Rammer. RAISIN CITY STU- 
DIO, 1920 Mariposa Street, Fresno Cai. 

RAISIN CITY STUDIO 



Den Konventions-Delegerede, der havde 
købt en Pengeanvisning i en Los Angeles 
Bank og havde faaet Anvisningen proteste- 
ret i New York, var Fotograf Chr. F. Mat- 
zen. Hr. Matzen ønsker gennem Uglen at 
takke Hr. Konsul Bøggild i San Francisco 
for den beredvillige og hurtige rsistand, 
hvormed Konsulen ordnede Sagen. 



Kontor- og Skoleudstyr 



Papirhandel 



H. D. CARVER 

Efterfølgere af 
South, Fentem & Trautwein 

2017 MARIPOSA STREET 

Tel. Main 603 FRESNO, CAL. 

EILER'S MUSIC HOUSE 

2019 MARIPOSA ST., FRESNO 

Eiler's easy payment system places the 
Christmas piano within t hereach of all — 
what could be more appreciated than a fine 
Eilers piano? The most lasting, real pleas- 
ure-giving Christmas gift possible. Forty 
different makes of high grades pianos to 
select from at any of our stores. Our prices 
the very lowest. 

Largest Piano Dealers in the World. 



VGLEN 



VdVidet til 32 Sider 
Pris nedsat til 50c 



V, 



'J, 



f \ 



Make 
Your Mark 
In the World 



Don't be satisfied to work along 
in the same old way for low wages. 
We have helped thousands carve 
out successful careers. We can help 
you do the same. t 

If you want to change your work, 
we can train you in spare time for a 
salaried position in your new pro- 
fession. 

We can train you, by mail, at 
small expense, for any of the following positions: 

Mechanical Engineer; Mechanical Draftsman; Electrical Engineer; Electrician; Civil 
Engineer; Surveyor; Mining Engineer; Sanitary Engineer: Architect; Architectural 
Draftsman; Sign Painter; Chemist; Ornamental Designer; Sbow-Card Writer; Ad 
Writer; Window Dresser; Bookkeeper; Stenographer; French, German, or Spanish, 
with Phonograph; Commercial Law. 

Write TODAY, stating which position interests you, to 

INTERNATIONAL 
Correspondence Schools 

BOX 799, SCRANTON, PA. 

Or Call On Our Local Representative : 



fORf. JOHAN SKJOLDBORG— 

vil holde Foredrag i Fresno omkring den 
1. Februar. Nærmer e i næste Nr. 

®®®®®®®sX5®<^^ 

® WILLIAM WILDE Res. Phones: Oaklaud 7646; Home A-3646 

i STARBUCK & WILDE, Danske Architekter 

g Overslag og Tegninger leOeres paa Forlangende 

® Rooms 206, 206, 207, 208 ALBANY BUILDING 




CHRIS PETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 

Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 

San Francisco, Cai. 

DANSKE ÆBLES. ..VSPANDER 



C. J. Petersen 

Dansk Skrædder 

FØRSTE-KLASSES 

ARBEJDE 

GARANTERES 
PACIFIC BUILHNG 

Market og Fjerde 

Booms 341-346, 3. Etage 
San Francisco 





Nr. 1 

Decembers-Heftet 

er udsolgt 

Vglen 

koster 

50 Cts. 

om Aaret. 






Uo. 2 



Januar 



taxi 




ao oxxok>3o:ox)dxxojoxxoi>x>».oo.o o o o o o o o o:oxxo:o o o o.o o.o.o.o 



©gien 



Foregangsblad for dansk=nationaIe Interesser i Amerika 

Kom ind! 

Hvis der toner danske Strænge i dit 

Sind, 
saa kom ind — kom kun ind! 
Hvis du staar og tror dig fremmed 

udenfor, 
tag et ment, et dansk: Kom ind! — Du 

er vor! 
Tal fra Levren Modersmaalet glad og 

frit — 
det er dit, dit og mit! 
Der er Minder i hvert Ord, 
Bukkarduft og Fuglekor, 
Gront fra Danmarks gamle Jord — 

Bud fra Mor! | v 9 ien. 



" HELGA " 

AFDELING ITo. 3 AF DANIA 
møder hver Fredag Aften Klokkes otte 1 

FRIENDSHIP HALL 
1254 Market Street, tæt ved Larkln Street 

San Francisco 
M. A. BROWN, Præsident, 

N. W. Hjørne af Kearny og Geary. 
1429 Rhode Island Street. 
THEO. THRANE, Sekr ær, 

MARGRETHE LOGE No. 24, D. S. S. 

møder den lfcte og 3dje Tirsdag I hver Maa- 
ned paa 15th and Markr .+ Sts. i Helen Hall. 

MRS. G. AMORSEN, 
1945 Fifteenth St., S. ?. Sekretær. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinske Patienter 

Dr. Winslow Anderson 

Chef-Læge. 



UGLEN 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER | 

Apothekere 
DANSK APOTHEK— H. B. Christiansen, 
cand. pharm., Hjornet af 15th and Market 
Streets, San Francisco. Telepnone Mar- 
ket 1684. 



3adeanstalter 
NINTH STREET HAMMAM BATHS, TUR- 
kish and Russian. Electric Vibratory 
Massage. Cor. Ninth and Broadway. Hen- 
ry Holst & Chas. Oatridge, Props.Oakland. 

Cigar-Fabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 Hartford St., 
San Francisco, ruell. 18th og 19th, Castro 
og Noe. Tel. Market 232. R. M. Donnelly 
og C. M. Beck. Ryg RED SEAL. 

Cigarforretninger 
PALACE CIGAR-FORRETNING OG LO- 
gishus, 661 I Street, Fresno. Carl Anders- 
sen, Ejer. 

Entreprenører 
C. W. HANSEN, Bygnings-Entreprenør, 1986 
Mc Allister Street, San Francisco. Bopæl 
Telefon: West 4639. 

Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 

1178 Market St., 64 Market S., 605 Kearny 
St., 2640 Market St., San Francisco. 

Importører 
J. W. PETERSON, Importer of Scandinavian 
Liquors, 510 Battery, San Francisco. Paci- 
fic Coast Agent for Aalborg Taffelakvavit, 
Tuborg Pilsner, Ringnes Bajerskol, osv. 

Isenkræmmere 

S. M. ISING, Hardware, 215 Church St. S. F. 
Tel. Market 2521. Garden Rakes. Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn 

Mowers, Paints, Oils, Kitchen Utensils, etc. 
Kaffe og Te 

ALFRED TH. JORGENSEN, Bedste Kaffe 
og Te, Krydderier, fineste Smør. Varerne 
leveres frit i Oakland, Alameda og Berke- 
ley. 138 Helen St., Oakland. Tel. Pied- 
motn 1889, Home A-2058. 



Læger 
HENNING KOFORD, M. D„ Physician and 
Surgeon, office: Rooms 321-323 1st Nat. 
Bank Bldg., 14th and Broadway, Oakland. 
2-4, 7-8 p. m. Phone, Oakland 5163. 



Møbelforretninger 

THE AQUARIUM FURNITURE CO., 635 
Golden Gate Ave., fan Franci co. H. A. 
Hansen og R. K Larsen. Ejere. Ny og 
brugte Møbler købes og sælges. 
Skomagere 

CHAS. ANDERSON, 2172 Market St., San 
Francisco. Swedish-American Hall. Nyt 
Fodtøj til alle Brug og alle briser. Repa- 
rationer udføres hurtigt og billigt. 



SØRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE, 
F. A. Hjelte og C. M. Sørensen, 109 Mont- 
gomery Street, San Francisco. Telefon: 
Kearny 2984. 



Smede 
M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. 

Alt Arbejde garanteres. 1143 F Street. 
Telefon: Main 875. — FRESNO. 



Symaskinefabrikanter 

CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., 

San Francisco. Før 1915 Mission. Ny og 

brugte Symaskiner, specielle saavel som 

Fam iliemaskiner. Reparationer udføres. 

Tandlæger 

DR. M. A. BROWN, Chicago Dental Parlors, 
5 Kearny Street, Hjørnet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og 
Tysk tales. 



Urmagere og Juvelerere 
SORENSEN CO., Inc., Juvelerere og Opti- 
kere, 715 Market St. San Francisco, og 
2593 Mission St., S. F., ved 22nd. Juveler 
af alle Slags. Urreparationer med Garanti 
Urtekræmmere 
FRED FABER, GROCER, 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 

Vinhandlere 

WM. H. HOHNEMANN, Euraka Valley 
Whiskey and Wine Co. Eneagcnt for 
Dauntless Whiskies. 333-339 Noe St., San 
Francisco. Tel. Market 1953. Familie 
Leverandør. 

"OKERBLAD"S FAMILIE VINHANDEL. 
Fred Jacobson, Ejer. 718 Fourteenth St.. 
San Francisco. Telefon Park 5977. 



Telephone Douglas 1025 



Carl G. Larsen 
Proprietor 

Hotel Larsen 

(over Tivoli Cafe) 

60 Rooms, COc to $2 per Day 56 Eddy St. 
$3 to $10 yer Week San Francisco 

Dr. Adolph Berg 

(Fhv. ved det franske Hospital) 

LÆGE OG KIRURG 

Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Timer: 2:30 — 4. Tel. Douglas 3545 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12 — 2 og 7 — 8. 

Telefon: West 4172 



2 UGLEN 

Telefon Main 469 Bopæl Tel. Black 2137 

MISS KATE PARSONS 



Blomsterhandel 



Udkast og Decorationer en Specialitet 

1913-1915 Fresno St. Fresno, Cai. 

Tel. Main 503. 

Archibald Implement (o. 

VELIE BUGGIES 

SCHUTTLER WAGONS 

JOHN DEERE PLOWS and 

AGRICULTURAL IMPLEMENTS 

915-917 J STREET 

I. M. Crawford Co. 

OPTIKERE 



Biller tilpasses efter moderne Metoder. 

1123 J STREET FR3SNO, CAL. 

E. R. HIGGINS 

Rembrandt Studio 

1156 I Street Tei. Main 1381 

PORTRÆTTER OG LANDSKABER 

Farvefotografier og Forstørrelser 

Fresno-Konventionens store Gruppebillede 
kan endnu faas. 

Fulton ånd Grind Central Hotel 

Priser: 50 cts. og højere. 

F. G. BERRY, Ejer. 

I Hj Ttet af Forretnings-Kvarteret. Store, 
komfortable Værelser. 



J og Mariposa Sts. 



FRESNO, CAL. 



Tel. Main 1121 



LARSEN & KROG 

Beslagsmed-Arbejde af all SI gj udføres 

Forhandlere af 
LANDBRUGSREDSKABER 



Automobil-Reparationer udføres 
1448 FRE3NO ST. FRESNO, CAL. 



FRANKLIN PRINTING HOUSE 

H. W. CLINCH 



ALLE SLAGS TRYKSAGER UDFPRES TIL 
RIMELIGE PRISER 



Danske Tryksager en Specialitet 
1141 J STREET FRESNO, CAL. 

BEN EPSTEIN 

HERRE-EKVIPERINGSHANDLER 



Just Stedet for dig- 



1910 MARIPOSA STREET 



Tel. Main 247. 



DR. C. P. KJÆRBYE 
Dansk Læge 



Kontor: 
Forsyth Building 



FRESNO, CAL. 



Tel Main 893 

DR. J. R. WALKER 

Specialist i Øje-, Øre-, Næse- og 
Svælgsygdomme. 

KONTOR: 

REPUBLICAN BUILDING 

(lige overfor Posthuset.) 

Tel. Main 1334 

DR. RALPH R. ATEN 
Dentist 



Republican Bldg. 



FRESNO, CAL. 



New York Shoeing Shop 

HUGO HVIDT, Ejer 

EKSAMINERET HESTESKOER 
Tel. Main 1259 

1138 H Street 

FRESNO, CAL. 

DEL REY. 
C. CHRISTENSEN, BARBERFORRETNING. 
Specialitet: Haarklipning. 1ste Klasses- 
Barbering anbefales. Del Rey, Cai. 

FRESNO, CAL. 



WiQltU 

VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class matter November IS, 1909, at the post office at Fresno, California, under 
the Act Ol March H. 1X79. 



Nr. 2 



JANUAR 



A.IR 



GIV! 

Har du haft en elsket Mo'r. 
een, som tog med Hænder bitide, 
een, som kom dig omt i Møde, 
og som dækkede dit Bord, 
een, som elsked dig i Blinde, 
een, som kunde Udvej finde, 
een, som kunde Modgang linde 

— Giv! 

giv, som om du gav til hende! 

Har du i dit unge Sind, 

fyldt med Vaarens friske Kræfter, 

gemt et Kvinde-Billed ind, 

som du stadig higer efter, 

een, du hæger om, en Kvinde, 

der er fæstnet dybest inde, 

som dig ej af Hu kan rinde 

— Giv! 

giv, som om du gav til hende. 

Hvis du har en lille Tøs, 

munter og med Smilehuller, 

som med Sang i Stivn du luller, 

een, som barnligt pludrer løs, 

een, som man kan faa i Sinde 

at ophoje til Gudinde, 

een, som aldrig faar en Fjende 

— Giv! 

giv, som om du gav til hende! 

Hvis du har — ! Jeg ved, du har 
Hjerte for en Sorg at lindre, 
Glæde ved at Øjne tindre 
paa en lille Proletar 

— Giv! 

giv, hvad du for Haanden har. 

GRANUS. 

* * * 

Ovenstaaende Digt, der er værdigt til No- 
belpræmien, er skrevet af Carl 
Gran, Sekretær for de samvirkende Fag- 
forbund i Danmark, i Anledning af Indsam- 
lingen til fattige Børn. 



DANSK KULTURS FREMME I UDLANDET 

Til ovennævnte Formaal er der paa den 

danske Finanslov bevilget 14,600 Kroner, 

deraf er folgende Bevillinger gaaet til de 

Forenede Stater: 

Grand View College, Des Moines, 

Iowa 1000 Kr 

Dansk Folkehøjskole, Nysted, Ne- 
braska 1000 Kr 

Den danske Menigheds Skole "Dan- 
nevang," Texas 500 Kr. 

Danebod Højskole i Minnesota 300 Kr, 

Den danske Diakonisse-Stiftelse ved 

Brush, Ebenezer, Colorado 200 Kr. 

Ungdomsforeningen af 1905 i i-nne- 

sota 100 Kr. 

Dansk Skolesamfunds Kreds "Frem- 
ad," Chicago 100 Kr. 

Den danske Forening i Philadelphia 200 Kr. 

Larimores danske Læseforening i 

North Dakota 100 Kr. 

Læsekredsen "Dannevang" i Texas 100 Kr. 

Dan=k Ungdoms- og Læseforening 

••Odin" i Wilbur, Wash 200 Kr. 

Emanuel, dansk-e vangelisk-luthersk 

Ungdomsforening i N. Troy, N. Y. 100 Kr. 

Salems kristelige Ungdomsforening, 

New York 100 Kr. 

Vor Frelsers danske Ungdomsforen- 
ing i Brooklyn, N. Y 100 Kr. 

Dansk Ungdomsforening i St. Paul, 

Minnesota 100 Kr. 

Ansgar danske Læseforening i San 

Francisco 300 Kr. 

Den danske Læseforening i St. An- 
drews og Omegn, Wash 100 Kr. 

lait 4600 Kr. 

Med Undtagelse af Bevillingerne til Des 
Moines og Nysted gaar Resten af de bevil- 
gede Penge til Bogsamlinger. Indkøbet af 
Bogerne bestirges ved Undervisnings-Mini- 
steriets Konsulent i Bogsamlinger Professor 
Steenberg, og Bøgerne forsendes da til 
vedkommende Foreninger i Forhold til Be- 
villingerne. 



UGLEN 



KÆRLIGHED OG KRYBSKYTTERI. 



LYSTSPIL I EEN AKT 



Af 
JØRGEN V. GJERDING. 



(Sluttet.) 

OLE SVENDSEN (rejser sig)— Ja, lad os 
saa slaa Følge. 

HANS JENSEN (lunt)— Til Rebekka? 
■ TYSKE REINHARDT— Nej, ellers manke 
Dak for Eren. 

OLE SVENDSEN— Ikke noget at takke 
for; jeg holder mig til Mutter derhjemme. 

TYSKE REINHARDT — Tja, det var Ret 
— gute Naci.L. 

OLE SVENDSEN— Farvel da. (De gaar.) 

ANNA — Farvel, de Herrer. 

HANS JENSEN— Farvel med Jer (stop- 
per sin Pibe) — Satan med de Cuartcl, det 
havde jeg tænkt skulde blive mit. 

ANNA — Ja, det er en Skam, atsaadan et 
smukt gammelt Møbel skal ud af Byen. 

HANS JENSEN— Den Satans Tvsker! 

SKUD-SØRENSEN (ind.) 

SKUD-SØRENSEN (ser langt til Anna)— 
God Aften! 

ANNA— God Aften, Sørensen. 

HANS JENSEN (mut)— God Aften! 

SKUD-SØRENSEN (licit febrilsk)— Jeg 
har -en storartet Forretning, Hans Jensen. 

HANS JENSEN (oplivet)— Saa ■ aah, 

Anna — gaa ud og lav os et Par Romtoddy- 
er. 

SKUD-SØRENSEN— An . . — Deres Datter 
kan godt blive; det er ingen Hemmelighed 
indenfor disse fire Vægge. (Anna rejser sig, 
gaar. ) 

HANS JENSEN— Begribeligvis; hun kom- 
mer jo nok ind igen, haaber jeg; men en 
Toddy kan du vel nok skylle ned. 

SKUD-SØRENSEN— Ja, det ved Gud, jeg 
kan (banker sig) hundekoldt, som det er. 

HANS JENSEN— Naa, hvad er det saa, 
din Gavtyv? 

SKUD-SØRENSEN (stærkt)— Hans Jen- 
sen! Jeg har skudt Grevens den store hvide 
Hind! 

HANS JENSEN (fornøjet, gnider sig i 
hænderne) — Død og Plage! (Pludselig al- 
vorlig, indtrængende) — Det skulde du vist 
ikke ha' gjort, min gode Skud. Greven har 
kun to hvide Daa-Hinder. og naar han op- 
dager, at den ene er væk, vil han sætte 
Himmel og Jord i Bevægelse for at faa fat 
i Krabaten, der har skudt. den. 

SKUD-SØRENSEN— Det ved jeg altsam- 
men. Hans Jensen; derfor maa vi ogsaa væ- 
re ualmindelig durkdrevne. 

HANS JENSEN— Og mer end det, — en 
hel Del mere, end vi to har Forstand til. 

SKUD-SØRENSEN— Aa, jeg ved sgu ikke. 

HANS JENSEN (bliver mere og mere den 
gamle igen) — Jamen, jeg ved for os begge 
to. Vi faar aldrig Dyret til Hovedstaden. 
Naar Portørerne nede paa Stationen ser 
Krabaten, sladrer de af Skole — og saa er 
Fanden løs. Du ved jo nok, Sørensen, at 
jeg paa Forlangende skal opgive Navnet paa 
den, jeg har købt Vildtet af. Og jeg tror 



ikke, du kan klare dig med at sige, at du 
har skudt Dyret paa Byens Grisetorv. 

SKUD-SØRENSEN— Nej, den gaar ikke. 
Jeg skød den regulert 'i Skoven, og jeg løb 
som bare Fanden, da den faldt, og det varede 
en god Stund, ånden jeg fik Kurage til at gaa 
tilbage og faa slæbt den hjem. Den er fem- 
ogfyrretyve Kroner værd, mindst! Du faar 
de femten, om den bliver solgt ordentlig i 
Hovedstaden. 

HANS JENSEN— Ja, er den først derinde, 
gaar alting glat nok; men hvordan Pokker 
faar vi den af sted? 

SKUD-SØRENSEN— Jeg har en Ide! 

HANS JENSEN— Du plejer ikke at være 
dum i den Retning, men denne Gang tror 
jeg sgu ikke rigtig paa dig. 

SKUD-SØRENSEN— Det kommer, det 
kommer, Hans Jensen. Se, du har jo nogle 
tomme Frugttønder, ikke sandt? 

HANS JENSEN— Masser! 

SKUD-SØRENSEN— Og du har vel ogsaa 
nogle Æbler i Kælderen? 

HANS JENSEN— En god Del, ja — men 
de skal ikke sælges før henad Jul. 

SKUD-SØRENSEN— Aa, du kunde vel nok 
rykke ud med en Snes Pund Gravenstener? 

HANS JENSEN— Naturligvis, om • galt 
skulde være; men hvor fører al den Snak 
hen? 

iSKUD-SØRFNSEN— Jo, ser du. vi putter 
Dyret ned i Tønden, lægger et godt Lag Æb- 
ler ovenpaa, og saa gaar hele Mullevitten 
som en Tønde Gravenstener til Hovedstaden. 

HANS JENSEN (begejstret)— Nu skulde 
den Unde — Skud! Du er en Røverkaptejn, 
du er rent ud en Perle (slaar ham paa Skul- 
deren) ; den skal gaa storartet. Hvor er 
Dyret? 

SKUD-SØRENSEN— Det ligger ude i dit 
Brændeskur. 

HANS JENSEN — Saa maa jeg i Lag med 
'det, med det samme. Vi kan naa at faa det 
med Toget i Aften; der maa hænges i; jeg 
skal ogsaa indfor hos Sofie Frantz, saa der 
bliver Travlhed i Forretningen. 

SKUD-SØRENSEN— Vi skal maaske hjæl- 

P G S 3. d ? 

HAi\S JENSEN— Nej. min Salighed! An- 
na ind med Toddy). Om nogen saa dig rurn- 
mestere i min Gaard og Have. naada! Naar 
Folk ikke skal se, ser de allermest. Nej, 
jeg tager en Lygte og klarer det hele nede 
i Kælderen. 

ANNA— Skal I ikke drikke Toddyen, mens 
den er varm? 

HANS JENSEN— Nu skulde den Unde— 
lad os endelig faa en Opstrammer. Skaal, 
Skud! Lykke paa Rejsen! (De drikker; 
Anna gør en angst Bevægelse.) 

SKUD-SØRENSEN— Ja, lad os drikke paa, 
at Rejsen bliver god. 

HANS JENSEN (tager nogle Pakker) — 
Hjælp mig nogle af disse Pakker ud i Vog- 
nen. Du kan ogsaa faa Lov at spænde for. 
Og vent saa her, til jeg kommer tilbage. 
(Bee-sre ud.) 

ANNA (urolig frem og tilbage) — Til Lyk- 
ke paa Rejsen, sagde Fa'r til ham. Og ikke 
med et Ord har Sørensen omtalt sin Rejse 
til mig. Aa, det er skammeligt, er det. Og 



UGLEX 



jeg, som næsten troede, at vi var halvt . . . 
aah, at jeg Fæ kunde tro saadant noget — 
uh, de Mandfolk! (Forknyt I Jeg tror vir- 
kelig ogsaa, at alle unge Piger skal være 
ulykkelige (gentager): Lykke paa Rejsen, 
ja, lad os drikke paa, at Rejsen bliver god. 
(Skud-Sørensen kommer ind; Anna ser ham 
ikke, førend han er helt inde i Stuen.) 

SKUD-SØRENSEN ( ser forbavset paa An- 
na) — Men hvad er der i Vejen med Dem, 
Anna? De ligner jo en levende Begravelse. 
ANNA (med et Suk, derpaa forceret) — 
Jeg! nej, jeg har det saama-nd storartet. 

SKUD-SØRENSEN (bitter)— Det skjuler 
De forbandet godt. 

ANNA — Saa-a! Deri tager De vist Fejl, 
Hr. Sørensen. 

SKUD-SØRENSEN (lidt ubehersket) — 
Hr. Sørensen! Hvad Fanden er det for no- 
get Sludder 

ANNA — Jeg maa bede Dem erindre, at De 
taler til en Dame. 

SKTD-SØRENSEN (heftig)— Nej, ved De 
nu hvad, Anna, — før da jeg kom ind i 
Stuen, var Deres Humor og Ansigt straalen- 
de — og nu er det pludselig gaaet ned til 
(vrænger) "Hr. Sørensen." 

ANNA (stadig stiv og fornem) — Er det 
maaske ike Deres Navn? 

SKFD-SØRENSEN— Jo, for alle andre, 
men ikke for Dem (blødt) Sig mig nu — 
hvad er der i Vejen? 

ANNA (forceret Latter) — Ikke det mind- 
ste, og selv om der var, kan det jo ikke 
have nogen Interesse for Dem, nu da De 
forlader Bven. 

SKUD-SØRENSEN— Jeg forlader Byen! 
hvem har sagt det? 

ANNA — Forstil Dem ikke, Hr. Sørensen; 
det hørte jeg jo selv for et Øjeblik siden, i 
denne Stue. 

SKUD-SØRENSEN — Herinde (peger 
rundt) i denne Stue. Nej, ved De hvad, An- 
na, dette hersens trænger sgu til en Smule 
Forklaring. Har De hørt her i denne Stue 
(peger igen) at jeg skulde rejse? 
ANNA — Ja. det har jeg. 
SKUD-SØRENSEN— Ikke af mig. 
ANNA — Nej, men af Fa'r. 
SKUD-SØRENSEN— Af Deres Fa'r! Saa 
har han med Respekt at sige sagt en for- 
bandet stor Løgn. 

ANNA — Hvorfor protesterede De saa ikke. 
De stod jo lige over for ham. 
SKUD-SØRENSEN— Jeg — ! 
ANNA — J-a, De! og med et Toddyglas i 
Haanden, som De klinkede med, da Fa'r 
såede "Til Lykke med Rejsen!" 

SKUD-SØRENSEN (idiotisk-grundende)— 

Til — Lykke — med — Rejsen (ler 

pludselig fornøjet og højt.) 

ANNA (vredt) — Det er aldeles ikke noget 
at le saa hdjt af. 

SKUD-SØRENSEN— Jo. det ved Gud det 
er (gentagende) — Til — Lykke — med Rej- 
sen (ler) Aah, Anna, det var jo Dyret, han 
mente (Vognrummel.) 

ANNA— Hvad for et Dyr? 
SKUD-SØRENSEN (peger ud mod Gaden) 



— Det, der lige i dette Øjeblik kurer ud af 
Gaarden, — Grevens hvide Hind. 

ANNA (forvirret) — Hvad kan den have 
mel en Rejse at gøre? 

SKUD-SØRENSEN— Aah, det er sandt, 
De var jo ude i Køkkenet og brygge Tod- 
dyer, da jeg snakkede med den Gamle. Jo, 
ser De, Anna, jeg har skudt den ene af Gre- 
vens to hvide Hinder. Den maa omtrent 
være ovre paa Stationen nu. Det var Reisen 
(ler.) 

ANNA (frisk leende) — Nej, nu har jeg al- 
drig kendt Magen, sikken et Tossehoved jeg 
kunde være. 

SKUD-SØRENSEN (alvorlig-glad) — Nej, 
det var klogt gjort, Anna. 
ANNA— Klogt! Hvorledes? 
SKUD-SØRENSEN (gaar tæt hen til hen- 
de) — Det skal jeg sige Dem. Anna. De tro- 
ede, det var mig, der skulde rejse, og det 
var derfor. De saa saa bedrovet ud. 

ANNA (vil ikke straks overgive sig) — - 
Jeg var slet ikke bedrovet — slet ikke! 

SKUD-SØRENSEN— Jo. De var. og det 
mener saa meget for mig. 

ANNA — Saa-aah! det kan jeg virkelig ikke 
indse. 

SKUD-SØRENSEN— Jo, saa uendelig me- 
get; det siger mis', at De tænker paa mig 
og nødig ser, at jeg rejste. 

ANNA (slaar mislykket med Hovedet) — 
Aah, vi fik vel nok en anden Danser herned 
i Deres Sted. 

SKUD-SØRENSEN— Det gjorde I maaske, 
men ikke een, der holder saa meget af Dem, 
Anna, som jeg. 

ANNA (smilende) — Tror De ikke? 
SKUD-SØRENSEN (tager hende om Li- 
vet) — Nej, — tror du. Anna? 

ANNA (med Hænderne om hans Nakke) 
— Nej. min Ven. det tror jeg ikke (kysser 
ham; Vognrummel) Hør! (slipper ham) der 
kommer Far. Det bliver slemt for os, kan 
du tro. Far synes ikke om dig som Sviger- 
son. 

SKUD-SØRENSEN— Jeg er belavet (tager 
hende gemytlig under Armen) Han vil nok 
kobe alt, hvad jeg skyder, men udover For- 
retning — fa>rdig! Jeg kender ham, min 
Ven. — det var derfor, jeg skød Hinden. 

ANNA — Hvad er der nu med den Hind 
igen? 

SKUD-SØRENSEN— Den skal klare Vejen 
for os, hos den Gamle Aften. 

ANNA (skælmsk) — Havde du allerede 
tænkt noget ud, før du kom? 

SKUD-SØRENSEN— Det kan du stole paa, 
jeg havde; men jeg maatte jo først snakke 
med dig. 

ANNA — Du kunde da ikke vide, at jeg var 
alene hjemme. 

SKUD-SØRENSEN— Det skulde Hinden 
besorge (ler.) 

ANNA (ler) — Aah, du gør mig forstyrret 
med den Hind (Fodtrin i Entreen; Anna ta- 
ger Haandarbejde; Skud-Sørensen læser 
Avis.) 

SKUD-SØRENSEN (ind)— Puh. nu skulde 
den Unde — sikken en Kulde det er (drik- 
ker Levningen i sit Toddyglas.) Til Lykke 
paa Rejsen, Skud (peger mod Væguret) For 



UGLEN 



fem Minutter siden futtede nun a' med Fut- 
toget. 

SKUD-SØRENSEN (blinker til Anna) — 
Ja, Skaal og til Lykke! 

HANS JENSEN — Lav os een til, Anna! 
ANNA — Det varer lidt, tænker jeg. Ilden 
maa være gaaet ud (lægger Sytøjet bort.) 

SKUD-SØRENSEN— Ingen Ulejlighed for 
min Skyld. 

HANS JENSEN— Snak om en Ting. (Til 
Anna) Der maa være varmt Vand levnet fra 
før; læg et Par tørre Pinde paa Komfuret 
og giv det et lille Opkog — der maa jo være 
Masser af Gløder (Anna ud.) 

SKUD-SØRENSEN— Du fik altsaa sendt 
Gravenstenerne af Sted? 

HANS JENSEN — Det kan du bande paa, 
jeg gjorde. Men jeg maatte sgu staa der- 
nede i Kulden, til det bele var vel og sik- 
kert i Banevognen. Jeg turde Pinedød ikke 
lade Portørerne være alene med Tønden. 
De kunde jo lugte Æblerne, og havde jeg 
ikke været i Nærheden, havde de nok lavet 
et lille Hul i Laaget og stukket Næven ned 
efter nogle Stykker. 

SKUD-SØRENSEN — Og maaske faaet fat 
i Hindens Bagben. 

HANS JENSEN — Akkurat sgu — den hav- 
de jeg jo regnet ud, derfor blev jeg, til alt 
var i Orden; — men koldt var det, minsæl. 
SKUD-SØRENSEN — Udmærket, Hans Jen- 
sen. 

HANS JENSEN (stopper Piben)— Man er 
jo ike Fragtmand og Kommissionær for in- 
gen Ting. (Anna ind.) Se, se, det varede 
nok ikke saa længe endda. 

ANNA — Vandet var varmere, end jeg tro- 
ede. 

SKUD-SØRENSEN— Og Masser af Gløder. 
ANNA — Ogsaa det. 

HANS JENSEN— Skaal, Skud! (de drik- 
ker.) Hør, min Pige, det er bedre, at du 
kravler til Køjs — Klokken er halvelleve — 
og vi skal tidlig op i Morgen. 

ANNA — Jeg er ogsaa søvnig i Aften (ser 
paa Skud-Sørensen), rigtig oversøvnig, tror 
jeg (lægger Sytøjet sammen.) 

SKUD^SØRENSEN— Nej, vent et Øjeblik, 
jeg har en udmærket Historie. 

ANNA (usikker) — Aah, den kan du — De 
— fortælle til Fa'r. 

SKUD-SØRENSEN— Du — De — skulde 
da ogsaa høre den. 

HANS JENSEN— Du kan vel nok holde 
Øjnene oppe et Par Minutter endnu, min 
Tøs. Naa, Skud, lad os saa faa Historien — ■ 
det er vel en med "Slav" i? 

SKUD-SØRENSEN— Det er bare en lille 
Kærlighedshistorie (Anna ser paa Skud-Sø- 
rensen og begynder saa at arbejde rastløs 
paa sit Sytøj.) Ser du, Hans Jensen. Din 
Datter og jeg har forlovet os i Aften, me- 
dens du var nede med Hinden. 

HANS JENSEN (farer op)— Nu skulde 
den Unde — hvad er det, du siger? 

•SKUD-SØRENSEN— Jeg siger, vi har for- 
lovet os og venter nu . . . 

HANS JENSEN (aiDrydende, til Anna) — 
Har jeg ikke sagt dig tit nok, at jeg ikke 
vil høre Tale om dig og Sørensen som Kæ- 
restefolk? 



ANNA (lidt forknyt) — Jamen, Fa'r, Søren- 
sen vilde. 

SKUD-SØRENSEN— Ja, det er lige, hvad 
han vilde. 

HANS JENSEN— Det bliver der ikke no- 
get af; jeg vil ikke have Vildttyve i Famili- 
en. 

SKUD-SØRENSEN (spydig-smilende — Jeg 
troede, det var i sin Orden, at Tyven fik 
Hæleren til Svigerfa'r? 

HANS JENSEN— Nu skulde den Unde — 
Hæleren! jeg er sgu ikke nogen Hæler, jeg 
er Kommissionær i Vildt blandt andet. 

SjvJD-SØRENSEN— Og jeg er ikke Vildt- 
tyv, men bare lidt af en Søndagsjæger midt 
i Ugen — ellers er jeg Snedker. 

HANS JENSEN— Jo pyt. Snedker! hvor 
mange Harer, Fasaner og Dyr har du ikke 
snuppet fra Grevens Skove og Jorder? 

SKUD-SØRENSEN— Og hver en Bitte har 
Hans Jensen solgt. 

HANS JENSEN— Det har han, pr. Kom- 
mission. Men hvis nu Hans „ensen melder 
dig, saa faar han halvtres Kroner og kom- 
mer tilmed i Avisen, mens du bliver puttet 
i Hullet. 

ANNA— Men, Gud, Fa'r! 

SKUD-SØRENSEN— Det gør jeg maaske 
ikke alligevel. Ser du, alt, hvad jeg plejer 
at skyde, tager jeg paa de Gaardmænds 
Marker, der støder op til Grevens Skove. 
Det var kun den hvide Hind, jeg gik i Sko- 
ven for. 

HANS JENSEN — Men een Gang er ogsaa 
nok (slaar triumferende i Bordet.) 

SKUD-SØRENSEN— Det er det, men hvad 
tror du, Folk vilde sige om Hans Jensen, 
naar de fik at vide, hvor nydeligt han havde 
hjulpet Skud-Sørensen med at faa Hinden 
afsted i Æbletønden? 

HANS JENSEN gaar brummende frem og 
tilbage. 

ANNA (smaaleende) — Ja, men hvad vil 
du da, Fa'r? 

HANS JENSEN— Hvad jeg vil — jeg vil 
ha'e mig en Slurk, vil jeg (drikker, sætter 
Glasset haardt i Bordet.) 

SKUD-SØRENSEN— Det vil jeg ogsaa, 
men jeg vil ogsaa gerne have din Datter. 

ANNA — Vær nu god, Fa'r! 

HANS JENSEN — Det er da en god Ting, 
at jeg kun har en Tørn at ta'e med mig 
selv; havde din Mo'r levet — jo, saa havde 
Bølgerne sgu gaaet godt i Gadekæret. Være 
god, siger du — nu skulde den Unde — god! 
— er jeg ikke en ren Engel af et Mandfolk 
at være? 

SKUD-SØRENSEN— Det er du, Hans Jen- 
sen, og nu gi'r du mig Anna (tager hendes 
Haand) ; saa lover jeg dig kun at skyde ær- 
ligt Vildt — og lade dig sælge hver eneste 
Stump. Og saa kiler vi rigtig dygtig paa' 
med Snedkerfaget — ■ og saa er der ingen 
Sorger. 

ANNA — Det synes jeg, er udmærket. 

HANS JENSEN— Ja, det synes I vist beg- 
ge to. Og jeg kan ikke sige Nej, fordi jeg 
nu en Gang er Fragtmand og Kommissio- 
nær — den Slags Folk slaas altid med Ret 
og Uret. Men da Skud-Sørensen siger, at 
han kun een Gang har gjort Uret mod. Gre- 



UGLEN 



7 



ven, saa vil jeg ogsaa een Gang gcire Ret 
mod min Datter og give hende til den, hun 
holder af. Kærlighed er altid Tyveri, og kan 
Greven taale at undvære en firbenet Hind, 
ja, saa faar jeg vel ogsaa taale at miste en 
tobenet. 

Vær glade ved hinanden, Børn, og forsøm 
nu ikke Skyderiet for bare Høvlspaaner og 
Kærlighed. 

(TÆPPE.) 

DANMARK. 



BladP 4 "Socialdemokraten" i København 
har anskaffet sig en ny Hurtigpresse, der 
trykker 60,000 Eksemplarer af Bladet pr. 
•Time, eller med andre Ord, et Tusind Aviser 
i Minutet. Det tør man nok uden Overdri- 
velse kalde en Hurtigpresse. Drivkraften 
til Pressen er to elektriske Motorer, hver 
paa 50 Hestes Kraft. 

* * * 

Firmaet Burmeister & Wain i København 
bygger for Tiden otte ny Dampskibe og har 
to under Ombygning. Paa et andet Værft 
i København, "Flydedokken," skal bygges 
to ny Dampskibe, hver paa 1200 Tons til 
russisk-østasiatisk Selskab. 

* * * 

Indenrigsministeriet har udnævnt cand. 
polyt. Fabriksingeniør, Borgerrepræsentant 
Fru Julie Arenholt til Fabriksinspektør. Fru- 
ens Arbejde er særlig at inspicere Bagerier 
og Konditorier om Natten. Det er den an- 
den kvindelige Fabriksinspektør, Danmark 
har. 

* * * 

I 1910 fandtes i Danmark 1364 Forbrugs- 
foreninger med 205,000 Medlemmer, med en 
aarlig Omsætning af 70 Millioner Kroner. 

* * * 

Arbejdernes Produktionsforening i Aarhus 
har i sidste regnskabsmæssige Halvaar haft 
en Omsætning af 276,728 Kroner 11 Øre. 
Overskuddet var 20,636 Kr. 5-t Øre. Foren- 
ingens Aktiver beløber sig til 306,000 Kr., 
Passiver til 108,000 Kr. 

Studentersamfundets Retshjælp for Ube- 
midlede i Kobenhavn fejrede den 1ste De- 
cember 1910 sit 25-Aars Jubilæum. Denne 
udmærkede Institution startedes i 1S85 i et 
lille Lokale i Aabenraa 33. Nu har den ti 
moderne indrettede Lokaler i St. Pederstræ- 
de Nr. 19. I de 25 Aar har ikke færre end 
543,332 Mennesker henvendt sig til Rets- 
hjælpen om Bistand. Udgifterne i de 25 
Aar har været 133,131 Kr. 26 Øre. Den rets- 
lige Bistand ydes gratis. Det bør noteres, 



at trods det store Besøg har der aldrig fun- 
det nogen Uorden Sted i Lokalerne. 

* * * 

I Danmark arbejder man som bekendt 
ihærdig for Oprettelsen af Sanatorier for Tu- 
berkel-Patienter. I 1904 begyndte man med 
Salg af Julemærker til at klæbe paa Breve, 
Pakker og Postkort. Ogsaa sidste Jul solg- 
tes Mærker, men det finansielle Resultat 
foreligger ikke endnu. 

I 1904 solgtes der for 73,000 Kr. 

1905 72,000 — 

1906 74,000 — 

1907 82,000 — 

1908 85,000 — 

1909 105,000 — 

Ved Salget af Julemærket er der saaledes 
indkommet 491,000 Kr. Ved Renter og Ga- 
ver er der tilkommet ca. 59,000 Kr. Den 
samlede Indtægt har været ca. 550,000 Kr. 
Omkostningerne i de syv Aar har været 
ca. 36,500 Kr. Det nøjagtige Nettoudbytte 
har været 513,325 Kr. 37 Øre. 

Disse indvundne Penge er bestemt til Op- 
førelsen af Julemærke-Sanatoriet ved Kol- 
ding Fjord, der allerede længe har været un- 
der Arbejde, og som ventes at kunne tages 
i Brug til Foraaret. 

Dette Sanatorium er beregnet til at koste 
800,000 Kr. Der skal være Plads til 100 a 
120 Patienter. 

* * * 

"Anstændighedens Adresse." 
Danmark er et Land, der er med paa 
Adresser. Folk, som er misfornøjede med 
et eller andet, gemmer ikke Harmen hos sig 
selv, tvært imod, de spreder den efter bed- 
ste Evne, og naar Misfornøjelsen naar Koge- 
punktet, saa fremstilles den paa Tryk og 
cirkulerer rundt til Underskrift for 'sluttelig 
som Adresse at havne hos Konge, Rigsdag, 
Kommunalbestyrelse eller Politidirektør, alt 
efter som Magten i det paaklagede Forhold 
er fordelt. Da Beboerne i Kobenhavn L vil- 
de af med Gendarmerne, sendtes en Adresse 
til Politidirektøren, og da Folket vilde af 
med Konsejlspræsident J. C. Christensen, 
fik Kongen en Adresse. 

Det sidste paa Adressernes Omraade der- 
hjemme er en Adresse om "Anstændighed- 
en." 

Denne Adresse har allerede fremkaldt en 
Storm af Protester, og af de mange Indlæg 
i Debatten skal vi her aftrykke et af J. A. 
Jensen, Nykøbing Falsters Dagblad, som i 
sit Indhold ogsaa kan have Ærinde til ad- 



UGLEN 



skillige dansk-amerikanske Settlementer. 

Det lyder saaledes: 

"Altsaa, man forkynder bl. a. med disse 
vældige Basunstød, at vor Tids Ungdom er 
underkastet nedværdigende , og forraaende 
Indflydelser, som hurtigst maa stoppes, og 
at samme Ungdom maa beskikkes offentlige 
Ammer til at vaage over deres Anstændig- 
hed! Saa fordærvet er den! 

Hvilket vidunderligt Billede af vor Ung- 
dom og dens Væsen og Vilkaar! 

Som om den Ungdom, der lever i 1910, 
ikke som Helhed rager højt op i Dygtighed, 
i Oplysning, i Valget af sine Fritidssysler, 
i Maadehold, i selskabelig Anstand, kort 
sagt i Kultur — højt op over den Ungdom, 
de fleste af Adressens overvejende halv- 
hundredeaarige og halve Oldinge var sam- 
tidige med. 

Hvad skal det evige Præk om .Ungdom- 
mens Fordærvelse — og "Den Gang jeg var 
Pige, da var der Piger til" — gøre godt for, 
at det. evig skal gentages, da vi dog alle ser 
og ved, at Menneskeslægten stadig dygtig- 
gøres og forædles i Tanker og i Virken. Er 
det umuligt, at selv frisindede Mennesker, 
naar de har tabt Ungdomsaarenes Glød og 
Manddomstidens Kraft, kan undgaa at stem- 
me op i det evige Raab om "Ungdommens 
Fordærvelse i vore Dage"? Et Raab, der 
vilde være fornærmeligt mod al god Ung- 
dom, om det ikke var saa senilt. 

Et Tilsynsraad til at vaage over, at Ung- 
dommens Fornøjelser "holdes inden for An- 
stændighedens Grænser." — Hvilken ækel 
Tanke, at der f. Eks. ved Ungdommens 
Dans og Fester skulde vimse rundt et Antal 
af Hun- og Hantanter, hver enkelt af disse 
unge, uvedkommende Personer, for at vaage 
over "Anstændfgheden"! De skulde vel og- 
saa følge de unge Mennesker hjem fra Bal- 
lerne, for at der ikke skulde "ske noget." 

Og det skulde den stakkels mishandlede 
almindelige Valgret gennem dens valgte 
Raad bruges til. Den skulde kaste Idealite- 
tens Kaabe over slige Sladder- og Bagtalel- 
seskommissioner. Mon det ikke er nok, at 
vi etablerer den almindelige Valgret med 
Kroafstemninger og med Menighedsraadenes 
religiøse Smørsmageri og Sædelighedsslad- 
der? Er det ogsaa nødvendigt at kompro- 
mitere den almindelige Valgret i Ungdom- 
mens Øjne med "Anstændighedsnævn." 

Tror man for Resten, at man ad de Veje 
faar en dygtig og fribaaren Slægt. 

Nej, vi har for Øjeblikket gennem Foræl- 
dre og Værger Øje med vor Ungdom og 



Magt. nok til at lede den til den voksne og 
myndige Alder. At belemre den med Bar- 
nepiger ud over den Tid vil ikke gøre den 
bedre. Det er ikke Kællinger, vi trænger 
til at opdrage, men Mænd og Kvinder, der 
kan staa paa egne Ben. Men det lærer de 
ikke ved at have Ammer Livet igennem. — 
Og hvor henrivende er det ikke, at det er 
Skatteyderne i Kommunen, der skal være 
Vægtere for "Børn og Tyenae." 

Den hele Adresse er et vidunderligt Sam- 
mensurium af Hellighed og Vrøvl og alt det, 
der fører bort fra den stolte, personlige 
Selvstændighedsfølelse, der en Gang var i 
hvert Fald vore Bønders Adelsmærke, og 
som dikterede deres forfriskende Had mod * 
alle Posekiggere og Foragt for al Sladder 
og Spioneri. 

Lad os dog en Gang ved Skelsaar og Al- 
der faa Lov at leve som voksne Mennesker 
her i Landet." 



DE FORENEDE STATERS INDTÆGTER 
OG UDGIFTER. 



Indtægt. 

Toldindtægter $333,6S3,445 

Indenlands-Indtægter (revenue) . .289,933,519 

Postvæsenets Indtægt 224,12S,658 

Sportler 5,741,469 

Salg af offentligt Land 6,355,797 

Profit af Pengemønten 4,119,S09 

Indtægt af District of Columbia. . 6,863, 9S1 

Salg af Indianer-Land 2,860,199 

Forskelligt 24,963,496 

Udgift. 

Rente af U. S. Gæld $ 21,342 979 

Flaaden 123,173,717 

Armeen 155,911,706 

Pensioner 160,696,416 

Postvæsenet . 232,624,270 

Civile Etablissementer 163,984,695 

Panama-Kanalen 33,811,675 

Retsvæsenet 8,596,136 

Indianer-Tjenesten 8,504,132 



SØMÆNDS SPAREPENGE. 

Det danske Konsulat, 815 Mills Bldg., San 
Francisco, hjemsender ganske gratis til Dan- 
mark til Udbetaling til private eller til Ind- 
sættelse i Sømandens Navn i den danske 
Landmandsbank i København, Sømænds 
Sparepenge. 

Der er intet Gebyr og ingen Porto at be- 
tale. Der kan faas den bedst mulige Kurs, 
og den danske Stat garanterer Forsendel- 
sen. 



UGLEN 



Af F. HUROP. 



Det har hændet nogle Gange, at jeg har 
faaet Foresporgsel om. hvorledes Arbejds- 
forholdene er i Alaska. Jeg har ikke været 
og er heller ikke nu i Stand til at give et 
korrekt Billede af Forholdene i Alaska, paa 
Grund af at de der. i maske højere Grad end 
andre Steder er vekslende af Hensyn til 
Aarstid, Beliggenhed og tilfældig Spekula- 
tion. 

Mine egne Erfaringer i Aiaska i Forbin- 
delse med, hvad jeg har erfaret af andre, 
som ogsaa har arbejdet i Alaska, vil mulig- 
vis interessere Uglens Læsere. 

Ved Juletid 1900 var Arbejdsforholdene 
her i Staten Washington noget trykkende. 
Jeg arbejaede den Gang i en -'logging camp." 
Arbejdstiden var forkortet, og som Folge 
deraf var min maanedlige F rtjeneste kun 
ca. 60 Dollars. 

Jeg besluttede derfor at gøre en Sviptur 
til Seattle og se, hvorledes Forholdene 
var der Paa Gaden traf jeg en Normand, 
en tidligere Arbejdskammerat fra Boston. 
Vi blev hurtig enige om at besegle Gensynet 
ved et Bæger. Det var naturligvis ikke 
svært at finde en Forretning, hvor der ser- 
veredes fyldte Bægere, som igen tomtes til 
Lyden af liflig Musik; thi "hvad gør Tysken 
ikke for Penge" osv. 

Her traf vi en Amerikaner, som kort frir 
var kommen ned fra Alaska. Han fortalte, 
at han havde arbejdet for "The Treadwell 
Gold Mining Co.„ paa Øen Douglas, og at 
han havde Tilbud om at faa Arbejde der 
igen. Men nu var han blevet gift. og hans 
Hustru foretrak Seattle fremfor Doug- 
las Island. 

Dette gav mig Ideen til at gaa til Alaska, 
og jeg skrev derfor til Kompagniet om Plad- 
sen (som "machinist"!, fik som Svar. at jeg 
vilde bMve aiitaget, og at der betaltes fire 
Dollars pr. Dag (ti Timer) og fri Station. 
I Tilfælde af. at jeg selv sørgede for Lege- 
mets Ernæring, var Lønnen 4 Dollars 65 
Cents. 

Min Hustru og jeg blev enige om at prøve 
det med. og den 12te Februar 1901 Kl. 11 
Aften forlod vi Seattle ombord paa Damp- 
skibet •'Dolphin". Rejsen op til Ju- 
neau varede lidt over tre Dogn n_ 
usædvanug smuk Route. Med Undtagelse 
af ca. ■> Timer gaar Sejladsen mellem de 
tusindtals af Øer. Undertiden er Sejlløbet 
saa smalt, at man næsten tør springe i Land. 
Vi havde dog ingen Grund til at gore det. 
Vi ha\ erket Soverum, spiste ved 

et veldækket Bord og havde behagelige Rej- 
sefæller. 

Det varer ikke længe at stifte Bekendt- 
ombord paa en Damper, og snart var 
jeg bleven Medlem af en Whistklub. Vi 
hersede i Kortene mellem Maaltiderne og 
Nattesøvnen, nu og da kastende et Blik ud 
paa de af Naaletræer grønklædte Bakker, 
ties at glide tæt forbi Skibet. 
Efter at have passeret den 300 Mile lange 



Vancouver kom vi ud i åabent Vande, og 
den ikke overdrevent store Skude begyndte 
at rulle ret lystig. Vi havde just faaet Fro- 
kosten til Livs, og den før omtalte Klubs 
Medlemmer var mødt fuldtallig i Spillesa- 
lonen paa det øverste Dæk, faaet Bord, Stole, 
Kort og os selv i behørig Position, og Spil- 
let var gaaende, da Skuden begyndte sine 
første Sidebøjninger til højre og venstre. 
Min Makker gjorde et lille "jump" med sig 
selv og Stol og et Tilløb til at springe over 
Bordet og kigge mig i Kortene, der dog for- 
hindredes ved, at min Stol foretog en Ryg- 
bojning og foraarsagede, at jeg i en Fart 
greb efter Bordet for ikke at trille baglæns 
ud af Døren. Saa stak Skuden til en For- 
andring Skuden højt til Vejrs, og nu var det 
vore Modspilleres Tur til at gøre Ligevægts- 
ovelser. Der blev intet "game" den Gang, 
fordi ingen af os var "game" nok. Med et 
"By George, this is getting too rough" for- 
svandt den første Helt af "Søkortene" i alt 
andet end rank Skikkelse ud ad Døren. Jeg 
var "den sidste paa Skansen," dog ikke, for- 
di det var min Agt at trodse Elementerne, 
men fordi de andre var hurtigere i de tal- 
lose Vendinger paa Skibstrapperne end jeg. 
Men jeg kom dog ud ad Duren tørnede mod 
Skorsten. Skylight og alt andet opstaaende, 
klamrende mig til Trapper, Døre, Haandki- 
ster. Gelænderne. Tovruller, Haandspager, 
Dampror og alt andet Djævelskab, som staar 
en Landkrabbe i Vejen, naar han balancerer 
sig frem paa en i Hopsatakt dansende Skude. 
Men ned kom jeg og faldt bogstavelig med 
Døren ind i Kahytten, hvor min stakkels 
Hustru allerede laa i Kojen og kaldte paa 
"Ulrik." 

Med et Par hurtige og kærlige Ord trø- 
stede jeg hende og gik til Kitjs, bildte mig 
selv ind. at jeg blev "vugget," og at Vindens 
Piben i Tov og Takkel var en Vuggevise. 
Jeg slumrede blidelig ind og vaagnede først, 
da vi henad Middag atter var gledet ind i 
smult Vande mellem Øerne, og der var Ud- 
sigt til en bedre Middag og en Eftermiddags- 
Whist. 

Større Havnebyer findes ikke paa Ruten. 
De enkelte Byer merl noget, der kan ligne 
en Havn. er W rang el og .T u n e a u: el- 
lers er iler blot en paa nedrammede Pæle 
bygget Anlægsplads, som viser, at der her 
er Trang til Skibsforbindelse merl Omver- 
denen. 

Blandt de Steder, vi lægger til. er K e t- 
c h i c a n, et den Gang temmelig nyt Mine- 
distrikt, hvor det blev fortalt, at en Dansker 
havde lavet en vældig Masse Penge. Vi 
var selvfølgelig meget fornrijet over denne 
Mi i lelelse paa Landsmandskabets Vegne. 
Den Slags Fornøjelse medfører heldigvis in- 
gen Udgift for nogen af Parterne. Rimelig- 
vis er tiet ogsaa af samme Grund, at Folk 
med det mest smilende Anisgt erklærer 
"Det glæder mig, at osv.", selv om det drejer 
sig om nogle for dem mest rasende ligegyl- 
dige Ting. 

W r a n g e 1 er en gammel Plads, ligner 
nærmest en halvstor Landsby. Det mest 
iøjnefaldende er tre store 'Totempol e s" 
som staar i Fronten af en stor Træbygning, 



ib 



UGLEN 



som siges at* være en Indianerhøvdings Bo- 
lig.- Totempoles er store Pæle eller Poste 
med allehaande udskaame og bemalede Fi- 
gurer. De i Wrangel havde antagelig en 
Højde af 40-70 Fod (en stor og to mindre). 

1 Faconen ligner de mest kæmpemæssige af- 
taklede SkibsMaster plantede i Jorden. Paa 
toppen hviler en Dyreflgur, og helt ned til 
Jorden er i hele Længden udskaarne Figurer 
i Træet. Malingen, der dog ikke er synder- 
lig kunstfærdig udført, er ret spraglet og 
tjener til at fremhæve Figurerne. 

Hvad disse Totempoles betyder for Indi- 
anerne, er jeg ikke klar over, men de er mu- 
ligvis en Slags Helgenbilleder. 

Fra Wrangel gik det atter mod Nord, og 
snart naar vi ind i "Krangel's Narrows," 
hvor Sejlløbet er saa grundet, at Damperen 
kravlede fremad saa forsigtig som en Flue 
i en Flødespand. Vi slap igennem uden U- 
held, og længere nord paa modtoges vi af 
Snebyger og temmelig koldt Vejr. 

Natten mellem den 15de og 16de Februar 
lagde vi til ved Juneau, en By, der ligger 
indeklemt mellem nogle store Klipper. Nog- 
le Slæder fra Hotellerne var mødt for at 
kapre Rejsende, og snart var vi installerede 
paa "Hotel Juneau," hvor Prisen var en Dol- 
lar pr. Dag pro Persona for Værelse og Maal- 
tider. 

Juneau, der liger 1006 Mil nord for Sea- 
ttle, er dog ikke saa nordlig, som man er 
tilbøjelig til at antage, naar man ikke har 
raadført sig med Kortet; det ligger omtrent 
paa samme Breddegrad som Skagen. 

Fra Juneau gaar der flere Gange daglig 
"Færge" til Douglas Island, der ligger ca- 

2 Mil mod Vest. Færgen er forøvrigt en al- 
mindelig lille Bugserdamper. 

Jeg tog min Værktøjskasse i Haanden og 
startede ned mod Færgens Anlægsplads, der 
laa ved den modsatte Ende af en Pælebro 
(dock). Omtrent midt paa Broen var et 
lille Skur med et halvt \^indu og en Dør, i 
hvilken var anbragt et stort, knoglet, rød- 
haaret og skeløjet Mandfolk, der stoppede 
mig med Spørgsmaalet: 

"Hvor skal De hen?" 

"Til Douglas Island." 

"Det er 25 Cents." 

Jeg haler en Quarter op og giver ham den. 
Den forsvinder i en af hans store Bukse- 
lommer uden videre Forklaring. 

Jeg venter lidt og spørger saa: 
• "Skal jeg ikke have en 'ticket'?" 

"Ticket! for hvad?" 

"For Færgen tænker jeg." 

"Nej! Ticket sælges paa Færgen." 

"Hvad skal De da have 25 Cents for?" 

"Det er 'fee.' " 

"Fee! for hvad?" 

"Dock fee." 

"Dock fee?" Jeg begynder saa smaat at 
tro, at Manden vil svindle mig for en Quar- 
ter, da han i det samme gier mig Forklarin- 
gen. "Det koster 25 Cents for at medbringe 
en Kasse eller Kuffert over denne Dock." 

Jeg var hermed bleven lidt fattigere paa 
Mønt og lidt rigere paa Erfaring. Men det 
er jo ikke sjældent, at disse to Ting følges 
ad ,paa Livets Bane. Værre var det i Ju- 



neau, for der var flere Dokker, og alle vild© 
de have 25 Cents i "fee" for hvert Stykke 
Rejsegods, man medførte. Dokkerne var 
nemlig Privatejendom, og der blev slaaet 
Mønt af alt, hvad der bragtes paa eller over 
Dokken. Jeg kom ombord i Færgen og var 
snart efter paa Douglas Island. 

Douglas Island bestaar af en lang Række 
Smaabjærge med lidt fladt Land ud mod 
Stranden. Der siges, at paa hele Øen er 
kun fire Acres Land, som er tjenlig for Dyrk- 
ning. Naar man fra Juneau betragter 
Douglas Island, ligner den en vældig. 
"Presenterbakke," hvorpaa er anbragt 24 
"Sukkertoppe" i een lang fortløbende Ræk- 
ke. Med Sukkertoppe menes smaa kegle- 
formede snedækkede Bjærgtoppe i 3 — 4000- 
Fods Højde. Der er muligvis flere end 24, 
men det var alt, jeg talte, der laa indenfor 
Synskredsen. 

Paa Douglas Island har eller havde The 
Treadwell Gold Mining Co. nre Miner og be- 
skæftigede paa den Tid 7 — S00 Mand. Tæt 
ved Minerne ligger en lille By, som hedder 
Douglas City, og hvor en Del af Mine- 
arbejderne bor. Resten af Byens Befolk- 
ning er mere eller mindre afhængig af Virk- 
somheden i Minerne. 

Efter at have henvendt mig til Kompag- 
niets "master mechanic" McLaughlin, 
og truffet Aftale om Arbejdet, gik jeg paa 
Kontoret for om muligt at faa et Hus til 
at bo i. De sendte en af Kontorpersonalet 
med mig ud for at se paa et ledigt Hus, som 
tilhørte Kompagniet. Det var et af de vær- 
ste Huller, jeg endnu har set. Vinduer, Døre, 
Luft, Gulv og Tapeter var saa ramponerede,, 
at Huset trængte til en Hovedreparation, 
før det kunde bebos. Der forlangtes ti Dol- 
lars pr. Maaned i Leje. Men da jeg spurgte, 
om Kompagniet vilde lade nuset gøre i 
Stand, svaredes et bestemt Nej! Men de 
tilbød at sælge mig alt fornødent Materi- 
ale for Reparationen. Et saa "generøst" Til- 
bud turde jeg dog ikke modtage og gik saa 
over i Douglas City, hvor jeg var saa heldig 
at faa fat i et godt møbleret seks-Værelsers 
Hus, som jeg lejede for femten Dollars om 
Maaneden, og om Aftenen var min Hustru 
og jeg installeret i en komfortabel Lejlig- 
hed. 

Da vi om Aftenen sad og læste, hørte jeg 
Lyden af en Stortromme og udbrød: 

"Du, Anna, det er sgu Frelsens Hær." 

"Frelsens Hær! Nej, det er umuligt! 
Frelsens Hær paa denne Udørk. Nej! det 
er ikke muligt." 

Men det var muligt alligevel, og at det var 
en tyk Indianer, som "spillede" paa Stor- 
trommen, saa jeg senere, da vi var blevet 
lidt mere kendte med de daglige Forhold. 
Men for Resten var ikke alt Salmesang i det- 
te lille nordlige "Sodoma," hvilket jeg se- 
nere skal omtale. 

Arbejdslønnen var for almindelige Arbej- 
dere $2.00, Hjælpere i Smedjerne, paa Ma- 
skinværkstedet og ved Boremaskinerne i 
Minen $2.25, Drilmen (de, som foretog Bo- 
ringen med Maskiner) $2.50, Maskinmestre- 
ne (engineers) og Værktøjsskærpere, $3.00, 
Maskinarbejdere, Smede og . Tømrere $4.00' 



UGLEN 



11 



om Dagen og fri Station (Kost og Logi.) 
Ønskede man selv at sorge for Kost og 
Logi, skulde der indhentes Tilladelse hertil 
fra Kompagniet, og man fik da en Godtgø- 
relse af 65 Cents pr. Dag. Xaar en Mand 
udeblev fra Arbejdet, afdrog Kompagniet 80 
Cents for hver Dag som Vederlag for Kost 
og Logi. 

Der arbejdedes Nat og Dag uafbrudt und- 
tagen Juledag og 4de Juli. Der arbejdedes 
med et Nat- og et Daghold, undtagen i Sme- 
de- og Maskinværkstedet. Ved hver Mine 
var et Smedeværksted, hvor Minens Værk- 
tøj blev skærpet; her arbejdedes ogsaa med 
to Hold. 

Boringen i Minerne blev foretaget med 
sammenpresset Luft, der lededes fra een 
stor Kompresser til alle Minerne. 

Mit første Arbejde var at reparere en 
"hoisting engine," og vi var to Mand om Ar- 
bejdet. 

Denne hoisting engine var en Dampma- 
skine, som hejste Ertsen op fra Minen, gen- 
nem en lodretløbende Skakt, i Jærnbeholde- 
re, som hver holdt to Tons af Erts ad Gan- 
gen og automatisk tdmte Indholdet ud i 
Knuseværket, der var i Bygningens overste 
Etage. Vi begyndte paa Arbejdet Kl. 7 om 
Morgenen, og da Klokken var halvelleve, 
siger mm Kammerat: 

"Lad os gaa over (til Shaften) og give 
dem en Haand. De er ved at tage en Mand, 
der er kommen til Skade." 

Vi gik derover, men det Syn. der viste sig, 
var saa frygteligt, at jeg aldrig glemmer det. 
Manden, de tog op. havde faaet Hovedet 
knust. Han var faldet lige paa Hovedet ned 
i et Hul. saaledes at Hovedet var splintret. 
Øjnene hang ud af deres Lejer, Blod og 
Hjernemasse sivede ud alle Vegne i Brud- 
dene. 

Jeg vendte straks om og gik tilbage, men 
de Mænd, som havde taget ham op. var saa 
vant til den Slags Ting, at det aabenbart 
ikke gjorde noget Indtryk paa dem. 

Den Dræbte blev lagt paa en Bærebør, dæk- 
ket til med Sække og bundet fast med et 
Reb, og saa bar to Mand ham op til Lig- 
huset paa Hospitalet. Hospitalet laa om- 
trent 1500 Fod fra den nærmeste Mine og 
fra Jærnbanesporet. Saa længe Sneen dæk- 
ked.- Jorden, kunde man se en rød Stribe 
af Blod, som betegnede Vejen mellem Minen 
og Hospitalet. Det var over denne blodige 
Sti, at der natten hver Dag blev bragt Lig 
eller tilskadekomne fra Minen til Hospitalet. 
Bærebør, Sække og Reb stod altid rede ved 
hvert Shaft til at modtage Ofrene. 

Ved Siden af den Maskine, vi reparerede, 
var anbragt en Telefon. Da jeg om Middag- 
en sad og spiste min Lunch, ringede det 
Telefonen, og der blev spurgt om Minefor- 
manden. Han var tilfældigvis i Nærheden 
hvorfor jeg kaldte paa ham. Af hans Svar 
fremgik det, at det var fra "Court"-huset i 
Juneau, man telefonerede angaaende den 
dræbte Arbejder, og folgende Oplysninger 
blev givet. 

Manden havde begyndt at arbejde for 
Kompagniet samme Dags Morgen Kl. 7. 



Hans Arbejde var at skyde Tipvogne fra 
Stedet, hvor Ertsen blev sprængt ud og paa- 
læsset, til Shaften, hvor den blev styrtet ud 
i "cagen" ( Ja-rnbeholderen.) Han var fal- 
det gennem et Hul, der var mellem Skin- 
nerne, og som var 120 Fod dybt. Mmefor- 
manden meddelte, at Manden var bleven 
advaret mod disse Huller, men glemte at til- 
føje, at Manden lige var kommen fra Un- 
garn, og ikke forstod et Muk af det engelske 
Sprog. 

Om der blev afholdt noget andet Forhør 
om denne Sag ved jeg ikke. 

Den næste Morgen meddelte min Kam- 
merat mig ganske lakonisk: 

"There was a man killed in the Mexican 
Mine last night." 

The Mexican Mine laa ved Siden af og 
tilhorte det samme Kompagni. 

Paa mit Sporgsmaal om, hvorledes det var 
sket. svarede han: 

"He was killed by a rock." 

Det hændte nemlig undertiden, at Luft- 
trykket ved Sprængningen af Erts, kunde 
løsne Sten i Minegangene i længere Afstand 
fra Sprængningsstedet, og det var en saa- 
dan, der dræbte den anden Mand i Dagens 
Løb. 

(Fortsættes.) 



EKSISTERER DER EN DJÆVEL? 



I en Skole i Budapest spurgte forleden en 
Elev ved Navn Matusek Naturhistorielære- 
ren, om der fandtes en Djævel, og fik straks 
følgende Svar: "Nej! Intet fornuftigt Men- 
neske tror derpaa." 

I den folgende Time havde Klassen Reli- 
gionsundervisning, og Læreren fortalte, at 
Himlen var fuld af Engle og Helvede af 
Djævle. Saa rejste Matusek sig op og be- 
mærkede: "Men i forrige Time fortalte vor 
Naturhistorielærer, at fornuftige Mennesker 
ikke troede paa sligt." 

Religionslæreren afbrød nu straks Under- 
visningen og indberettede Sagen til Skolens 
Forstander. 

Denne fandt Sagen saa vigtig, at han 
straks standsede Undervisningen i alle Sko- 
lens Klasser og sammenkaldte et Lærer- 
mode, for at man kunde faa det Spørgsmaal 
afgjort, om der fandtes en Djævel eller ikke. 

Det gik jo ikke an, at den ene Lærer be- 
svarede Bdrnenes Spørgsmaal med Ja, og 
den anden med Nej. Efter en længere Debat 
blev der skredet til Afstemning, og med to 
Stemmers Majoritet blev det vedtaget, at 
Djævelen eksisterer. Dette blev saa med- 
delt Eleverne, hvorefter Undervisningen 
blev genoptaget. 

Hændet i Ungarns Hovedstad Budapest i 
Aaret 1910! 



UGLEN 




Ovenfor bringer vi et Billede af den ide- 
associerede dansk-amerikanske Presses of- 
ficielt antagne Vaabenrnærke. Det er et 
over Maade smagfuldt Emblem: to danske 
dansende Løver, den ene med et Olieblad, 



den adden med et Bundt Fidibusser, af- 
huggende deres Reverens for den amerikan- 
ske Ørn. I selve Skjoldet ses vor Presses 
Aandskraft symboliseret. 



AT SKYDE NYAAR IND. 

i gamle jjage var just ingen farefri Sport, 
hverken med Hensyn til uforsigtig Omgang 
med Skydevaaben eller med Hensyn tilStraf- 
fen, hvis Synderen blev nappet af Politiet. 

Den danske Forfatter P. Eliasen skriver 
herom følgende: 

Det sikreste Middel til at faa Troldtøj til 
at pakke sig er Bøsseskud. Det er den gam- 
le Tro, der er Skyld i vor grimme Nyaars- 
skydning, en ældgammel Skik, hvis første 
Spor taber sig i Middelalderen. Og de før- 
ste Forbud mod Nyaarsskydning er omtrent 
lige saa gamle. 

I 1677 i Dagene lige før Jul gik Kolding 
Bys Rodemestre fra Dør til Dør "at advare 
og forbinde overalt her i Byen, at ingen 
maa skyde i disse Helligdage." Man skød 
nemlig ikke blot til Nyaar, men ogsaa i Jul- 
en forat besværge alt ondt. Af samme Grund 
blev der i ældre Tid skudt ved Bryllupper. 

Det haardeste Forbud, der nogen Sinde er 
udstedt her i Landet, skyldes Kong Christi- 
an den Femte, der truede med Arbejde i 
Jærn paa Bremerholm. 

Forordningen, der nu synes meget kuri- 
øs, ser — med nogle Forkortelser — saale- 
des ud: 

"At skyde med Nøgle-Bøsser; item -Svær- 
mere, Budicker, og andet med Krud opfyldte 
iblandt Husene at bortkaste. 

Vi Christian den Femte, af Guds Naade 
etc. gløre-alle vitterligt, At eftersom vi kom- 
mer udi Erfaring, hvorledes nogle vanar- 
tige Mennisker Tid efter anden skal lade 
sig forlyste med Nøgle-Bøsser at skyde, Ra- 
quetter at lade afgaa. Sværmere, Budisker 
oc andet deslige, opfldte med Krud, at an- 
tænde og bortkaste iblandt Husene her i 
Voris Kongl. Residentz-Stad Kiøbenhavn, 
hvoraf ulykkelig Ildebrand oc anden Skade 



lettelig maatte entstaa, da have "Vi aller- 
naadigst for got befundet at byde oc befale 
alle oc enhver, saavel her i Voris Kongelig 
Residentz-Stad, som udi ale andre Stæder 
oc paa Landet overalt udi begge Vore Riger 
Danmarck oc Norge, at de sig gandske ent- 
holder fra saadan Vanartighed, enten ved 
Dag eller Nat, paa Gaderne øve eller noget 
som før er meldt med Ild at ansticke oc i- 
blant Husene, tændt eller utændt, at hen- 
slenge. Betrædis nogen dermed, som er 
kommen til Skiæls- oc Lav Alder, eller det 
dennem lovligen overbevises, straffis paa 
Kroppen med Arbeyd i Iærn paa Bremer- 
holm i vises Aar, eller paa Livet, efter For- 
seelsens Beskaffenhed. Men er det Børn, 
da straffis de med Arbeyd i Børnehuset i 
nogen Tid. Hvorefter alle oc een hver sig 
allerunderdanigst haver at rette oc for Ska- 
de at tage vare. Oc befales her med Voris 
Stiftsbefalingsmænd, Ambtmænd, Præsiden- 
ter, Borgmestre oc Raad. Fogder oc alle an- 
dre, som denne Voris Forordning under Vo- 
ris Cancellj-Seigel tilskicket vorder, at de 
den paa behørige Steder til alles Efterret- 
ning strax lader læse oc forkynde. Givet 
paa vort Slot Kiøbenhavn den 8. Dec. 1685. 

Under Voris Kongel. Haand oc 
Zignet 

CHRISTIAN." 

Til Trods for disse haarde Bestemmelser, 
der var trufne væsentligst af Hensyn til 
Brandfare, blev Nyaarsskyderiet ved ufor- 
styrret. Man maatte alligevel læmpe Be- 
stemmelserne betydeligt, og i Christian den 
Femtes Instruks for Politimesteren i Dan- 
mark (den Gang var der kun een Politi- 
mester, under hvem Byiogder og Herreds- 
fogder rangerede) hedder det under Over- 
skriften "Om Ærbarhed og gode Sæder": 

"Han skal og have Indseende med, at in- 



UGLEN 



13 



gen Fortræd eller Vanartighed forøves med 
at kaste Sne, Stene, Vand eller Urenlighed 
paa de Forbigaaende, saa og at ingen ryg- 
gesløse Folg eller unge Drenge med Raquet- 
ter, Sværmere. Nøglebøsser eller andet, 
hvoraf nogen Ulykke er at befrygte." 

Straffen for Børn er nu sat til to Rigs- 
daler. Hvis Foraldre eller Venner ikke kan 
eller vil betale Bøden, skal Børnene hud- 
stryges i Bornehuset. 

"Er det andre Personer, som dermed er- 
tappes, skal de for hver Gang betale fire 
Rigsdaler eller staa to Timer i Halsjærnet." 

Det var en betydelig Nedsættelse. 

Der er ingen Tvivl om, at adskillige Kol- 
dingensere paa Grund af Nyaarsløjer i sin 
Tid har staaet i de Halsjærn, der indtil 1839 
var fastgjort til Raad-husets to Hjørner. 

I 1737 var i Kolding otraffen for at sky- 
de i Byen med "Flint, Pistohl eller anden 
Gfevænr enten til Nytt-Aar, for Brude-Folck 
eller i andre Maader" 2 Rigsdaler. — Den 
Gang var det jo endog forbudt at ryge Tobak 
paa Gaden. Kom der en Bondemand her 
ind med sin Pibe, tog Bytjeneren den af 
Munden paa ham og forlangte S Skilling be- 
talt paa Stedet. Hvor langt mere straftbart 
var det saa ikke at skyde. 



EN GAMMEL, LYKKELIG ÆGTEMAND, 

med hvem vi under et Besøg i San Francisco 
fornylig havde en hyggelig Passiar, sagde bl. 
a. i Samtalens Lob følgende (han ahvde lige 
sendt sin yngste — 12-Aars — Søn til Sengs 
med et Godnatkys paa Panden): Jeg har 
blandet mig kun lidt i mine Børns Opdra- 
gelse, og det er først i den allersidste Tid, 
at jeg har begyndt at kysse den yngste God- 
nat. Nærmest et. Tegn paa tiltagende Al- 
derdomssvaghed fra min Side. Drengen selv 
er ikke kyssesyg. Han sætter ikke særlig 
Pris paa denne faderlige Ceremoni, men 
kommer, fordi han ved, det glæder mig. Han 
holder mere af at kore Karusel paa Ryggen 
af mig. 

Opdragelsen har min Kone besørget med 
nogle ganske faa Tjat paa de passende Ste- 
der og ellers med en Bunke god og kærlig 
Fornuft og Opmuntring. De er alle fire 
raske og dygtige unge Mennesker, og de 
tilbeder og forguder deres Mor, medens de 
betragter mig som deres Ligestillede. De 
siger "Pop" til mig ganske ugenert, men 
hun hedder Mamma — og M o r, naar det 
er noget højtideligt, de kommer til hende 
om. 

Og hvad der især glæder mig er at se, 
hvorledes jeg selv gaar igen i dem alle. 
Mange af mine Træk finder jeg hos dem, 
men i renere Former. Min Drengenaturs 
Skyhed, Snedighed, Forkuethed har jeg i 
mine Børn set udviklet til frimodig Tilbage- 
holdenhed, naturligt Snille og Selvtillid. 



Hval jeg har drømt om i fantastiske Svær- 
merier har jeg naaet i mine Børns lysleven- 
de Tro paa det haandgribelige Liv, der rum- 
mer alle Muligheder. 

Alen det er selvfølgelig Konen, der har 
Æren og Respekten. Hun er Madonna uden 
Spørgsmaal — Fremtidens Betrygger. Ung- 
dommen er hendes Værk — nu som altid: 
kun stadig bedre og videre fremme. 

— Og vi Mandfolk? 

— Et lille Stænk: ciger den gamle, lykke- 
lige Ægtemand og skænker i de slebne Glas. 

HOLGER. 



ANTON KVIST: Fyr og Flamme. Eget 
Forlag. 90 Sider. Pris 50 Cts. hos Forfat- 
teren, 161U N. Sawyer Ave., Chicago. 

Der er megen Umodenhed og Naivitet i 
dette lille Bind Digte og en hel Del Skval- 
der. Hist og her sporer man dog et Talent, 
som maaske under kraftig Kultivering kunde 
udvikle sig til noget godt og læseværdigt 
paa Grund af den Følelsesstyrke, som denne 
Debutant sikkert besidder. Bogens Titel er 
noget prætenderende. Man har undertiden 
en Fornemmelse af, at Digteren vil saa in- 
derlig gerne slaa ud i Flamme, men saa vil 
Svovlstikken ikke tænde. Han stryger een 
til uden bedre Held og ender med at blive 
gal i Hovedet og skælde ud. wan er de un- 
dertryktes Ven, og hans bristende Evne til 
at give sin voldsomme Vrede mod Samfun- 
dets Uretfærdighed Udtryk fører til Ord- 
gyderi og Banaliteter. 

I "Sultepisken" skriver han: 

Min Herre klapper sin laadne Hund 

saa Mint med sin laskede Næve, 

mens jeg faar Skænd af hans skæggede 

Mund 
og maa for hans onde Lune bæve! 

Hvad kommer det i Grunden Sagen ved, 
at Hunden er laadden, Næven lasket og 
Munden skægget? 

Et af de Digte, i hvilke han bedst finder 
sine Udtryk, hedder: 

Godgørenhed. 
Et Pund til Kirken, en Skilling til Næsten, 
og Slynglernes Virke velsignes af Præsten, 
som ve'd, hver Penny blev bjærget ved Svig, 
han horer jo stadigvæk Ofrenes Skrig: — 
En misted Foden, Armen en anden, 
en tredje Synet, en fjerde Forstanden. 
Kvinder, der sælger sig selv for Brød, 
Børn. der fryser i Moderens Skød. 
skriger til Himlen om Hjælp eller — Død, 
de store Slyngler, som- Loven gav Lov 
at rane de Fattiges mindste Behov, 
smiler huldsaligt og øver i Fred — 
Godgørenhed. 



14 



UOLEN 



Et andet "Min Mester" slutter ikke helt 
ueffent saaledes: 

Min Mester er som Mestre flest, 

hver Søndag from og god 
' han gaar til Kirken, hos sin Præst 

at købe Sjælen Bod. 

De Skillinger var ikke smaa, 

han lod i Blokken vandre, 

men — Herren i sin Himmel saa', 

han stjal det fra os andre: 

I et Smædedigt "Paa Maven ligger Ver- 
den" faar Eks-Præsiderit Roosevelt vældig 
paa Puklen. Din halvstuderede Røver, siger 
Anton Kvist. Hvorfor drøner Alverdens Ka- 
noner til din Ære? Fordi du med din sorte 
Sjæl og Aand logrer for Kong Mammon. 
Fordi du er tro mod Magten, som ejer Grun- 
kerne. T,igerlistig er du, din Rad — "hvor 
ej han kunde vinde som Soldat paa Krigens 
■Grund, sneg han sig bag paa Fjenden og 
skød ham som en Hund." Væk med dit 
Spotterfjæs fra Frihedsaanden, du hule Pra- 
ler etc. etc. 

— Bing! bang! ! puf! ! ! 
Bogens efter vor Mening bedste og mest 
lovende Digt hedder: 

T r ø s t. 
Græd ej, min Ven, 
min lille, blide Ven. — 
lad Sorgen smerte og lad Nøden true — 
der rinder vel en sollys Dag igen, 
da Lykken skinner i vor lille Stue! 

Bevar dit Mod, 

dit ungdomsfriske Mod, 

og Haabet, som fandt Husly i dit Hjerte. 

Til Nonnedragt du er for køn og god, 

din Sorg skal lyses ud af Glædens Kærte! 

Hvad ondt du led, 

hvad ondt dit Hjerte led, 

skal ej dit Ansigt fure, min Veninde, 

jeg vil dig løfte ved min Kærlighed 

fra Smertens Dal til Lykkens lyse Tinde! 

Det virker helt formildende efter den me- 
gen Røg. 

Anton Kvist er en Kvist, som Kulden 
har været ond imod. Men hvis den faar lidt 
Sol, vil maaske alligevel dens spæde Skud 
udfolde sig til grønne Blade, og maaske vil 
den saa vokse til en kraftig Gren i Skoven, 
hvor Hovedstadens Smaafolk søger Søndags- 
fred og Opbyggelse. 

NIKOTIN. 



NYAARSVISE. 



Videnskabelige Foredrag for de Arbejds- 
løse afholdes næsten daglig i København. 
Det er en udmærket Anvendelse af den ufri- 
villige Lediggang. 



"Politiken" udgiver nu farvetrykte Søn- 
dagstillæg i Lighed med de store amerikan- 
ske Blade. 



Drik saa igen! hvad end Bægrene gemmer, 
staa, om I føler Jer sikre med Kroppen, 
hyl, med den herlige Dallen i Stemmer, — 
Aaret er kravlet til Toppen! 

Aaret er naaet saa højt, vor Kalender 
fordrer og er om Sekunder i Skyen. — 
Sværg eller fred det paa Luftrejsen, Venner 

— Nyaaret er over Byen! 

Fyld saa igen, hvad der findes af Sager, 
"brugelig tætte for flydende Goder, 
— slaa det i Halsen, mens Skuddene brager. 
Sæt Jer! og ønsk efter Noder. 

Du, Kammerat! vil jo have det bedste, 
glemmer saa rent i Befippelsens Hede, 
at du er omringet tæt af din "Næste" 

— rede til ogsaa at bede. 

Tænkte jeg ikke! din Rov-Egoisme 
er dig for tydelig, just her i Laget. — 
Du blir højmodig, og i Vandalisme 
bortødsler, hvad du har vraget. 

Kun til i Morgen, — naar Rusen har lukket 
op for de milbrede Porte til Striden, — 
saa er du klar, og Gardinet er lukket 
for — du er inde i Tiden! . 

Tungt gaar din Vej over Hæder og Ære, 

— sligt er jo Luksus for den, som vil leve 
højt, — og har Albuer nok til at være 

hensynsløs stærk i at kræve. 

Kræve og rane og samle til Huse, — ■ 
snobbet for Guldet og Titler og Smiger, 

— døv, naar de vældige Klageraab bruse 
højt, som naar Uvejret stiger. 

Bruse gør Skriget, — og "Næsten" er rede, 
Dagen er inde paa Livshaabets Bane. — 
Hvem der var med, naar en Verden vil frede 
det, vi lod Tiderne rane! 

Skænk! om der findes en Draabe tilbage. 
Festen er gammel, som Lyset og Skyggen. 
"Foran, der har vi de utalte Dage, 
længst ude — der smiler Lykken." 

JØRGEN V. GJERDING. 



UGLEN 



15 



LAYTON 
MARKET 



FRED ANDERSON 



1835 MARIPOSA 



Orø®®®® S®® !)®®a®®®««i®S®®5Xa)g ®®®®®®®®3®®®®®®®®®®»!>®®®®® ©®®®®®®®S® 



DR. CCOK OG "NORDLYSET.' 



DANMARK OG ALBERTI. 



Vi har i den forløbne Maaned været Vidne 
til to lige forargelige Eksempler paa Slap- 
vans: Maaden, paa hvilken et dansk Blad i 
Amerika krøb paa Maven overfor en afslø- 
ret Bedrager, og Maaden. paa hvilken en 
Stortyv blev Genstand for dansk "Øllebrøds- 
barmhjertighed." 

I. 
COOK. 
For godt et Aar siden blev en amerikansk 
Probenreuter ved Navn Cook modtaget med 
en enestaaende Hyldest af Kobenhavns Be- 
folkning under Prætension af at have naaet 
til Nordpolen. Der stod Glans om hans 
Navn akkurat saa længe, som det tog det 
videnskabelige Raad derhjemme Tid til at 
afsløre ham som en Løgner. Mens denne 
Undersøgelse stod paa, stjal han sig væk 
som en fejg Hund. Forst da de uigendrive- 
lige Beviser paa hans Løgnagtighed forelaa 
fra danske Autoriteter, kom han frem fra 
sit Skjul og solgte sin "Confession" for 
mange Tusind Dollars. Denne Løgner, der 
paa den nedrigste Maade misbrugte VOR 
Nations Gæstfrihed, er bleven interviewet 
af et DANSK Blad NORDLYSET i New- 
York, og Bladets Repræsentant er i den 
Grad Ebbe, at han ikke alene skamroser 
Løgnhalsen, men velbehagelig smauser i 
"Æren" af at have faaet en gratis Lunch 
af von Munchhausen og nydt den i hans be- 
rømte Selskab. 

FØJ FOR SATAN. STRANDVOLD! 

Cook er endogsaa fræk nok til at sige, at 
han vil korne tilbage <..- København. Ja, 
lad ham Komme. Vi kan endnu dunkelt er- 



indre Pibekoncerten i Tivoli, da Balduin 
Dahl intonerede "Heil Dir im Siegeskranz" 
til Feltmarskal Moltke, som havde planlagt 
de tyske Troppers March mod Danmark i 
64. Den Aften glemte hverken Moltke eller 
Dahl, saa la>nge de levede. 

Men lad Cook komme til København. 

Naada! 

Man gør ikke Grin med Københavnerne 
mere end een Gang. Aa, hvor vi kunde have 
Lyst til at være med iblandt vore Bysbørn, 
naar de skal tage imod Cook! 

Vi haaber blot. han vil tage Strandvold 
med sig. 



II. 
ALBERTI. 

Horsens Borgere stod med Hatten i Haan- 
den, da Aioerti kom for at afsone sin Straf 
i Tugthuset. Tugthusbetjentene gjorde Hon- 
nør, da han traadte ind som dømt Fange. 

Alberti havde STJAALET Tusinder af 
Smaafolks Sparepenge, havde despotisk 
dømt hæderlige Menneskers Livslykke til 
Ruin, havde skaltet og valtet med Ondskab 
i vort lille Fædreland. 

Han var netop den Kryster, der ikke hav- 
de Mod til at skyde sig en ærlig Kugle for 
Panden. 

Men saa skulde han have -været død op 
ad en Mur med seks Geværkugler i sig. 

Og ham bukker man for med Hatten i 
Haanden! 

TVI! 



Forhenværende Justitsminister Adler Al- 
berti er den 17de December 1910 dømt til 
Tugthusarbejde i otte -\ar. 

Albertis Sag er saa bekendt, at vi ikke 
behøver at give den nærmere Omtale. 



16 



UGLEN 




^©.^m^to^ilR'vSfiJ 



Af Domspræmisserne fremgaar det, at 
Albertis Bedragerier strækker sig tilbage 
tredive Aar før hans Anholdelse i Sep- 
tember 1908. 



Albertis Underbalance er ved en af Kri- 
minalretten antaget Revisor, Prokurist Ju- 
lius Jørgensen opgjort til 15,463,667 Kroner 
91 Øre. 



Skal der Spir paa Frue Kirke i Køben- 
havn er for Tiden det brændende Spørgs- 
maal derhjemme. Brygger Carl Jacob- 
sen har tilbudt at skænke Spiret, der vil 
koste ca. 300,000 Kroner. Spiret, hvis det 
bygges, vil blive 360 Fod højt (ca. 375 ame- 
rikanske Fod). Frue Kirke er den rigeste 



af de københavnske Kirker. Den ejer i Ob- 
ligationer 155,000 Kr., i Tiende 120,000 Kr., 
og i Kontanter ca. 7000 Kr. 

Den aarlige Indtægt i Renter og Tiender 
er over 10,000 Kroner. 

Kirkerne skal som bekendt ikke selv løn- 
ne deres Præster. 



UGLEN 



ir 




MICHAEL SALOMON 



Main Office 
1141 J Street, Fresno, Cai. 



Editors: 
F. HUROP. 
MICHAEL SALOMON. 



Issued the 2()th of each month. 50c per year 
Outside of United States $0.75 per year. 



FRESNO, 20. Januar 1911. 

Naar De flytter, da glem ikke at lade os 
vide Deres ny Adresse. 

Hr. Eyvind Lange er Uglens Befuldmæg- 
tigede i New York og tilgrænsende Stater. 



Hr. C. Scheef, 1500 E. 63rd Place, er Ug- 
lens Befuldmægtigede i Chicago. 



EN JULEHILSEN FRA FORFATTEREN, 
HR. ERIK SKRAM. 



Kobenhavn 0., Nøjsomhedsvej 15, 
21—12—1910. 
Kære Michael Salomon. 

Jeg midte i dag i Nærheden af Frihavnen 
en Gruppe store, stærke Mænd bærende paa 
Rejsetasker. Jeg kunde straks se, at det 
var lige landsatte Dansk-Amerikanere — et 
Juleskib maatte være kommet. De havde 
alle Præget af at gaa fremad i et af de "nye 
Spor mod Lyset," som "Uglen" kæmper for, 
og deres Styrke glædede mig. Naar de atter 
vender tilbage til Amerika, bliver Sporet, 
de har traadt her hjemme, staaende efter 
dem, og adskillige vil slaa ind i dette Spor, 
og det er godt. Glædelig Juli 

Deres hengivne 

ERIK SKRAM. 



. .VERDENSMARKEDET OG DANMARK. 
I 1910. 

Af den af Københavns Grosserer-Societets 
udarbejdede Nyaarsberetning gengiver vi 
følgende oplysende Uddrag: 

Medens herhjemme Aaret 1910 sled sig 
jævnt hen i en vis graalig Ensformighed, 
var dets økonomiske Fysiognomi ude i den 
store Verden ganske blottet, for et ensartet 
Helhedspræg, ja var snarest som et Janus- 
Ansigt til Hælvten delt imellem sorgløs 
tryghed og bange Bekymringer. For en 
Gangs Skyld laa Skyggesiden vest for de 
store Verdens-Centrer, i hvis Hulspejle 
Straalerne fra hele Kloden samles, London, 
Paris og Berlin, hvorimod yJsten var idel 
Lys det nieste af Tiden. Medens de store 
Konjunkturers "Maksima" eller "Minima" 
ellers plejer at komme vestfra over Atlan- 
terhavet, fra "de ubegra-nsede Muligheders. 
Land," Yankeernes Kæmpe-Rige, var i Aar 
det internationale Pengemarked i forbavs- 
ende ringe Grad under ameriKansk Paavirk- 
nin?, -vorimod » var Østens vældige Høste 
og opblomstrende Rigdom, fra Ruslands 
Stepper til Nilens brjmuldsbevoksede Bred- 
der, og videre sydøstpaa Indiens Aarsover- 
flod af Korn, Spindeemner og Gummi, som 
Gang paa Gang gi'eb bestemmende ind. 
Guldet vandrede i Snese og Snese Million- 
er af Dollars fra U. S., i Barrer til Millioner 
Pund Sterlings V;- r I fra Sydafrika og i 
Hundredetusinder af franske Guldmønter 
fra Paris over Lon ion til Rusland, Ægypten 
og Indien. 

Man kan følge Uensartetheden i Aareti 
økonomiske Fysiognomi fra Land til Land, 
fra Rige til Rige: tro Is alle politiske Anfeg- 
telser var i England Forholdene Aaret igen- 
nem i en jævn, sund, efter et stigende Tem- 
po fremadskridende Bedring, i Tyskland 
hinkede Erhværvslivet lidt besværligt bag- 
efter. I Frankrig kom man til at lide mere 
end umiddelbart iøjnefaldende under Føl- 
gerne af uheldige Naturforhold, Oversvøm- 
melser, daarlig Korn- og Hvedehøst, hvortil 
yderligere kom en til Tider lidt vel rigelig 
Tilling paa den disponible Kapital. I Rus- 
land blev derimod Aaret helt gyldenfarvet 
af Markens og Bankernes Guld, for Østrig- 
Ungarn og Balkanhalvøen var 1910 et godt 
Middelaar. Ovre i de Nordamerikanske Fri- 
stater er. som alt antydet, Billedet derimod 
helt anderledes. Det store, ret pludselige 
Opsving i 1909 synes at have drevet "Vel- 
stands-Forbruget" gennem alle Samfunds- 



18 



UGLEN 



klasser mægtigt og ubehersket i Vejret, me- 
dens samtidig de Prislettelser, samme Aars 
Toldreform til Gengæld skulde have bragt, 
er udeblevne, og Følgen er bleven en For- 
ringelse at Dollarens Købeevne. Dette i 
Forbindelse med den Usikkerhed, som Kam- 
pen mod Trusterne stadig holder Erhvervs- 
livet i, har i 1910 lammet Nordamerikas øko- 
nomiske Vælde og gjort dets internationale 
Rolle ret passiv i Forhold til tidligere Aars 
.stadige Ageren "deus ex machine" for Eu- 
ropal 

Danmark har haft en mild Vinter, en tid- 
lig V.aar, en solrig Sommer og en Midsom- 
mer-Regn, som kom tidsnok til det frodig- 
ste Grøntfoder. Følgen af alle disse Vejr- 
forhold blev en god Høst af ret fint Byg og 
kærnefuld Vintersæd, et vældigt Udbytte af 
alle Slags Rodfrugter og til Gengæld for det 
knappe Hø og det usle Halm den nysnævnte 
glimrende Sommergræsning. Landet har 
derfor bl. a. kunnet spare store Summer i 
Udgift til fremmed Kraftfoder, og naturlig- 
vis har overhovedet to rige Høste i tvende 
lige efter hinanden følgende Aar som de i 
1909 og 1910 overmaade meget at sige fol- 
et Land som Danmark. Hertil er kommen 
Aarets usædvanlige høje Flæske- og Kød- 
priser, der saa at sige overalt, i U. S. som 
i Tyskland, har givet Anledning til høje 
Klager, men som selvfølgelig var et Gode 
for dansk Landbrug. For Smørpriserne 
svigtede derimod den sædvanlige Efteraars- 
Stigning. 

Rimeilgvis har den Omstændighed, at Ef- 
tergræsningens Overflod bragte Produktion- 
en op til en for Aarstiden usædvanlig Højde, 
bidraget sit til Prisernes Stagnering. Men 
hertil kom Sommerens vældige Smørlagre 
i Storbritanien, endelig ogsaa de, vistnok 
iøvrigt noget overdrevne, engelske Klager 
over Smørrets Kvalitet, hvori den frostfri 
Vinter 1909 — 1910, der hindrede saa mange 
Mejerier i at samle den fornødne Is, har en 
væsentlig Skyld, — men som man dog fra 
dansk Side alvorlig bør bestræbe sig for at 
"bringe til Tavshed. Bortset herfra tør imid- 
lertid Aaret sikkert nok som Helhed reg- 
nes for et jævnt godt Landbrugsaar. 

For Byerhvervene var 1910 derimod kun 
saa slideligt, vistnok bedst for Landets Køb- 
stæder, hvorimod Hovedstadens Erhværvs- 
liv endnu paa mange Maader har lidt under 
Eftervirkningerne af Bank- og Byggekrisen. 
Hertil er kommen Toldforandringerne og 
vanskelige Arbejdsforhold og fremfor alt in- 
gen som helst Konjunktur-Luftning udefra, 



der atter kumde bringe lidt Vind i Sejlene. 
De store Underskud i Statens og Stadens 
Regnskaber tyder ogsaa noksom paa, at det 
fremdeles vil have træge Udsigter med en 
gennemgribende økonomisk Genoprejsning 
i vort hjemlige Erhværvsliv. 



Danmarks Statsgæld var 

31te Marts 1S70 . 232,740,700 Kr. 

31te Marts 1S80 173,326,700 Kr. 

31te Marts 1885 197,197,823 Kr. 

31te Marts 1895 208,428,025 Kr. 

31te Marts 1900 207,419,911 Kr. 

31te Marts 1905 ■ 241,416,603 Kr. 

31te Marts 1910 301,759,000 Kr. 

Det er store Tal, men i Amerika er man 
ogsaa godt med paa at gøre Gæld, alene 
King County, Staten Washington, har en 
Gæld paa over et Hundrede Millioner Kr. 



KALIFORNISK GENERAL-AGENTUR FOR 
SCANDINAVIAN-AMERICAN LINE. 



Indirekte fik vi at vide, at et General- 
Agentur for den skandinavisk-amerikanske 
Dampskibslinie er bleven oprettet i San 
Francisco med Halvor Jacobsen som Gene- 
ralagent, og Domænet omfattende Arizona, 
Kalifornien og Nevada. 

Det var jo en lille Bid, men naar det viser 
sig — hvad der ikke kan næres Tvivl om — 
at Liniens lokale Affærer vil tage et betyde- 
ligt Opsving i Anledning af denne Befuld- 
mægtigelse, saa vil sikkert ogsaa Oregon 
og Washington komme ind under et Pacific- 
Kyst General-Agentur (H. Jacobsen), hvor 
de naturlig hører hjemme. 

H. Jacobsen har arbejdet kraftigt for Lini- 
ens Interesser, og det har taget det stok- 
konservative Monopolfirma A. E. Johnson 
& Co. mange Aar at opdage, at de kunde 
tjene flere Penge ved at give Kysten fri. 
(Foreløbig dog kun Arizona, Kalifornien og 
Nevada.) De lækreste Mundfulde forbehol- 
der det sig selv. 

Men H. Jacobsen har jo nu i hvert Fald 
fri Hænder i Kalifornien, og han vil vist- 
nok forbavse Johnson ved at være i Stand til 
at tilføre Linien adskilligt mere af den For- 
retning, der ellers gaar uden om. 

Vi under vor ■ stræbsomme, begavede og 
ambitiøse Landsmand hans Forfremmelse og 
lykønsker ham til, at han omsider har sat 
sin Krig igennem. Vi har en dunkel Anelse 
om, at naar A. E. Johnson bliver til Aars — 
han er jo endnu kun en ung Mand med for 
tidligt udviklede Bakkenbarter — saa vil H. 



UGLEX 



19 



THE FARMERS NATIONAL BANK 



OF FRESNO 



Kapital og Overskud, $500,00000 

UNITED STATES DEPOSITARY 



Denne Bank tilbyder sin Tjeneste ti I Deponentrr, store og smaa, til Far- 
meren saavel som Forretningsmanden, der ønsker at benytte sig ?f en 
Bank af ubestridt Soliditet i gode som i daarlige Tider. 



) SXSÆ<r«<S®®e(S(g® (jxyeSÆCgXgg^ a <•. <'•■ ®@®®tt®9.<§®S<?G<?<f(t-G <• a a ■? .t a a a .-. p^we^® 



Jacobsen glide stille og rolig ind i hans 
Lænestol paa Broadway Nr. 1 og bl. a. brin- 
ge "Stevens House" op til Nutidens Krav. 
NIKOTIN. 



Tandlægen Dr. Aten er flyttet til Republi- 
can Building. 

Chris Jørgensen blev enstemmig valgt til 
Formand for "the Board of Supervisors." 
* * * 

Dr. X. Jørgensen har modtaget Ansættel- 
se som Læge ved Byens Hjem for Arbejds- 
ndygtige og Gamle. 

Axel H. Rasmussen er i Skuddet. Han er 
bleven ansat som Tegner for det ny Kearny 
Hights Grundejer-Kompagni, og de stedlige 
Blade har bragt en hel Del flotte Desins 
fra hans Pen. 

Et Velkommen til R. VY. Smith. Svoger til 
Doktor Kjærbye. Hr. Smith, der har besty- 
ret Santa Fe Home Supply Co. i Point Rich- 
mond, er bleven forfremmet og har overta- 
get Ledelsen af samme Selskabs Fresno- 
Depot. 

Leve Fremskridtet! Anton Petersen, vor 
danske Skomager, har anskaffet sig en Re- 
parationsmaskine. som arbejder ganske li- 
gudelig hurtig. I Haandkraft kunde der tid- 
ligere — naar man rappede sig — ■ leveres 
ti Skoreparationer om Dagen. Maskinen 
gør det tredobbelte Arbejde i samme Tid, 
og saa kan man endda ryge sin Cigar, mens 
man "fodrer Dyret." 



Fresno danske dramatiske Klub har travlt 
med at arrangere sin Skjoldborg-Aften. Det 
er Klubbens egentlige Debut tor Offentlig- 
heden og en smuk Opgave, som vil bringe 
alle Glæde og Udbytte. Brodersamfundslo- 
gen har veivilligt overladt sin Mødesal i Odd 
Fellow Bygningen ti Foredragets Afholdel- 
se Onsdag Aften den 1ste Februar, og med 
saadanne Arbejdsigler som Chris Skov og 
A. P. Petersen i Spidsen kan man jo nok 
gøre Regning paa stor Tilstrømning. 



At der findes Folk. som venter sig en hel 
Del af den "Dramatiske." turde følgende 
Indsendelse være et Tegn paa: 
Til "Uglen": 

Bring en hjertelig Tak til den dramatiske 
Klub og dens Formand, Hr. Gotn., fordi man 
saa resolut paatog sig at arrangere et 
Skjoldborg-Foredrag. Der var ingen "Læg- 
gen-paa-Bordet;" der var Handling. Lad os 
faa et propfuldt Hus. Og lad Klubben saa 
tage det i sin Haand at skaffe os danske 
Klublokaler med La-seværelse — et aabent 
dansk Hjem, hvor alle kan modes paa Na- 
tionalitetens og i>evtralitétens Grund. Gør 
det. Dramatiske! Gor det, Goth! 

BOB. 

Etter Skjoldborg-Foredraget den 1ste Fe- 
bruar vil der blive afholdt en Banket til 
Ære for Forfatteren. Prisen er sat til 75 
Cents pr. Kuvert, for at Festen kan faa saa 
folkelig en Karakter som mulig. Lister til 
Paategning, som helst ikke skal ske i den 
elvte Time, henligger hos Andersen (Palace 
Smoke House). A. Bang, L. C. Duus, Iver- 
sen og Harvey samt Skomager A. P. Peter- 



20 



UGLEN 



S®®®®SxsX5)®S®®®®®Sx3®®sx»^^ 



H. GRAFF & CO. 

VELASSORTERET URTEKRAMFORRETNING 




Te Kaffa Krydderier Porcelæn og Glasvarer Lervarer Isenkram, Etc. 



®@®(jXg®ex5®t^^ 



To raske fynske Karle kom her til Egnen 
for nogen Tid siden og blev modtagne af 
deres Moster, der er gift med en bekendt 
Landsmand her. 

Den ældste er 22; han gik til en Onkel; 
den yngste blev ■ derimod hos Mosteren og 
søgte Arbejde derfra. 

En Dag ringer det paa Telefonen, og en 
dansk Farmer begyndte: 

— Naa, Mrs. P., er dine Nevøer saa kom- 
ne? 

— Ja, det er de da. 

— Ja saa kan du jo lade mig faa een af 
dem paa Prøve. 

— Paa Prøve?! — Det manglede jo bare. 
Tror du ikke, en fynsk Karl kan gøre det 
Arbejde, der skal udrettes paa en Farm ved 
Fresno? — Nej, vil du ha'e "Karli," saa be- 
tal du ham "wages," ellers kan han ikke ar- 
bejde for dig. 

Saa blev "Modtageren" hængt op med et 
Smæld. "Karli" kom ikke ud "paa Prøve." 
* * * 

Thor, Nr. 5, den "rigtige" Fresno-Afdeling 
af Dania af Kalifornien, havde Lørdag Aften 
den 21de Indsættelse af ny Bestyrelse i Ein- 
stein Hall. 

Overpræsident Vogensen foretog Indsæt- 
telsen, bistaaet af besøgende "Daniamænd" 
fra Salinas og af vore egne Kinesere. Med 
en saa udmærket Assistance forløb selvføl- 
gelig alt i den skønneste Orden. Fire ny 
Medlemmer blev optaget og indviet i vore 



mystiske Tegn og underlige Gerninger. Et- 
ter Indsættelsen, som Damerne beærede 
med en fuldtallig Nærværelse, indbødes alle 
til Deltagelse i en i Aftenens Anedning ar- 
rangeret Banket i Fresno Restauration. Her 
præsiderede Michael Goth som Ordstyrer, i 
Parenthes bemærket var Hr. Goth ogsaa 
Ordstyrer for 20 Aar siden, da "Thor" kom 
til Verden, og beklædte Embedet med et 
Vid og en Slagfærdighed, som holdt hele Sel- 
skabet oppe. Talerne var alle sammen gode, 
og det var en Fornøjelse at være imellem 
de tilstedeværende; et mere udsøgt Selskab 
af Danske skal man lede længe efter, og, 
som det ogsaa gentagende blev pointeret,. 
alle sammen med det Lile "nack," der giver 
Karakter. 

Thor kan derfor ogsaa glæde sig ved en 
stadig og jævn Fremgang, og Medlemsan- 
tallet er omtrent oppe paa det samme nu 
som forinden "Skilsmissen." Vi aftrykker 
en Sang (af "K., — hvem det nu end er), 
som i Aftenens Løb tog vældige Kegler. Fra 
Uglen indløb et Telegram. Hele Aftenen 
forløb paa den gemytligste Maade. 

Dekorationerne var særdeles nydelige i 
danske og amerikanske Farver og Bordet 
upaaklageligt. Hr. og Fru J. C. Christensen- 
fortjener Tak og Ros for denne Aften. 

(Mel.: I alle de Riger og Lande.) 

Nu samles vi alle til Festen 
for "THOR," der er tyve Aar, 



®®3XsX3®S)®!!XS®3X3®^ ®3>®®®®®®®S 

WORMSER FURNITURE CO. 

1 022-1028 J Street, Fresno 

Righoldigste Lager Laveste Priser 

Tydelige Overslag Alt under Garanti 

Fri Fragtforsendelse til alle Steder 



UGLEN 



L'I 



KUTNER-GOLDSTEIN CO. 

Den Plads, hvor De sparer Penge 

Butikker i Fresno, Selma og Hanford 

Henvend Dem til os om alt, hvad De behøver. Vi har det eller vil for- 
søge at skaffe det for Dem — uden Forsinkelse. 



og som trods sin Alder for Resten 
maa leve i trange Kaar. 

Men selv om de store os glemmer, 
og tror, vi er lagt i Jord, 
vi endnu har tvende Stemmer, 
som lyder i Dania's Kor. 

Er "THOR" end hamret og rystet, 
er faldet og rejst sig igen. 
han slaar sig dog stolt for Brystet 
som Dania's Fresno-Ven. 

De store "Eks-Øver" vakler 
i Parens og Kampens Stund, 
men fast staar vi andre Stakler, 
de regned for Menige kun. 

De tænkte, at "THOR" maatte falde, 
hvis kun vi Smaa var igen, 
og borte var Støtterne alle, — 
de store berømte Mænd. 

Vi ka-mped mod Fordoms Mørke 
for Fremskridt og nye Ideer — 
ad Ungdommens Tro og Styrke 
de Gamle kun haanligt ler. 

Vi drømte de nye Drømme, 

vi haabed de unge Haab, 

vi svømmed mod Vedtægts Strømme 

og døbtes i Kampens Daab. 

Vi kæmper for Dania's Fane, 
saa længe den leder os frem, 
og Dansken vi fremad mane 
til Gavn for vort Folk og Hjem. 



Biandt de Embedsmænd, der efter Valge- 
ne maatte vige Pladsen for den ny Admini- 
stration, var Uglens Argefjende P. E. Lud- 
vigsen, der i fire Aar havde beklædt Stillin- 
gen som Under-Sheriff. Hans Afgang maa 
dog betragtes som et Tab for Byen. Thi 
efter, hvad der siges, var Ludvigsen en u- 
Sivdvanlig kompetent og systematisk Kontor- 
mand, som vanskelig kan erstattes. Det 
er i det hele taget en altfor mosgroet ame- 
rikansk Skik at feje dygtige Embedsmænd 
ni hvert fjerde Aar. for li et politisk Valg 
sætter en ny Mand i Spidsen for et kommu- 
nalt Departement. Saa "fyres" hele Depar- 
tementet, uanset Dygtighed og Kvalifika- 
tioner; det er tit Undermaalere og Leve- 
brødspolitikere, der saa skal have "Benet." 
I Mr. Robertsons Fjærnelse fra Embedet 
som County Statistiker foreligger et andet 
graverende Eksempel paa det politiske 
"pull's" Vilkaarlighed. Her er et specielt 
amerikansk Thema. som Chas. J. Ryberg 
med Berettigelse kunde have kritiseret i 
sin Tale ved Skjoldborg-Banketten i Chica- 
go. 



Fra Kairo til Kapstaden pr. Automobil 
forberedes af Tyskerne. Artilleriløjtnant 
Schmude og Geologen Dr. Mueller. Turen, 
som gaar fra Nord mod Syd helt igennem 
Afrika, vil blive en Rejse paa 10.000 Kilo- 
meter. Automobilen bliver af en særlig 
Konstruktion, med en Meter høje Hjul og 
vil blive ledsage! af en særlig Motorvogn. 
Omkostningerne anslaas til ca. 200,000 
Reichsmark. 



J. Q. Anderson C. S. Pierce G.W.Anderson 
Notary Public 

Pierce & Anderson 

Forhandlere af 
SAN JOAQUIN VALLEY LAND 



Fresno Office: 1152 J Street Tel. Main 55 



Los Angeles Office: 214 Mercantile Place 



FASHION STABLES 

W. D. COBB, Ejer 

1134 H STREET FRESNO, CAL. 

Phone Main 208 



Alle Slags Vine for Nyaarsbordet. Cham- 
pagne for Nyaarsaften. Aalborg Akvavit. 
Lysholm og svensk Brændevin. Det bedste 
i Handelen faas hos 




Agents 
Kaliforniske Vine forsendes over hele Ver- 
den. 
1015-17-19 J Street Fresno, Cai. 



22 



UGLEN 



SMAAHISTORIER FRA DET VIRKELIGE 
LIV. 



Af FERDRUP. 



II. 
Lov og Ret. 



Olsen og Frandsen var gamle Venner, 
hvad der dog ikke hindrede dem i til Tider 
at rage uklar om Politik. Frandsen var en 
af disse gamle Estruppere, paa hvem et 
kritiserende Ord om det offentlige Styre 
virkede som en rød Klud paa en Tyr, til 
Trods for at han ellers ikke var saa blid i 
sin egen Kritik, naar den offentlige Myndig- 
hed skred ind paa hans Enemærker. 

Frandsen var nemlig Husejer i Kongens 
København, og han blev rød i Kammen ved 
at se Gadebetjenten snuse rundt i Ejendom- 
men for at paase, at Politivedtægtens For- 
skrifter om Renlighed i Gaard og Gade blev 
fulgte. 

Olsen var Smedemester og havde Værk- 
sted i Baghuset i Frandsens Ejendom og 
boede paa første Sal i Forhuset. Han var 
rød Socialist, en Lære han havde forstaaet 
og bevaret fra sine Svendeaar. Omkring 
Folketings- og Byraadsvalgene hang der Is- 
tapper i Luften, naar Olsen og Frandsen 
mødtes, og til Tider gik Disputen under saa 
stærk Spænding, at Venskabet var ved at 
revne. 

Men der var een Ting, der holdt Venska- 
bet vedlige trods al Politik, og det var 
"Sjavs." De var nemlig begge ivrige Sjavs- 
spillere, og af samme Syge led Fruerne Ol- 
sen og Frandsen. Mindst et Par Gange om 
Ugen stod den paa Sjavs, med Toddy for 
Herrerne og Kaffe for Damerne. Naar 
Frandsen sad med "seks bedre," gav han 
Pokker i Estrup og al Politik og glemte rent 
sin Banden over Smedens ugudelige Social- 
isme. Naar Spillet om Aftenen var endt, 
hændte det dog af og til, at det kom til en 
varm Disput om et eller andet Emne, og 
ethvert Emne er som bekendt i højere eller 
lavere Grad beheftet med Politik. Ved en 
saadan Lejlighed bedyrede Frandsen, mens 
hans Knoer slog Smaatakt i Bordet: 

— ■ Nej! ved du hvad, Olsen; saa længe 
vi har Lov og Ret i Landet, saa . . . 

— Hov, hov, smaa Slag. Du tror maaske, 
at Lov og Ret betyder det samme? 

— Det samme? Ja, min Salighed gør det 
saa. Du vil da ikke bilde mig ind, at en 
Dom, der er faldet efter Loven, betyder, at 
den Drfmte har Ret? 

— Nej, ikke just det. Men jeg kan da be- 
vise, at en Dommer har dømt den Anklage- 
de til Trods for, at han personlig ansaa Kla- 
geren for at v&re den skyldige, medens Lov- 
en foreskrev, at den Anklagede skulde straf- 
fes.' 

— ■ Det Bevis gad jeg nok høre, før jeg 
vil tro det. 

— ■ Vel, du skal faa Beviset, hvis du vil 
lade mig fortælle Historien i Ro. 

Olsen fortalte da følgende: 

— En af mine Skolekammerater, som hed 
Jens Bjerre, kom i Sadelmagerlære i R., 



hvor jeg ogsaa lærte min Profession. 
- Jens Bjerre var en køn Dreng og et godt 
Menneske og blev ogsaa en dygtig Haand- 
værker. Han røbede allerede, tidlig Talent 
som LejlighedstaJer og kom som saadan til 
at spille en vis Rolle i sin Omgangskreds 
og var velset overalt. Sine Ungdomsaar far- 
tede han rundt i Tyskland, Ostrig og Svejts, 
og da han kom. tilbage til Danmark, aftjente- 
han sin Værnepligt i København, til Trods 
for at han var kommen nogle Aar udover 
den sædvanlige Alder for Rekrutter. 

Han var imidlertid bleven forlovet, og da 
han havde smidt Soldatertrøjen, giftede han 
sig og slog sig ned i en lille Lejlighed i en 
af Nørrebros Sidegader. Familiens Under- 
hold skaffede han ved at arbejde for et Mø- 
bellager, som Tapetserer, det vil sige, at 
stoppe og betrække Møbler. 

En Dag kom en af hans tidligere Bekendte 
ind paa Værkstedet. Denne Bekendt var 
Trædrejer og havde Værksted paa Nørrebro. 
Han drejede Bord- og Stoleben og solgte dis- 
se til Møbelsnedkere og Fabrikanter. Na- 
turligvis var han ude paa Forretning den 
Dag. og dette var Grunden til, at han kom 
ind paa Møbellagerets Værksted og traf Jens 
Bjerre. 

Efter at have talt lidt om Fortid og Nutid 
fik Jens Bjerre en Invitation til at besøge 
Madesn (det var Trædrejerens Navn) og ta- 
ge Madammen med. 

Invitationen modtoges, og næste Søndag 
mødte Familien Bjerre i Trædrejerens Hjem. 

Samtalen gled hurtig ind paa Forretnings- 
livet, og Bjerre lagde ikke Skjul paa, at 
hans højeste Ønske var at blive selvstæn- 
dig. Svendelivet var skidt, Fortjenesten lil- 
le, og Virksomheden ustadig, især om Vin- 
teren, naar Arbejderne sad særlig smaat I 
det og ikke havde Raad til at købe Møbler. 

Ja! mente Trædrejeren, disse Forhold an- 
fægtede ogsaa hans Forretning, men det 
kunde maaske afhjælpes en Del, hvis han 
og Bjerre gik i en Slags Kompagni om en 
Møbelforretning. 

Bjerre øjnede her en Udvej til at blive 
selvstændig uden at være hindret af Mangel 
paa Driftskapital, den vilde nemlig Drejer- 
en skyde til. Planen for Forretningen blev 
da udkastet saaledes, at Drejeren for Bord- 
og Stoleben og andet Drejerarbejde skulde, 
hvor det var smaat med Kontanter, tilbytte 
sig Sofastel, Stole, Borde, Senge, Skabe osv. 

Bjerre skulde saa stoppe Møblerne og iøv- 
rigt varetage Udsalget og indkassere Pen- 
gene, da det var sandsynligt, at den største 
Part af Omsætningen vilde blive paa Afbe- 
taling. 

Til det sidste Formaal skulde anvendes 
Lejekontrakter, saaledes at Møblerne be- 
tragtedes som lejede, indtil det fulde vur- 
derede Beløb var indbetalt. 

Bjerre skulde til en Begyndelse leje en 
fire-Værelsers Lejlighed, saa at de to største 
Værelser blev benyttede til Lager og Værk- 
sted, Resten til Beboelse for Familien. 

Madsen skulde af Fortjenesten oppebære 
25 Procent, og Bjerre skulde være ansvarlig 
for alt; , hvad der af Madsen leveredes til 
Forretningen, og Opgørelse ske til enhver 



UGLEN 



23 



Tid, Ma:lsen ønskede det. 

Naturligvis var denne Overenskomst i saa 
stærk Favør af Madsen, at det blev Bjerre, 
som kom til at trække hele Læsset og hefte 
for alle de Smaatab, en saadan Forretning 
medfører. 

Endskønt Bjerre hurtig arbejdede Forret- 
ningen op og havde en ret god Omsætning 
og holdt en Svend og en Lærling til Hjælp, 
saa var der dog kun et tarveligt Beløb til- 
overs, naar Husværten, Svend, særling. Ma- 
terialer og Drejeren var betalt deres Til- 
godehavende ved Ugens Slutning. Værre 
blev det, naar en af Kunderne paa Grund 
af Arbejdsløshed, Sygdom eller Ligegyldig- 
hed udeblev med Afdraget, eller naar Bjerre, 
hvad der ogsaa hændte, slog nogle Kroner 
af i Prisen paa Møblerne for dog at gøre eu 
Forretning. Det var næsten altid Smalhans 
i Huset, og Trædrejeren holdt strengt paa, 
at hans Udbytte faldt i Henhold til Lejekon- 
trakterne og ikke, som Bjerre ønskede det, 
i Forhold til Indbetalingerne. 

Madsen var striks i sine Fordringer, og 
bedre blev det ikke. eftersom de udestanen- 
de Fordringers Beløb steg. Begge Kompag- 
noner var kede af Forretningen, men Mad- 
sen vilde ikke "miste sine Penge," og Bjer- 
re vilde blive afklædt til det bare Skind, 
om han skulde afvikle Forretningen paa 
staaende Fod. 

Der var gaaet et Par Anrs Tid, cg en skøn 
Dag fik Madsen en Lejlighed til at sælge sin 
Fart i Forretningen tii Tandlæge Klemme. 

Tandlæge var han nu i Griivr'cii ikke, h. j >i 
var Aagerkarl, men man kan ikke godt mø- 
de med et Visitkort, hvorpå i staar 
CHRISTEN KLEMME 
å agerkar'. 

Det maa enten være Partikulier. Rentier 
eller en anden pæn Titel. Klemme havde 
været i Tandlægeforretning før og foretrak 
nu den Titulatur. 

Tandtrækker var han, om end i en nogen 
anden Forstand; han havde gerne trukket 
alle 32 Tænder ud af Munden paa Bjerre, om 
han blot havde kunnet gore Gebisset i Pen- 
ge. 

Du ved jo, Frandsen, at der er Folk, for 
hvem Penge er alt og Mennesker intet. 

Trædrejer Madsen fik 4000 Kroner kon- 
tant og gned sig i Hænderne over at være 
sluppet saa godt fra Forretningen. Det hele 
var jo omtrent ren Fortjeneste, da det tid- 
ligere Udbytte havde dækket Værdien af 
Leverancerne og de Møbler, som stod i For- 
retningen ved Overdragelsen. 

En af de første Ting, Klemme forlangte 
af Bjerre, var, at Forretningen skulde flyt- 
tes ind paa en af Hovedgaderne. En stor, 
temmelig høj Kælder blev lejet til Forret- 
ningen, medens Bjerres Familiebeboelse 
blev henlagt til en lille to-Værelsers Lejlig- 
hed i Arbejderkvarteret. Da Kontrakten 
mellem Klemme og Bjerre var den samme 
som mellem Drejeren og Bjerre, saa fulgte 
deraf, at Klemme ingen Udgifter havde ved 
Forretningens Udvidelse, medens Bjerre ved 
selv, en større Omsætning var lige misera- 
belt stillet. 



Rudolph Thrane 

Fabrikant af 

EL FRESNO HAVANA CIGAR 

og 

NICKEL-IN 5 Cent-Cigar 



1931 KERN STREET FRESNO, CAL. 



A. P. PETERSEN 

Forhandler af 

UNI". ED 

WORKINGMEN'S 

FODTØJ 

1931 KERN STREET 

frugt- og Mejeriafrme 

STORE OG S MAA 

Fresno County, Cai. 

Et nyt Areal af 190 11 Acres, som for Tiden 
bliver udstykket, tilbydes for Sale: fra $55.00 
til $70.00 pr. Acre. 

Skriv om nærmere Underretning til 

Sunset Realty Co. 

FRESNO, CAL. 
H. JACOBSEN, Sekretær. 

Palace Smoke House 

Alle ledende Mærker af Cigarer og Tobak- 
ker. Specialiteter: Nickel-ln og E! Fresno. 



661 I STREET 



FRESNO, CAL. 



San Joaquin Drug Co. 

"THE BIG BUSY DRUG STORE" 

1933 Mariposa Street, mellem I og J Street 



Ægte daoske Hoffmannsdraaber haves 
paa Lager 



Kontor- og Skoleudstyr Papirhandel 

H. D. CARVER 

Efterfølgere af 

South, Fentem & Trautwein 

2017 MARIPOSA STREET 

Tel. Main 603 FRESNO, CAL 



24 



UGLEN 



Var Drejeren begærlig, saa var Klemme 
ligefrem et Rovdyr. Uafladelig plagede, han 
Bjerre for ved alle mulige Midler at drive 
Pengene ind, og saa snart der var en lille 
Beholdning, var Tandtrækkeren der med 
Kloen og gjorde rent Bord. 

Lidt efter lidt kom Bjerre i en saadan 
Klemme, at han "begyndte at undlade at 
bogføre Indbetalingerne paa den Dato, de 
kom. Hvad der indkom om Tirsdagen, brug- 
tes til at bringe Balance i Mandagens Regn- 
skab; saa sakkede han atter agter ud og 
bragte Balance ved at tilbagehold« tre fire 
Dages Indbetalinger. Dette sindssvage For- 
hold voksede, og han blev Maaneder bag- 
efter. Naar han fra Butikken saa Tandlæ- 
gen paa Gaden paa Vej til Forretningen, gik 
en Gysen igennem ham, som om det var 
Djævelen selv, der kom anstigende for at 
hente ham. Han vidste, det vilde gaa galt, 
men han frygtede Tandlægens Raseri og lod 
staa til, til Bomben sprang, begravende baa- 
de ham og hans Hjem for lange Tider. 

Jeg havde ogsaa købt nogle Møbler af 
Bjerre og naturligvis ogsaa betalt dem, men 
det viste sig senere, at ogsaa dette Beløb 
var benyttet til at balancere op tidligere 
Regnskaber. 

En Dag kom Bjerre ned i Værkstedet hos 
mig og bad om at laane ti Kroner. Han fik 
dem og bad mig om at gaa op til hansHus- 
tru den næste Tirsdag og faa Pengene til- 
bage. Jeg kom op i hans Bopæl efter Af- 
tale og spurgte efter ham. 

Hans Hustru fortalte mig grædende, at 
hun ikke vidste, hvor han var, men at Poli- 
tiet ledte efter ham. 

Saa fik jeg hele Forklaringen. Jeg vidste 
forud, at Forretningen var skidt for Bjerres 
Vedkommende, til Trods for det tlotte Ind- 
tryk den gjorde fra Gaden. Men at det var 
saa galt, anede jeg ikke. 

Politiet fik dog snart fat i ham, og Under- 
søgelsen begyndte. Sagen var temmelig 
langvarig, da alle de, der stod anførte som 
Debitorer i Forretningens Bøger, maatte mø- 
de i Retten og med Kvittering dokumentere, 
om de havde betalt, eller om de helt eller 
dlvis skyldte det bogførte Beløb. Jeg tillige 
med et Par andre var 'ogsaa tilsagte at møde 
i Retten en Dag. Foruden os var ogsaa 
Bjerre som Arrestant og Tandlægen til Ste- 
de. Den sidste sad paa en Stol bag ved os. 
Vi stod nemlig foran Skranken og besvare- 
de Assessorens Spørgsmaal. 

Assessoren rettede derpaa et Spørgsmaal 
til Bjerre, men hans Svar syntes ikke at be- 
hage Tandlægen. Han rejste sig nemlig og 
begyndte: 

"Undskyld, Hr. Assessor ..." 

Mere fik han ikke sagt, før Assessoren 
med vredefunklende Øjne bed ham af med 
et: 

"Hold Deres Mund,! Det er jo Dem, 
der skulde i Tugthuset, og ikke den Mand, 
der staar. ' 

— Ser du, Frandsen, Assessoren maatte 
jo dømme efter Loven og ikke efter 
Retten. Derfor kom Bjerre paa Vrids- 
løse, og Tandlægen gik paa Jagt efter nv 
Ofre. 



— Ja, det er meget godt, Olsen. Det fal- 
der naturligvis ikke mig ind at forsvare 
Tandlægen. Men din Skolekammerat, Bjer- 
re, mener jeg, har dog ikke brugt sin For- 
stand rigtigt. Han maatte jo allerede fra 
Begyndelsen have indset, at en Forretning 
paa saadanne Betingelser var en ren Vild- 
mand at gaa paa, og for Resten har den Sag 
jo ikke noget med Politik at gøre, og det 
var jo dog det, vi snakkede om, før du for- 
talte Historien om Lov og Ret. 

— Jo, stop nu lidt, Frandsen, det er nu 
lige det. Historien har. Ser du, havde vi 
en radikal Lov mod Aager, saa vilde disse 
"Menneskevenner" ikke blomstre saa fro- 
digt, som de gør. Men fik vi en skarp Lov 
mod de s m a a Aagerkarle, saa blev og- 
saa nogle af de store hængende i den. Se, 
det er der, Tampen brænder, Frandsen. 

Paa dette Tidspunkt begyndte Fru Olsen 
at intervenere: 

— Naa, kom nu ikke ind paa Politik igen. 
Lad os nu gaa op, Olsen, og i Seng. Vi 
skal jo tidlig op i Morgen. 

Saa sluttede Diskussionen den Aften for 
at fortsættes ved næste Sjavs. 



Hvem var den første "Konge af Guds Naa- 
de? I Anledning af Kejser Wilhelms Paa- 
stand om, at han er Konge af Prøjsen "af 
Guds Naade" har en Medarbejder ved 
"Frankfurter Zeitung" moret sig med at un- 
dersøge, hvem den første Monark var, som 
tillagde sig denne Titel. Og Resultatet er 
ret overraskende. Thi den første Konge af 
Guds Naade var Usurpatoren Pippin, som 
paa Trods af al Lov og Ret styrtede den 
sidste Merovinger. Og det var paa Grund 
af dette Brud paa Tro og Love, at Paven 
udnævnte ham til "Konge af Guds Naade." 



Kom og se 

vore værdifulde Udvalg af Photografier, For- 
størrelser og Rammer. RAISIN CITY STU- 
DIO; 1920 Mariposa Street, Fresno Cai. 

RAISIN CITY STUDIO 



EILER'S MUSIC HOUSE) 

2019 MARIPOSA ST., FRESNO 

Eiler's easy payment system places the i 
Christmas piano within t hereach of all 
what could be more appreciated than a fine] 
Eilers piano? The most lasting, real pleas 
ure-giving Christmas gift possible. Forti 
different makes of high grades pianos t< 
select from at any of our stores. Our price 
the very lowest. 

Largest Piano Dealers in the World. 



UGLEN 



Dansk i3roC»ci samfunds 
iltcCiuclelscr 

Redigeret af F. HUROP, Enumclaw, Wash., 
® 

5? hvem alle Meddelelser og Bidrag bedes tilsendt. Vi anmoder ærede Bidrag- 
® ydere om at skrive kort, klart og tydeligt om det, de behandler, og forbeholder os 
g Retten til at stryge det, som ikke vedrører selve Sagen. 

DET SIDSTE VALG AF OVER- Konventionen i Fresno faldt Stemmerne saa- 

BESTYRELSE ledes: 

har faaet et uventet Efterspil, nemlig det, Stemmer. 

at det efter at Valget af Alfred Th. Jørgen- Jørgensen, Loge Nr. 39 76 

sen var godkendt af Konventionen, blev op- Andreasen, Loge Nr. 208 42 

daget, at det Stemmetal, hvormed han er- Thuesen, Loge Nr. 18 14 

kiæredes valgt, ikke var absolut Majoritet. Larsen, Loge Nr. 20 14 

Jorgensen opnaaede 76 Stemmer, og fire Nielsen, Loge Nr. 192 8 

andre Kandidater opnaaede tilsammen 7« ved Valg til Stedfortræder til tredje Over- 
Stemmer, tillidsmand valgtes H. Thuesen af Loge Nr. 

Delegaternes Antal var 268, og 154 deltog is. 

i Afstemningen; der var altsaa 114 fravæ- paa Gnmdl . ag af den indtrufne FejI ved 

rende, og det er naturligvis umuligt nu at Sammentællingen formener Thuesen nu at 

sige, hvilket Udfald Valget vilde have faaet, have Kray paa Sæde . overbestyrelsen, gaa- 

hvis alle havde deltaget i Afstemningen, em]e ud fra> at da Jørgensen faktisk mang . 

hvorimod det maa anses for givet, at Jørgen- 1( , (le , Q Stemmei , kan han ikke betragtes 

sen vilde have opnaaet mere end kvalificeret gom vaIgt> og at gom P(J , ge deraf maa p]ad . 

Majoritet, hvis endnu een Afstemning var sen besættes med stedfortræderen, om hvis 

bleven foretaget. Medens det ikke nu fra , ovlige Va]g der ingsn Tvivl horsker 

nogen Side benægtes, at Jørgensen mang- 

. j . „. ,. . . , Al hule 1 )i m isl < 1 1. :i ■ niacin- Spm ■uMimali-t 
lede to Stemmer, saa volder det langt mere 

_ , . , . _, ., har der ogsaa været Tale om; men det ene- 
Bryderi at faa konstateret, om Fejlen kan „ , „ , 

ste Resultat af denne Afgørelse vilde blot 

og bør rettes. w 

_ . „ . _, . . blive nogle fede Sagfører-Honorarer, som 

En Logeafstemning om Sporgsmaalet er „ „ n , , , 

,. .. , . . „ , „ . , . . T D. B. vilde have at udrede, 
ikke hjemlet i Folge Brodersamtundets Love 

og en fornyet Afstemning mellem Delegater- l Realiteten foreligger der ingen Situa- 
ne ligesaa lidt. Hvis Jørgensens Valg ikke tion ' som S (,r det Ønskeligt, at Jørgensen 
er lovligt, hvad naturligvis kan bestrides fratræder, og at Thuesen indtager hans 
paa Grund af den mangelfulde Optælling, Siwie - Men der er en Udvej ' nemlig ved 
saa er den tredje Overtillidsmand af den Logeafstemning at forsøge gennemført en 
gamle Overbestyrelse endnu ikke løst fra Lovændring, der tillader, Logerne at fore- 
sit Embede. Den tredje Overtillidsm.and ta & e Val & UI Embeder, hvis øjeblikkelige 
var vor nuværende Overpræsident T. F>. Besættelse er en Nødvendighed for D. B. 
Nielsen, Seattle, men da han ikke samtidig Man kan nemlig tænke sig andre Tilfælde, 
kan indehave to Embeder i D. B., saa følger hvor man i Tilfælde af Afgang ikke havde 
deraf, at han maatte nedlægge sit Mandat en Stedfortræder at ty til, og man kan og- 
som Overtillidsmand, og at hans Stedfortræ- saa tænke sig Tilfælde, hvor Stedfortræderen 
der, nemlig undertegnede, maatte indtræde hverken var kvalificeret for Embedet eller 
i Overbestyrelsen, indtil Sporgsmaalet 10- kunde opfylde de Kavtionsbetingelser, Bro- 
ses paa lovformelig Maade. dersamfundets Love fordrer. 

Jeg skynder mig dog at tilføje, at jeg ik- Hvis en saadan Ændring vedtages i Bro- 
ke tænker paa at være Prætendent til det dersamfundets Love, saa vilde deraf følge, 
ærefulde Sæde. at der i Logerne nomineredes Kandidater 
Ved Valget af tredje Overtillidsmand ved for det vakante Embede, og at Valget deref- 



26 



UGLEN 



ter foretoges paa den sædvanlige Maade ved 
Afstemning i samtlige Loger. 

I den foreliggende Sag kan ikke henvises 
til, at Jørgensen er diskvalificeret for Em- 
bedet. Han er uden nogen som helst Skyld 
i den paa Konventionen begaaede Fejl og 
kan følgelig indeholde Embedet til en lov- 
lig Afgørelse foreligger. Han har opfyldt 
Kavtionsbetingelserne, er indsat i Embedet, 
har deltaget i den eksekutive Komites Mø- 
der osv. Men Mandatet kan for hans Ved- 
kommende saa vel som for ethvert andet 
Medlem af Overbestyrelsen omstødes eller 
tilbagekaldes, naar den rette Form herfor 
foreligger. 

Vi haaber, at saavel Jørgensen som Thue- 
sen i næste Nummer af "Uglen" vil frem- 
sætte deres Anskuelse om denne for dem 
uventede Situation. 

Overpræsidentens Anskuelser i denne Sag 
haaber vi ogsaa at kunne bringe. Men frem 
for alt, hold Domstolene udenfor. Vi har 
bedre Brug for Pengene i D. B. end til Pro- 
cesser. 

Det gamle Mundheld "Hastværk er Last- 
værk" bekræfter sig ogsaa her. Udvalgets 
Arbejde forceredes. Konventionens Debat- 
ter og Afstemninger forceredes; et ret stort 
Antal Delegater havde saa stor Hast, at 
de ikke deltog i Valget af Overbestyrelse, 
og endelig havde man — som i dette Til- 
fælde — ■ saa stor Hast med Afgørelsen, at 
det omtalte Uheld ved Sammer/ællingen 
skete. 

F. HUROP. 



DISTRIKTS-INDDELING. 



Af F. HUROP. 



Der blev paa Konventionen i Fresno ved- 
taget, at Forslag om Dansk Brodersamfunds 
Inddeling i Distrikter, i Løbet af to Aar gaar 
til Afstemning i Logerne, og hvis det da 
vedtages, gaar videre til Konventionen i 
St. Paul 1915. Men hvem Pligten paahviler 
til at udarbejde Forslaget og udsende det 
til Afstemning, blev der i Travlheden ikke 
tænkt over. 

Et blot og bart Spørgsmaal: "Skal D. B. 
inddeles i Distrikter?" og en Afstemning for 
eller imod, kan der næppe være Tale om, da 
de Forslag, der forelaa paa Konventionen, 
var afvigende ret betydelig baade i Form 
og Virkeomraade. 

For at være til Nytte for D. B. maa Ind- 
delingen resultere i en Reform af det Sy- 



stem, vi arbejder under, med andre Ord, 
vore Love og vor Administration; thi selv 
om vor Overbestyrelse var sammensat af 
"de syv Vise," saa vilde de dog være nødt 
til at følge de af Konventionen fastsatte 
Regler, selv om disse var nok saa gammel- 
dags og tunge at arbejde med. 

Redaktionen har Grund til at vente Ind- 
læg i Debatten om Distriktsinddelingen, fra 
Brodersamfundets mest intelligente Mænd, 
og haaber derigennem at klare Vejen for et 
Forslag, der kan akcepteres saavel af Loger- 
ne som af Overbestyrelsen. 

Vi anbefaler, at der særlig lægges Vægt 
paa at skabe: 

En finansiel Besparing i Udgifterne til 
fremtidige Konventioner. 

Et godt tilrettelagt Materiale for Kon- 
ventionerne at arbejde paa. 

Ingen overflødige Mellemled i Administra- 
tionen, men heller ingen Huller, hvor alle 
Fremskridt begraves. 



Distrikts-Konventioner. 

Det har glædet mig overordentlig, at Ug- 
- len har startet en Dansk Brodersamfunds- 
Afdeling og indbyder til Debat om Samfun- 
dets Opgaver. At den sidste Konvention 
var saa mager paa Resultater skyldes selv- 
følgelig mest Mangel paa Forstaaelse af de 
forskellige Opgaver og tillige saa mange del- 
te Meninger om Løsningen deraf. For at 
de bedste Ideer kan vinde frem og blive 
forstaaet, er det først og fremmest nødven- 
digt, at de bliver kendt af Medlemmerne og 
dernæst, at de bliver belyst fra alle Sider, 
og dette kan bedst ske ved, at de bliver dis- 
kuteret i et Blad. 

Da D. B. S. endnu ikke er kommen saa 
vidt frem at faa et Blad oprettet, burde et- 
hvert Medlem, som har Samfundets Vel og 
Interesse for Øje byde Uglens Tilbud vel- 
kommen, abonnere paa Bladet og deltage i 
Diskussionen om Foreningens fremtidige 
Opgaver. Der er Blade, som har nægtet at 
optage en saadan Diskussion, vel nærmest 
paa Grund af, at alle Abonnenterne ikke er 
D. B. S. Folk, og Artiklerne derved ikke vil- 
de have almindelig Interesse for Læserne. 
Dette er dog en snæver Synsmaade, thi næ- 
sten alle Danske tilhører om ikke Broder- 1 
samfundet, saa en eller flere Foreninger af 
lignende Slags, og hvad der er sandt og godt 
for een Forening maa ogsaa være det for 
en anden, og af forskellige Grunde burde en- 
hver, som har Danskhedens Vel for Øje, 
være interesseret i D. B. S., enten han er 



UGLEN 



27 



Medlem eller ej. For det forste er D. B. S. 
den stitrste danske Forening i Amerika og 
har udbetalt mere i Sygehjælp og Assurance, 
end alle de andre Foreninger tilsammen. 
For det andet gør D. B. S. mere for Opret- 
holdelsen af det danske Sprog, og Danskhe- 
den herovre, end nogen anden Forening, og 
skulde den gaa til Grunde, vil det blive et 
Tilbageslag for Danskheden i Amerika, som 
sent eller aldrig vil blive genoprettet. Det 
er derfor af stor Vigtighed, at vi faar Love 
vedtaget, som vil garantere Foreningens Be- 
staaen i Fremtiden, ikke alene for Medlem- 
merne, som tilhører den nu, og de, som 
kommer til, men for hele Danskheden i 
Amerika. 

Hvad der kan ruinere en Forening som 
D. B. S. er det samme, som har ruineret 
Hundreder af lignende Foreninger, nemlig: 
utilstrækkelige eller forkerte Assurancelove. 
Til at begynde med opkræves der for lidt 
1 Assessments, hvilket har til Fulge, at der 
med Tiden skal opkræves for meget. Livs- 
assurance er en Handelsvare som forhand- 
les i aabent Marked og i Lighed med andre 
Varer; saa længe den sælges under den op- 
Tindelige Værdi, som Tilfældet er i D. B. 
S., er der god Afsætning. Selv om der ta- 
ges den rigtige Pris. kan der gores god For- 
retning, men saa snart Prisen bliver højere, 
end der kan købes for i andre Forretninger 
eller Assuranceforeninger, vil Tilbagegan- 
gen begynde, og gaar det forst ned ad Bak- 
ke, er der ikke langt til Fallittens Afgrund. 

Da jeg gik til Konventionen i Fresno, be- 
tragtede jeg Assurancespm-gsmaalet for det 
vigtigste, der forelaa til Forhandling. Der- 
næ-st Samfundsbladet, da jeg gik ud fra, at 
fik vi en grundig Revision af Assurancelov- 
ene, vilde det være nødvendigt at have et 
Blad. for derigennem at belære Medlem- 
merne om Nødvendigheden af Revisionen. 
Som det tredje vigtige, satte jeg Distrikts- 
konventionerne og betragtede samme som en 
lidt underordnet Natur, kun som et nødven- 
digt Led i Udviklingen. 

Efter Konventionen stiller det sig imid- 
lertid anderledes: jeg indser nu, at faar vi 
ikke Distriktskonventioner, vil det være en 
Umulighed at faa vigtige Ting som f. Eks. 
Assurancesagen afgjort paa en praktisk og 
tilfredsstillende Maade. 

Distriktskonventioner eller Inddeling i 
Distrikter er derfor paa en Maade Dagens 
vigtigste Spørgsmaal for D. B. S., og da det 
er det eneste, som der vil blive Anledning 
til at faa afgjort før 1915, burde det være det 



første, der diskuteres. Jeg skal ikke frem- 
sætte mine Ideer om samme, da disse findes 
i Fresno-Konventionens Forslag Side 5, 6 og 
7 og kan, om ønskes, bruges som Udgangs- 
punkt. Det blev vedtaget ved Konventionen 
i Fresno at udsende Forslag om Distrikts- 
Inddeling til Referendum-Afstemning om to 
Aar, men det blev ikke bestemt, i hvilken 
Form samme skulde foretages. Hvis det er 
Meningen, at Overbestyrelsen skal udarbej- 
de og udsende Forslag uden Konference med 
Logerne, er det vanskeligt at noget vil 
fremkomme, som vil vinde Bifald overalt og 
blive vedtaget. Kan vi derimod ved en Dis- 
kussion udfinde, hvorledes Stemningen staar 
om de forskellige Former, burde vi ikke al- 
ene være i Stand til at fremkomme med de 
bedste Forslag, men tillige med, hvad der 
har mest Mulighed for at vinde igennem. 
Derfor kom an. Brødre! L.ad os gennem 
nærværende Blad høre Eders Mening. 

E. C. BUNCK. 
Delegat fra Loge Nr. 35. 



TO PRÆSTER 

OG 

BRODERSAMFUNDET. 



Pastor H. C. Strandskov. Askov, Minn., 
og Pastor I. Scott, Portland, Or., har hver 
for sig i "Ugebladet" kritiseret det danske 
Brodersamfunds Virksomhed. 

Strandskov, der har fort en lang Diskus- 
sion med adskillige Medlemmer af D. B., har 
en ret drastisk Maade at udtrykke sig paa. 
Her er en Prøve af hans sidste Indlæg: 

"Siden Skriverkarlen fterude fra Syd 
Dak. for et Par Uger sidei saadan skam- 
mede mig ud her i Bladet," . . . "Jeg er nu 
helt stolt over at kunne meddele Bladets 
Læsere, at jeg er kommen til det Resultat, 
at min Forstand dog vist kan være ligesaa 
god som Skriverkarlens derude i Syd Da- 
kota." . . . "Hvis Skriverkarlen ude fra Syd 
Dakota nu skulde synes, at ovenstaaende 
er noget dundrende, saa beder jeg ham at 
mindes, at Skriverkarlen her fra Askov og 
ham. der dikterede for ham. jo kaldte mig 
en Tordenprædikant. Hver fugl maa synge 
med sit Næb." 

Med Hensyn til Brodersamfundets Virk- 
somhed siger Strandskov i samme Artikel: 

"Jeg er tværtimod i Dag mere overbevist, 
end jeg var for 30 Aar siden om. at Livs- 
assurance koster vor Tids Mennesker man- 
ge Gange mere, end den er værd." . . . "Det- 
te Logevæsen med de lukkede Drire, hvor 
der skal øves barnagtige Kunster med Pas- 
ord og Haandgreb, med de mange Funktio- 
nærer med hojt klingende Navne, Funktio- 
nærer, som alligevel ingen Funktion har, er 



28 



UGLEN 



der nogen Fornuft i eller praktisk Nødven- 
dighed, med opskruet Broderlighed og Sø- 
sterlighed uden noget dybere Indhold og Be- 
tydning, dette Logevæsen med udstaffere- 
de Optog ved Begravelser osv. osv." 

Pastor Scott ser paa D. B. fra en hel an- 
den Side og bruger nogle morsomme Ven- 
dinger, hvoraf vi citerer: 

"Vi maa se at komme til denne Sags 
Kerne, hvis ikke en stor Del af vore Lands- 
mænd skal gaa rabundus. 

Hvad der bevirker, at Dansk Brodersam- 
fund er et Dødningesamfund i Stedet for et 
Livssamfund er næppe, som H. C. Strand- 
skov skriver, de lukkede Dore; ej heller 
hvad der foregaar indenfor disse; men deri- 
mod, hvad der ikke foregaar indenfor de 
lukkede Døre. F. Eks.: Se til Fuglene un- 
der Himmelen og Liljerne paa Marken. Alt 
som lever, mætter Gud med Velbehag. 

Og til Brodersamfundet og Dania vil jeg 
sige: faar I ikke strøget den ■ Paragraf in- 
denfor lukkede Døre, at I ikke maa behand- 
le Politik og Religion, men har nok i at be- 
handle Sygehjælp og Forlystelser, saa ser 
det i Sandhed rort ud for Eder paa Domme- 
dag. Luk Jesus ind med hans Ord, Aand 
og Sakramenter, saa behøver I ikke at fryg- 
te for den yderste Dag." 

"At man nu og da lukker Dørene, blæse 
med det. Da jeg var til Aarsmødet i Coun- 
cil Bluffs, havde vi Møde om Præsternes 
Pension og Enkekasse. Og vi havde sande- 
lig ogsaa en Dørvogter; der firv ingen uved- 
kommende Lov at stikke Næsen ind. Men 
vi forhandlede i Jesus Navn under Guds 
Ords og Aands Vejledning. Vi kan ikke al- 
tid slaa Døren aaben. for Alverden. Saa 
lang Tid Brodersamfundet holder paa, at 
Kristus skal stænges ude, er de bogstave- 
lig nødt til at være Dødbidere." . . . 

Der er i begge Præsters Indlæg en mær- 
kelig Mangel paa Forstaaelse af de Forhold, 
de kritiserer. 

Pasord og Haandgreb kan naturligvis ude- 
lades -uden at øve nogen Indflydelse paa 
Forretningens Gang. Kun maatte der i Ste- 
det for indføres en anden Art Kontrol. Men 
i hvert Fald koster det da ikke Penge 
at bruge hverken Pasord eller Haandgreb. 
Med Hensyn til de "højtklingende Navne" 
— naa ja! man kunde kalde Præsidenten 
for Ordstyrer og Sekretæren for Skriver- 
karl for at følge Strandskovs Eksempel. Men 
vi vilde jo intet som helst spare og intet 
som helst vinde ved den Forandring. Det 
er helt hen i Vejret at kalde vor Livsassu- 
rance for DYR, og det vilde være den rene 
Daarskab at ophæve vor Sygekasse. At 
kalde et Ligfølge af Brodersamfundets Med- 
lemmer for et "udstafferet Optog" smager 
mere af "Fanatisme" end af Ræson. 

Hvis vi vilde spilde Tid og Sværte paa 
"Udstafferinger og Optog," kunde vi fylde 



Uglen med Beretninger om udstafferede 
Præstem,ænd og religiøse Optog, hvor 
Udstafferingen syntes ai spille Hovedrol- 
len. 

Men det er et for underordnet Spørgsmaal 
at spilde Tid paa. 

Naar Strandskov i alle sine Artikler har 
angrebet "de lukkede Døre," saa har hans 
Kollega Pastor Scott givet Attest for, at 
Præsterne gør det samme. 

Naar Strandskov angriber Brodersamfun- 
dets Forsikring, saa vidner Scott, at Præst- 
erne ogsaa driver Forsikrings-Business 
(Pension og Enkekasse.) "So, what's the 
difference"? Brodersamfundet har jo ikke 
kritiseret Præsternes Assurance, saa hvor- 
for, kritisere vor? 

Vi er, naar alt kommer til alt, dog forud 
for Kirken. Vi betaler alle til Assurancen 
og assurerer alle, der betaler. Gør Kir- 
ken ligesaa? Eller er det Menighederne, 
der betaler og blot Præsterne, der bli- 
ver as su rer ede? 

Pastor Scott er noget naiv i sin Tro og 
helt renonce i sin Viden. 

"Alt, som lever, mætter Gud med Velbe- 
hag," siger Scott. 

Vi gad nok vide, hvorledes dette vilde vir- 
ke i Praksis, naar Talen er om at hjælpe en 
Broder eller en Broders Familie i trængende 
Omstændigheder. Nej! hvad der behøves 
er "good, hard cash," og det er det, D. B. 
yder. Vi ser, at Scott i et andet' Blad an- 
befaler, at enhver bør give en Dollar maa- 
nedlig til Kirken, saa ogsaa Scott synes 
i Praksis at stole mere paa Kontanter end 
paa Bibelsprog. 



SMAAPLUK FRA UGLENS BREVKASSE. 



De har Ret angaaende "Kuldbøtterne" (H. 
H. Vogts), men den Kuldbøtte skulde han 
have slaaet for fire Aar siden. — H. C. Ste- 
vens (Boston.) 

* * * 

I din Artikel om Konventionen (se Hu- 
rops Artikel i November-Numret) angaaen- 
de at udnævne Komiteer tre Maaneder 
før Konventionen, har du truffet Hovedet 
paa Sømmet; det er netop, hvad vi mang- 
ler ved vore store Konventioner. Havde 
dette sket. før Konventionen i Fresno, vilde 
vi have faaet et helt andet Resultat." — T. 
P. Nielsen (Seattle.) 

Gud skal vide, at det var et Sla.gteri 
(Konventionen i Fresno), som Bro. Hurop 



UGLEN 



29 



har tituleret det. det mest skandaløse, jeg 
nogen Sinde har været Vidne til . . . Uro 
alle Vegne, kun vanvittigt af nogen at for- 
søge at faa Lyd." — Sitren Iversen New 

Haven.) 

* * v 

Jeg gratulerer Uglen med Mr. Hurop 
som Medredaktør; hvis Hurop var kommen 
til Fresno under Konventionen som Delegat 
og havde faaet Lov til at udtale sig paa 
Konventionen over de vigtigste Spørgsmaal. 
som blev behandlet, kunde Afstemningen 
over samme maaske have blevet lidt ander- 
ledes. Hurop er et af de mest betænksom- 
me og klartseende Mennesker, jeg har mødt 
paa de Omraader, som angaar Foreningsliv 



Personlig saa tror jeg. at for at faa en 
bedre Konstitution for D. B. at arbejde ef- 
ter, vil det blive nødvendigt at inddele Sam- 
fundet i Distrikter, og at hvert Distrikt sen- 
der en Delegat til Hovedkonventionen for 
hver 500 Mellemmer, Distriktet har. — P. C. 
Jensen ( Dannebrog, Xebr. ) 



AGITER FOR UGLENS UDBREDELSE 
BLANDT LOGENS BRØDRE! 



SAMTLIGE 



DANSK-BRO DERSAM FUN DS 
LOGER. 



Med Navne- og Adresseangivelse af alle 
Fresnc-De legaterne. 



I alfabetisk Statsangivelse. 



No. 


39- 


Xo. 


49- 


No. 


67- 


Xo. 


95- 



CALIFORNIA. 

-Alfred Th. JOrgensen, 13S Helen 

Street. Oakland. 
-Herman J. Korell, 302 Lick Bldg., 

San Francisco. 
-I. Teilman, Fresno. 
-Andreas Evald Petersen, Box 176, 

Ferndale. 
-Martinus Poulsen, 113 E. 1st St., 

Los Angeles. 
-John Olsen. Petaluma. 
-Andrew Jensen, Hay ward. 
-Peter Mathiesen, R. Xo. 1, Box 50, 

Sanger. 
-Christian Hendriksen, R. No. 4, 

Box 99, Stockton. 
-N, C. Bonniksen, R. F. D„ Areata. 
-Christian Thompson, Watsonville. 
-Peter Th. Boesen, 223 W. 2nd St., 

Los Angeles. 
-Niels Andersen, Selma. 

COLORADO. 



Xo. 43— Win. Sørensen, 79 S. Penn Ave., 

Denver. 
Xo. 119— Emil Pauley. 323% Victoria Ave., 

Pueblo. 



Xo. 143- 
Xo. IS 4- 
Xo. 188- 



No. 230 
No. 235- 

Xo. 240- 



X... 


179- 


No. 


254 


Xo. 


261- 


Xo. 


32- 


No. 


37 


Xo. 


41- 


No. 


50- 


No. 


Sl- 


Xo. 


103- 


No. 


232- 



-Geo. G. Jensen, 255 Inca., Denver. 
-X. Christensen. Brush. 
-Peter Kristensen. Fowler. 

CONNECTICUT. 

-Suren Iversen, 65 Com St.. Xew 

Haven. 
-Christian Nielsen, 2409 Main St., 

Bridgeport. 
-H. C. Wulff. 9 Gilbert St.. Derby. 
-Jørgen Sorensen. 226 Miel St., East 

Port Chester. 
-Rcbert Petersen, 318 Derby Ave., 

Derby. 
-Sophus Poulsen. 132 Bunker Hill 

Road. Waterbury. 
-R. K. Clausen. 445 3rd Ave., West 

Haven. 



-Axel Hansen 
catelle. 



IDAHO. 

P. O. Box 541. Po- 



No. 

No. 17- 

No. 18- 

Xo. 22- 

No 34 

No 3 ■• - 

No. 52- 

No. 5S- 

No. 61- 

No. 64- 

Xo. 76- 

No. 92- 

Xo. 107- 

Xo. 123- 

Xo. 140- 

No. 182- 

No. 234- 

No. 239- 

Xo. 280- 

No. 22S- 

Xo. 245- 



No. 3- 

No. 7- 



ILLINOIS. 

-Wilhelm Nielsen, 1108 12th Street, 

Moline. 
-Chr. Hermansen. 3S25 Wabancia 

Ave.. Chicago. 
-H. Thuesen. 14S1 West Grace St., 

Chicago. 
-Carl M. .Ma Isen, Buda, R. Xo. 1, 

Sheftield. 
-A. Mathiesen. Chicago and Dela- 
ware Sts.. Dwight. 
-Edw. Bunck. 464S Calumet Ave., 

Chicago. 
-Jens Madsen, R. Xo. 3, Box 26, 

Lockport. 
-L. C. Thomsen. 1709 Milwaukee 

Ave., Chicago. 
-M. F. Petersen, 8854 Buffalo Ave., 

South Chicago. 
-Thorwald P. A. Samson. 1S17 Hut- 
chins Ave.. Rockford. 
-J. P. Christiansen. Big Rock, 111. 
-Peter Termansen. St. Charles. 
-Martin Andersen, 11727 Parnell 

Ave.. West Pullman. 
-Ole Lauridsen. Clifton. 
-Allied Nielsen, 830 X. Walter Ave., 

Chicago. 
-.lens C. Jacobsen. 21S County St., 

Waukeegan. 
-Martin Xielsen. R. F. D. Xo. 2, 

Woodstock. 
-Martin Jensen. Lake Forest. 
-Hans F. Xielsen. Gardner. 

INDIANA. 

-H. C. Hansen. 2044 S. East St., 

Indianapolis. 
-Geo. Markussen. 1317 Linden Ave., 

South Bend.. 

IOWA. 

-Wilhelm Clausen, 1516% West Q 
Street. Davenport. 

-A. P. Christensen. 1792 Washing- 
ton St.. Cedar Falls. 



30 



UGLEN 



No. 


10 


No. 


11 


No. 


15 


No. 


21- 


No. 


31- 


No. 


53 


No. 


62- 



No. 


80- 


No. 


94 


No. 


101- 


No. 


105- 


No. 


127- 


No. 


128- 


No. 


134- 


No. 


136- 


No. 


137- 


No. 


144- 


No. 


147- 


No. 


150- 


No. 


157- 


No. 


158- 


No. 


175- 


No. 


212- 


No. 


215- 


No. 


217- 


No. 


219- 


No. 


220- 


No. 


221- 


No. 


224- 


No. 


231- 


No. 


256- 


No. 


112- 


No. 


199- 


No. 


201- 


No. 


250- 



No. 


87 


No. 


192- 


No. 


197 


No. 


204- 


No. 


229- 


No. 


270 



— N. P. Andersen, 321 Lincoln Ave., 
Council Bluffs. 

— L. L. Ries, Davis Block, Clinton. 

— H. C. Andersen, 10th & Pleasant 
St., Irving School, ues Moines. 

—Hans Marcussen, Kinibalton. 

—Niels Hansen, Box 44, Erira. 

— Chris Andersen, Atlantic. 

— Chr. Krage, 1114 Virginia St., Si- 
oux City. 

— H. M. Simonsen, Box 76, W. Bur- 
lington. 

— Jørgen Daugaard, Castana, R. No. 
1, Turin. 

—Carl Mark, Neola. 

— Goldfield. (Ingen Delegat.) 

—Jørgen Hansen, Mo. Valley. 

— Rasmus Jørgensen, SergeantsBluff 

— J. Nielsen, Box 256, Reinbeck. 

— Andreas Olsen, Avoca. 

— J. C. Hansen, Ringsted. 

— A. N. Torp, Story City. 

—Ludvig Hansen, R. No. 5, Box 82, 
Council Bluffs. 

—Chris H. Guldager, R. No. 3, Cedar 
Falls. 

—Chr. Frederiksen, L. Box 62, New- 
ell. 

—Chr. Petersen, R. No. 3, Walnut. 

—Chr. L. Christensen, Box 337, Au- 
dubon. 

—Niels Peter JunKer, Harlan. 

—Chris N. Hansen, R. No. 2, Box 40, 
Harlan. 

—Peter Fergemann, 412 Bralnober 
Street, Waterloo. 

—Frederik Knudsen, R. F. D. 1, Bat- 
tie Creek. 

—Rasmus N. Schultz, Rutland. 

—Oluf F. Hansen, Clear Lake. 

— Anthon O. Christensen, R. No. 7, 
Crystal Lake. 

— N. K. Petersen, Latimer. 

—Alta. (Ingen Delegat.) 

-M. W. Rounfeldt, Ellsworth. 

—Niels J. Jensen, Hamlin. 

MAINE. 

— H. Jacob P. Enemark, 406 Cong- 
ress St., Portland. 

—Laurens Petersen, Pine St., Rum- 
ford. 

—Rasmus Nielsen, Gorham St., West- 
brook. 

— H. H. Hansen, Cumberland Center, 
R. No. 2, Talmouth. 

MASSACHUSETTS. 

-H. M. Marker, 207 Hamilton St., 

Cambridge. 
—Chr. Nielsen, 587 Perry Ave., 

Worcester. 
—P. J. Johansen, 5 Wade Place, 

Wo burn. 
—Marius Larsen, 24 Yarmouth St., 

Boston. 
-Emil Kyhn, 808 Oak St., Brockton. 
H. C. C. Stevens, 786 Fremont St., 

Boston. 



No. 


6 


No. 


20- 


No. 


30 


No. 


44- 


No. 


47- 


No. 


51- 


No. 


55- 


No. 


59- 


No. 


70- 


No. 


82- 


No. 


106- 


No. 


151- 


No. 


156- 


No. 


163- 


No. 


181- 


No. 


207- 


No. 


210- 


No. 


227- 


No. 


238- 


No. 


244- 



No. 


65 


No. 


72 


No. 


73 


No. 


75 


No. 


S3 


No. 


85 


No. 


91 


No. 


96 


No. 


97- 


No. 


98- 


No. 


99- 


No. 


100- 


No. 


104- 


No. 


111- 


No. 


114- 


No. 


115- 


No. 


121- 


No. 


132- 


No. 


142- 


No. 


160- 


No. 


237- 


No. 


253- 


No. 


263- 


No. 


271- 



MICHIGAN. 

—Louis P. Rasmussen, Box 365, Ne- 
gaunee. 

—Niels J. Larsen, 6 Magill St., Ma- 
nestee. 

—Niels Nielsen, R. No. 2, Muskegan. 

-C. S. Petersen, 156 Excelsior St., 
Ishpeming. 

-Ironwood. (Ingen Delegat.) 

-Ole Hansen, 927 Washington Ave., 
Ludington. 

-Nels Aagaard, R. No. 2, Montague 

—Hans Larsen, Menomine. 

-Hans Hansen, R. No. 2, Sheridan. 

-Niels Christoffersen, R. No. 4, Lu- 
dington. 

—Carl F. Hansen, Frufant. 

-H. C. Sorby, 1910 Wells St., Es- 
canaba. 

-Jes Jessen, Crystal Falls. 

-Jens Jensen, R. No. 2, Box 95, Ed- 
more. 

-Niels J. Lamb, R. No. 1, Sheridan. 

-H. Petersen, L. Box 287, Grayling. 

-Fred Lysholm, 103 Canal St., Grand 
Rapids. 

-Carl C. Hansen, 7S3 Milwaukee 
Ave., Detroit. 

-Niels A. Rasmussen, R. No. 4, 
Marlette. 

-N. P. Sørensen, 121 Moser Street, 
Cadillac. 

MINNESOTA. 

-A. W. Eiler, Duluth. 

-C. Markson, Owatanna. 

-Henry Hansen, Alden. 

-James J. Andersen, 129 S. Broad- 
way, Albert Lea. 

-Jørgen Jensen, Box 284, Hutchin- 
son. 

-H. P. Hansen, 233 Oakwood St., 
Rochester. 

-S. P. Rasmussen, 327 Stevens St., 
St. Paul. 

-C. Ludvigsen, Box 5, Jackson. 

-Chas. Hansen, L. Box 244 Hopkins. 

-Fred Johnson, R. No. 5, Blooming 
Prairie. 

-Jens M. Petersen, R. No. 5, North- 
field. 

-Jens J. Jensen, R. No. 7, Atwater. 

-L. W. Larsen, Box 163, Sherburn. 

-Søren Petersen, 126 Mill St., Austin 

-Chas. Iversen, Verdi. 

-Rasmus Rasmussen, Geneva. 

-M. C. Dahl, Tyler. 

-Hans P. Henriksen, Osakes. 

-Hans J. Petersen, 1123 East Oak 
St., Brainerd. 

-Niels P. Jørgensen, Underwood. 

-Rasmus Laursen, L. Box G, Ellen- 
dale. 

-L. P. Holgersen, Ruthton. 

-Regnar Nortvig, Uartridge. 

-Jens J. Hansen, Arco. 



UGLEN 



31 



?rø røGXiXSSÆXt®®^ 



IVERSEN & HARVEY, F ^f° 

Den bedste Herre= og Drenge=Ekvi= 
peringsbutik i Fresno. 

Se vore Vinterfrakker, for De kober andentedss. 
BOSTON SKO — vil De finde — er de bedste. 



MISSOURI. 

No'. 56— August Brille, 3207 McGee St., 
Kansas City. 

No. 173 — Anthon Brothersen, 1958 Thomp- 
son Ave., Kansas City. 

Xo. 191 — Julius Andersen, 4322 N. Broad- 
way, St. Louis. 

MONTANA. 

Xo. 138— M. H. Bodker. P. O. Box 335, Butte 
Xo. 273 — Jasper Xielsen. Dillon. 
Xo. 283 — Jens Hansen, Dagmar. 

NEBRASKA. 

Xo. 1 — Peter Hansen, 2856 Bristol St., 

Omaha. 
-J. H. Jensen, Minden. 
-M. M. Back, 7th & Leavenworth 

Sts.. Omaha. 
-C. H. Christensen, Fremont. 
-P. C. Jensen. Dannebrog. 
-M. Xielsen, Lexington. 
-Xiels Petersen, R. F. D. 4, Xebra- 

ska City. 
-Enevold Enevoldsen. St. Paul. 
-Martin Andersen, 232 W St., South 

Omaha. 
-J. P. Boegh, 309 So. 9th St., Lincoln 
-X. A. Skow, Elba. 
-Chris Xielsen, 305 West C Street, 

Hastings. 
-Fred Jensen, R. Xo. 2, Hoskins, 
-C. W. Johnson, Plainview, R. Xo. 2, 

Box 49. 
-Xiels L. Hansen, Box 87, Wolback 
-Xiels Peter Jensen, Bennett. 
-H. P. Christensen, Weeping Water 
-P. Hall, R. Xo. 1, Elba. 
-C. B. Hansen, R. Xo. 1, Kennard. 
-K. T. Schultz, Ruskin. 
-A. X. Rask, Boelus. 
-Martin Hoegh Goodwin, Hubbard. 
-Theo. Petersen, Cordova. 
-A. D. Hansen, R. Xo. 3, Herman. 
-Thos. Thompson, R. Xo. 2, Craig. 
-P. V. Arenholt, Tilley. 
-Emil Toldbod, 9th & Pacific Sts., 

Omaha. 

No. 200— Dr. X. P; Rasmussen, 503 Brandels 
Bldg., Omaha. 



Xo. 


16- 


Xo. 


19- 


Xo. 


26- 


Xo. 


54- 


Xo. 


57- 


Xo. 


60- 


Xo. 


66- 


Xo. 


74- 


Xo. 


84- 


Xo. 


88- 


Xo. 


93- 


Xo. 


110- 


Xo. 


117- 


Xo. 


118- 


Xo. 


122- 


Xo. 


125- 


Xo. 


153- 


Xo. 


159- 


Xo. 


161- 


Xo. 


165- 


Xo. 


169 


Xo. 


177- 


Xo. 


178 


Xo. 


180 


Xo. 


193 


Xo. 


195 



Xo. 206— M. Petersen, R. Xo. 4, Blair. 

Xo. 208 — Rudolph Andreasen, R. Xo. 1, Fen- 
nara. 

Xo. 209— Christ A. Wilson, Marquette. 

No. 211— Walter Eriksen, 1204 West 2nd St., 
Grand Island. 

Xo. 213— Carl Holm, Box 74, Ora. 

Xo. 214 — Søren Xielsen, West Point. 

Xo. 216 — Andreas P. Iversen, c-o. H. P. Poul- 
sen, R. F. D. 3, Lyons. 

Xo. 236— Peter Hansen, R. Xo. 5, Wisner. 

Xo. 262— P. C. P. Holt, Cozad. 

Xo. 275 — Mathias Beyer, Arnold. 

Xo. 282 — Rasmus Haagensen, Upland. 

NEW JERSEY. 

Xo. 46 — Andrew Overgaard, 398 Market 

St., Perth Amboy. 
Xo. 71 — Christian Christensen, R. No. 3, 

Penn Yan. 
Xo. 86 — Peter K. Jensen, Milltown. 
Xo. 90 — Jens C. Jepsen, Port Reading. 
Xo. 116— Morten Eskelund, 504 Washington 

St., Xewark. 
Xo. 203— Jens Jensen, 1249 E. State St., 

Trenton. 
Xo. 241 — Peter Chr. Moberg, Say re ville. 

NEW YORK. 

Xo. 164— Wm. Lenskjold, 336 Bergen St., 

Brooklyn. 
Xo. 171 — John Juel. Jamestown. 
Xo. 183 — Jørgen Bork, 473 8th Ave., X. 

Troy 
Xo. 190 — P. W. Jensen, 813 Lincoln Ave., 

Schenectady. 
Xo. 196 — Otto Jensen, Border City. 
Xo. 205— Geo. Buchbinder, 331 16th St., 

Brooklyn. 
Xo. 240 — Herman Habersat, 186 Fremont 

St., Rochester. 
Xo. 24S— Hans Skow, 1200 39th St., Brook- 
lyn. 
Xo. 257— C. Meyland Smith, 1151 Hoe Ave., 

Xew York City. 
Xo. 258 — Christian Matzen, 241 Columbia 

St., Brooklyn. 

NORD DAKOTA. 

Xo. 149 — Lars Xielsen, Hope. 
Xo. 19S — Lars C. Christensen, R. Xo. 2, Ken- 
mare. 



32 



UGLEN 



No. 243— Hans Petersen, N. 112 15th St., 
Fargo. 

No. 251— Hans Westergaard, 7th St., N. De- 
vil's Lake. 

No. 260 — Fred R. Frederiksen, R. No. 3, Box 
63. Willeston. 

No. 277 — H. P. Nielsen, Carrington. 

No. 279— H, P. "Krog, Hunter. 

OHIO. 

No. 69 — Peter Laugesen, 7205 Colfax Rd., 

S. E., Cleveland. 
No. 170 — J. Gormsen, 1430 Riverside Ave., 

Rocky River. 
No. 225 — Kennedy Johnson, 1743 E. 4th St., 

Canton. 
No. 233 — Knud (J. Knudsen, Sta. A., Toledo. 
No. 281 — John Christensen, Murdoch Bldg., 

Cincinnati. 

OREGON. 

No. 167— C. Christensen, 214 East 28th St., 

Portland. 
No. 194— John J. Petersen, Carlton. 
No. 268 — Jens C. Larsen, Box 205, Junction 

City. 
No. 274 — A. P. Gram, 362 Larabie St., Port- 

alnd. 



PENSYLVANIEN. 

-K. M. Jensen, 2623 N. Chadwick 

St.; Philadelphia. 
-Christopher Jensen, 621 Penna 

Ave., East, Warren. 
-Andreas Thomsen, 745 East Main 

St., Corry. 
-Niels Jensen, 327 West 3rd St.j | 

Erie. 

RHODE ISLAND. 

-Chr. Madsen, Providence Gas Co., 

Providence. 
-Frederik Christensen, Newport. 

SOUTH DAKOTA. 

-C. S. Kirk, R. No. 1, Box 71, Norden 
-James Jensen, R. No. 2, White. 
-Jens P. Nielsen, Lake Preston. 
-Niels C. Petersen, Heuand. 
-Peter P. Schott, R. No. 1, Henry 
-S. J. Hansen, Box 201, Viborg. 
-P. R. Christensen, Wilmot. 
-Hans P. Holm, Pierre. 
-H. C. Jensen, Chester. 



No. 172- 

No. 202- 

No. 222- 

No. 242- 

No. 102- 
No. 145- 



No. 28- 
No. 109- 
No. 120- 
No. 129- 
No. 130- 
No. 139- 
No. 166- 
No. 249- 
No. 259- 



UTAH. 



No. 



Salt 



78— A. Grundfør, 726 W 6th St., 

Lake City. 
No. 162— S. C S. Kankelborg, Murray. 
No. 267 — H. M. Rasmussen, Brigham. 
No. 278 — Th. L. Larsen, 49 East 1st South 

St., Salt Lake City. 

WASHINGTON. 

No. 29 — Herman Nielsen, Orilla. 
No. 33— N. M. Rasmussen, 1607 S. 16th St., 
Tacoma. 



No. 42— Chas. Mengel, East 1815 Pacific 

Ave., Spokane. 
No. 113— Johan Chr. Jensen, R. No. 2, En- 

umclaw. 
No. 131— P. A. Petersen, 3131 Nassau St., 

Everett 
No. 152— Frands Madsen, Wilbur. 
No. 155 — Petrus Nelson, Atlas Shingle Co., 

Lynden. 
No. 16S — Otto Hansen, Lewis Co., Eveline. 

WISCONSIN. 



-H- N. Hansen, R. No. 11, Neenok. 
-And. P. Hansen, 1501 Grange Ave., 

Racine. 
-Rasmus Jensen, ISO Ceape St., 

Oshkosh. 
-Hans Nielsen, 134 N. Chestnut St., 

Green Bay. 
-Lars C. Thomsen, 722 Park Ave., 

Kenosha. 
-Martin Petersen, 569 27th Ave., 

Milwaukee. 
-Chr. M. Andersen, 235 Main St., 

Marinette. 
-P. Sørensen, 2070 New York Ave., 

Superior. 
-Rasmus Mortensen, R. No. 3, Box 

2, Oconto 
-J. J. Johnson, Suring. 
-N. P. Andersen, 418 Willis Ave., 

Ashland. 
-J. H. Stigsen, Wither. 
-Jens Lund, 1117 West Johnson St., 

Madison. 
-Andreas P. Hansen, Luck. 
-Martin Petersen, Barronett. 
-Chris E. Jensen, Rice Lake. 
-John Rasmussen. 

WYOMING. 
-Chr. Christensen, 6th and Lewis 

Sts., Laramie. 
-Christ Bruun, Rawlins. 
-S. J. Sørensen, L. Box 50, Rock 

Springs. 
-Green River. (Ingen Delegat.) 
-Chris Lauritzen, Cheyenne. 



No. 


2 


No. 


4 


No. 


9 


No. 


12 


No. 


14 


No. 


36 


No. 


79- 


No. 


89- 


No. 


133- 


No. 


135- 


No. 


146- 


No. 


154- 


No. 


185- 


No. 


186- 


No. 


189- 


No. 


266- 


No. 


269- 



No. 40- 
No. 48- 



No. 68- 
No. 148- 



ET NYT MIDDEL MOD LUPUS. 

Det er de fleste af Læserne bekendt, at 
Finsens Lysinstitut i København særlig 
behandler Lupus-Patienter. Det er dog kun 
udvendig Lupus, der her behandles, da 
indvendig Lupus ikke kan kureres ved 
Lysstraaler. 

Dr. C. Engelbreth i København, der 
i de sidste fire Aar har studeret Lupus-Syg- 
dommen, tror at have konstateret, at Lupus 
skyldes Smitte fra Kvægtuberkulose, og an- 
fører som Støtte herfor, at 90 Procent af 
Lupuspatienterne har haft med Kvæg at 
gøre, og at i Gronland ikke findes Lupus, 
formentlig fordi der ingen Kvæghold er. 
Ellers er Mennesketuberkulose ret udbredt 
i Grønland. Dr. Engelbreth foreslaar der- 
for, at indvendig Lupus behandles med 
K v æ g-T u b e r k u 1 i n. Væsken indsprøj- 
tes under Huden paa Patienten. Der næv- 
nes tillige, at svære Tilfælde af indven- 
dig Lupus er kureret ved denne Behandling. 



V 



. , . ; 



X 



Make 
Your Mark 
In (he World 



Don't be satisfied to work along 
in the same old way for low wages. 
We have helped thousands carve 
out successful careers. We can help 
you do the same. ( 

If you want to change your work, 
we can train you in spare time for a 
salaried position in your new pro- 
fession. 

We can train you, by mail, at 
small expense, for any of the following positions: 

Mechanical Engineer; Mechanical Drifts man; Electrical Engineer; Electrician; Civil 
Engineer; Surveyor; Mining Engineer; Sanitary Engineer: Architect; Architectural 
Draftaman; Sign Painter; Chemist; Ornamental Designer; Snow-Card Writer; Ad 
Writer; Window Dreascr; Bookkeeper; Stenographer; French, German, or Spanish, 
with Phonograph ; Commercial Law. 

Write TODAY, stating which position interests you, to 

INTERNATIONAL 
Correspondence Schools 

BOX 799, SCRANTON, PA. 

Or Call On Our Local Rbprbsbntativh : 



fORF. JOHAN SKJOLDBORG— 

vil holde Foredrag i Fresno Onsdag den 
1. Februar KL 8.30 Aften. Odd Fellow Hall. 



WILLIAM WILDE Res. Phones: Oaklaud 7646; Home A-3646 





Oøerslag og Tegninger lederes paa Forlangende 
Rooms 205, 206, 207, 208 ALBANY BUILDING 



STARBUCK & WILDE, Danske Architekter 



®®®®®®G«)$^ 




<t^ÆSÆ®t£<3®®^^ 



CHRIS PETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 

Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 

San Francisco, Cai. 

DANSKE ÆBLESMVEPANDER 



C. J. Petersen 

Dansk Skrædder 

FØRSTE-KLASSES 

ARBEJDE 

GARANTERES 
PACIFIC BUILriNQ 

Market og Fjerde 

Rooms 341-345, 3. Etage 
San Francisco 





Vil 

DV! 

skaffe 1 Abonnent? 

Vglen 

koster 

so Gts. 



om Aaret. 




£**. 




Ho. o 



Itebruar 



tatt 



or>:ox)X):æoK) o ox) o ox3 o o:ooxDX) ox> ooxxo o:odx>x>.o o o o 




EnhVer 9 

der rejser bort fra sit Fædreland for at 
bosætte sig ude, forer i symbolsk For= 
stand nogle Spadestik af sit Fædrelands 
Jord med sig. Han kan slet ikke und- 
gaa det. Selv om han maatte have for= 
ladt sit Fædreland i Vrede og Fortviv- 
lelse, fordi alt syntes spærret og lukket 
for ham hjemme; Indtrykkene fra de 
Steder, hvor han havde sin forste Glæ= 
de, sin forste Sorg og folte sine forste 
Længsler, vil være brændte ind i ham 
med en Styrke som ingen andre. Det 

er psykologisk LOV. Karl Larsen. 



"HELGA" 

AFDELING No. 3 AF DANIA 
møder hver Fredag Aften Klokken otte 1 

FRIENDSHIP HALL 
1254 Market Street, tæt ved Larkin Street 

San Francisco 
M. A. BROWN, Præsident, 

N. W. Hjørne af Kearny og Geary. 
1429 Rhode Island Street. 
THEO. THRANE, Sekr ær, 

MARGRETHE LOGE No. 24, D. S. S. 

møder den ls,te og Sdje Tirsdag 1 hver Maa- 
ned paa 15th and Mark' + Sts. i Helen Hall. 

MRS. G. AMORSEN, 
1945 Fifteenth St., S. y. Sekretær. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinsl-e Patienter 

Dr. Winslow Anderson 

Chef-Læge. 



UGLEN 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER | 

SpRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE, 

F. A. Hjelte og C. M. Sørensen, 109 Mont- 
gomery Street, San Francisco. Telefon: 
Kearny 2984. 



Apothekere 

OANSK APOTHEK— H. B. Christiansen, 

cand. pharm., Hjørnet af 15th and Market 

Streets, San Francisco. Telepnone Mar- 

ket 1684. 

badeanstalter 
NINTH STREET HAMMAM BATHS, TUR- 
kish and Russian. Electric Vibratory 
Massage. Cor. Ninth and Broadway. Hen- 
ry Holst & Chas. Oatridge, Props. Oakland. 

Cigar-Fabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 Hartford St., 
San Francisco, mell. 18th og 19tb, Castro 
og Noe. Tel. Market 232. R. M. Donnelly 
og C. M. Beck. Ryg RED SEAL. 

Cigarforretninger 
PALACE CIGAR-FORRETNING OG LO- 

gislius. 661 I Screet, Fresno. Carl Anders- 
sen, Ejer. 

Entreprenører 
C. W. HANSEN, Bygnings-Entreprenør, 1936 
Mc Allister Street, San Francisco. Bopæl 
Telefon: West 4639. 



Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 

1178 Market St., 64 Market S., 605 Kearny 
St., 2640 Market St., San Francisco. 



Importører 
J. W. PETERSON, Importer of Scandinavian 
Liquors, 510 Battery, San Francisco. Paci- 
fic Coast Agent for Aalborg Taffelakvavit, 
Tuborg Pilsner, Ringnes Bajerskol, osv. 



Isenkræmmere 

S. M. ISING, Hardware, 215 Church St. S. F. 
Tel. Market 2521. Garden Rakes. Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn 

Mowers, Paints, Oils, Kitchen Utensils, etc. 



Kaffe og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, Fedste Kaffe 
og Te, Krydderier, fineste Smpi. Varerne 
leveres frit i Oakland, Alameda og Berke- 
ley. 138 Helen St., Oakland. Tel. Pied- 
motn 1889, Home A-2058. 



Læger 
HENNING KOFORD, M. D., Physician and 

Surgeon. Office: Rooms 321-323 1st Nat. 
Bank Bldg., 14th and Broadway, Oakland. 
2-4, 7-8 p. m. Phone, Oakland 5163. 



Møbelforretninger 

THE AQUARIUM FURNITURE CO., 635 
Golden Gate Ave., fan Franci. co. H. A. 
Hansen og R. K Larsen, Ejere. Ny og 
brugte Møbler købes og sælges. 
Skomagere 

CHAS. ANDERSON, 2172 Market St., San 
Francisco. Swedish-American Hall. Nyt 
Fodtøj til alle Brug og alle briser. Repa- 
rationer udføres hurtigt og billigt. 



Smede 
M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. 

Alt Arbejde garanteres. 1143 F Street. 
Telefon: M ain 875.— FRESNO. 
Symaskinefabrikanter 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., 
San Francisco. Før 1915 Mission. Ny og 
brugte Symaskiner, specielle saavel som 
Fa miliemaskiner. Reparationer udføres. 
Tandlæger 
DR. M. A. BROWN, Chicago Dental Parlors, 
5 Kearny Street, Hjørnet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og 
Tysk tales. 

Urmagere og Juvelerere 
SORENSEN CO., Inc., Juvelerers og Opti- 
kere, 715 Market St. San Francisco, og 
2593 Mission St., S. F., ved 22nd. Juveler 
af alle Slags. Urr eparationer med Garanti 
Urtekræmmere 
FRED FABER, GROCER, 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 



Vinhandlere 

WM. H. HOHNEMANN, Euraka Valley 
Whiskey and Wine Co. Eneagcnt for 
Dauntless Whiskies. 333-339 Noe St., San 
Francisco. Tel. Market 1953. Familie 
Leverandiir. 

"OKERBLAD"S FAMILIE VINHANDEL. 
Fred Jacobson, Ejer. 71S Fourteenth St.. 
San Francisco. Telefon Park 5977. 



Telephone Douglas 1025 Carl G. Larsen 

•»roprietor 

Hotel Larsen 

(over Tivoli Cafe) 

60 Rooms, EOc to $2 per Day 56 Sddy St. 
$3 to $10 rer Week San Francisco 

Dr. Adolph Berg 

(Fhv. ved det franske Hospital) 

LÆGE OG KIRURG 

Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Timer: 2:30 — 4. Tel. Douglas 3545 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12 — 2 og 7 — 8. 

Telefon: West 4172 



UGLEN 



SKJOLDBORG. 



En lille, diger, firskaaren Mand. Dybblaa 
Øjne med lynsnare Kast, undertiden hvasse, 
undertiden milde, undertiden durkdrevne 
Skaldet;" storskægget. Fremherskende Paa- 
klædning: Sømandspjækkert. I Væsen: ik- 
ke udfordrende, men ligetil. Han har en 
god Latter. Han er en sikker Mand, en 
koncentreret Personlighed, hvis Svinkeæ- 
render kommer tilbage med Vækst til Styr- 
kepunktet. Han er en klog Mand; hans 
Foredrag om Personlighedsværdi er udgaa- 
et af hans eget Liv og Maalbevidsthed og er 
forskanset af uangribelige Sandheder. Han 
er en Mand, der trænger til Bunds i Tinge- 
ne og fortæller, hvad han ser — uden at 
blinke. Han siger, hvad han tror. Han er 
en Forening af Hjerne og Hjerte. Uglen 
har stor Respekt for ham — han er nemlig 
som en Ugle. Nogen foreslog at kalde ham 
Tordenskjoldborg, men det er der for megen 
Krudtrøg i. Han burde hedde Johan Ugle — 
forkortet Johan U - g. 

Med Kryds og Slange. 



Paa gale Veje. "Helga'' i San Francisco 
skal have Faaaaaredraw af John Larsen. 
Er det nu ikke at drive det barokke for vidt? 



BEN EPSTEIN 

HERRE-EKVIPERINGSHANDLER. 



Just Stedet for dig 



1910 MARIPOSA STREET 



Tel. Main 247. 



DR. C. P. KJÆRBYE 
Dansk Læge 



Kontor: 
Forsyth Building 



FRESNO, CAL. 



Tel. Main 1334 

DR. RALPH R. ATEN 
Dentist 



Republican Bldg. 



FRESNO, CAL. 



Telefon Main 469 Bopæl Tel. Black 2137 



MISS KATE PARSONS 



Blomsterhandel 



Udkast og Decorationer en Specialitet 
1913-1915 Fresno St. Fresno, Cai. 



Tel. Main 503. 



Archibald Implement (o. 

VELIE BUGGIES 

SCHUTTLER WAGONS 

JOHN DEERE PLOWS and 

AGRICULTURAL IMPLEMENTS 

915-917 J STREET 



I. M. Crawford Co. 



OPTIKERE 



Biller tilpasses efter moderne Metoder. 

1123 J STREET FRESNO, CAL. 

E. R. HIGGINS 

Rembrandt Studio 

1156 I Street Tei. Main 1381 

PORTRÆTTER OG LANDSKABER 

Farvefotografier og Forstørrelser 

Fresno-Konventionens store Gruppebillede 
kan endnu faas. 

Fulton and Grand CentrdlHotel 

Priser: 50 cts. og højere. 

F. G. BERRY, Ejer. 

I Hjertet af Forretnings-Kvarteret. Store, 
komfortable Værelser. 



J og Mariposa Sts. 



FRESNO, CAL. 



Tel. Main 1121 



LARSEN & KROG 

Beslagsmed-Arbejde åf all SI gi udføres 

Forhandlere af 
LANDBRUGSREDSKABER 



Automobil-Reparationer udføres 
1448 FRESNO ST. FRESNO, CAL. 



VESTENS FOR3TE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class matter November 15. 1009, at the post office at Fresno, California, under 
the Ac^ ol March 3. 1879. 



Nr. 3 



FEBRUAR 



3. AAR 



VED FESTEN FOR 

FORFATTEREN JOHAN SKJOLDBORG 

i Fresno, Kalifornien 



(Mel.: Længe nok har jeg Bondepige været) 
Se, det blir Dagslys omkring Mulmets røde 

Fakler, 
og hvor man famled før, ved Foden sikker 

Sti. 
Mørket har Lygtemænd og Jærtegn og Mi- 
rakler, 
men i den lyse Dag er Heksene forbi — 
Dagen er her — 
Øjet, der ser: 
det er det store Tidens Vendepunkt, der sker. 

Mørket er Angsten selv. Og Angsten er en 

raadløs 
ansporet Fange i en vildsom Labyrint. 
Lys er Geniet, der forplanter sig pr. "Traad- 

løs," 
Lys er et Aeroplan, der lystrer Styret blindt. 
Mørke er krog 
Ryg under Aag — 
Lys er Personlighedens stolte Frihedssprog. 

Mørke er Ridderkors og den Slags tom For- 
nøjelse, 
Lys er at virke uden Bram for Slægtens Tarv 
— Mørke er Dogmetro og ydmyg Konge- 
røgelse; 
Lys er: den næste Slægt en bedre Jord i 

Arv! 
Mørke er Mag; 
Lys er en Sag: 
Lys er at løfte alle lave Hytters Tag! 

Held hver en vaagen Mand, der kalder til 

de sløve: 
Hej! Her er Lysning! Her er slagne Veje 

lagt! — 
Se, hvor de retter sig og se', faar Lyst at 

prøve — 
hør, hvor de synger, mens de rykker frem 1 

Takt: 



SKJOLDBORG ER HER — 
VÆK NOGLE FLER! 
Hurra for hvert et Fremskridts Morgengry, 
der sker! 
MICHAEL SALOMON. 



III. KLASSE. 



Af JOHAN SKJOLDBORG.*) 



(Efter Forfatterens Manuskript.) 



I Paasken rejste jeg fra København til 
Aarhus pr. Damper om Natten. Der gøres 
ikke meget for III. Klasses Passagerer. Sid- 
depladser til os er der ikke Tale om. I det 
Rum, der er bestemt til Ophold for os, kunde 
akkurat Kvinderne, Børnene og de Gamle 
pakkes sammen, naar Bænke, Borde og 
Gulvflade toges i Besiddelse. 

Vi andre indrettede os saa paa Dækket 
oven over mellem Ankere, Pakkasser og an- 
det Gods og tilbragte forøvrigt en meget 
morsom Overfart med hinanden, takket være 
vort gode Humør, som vi heldigvis havde 
medbragt. 

Vi lavede Variete den ganske Nat. 

Forst var der een, der lavede Behændig- 
hedskunster, ikke Trolddom, bare en Smule 
Fingerfærdighed. 

Dernæst optraadte en ung, undselig Mand, 
der udførte Kraftspring m. m. 

Næste Numer: Bryllup om Bord. 

En meget gemytlig københavnsk Tømrer, 
der skulde til Landsudstillingsarbejdet, stak 
Hovedet gennem en gammel Avis, saa han 
fik en Slags Præstekrave paa, og saa spurgte 
han paa Svensk, om der ikke var et Par, 
der skulde "giftes." 

Jo, der blev da et ungt Par enig om at 



*) Denne Skitse er af Forfatteren elskvær- 
digst overladt Uglen. 



UGLEN 



vove dette her og se, hvad der kom ud af 
det. Natten skulde jo gaa med een Ting. 

En Kasse blev bragt hen foran "Præsten" 
at knæle paa. Der dannedes Spalier, og op 
mellem Rækkerne skred det unge Par nok 
saa pænt, mens -alle sang 1. Vers af "Det 
er saa yndigt at følges ad.' 

En Slags Vielse fandt Sted, d. v. s., ikke 
med Ritual eller Bibelordene. 

Det er meget vanskeligt at foretage sligt, 
ikke alene saaledes, at det ikke bliver stød- 
ende, men saaledes, at det kan vække en 
sund og naturlig Munterhed. Der skal baa- 
de Fantasi og Aaandsnærværelse, rettere 
Dannelse til. Men "Præsten" viste sig i Be- 
siddelse af en hel sikker Takt; han kunde 
nok gaa tæt til Grænsen, men bøjede straks 
af paa de farlige Punkter, og han forstod og- 
saa paa en fin Maade at retlede enkelte Til- 
skuere, der kom plumpende med et eller an- 
det mindre heldigt Udtryk. 

Derfor gik det Hele overarskende godt. 

Men det Kys, som han sa', det var Skik 
i Sverig, at Præsten fik af Bruden, naar saa- 
dan noget var forrettet, det lk han ikke — 
Han havde forresten fortjent det. 

Der blev straks danset til Bryllupsgilde, 
saa godt som Skibets stærkt slingrende Be- 
vægelser tillod; et Par Stykker, der spillede 
Mundharmonika, leverede Dansemusikken. 

Menneskene var glade. — 

Der kom en Pavse. 

Hidtil var det særlig Københavnerne, der 
havde ført an; de syntes til at trænge til at 
puste lidt. 

En stilfærdig Jyde skubbede sig lidt bedre 
frem, og saa sa' Københavnerføreren: "Hør, 
du der, nu maa du sgu give et Numer!" 

"Hva!" sa' Jyden, "jo, det kunde a maa- 
ske ogsaa. Det er nemlig min Datter, der er 
Dleven gift her, og derfor er det rimeligt, I 
.faar at vide noget om hende." 

Og saa tog han til at synge, udmærket fo- 
Tedraget: 

Den, som min Datter Karen faar, 
han faar en dygtig Kvinde; 
hun lidt paa Kistebunden har, 
kan baade sy og spinde. 
Hun brygger, kærner og gør Ost 
og er kun vant til daglig Kost. 
"Tralalali — aa — tralalali osv. — 

Hun har en Rok, og den er ny, 
med Hasper og med Tene. 
A tror knap no'en i vor By 
de har dem nær saa pæne. 



Hun har en Kiste, er der køn — 
hendes Navn er malet lysegrøn. 
Tralalali — aa — tralalali . . . 

Fra nu af gentog vi alle Omkvæet og sang, 
saa det rystede: 

"hendes Navn er malet lysegrøn. 
Tralalali . 

Et Billed af Kong Frederik, 

der vogter paa jer Lykke, 

A af vor Prøst til Gave fik, 

skal og jer Stue smykke. 

Hun har en Kiste, tænk paa det, 

den er med Linned pakket tæt. 

Trala . 

Særlig henvendt til Brudgommen: 

Og naar den første Søn I faar, 
du maa i Stalden tage 
den bedste, største Stud, der staar, 
og til Jert Hjem den drage. 
Og blywer jer Søn en dygtig Ka'l, 
han al min Rigdom arve skal." 
Sangeren svang sin knyttede Haand og 
slog den haardt i Skibssiden, mens han gen- 



"Han al min Rigdom arve skal 
Tralalali — aa — tralalali." 

Der var mange flere Vers. Visen gjorde 
stormende Lykke, med saa megen Humør 
og Forstaaelse den blev sunget. 

Man kom i en hel hjemlig Stemning, som 
om man var til et virkeligt Bryllup hjemme 
paa Landet. 

Saadan gik Natten. 

Da Klokken blev 5—6 om Morgenen, gik 
vi hen i II. Kahyt og vilde købe os en Kop 
Kaffe. 

Det kunde vi ikke faa. 

Hvorfor? 

Fordi vi var III. Klasse. 

Det var Satans. 

Jeg vidste skam ikke andet hidtil, end at 
jeg var et I. Klasses Menneske, sa' Præsten. 

Ligemeget, vi var kun III. Kl. 

Vi syntes dog, vi havde ærlig fortjent den 
Kaffe. 

Og havde vi ikke været de godmodige dan- 
ske Vrøvlehoveder, vi var, saa havde vi na- 
turligvis sat os tilbords alligevel og værs- 
god: kom med Kaffen, til Trods for Kaptejn 
og Selskab og hele Kieresiet, havde drukket 



UGLEN 



vor Morgendrik me 1 god Appetit og betalt, 
hval tlen kostede, alt ganske rolig. 

Aber — vi gjorde ikke dette; vi spyttede 
i Vandet, tog en frisk Skraa, og saa gik vi 
foran Masten og tog os en Dans til. 

Sikken rig Xat paa Dækket, mens I. og II. 
Kl. laa snuende begravet i Tæpperne, rig 
paa Munterhed, paa Ojeblikkets umiddel- 
bare Hengivelse, paa Livsfølelsens glade 
Stemning. 

Det er jo III. Klasse, der er Fylden og 
Bredden og Bærekraften. Hvem bygger 
vore Huse? Hvem passer vore Fabriker? 
H\em dyrker vore Marker? Hvor gro- vort 

Hvor strømmer Folkets Liv i 
frem paa Jærnbaner, Dampskibe, Ventesale? 

III. Klasse — Liver. Livet! 

Og godt ilet, ter hvem skal forny Livet? 

III. Klasse. 



JULIUS MOLDENHAWER 
Assistant 
N. Y. State Agricultural Department. 
23 Park Row, New York. 

28. Jan. 1911. 
Hr. Michael Salomon. Fresno, Cai. 

Det glædede mig meget forleden Dag at 
faa Tilfælde at sete Bekendtskab med "Ug- 
len," idet N. X. (Uglens Red. udelader Nav- 
net) gjorde mig opmærksom paa en lille re- 
daktionel Artikel: "Staten N. Y.'s Land- 
brug." Side 16 i Dec. Uglen. Skønt den jo 
ilder en lille Kritik, eller i al Fald en 
vis Mistænksomhed, saa kan jeg forsikre 
Dem, at jeg giver Dem fuldstændig Ret i, 
at advare Folk imod at løbe med Limstang- 
en, men først neje at forhøre sig og se sig 
fur. inden Landmænd flyver fra et Sted til 
et andet. De siger ikke. hvor og h v a d 
De har læst af mig eller i hvilket Blad, der- 
for indlægger jeg en Artikel fra Pioneren, 
som tydelig viser, at jeg kun ønsker at 
h ]æ 1 p e Landmænd og som ansat af Staten 
ikke har noget at gøre med Salg af Land! 
Saaledes giver det en fejlagtig Ide, naar De 
skriver: "Moldenhawer havde paataget sig 
den Opgave at skaffe danske Landmænd til 
at forpagte eller kebe Farme i Staten Xew 
York." dl lias af Breve, meddelte i Nord- 
lyset for 2»i. Jan. vil give Dem en Ide om de 
Forespørgsler, jeg faar. Alt. hvad jeg op- 
fordrer til. med god Samvittighed, er at fo- 
reslaa Folk. som ikke har fundet et godt 
Hjem, men ønsker at nedsætte sig paa 
Landet, at de burde se si? lidt om her i 
X. York Stat, hvor de snart vil finde, at 
mange admærket gode Farme med gode 
Huse er for Salg yderst billigt. Hvorfor? 
det er jeg ved at forklare i flere Artikler i 
skandinaviske og tyske Blade. 

Det kan synes komisk, hvorfor jeg udta- 
ler mig saa vidtløftigt til Dem, men Sagen 
er, at jeg synes saa usædvanlig godt om De- 



cember Uglen, at jeg kan lide at blive lidt 
bedre bekendt; ligeledes foler jeg mig vis 
paa, at naar De faar undersøgt dette tarm- 
. vil De gere alt for at 
støtte mit Arbejde. Jeg skal om nogle Dage 
sende Dem en original Artikel, som jeg 
venter De vil kunne bruge. 
I Haab om snart at hore fra Dem. 
Deres mel Agl 

.1. MOLDENHAWER. 

Svar til Hr. Moldenhawer. 
Som Forfatter af Artiklen i December-Xr. 
"Staten Xew Yorks Landbrug" skal jeg 
straks bemærke, at Uglens Redaktion ikke 
med uævnte Artikel har tænkt at rette Kri- 
tik eller Mistanke imod Hr. Moldenhawer 
eller State of Xew York Department of Ag- 
riculture. Det. vi anbefalede l'ui. ns I. se- 
i at farme i Xew York 
Stat, var simpelt len at undersøge Markeds- 
betingelserne for Farmprodukter, fer de køb- 
te eller forpagtede Farme i nævnte Stat. 
Der er som Regel en himmelvid Forskel paa 
de Priser, Farmeren faar, og de Priser. By- 
folkene maa betale, hvis Produkterne pas- 
serer gennem flere Mellemmænd, fur de 
naar Konsumenten. 

Vi skrev, at Hr. Moldenhawer "havde 
paataget sig den Opgave at skaffe dan- 
ske Landruæmd til at forpagte eller købe 
Farme osv., men vil selvfølgelig gerne ændre 
"skaffe" til anbefale, skont Forskellen 
ikke er stor i den Forbindelse, det anvend- 
tes. 

Vi vil ogsaa optage Hr. Moldenhawers Ar- 
tikler, forsaavidt de skonnes at have 
Interesse for Uglens Læsere i Almindelig- 
hed og ikke optager for stort Spalterum. 
Det skal da være os en Fornøjelse at gøre 
vore Kommentarer for at bidrage til, at 
aalet om New York Farming bliver 
alsidig bi 
Enumclaw, Wash. 

F. HUROP. 



TERRITORIET ALASKA INDLEMMET 
SAN FRANCISCO KONSULATETS 
DISTRIKT. 



Territoriet Alaska er ved en Ifølge Uden- 
rigsministeriets Instruktion mellem det 
Danske Gesandtskab i Washington og de- 
Forenede Staters Statsdepartement truffet 
Ordning indlemmet i San Francisco Konsu- 
latets Distrikt, saaledes at Distriktet for 
det Danske Vicekonsulat i Seattle, der hidtil 
kun har omfattet Staten Washington, frem- 
tidig ogsaa vil omfatte Territoriet Alaska. 



UGLEN 



UD AF DØDVANDET! 



TIL MEDLEMMERNE AF 

DANIA AF KALIFORNIEN. 



Danias aarlige Konvention forestaar. Det 
er en Historie, der gentager sig hvert Aar, 
og for hvert Aar bliver Konventions-Resul- 
taterne fattigere. En Løben ud i Selskabe- 
ligheder, som ikke er ny, i Vrøvl og ugide- 
lig Meningsløshed, som heller ikke er nyt. 
Dania er blevet til et stillestaaende Vand 
med Mudder paa Bunden og en Andedams- 
overflade, der næres af dette side, fede Mud- 
der. De friske Vover, der forhen — i længst 
forsvunden Tid — skød over hinanden, Væl- 
det, der idelig fornyede sig selv, er stoppet 
til. Man kunde da — man kan ikke nu — 
tage sig et sundt og forfriskende Bad i Vo- 
verne. Slimet frister ikke til kække Spring. 

Det er Slimet, der er kommet over Da- 
nias blanke Sø. Det gror af Stilstanden. 
Det gror af Uforanderligheden, af det; der 
er blevet en Vane, af den side, sikre Ro — 
Stagnationen. 

Et Stenkast ud i Søen bringer ingen kaade 
Skvulp, ingen Ringe, der fortsætter sig ud- 
ad — det siger Plump! og Stenen, der var 
kastet i god Mening for at bringe Røre, gaar 
til Bunds, og Slimet lukker sig over den. 

Slimet i Dania er Uforanderligheden, den 
een Gang vedtagne Tummerum — det forud- 

Vi ved ved enhver Konvention, hvem der 
vil blive valgt til Dit og hvem til Dat — 
hele Overbestyrelses-Remsen igennem. Men 
Dødvandet er efterhaanden blevt saa tæt, 
at det er de to Tusind Medlemmer ret rasen- 
de ligegyldigt, hvem der bliver valgt og 
hvad. Dania-Konventionen, der for Aar til- 
bage var en Begivenhed, der diskuteredes 
om længe forinden, og som man mødte frem 
til med Forventninger og Interesse, og som 
samlede alle de mange spredte danske Ko- 
lonier i en Fællesforventning og Interesse 
— denne Dania-Konvention er nu til Dags 
en upaaagtet Ting udover de Delegeredes 
snævre Kreds og indenfor denne kun nogle 
lovlig mange Ædegilder og Oversavlelses- 
Skaaler i en uforholdsmæssig kort Tid. 

Begejstringen er død — den aarlige Fest 
er ingen Fest, intet værd at ofre til. 
"Thi alt er saare godt." 

Dette er den idelige Parole, der udsendes 

til Afdelings-Møderne, der vilde krepere af 

Mangel paa Tilslutning, hvis ikke den halve 

Snes Bestyrelse pligtskyldig kom tilstede. 

Naar Parolen er, at alt er saare godt, kan 



man være temmelig sikker paa, at alt er 
saare skidt. 

Thi under dette, at "alt er godt," skal kun 
forstaas, at Foreningen ikke er gaaet tilbage 
i de pligtmæssige Medlemskontingenters 
Indbetaling. Men Livet, Humpret, Initiativ- 
erne, Nationalinteresserne — det forties, 
Fremgangen i den Retning fortælles der in- 
tet om; thi der er ingen, og hvis der var no- 
gen, vilde det koste "æ pæng"; derfor er det 
saare godt, at der ingen er. 

Saa vidt er vi kommet, takket være Danias 
System, der gaar ud paa, at en Overbesty- 
relse vælges i Kraft af det een Gang ved- 
tagne. 

Det een Gang vedtagne er dobbelt skidt; 
thi hvad som vil leve, er undergivet den alt 
ændrende Fremskridtslovs Krav. 

Tænk, om vi kunde faa en eller to rene 
og tydelige Valglister, som vi kunde slaas 
om og blive gale i Hovedet paa hverandre 
for! Tænk, om vi kunde faa et Program, 
der betød Fremskridt, og saa sætte alt ind 
paa at føre det igennem! 

Uglen har en Overbestyrelse i Tanker, og 
een, som vilde føre Dania FREM. Hvis de 
Mænd, som vi nævner, kunde formaas til — 
for Danias Sag, som vi ved ligger dem paa 
Hjerte — at staa frem til Valg, da vilde de 
som et samlet Hele faa Vældet til at rinde, 
som det en Gang randt. 

DERFOR, I DANIAMÆND! .Virk for, at 
følgende Danske bliver opstillet som Over- 
bestyrelse ved Danias Konvention i April, og 
paalæg Jeres Delegerede at stemme paa dem 
i tykt og tyndt: 

For Over-Præsident: 

JACOB PETERSEN, San Francisco. 
Vice-Overpræsident: 

C. W. HANSEN, San Francisco. 
Oversekretær: 

HERMAN J. KORELL, San Francisco. 
Overkasserer: 

C. M. BECK, San Francisco. 
Overmarskal: 

DR. C. P. KJÆRBYE, Fresno. 
O ver-Vicemarskal : 

T. P. BOESEN, Los Angeles. 
Overtillidsmænd: 

JOHN HANSEN, Ferndale. 

P. C. KROGH, Sacramento. 

DR. S. NIELSEN, Haywards. 



STEM PAA DEM, DANIA-MÆND! 

EN HILSEN FRA FORFATTEREN 

HR. JOHAN SKJOLDBORG. 



Kære Salomon! 

Min hjerteligste Tak for sidst til Dem, 
Dr. Kjærbye og de andre Fresno-Folk for 
al deres Venlighed imod mig. 
Hjertelig Hilsen. 

Deres hengivne 
JOHAN SKJOLDBORG. 



UGLEN 7 



FRESNO THEATER 

Hyggeligt moderne Familie-Theater. 

J STREET E. FRIED, Direktør. 

NYT REPERTOIRE HVER SØNDAG OG ONSDAG. 



MATINE HVER DAG KL. 2:3C. 



PRISER: 10 og 15 CENTS. 



Stor Varieteforestilling 



TO FORESTILLINGER HVER AFTEN KLOKKEN 7.30 og 9.15. 



PRISER 10, 15 og 25 Cents. 



. i.i ....... . . ........... .... ; . . . . .,. 



Fresno* 



James Madison, i mange Aar Medindeha- 
ver af Eksportfirmaet Madison & Bonner, 
har solgt sin Andel i Forretningen, og Bon- 
ner er Eneindehaver. 

* * * 

C. Jensen, en af Fresnos danske Pionerer, 
afgik i Maanedens Lob ved Doden i en Al- 
der af 71 Aar. Han var Svigerfader til H. 
Jacobsen, vor velkendte Landejendomshand- 
ler, Emil Schultz og Chris Jensen — alle 
danske Forretningsmænd i Fresno. Begra- 
velsen foregik under stor Deltagelse. 

* * * 

Fresno danske dramatiske Klub havde 
Ære af sin Skjoldborgaften. Henved 200 
havde givet Møde og gav ved stærkt Bifald 
til Kende, at de syntes om denne Repræsen- 
tant for Brobygning. Der var bagefter ar- 
Tangeret en Banket, ved hvilken Klubbens 
Formand, Michael Goth, bød velkommen. 
Dr. Kjærbye var "Toastmaster" og holdt en 
som sædvanlig god Tale for Sprogets Mænd. 
Johan Hjort talte for Danmark og Bøgesko- 
vene. Chris Skov for Amerika; Pastor Ras- 
mussen for Sprogets Bevarelse, der -hævdes 
bedst herovre i de Grundtvigske Kirkesam- 
fund. Men de andre, de verdslige, burde 
yde deres St<(tte i disse Bestræbelser. Ge- 
org Larsen fortalte om den københavnske 
Haandværkers Strabadser imellem Jyderne. 
Han vilde hellere spise Fedtebrød i Koben- 



havn end stable Tørv i Jylland. Forf. 
Skjoldborg, der i en lukket Konvolut fik sit 
Emne tildelt, viste sig fuldkommen paa Høj- 
de med Situationen. Emnet var: Hvorfor 
være Husmand i Danmark, naar man kan 
være Herremand i Amerika? Hans slagfær- 
dige og godt begrundede Svar, som han si- 
den andet Steds (i Pioneren) har udviklet 
udførligt, var netop, hvad der skulde siges. 
Klokken tolv skiltes man med ny Minder. 

* * * 

Forleden sad Slagter Fred Andersen 1 
Barber Petersens Stol og blev raget. Vor 
tykke Ven Jens Christian Christensen stak 
Hovedet ind ad Døren og saa, at Stolen var 
optaget. 

Christensen er en fornrijelig Mand, der al- 
drig lader Lejligheden til en lille Munter- 
hed gaa tabt. 

— Skrabes her Svinehoveder i Dag? 
spurgte han med et indtagende Smil. 

— Næ, kom igen i Morgen! lød det imøde- 
kommende fra Andersen. 

* * * 

Georg Larsen — ■ Smeden — blev af en 
Dansker, der var vigtig af at være kommen 
til Amerika paa anden Klasse, stillet følgen- 
de Spdrgsmaal: 

— Hvor kan det i Grunden være, Larsen, 
at du kom herover paa III. Klasse? 

— Det skal jeg sgu akkurat sige dig, sva- 
rede Larsen. — Det var den Une æde mig, 
fordi der ikke var nogen Fjerde Klasse. 



UGLEN 



IVERSEN &~ HARVE 

Cor. J and Tulare Streets, Fresno, CaJ. 

Ny Foraarsvarer nylig ankomne 

St6rre Oplag nu end nogen Sinde. 
Altid solide Varer til bestemte Priser. 




Glem ikke Fresno danske dramatiske 
Klubs Aften paa Mandag hos Jacobsen og 
Finderup, 927 I St. Generalforsamling og 
Fastelavnsgilde. 

* * * 

Chris Larsen og Anna Nielsen løste den 
17. Februar "Vielsesbrev og vil blive viet 
Torsdag Aften den 23de af Pastor Johansen. 
Larsen er en vel kendt ung Mand, og hans 
Venner ønsker nam og Hustru hjerteligst 
til Lykke. 

Iver Eriksen har i disse Dage begyndt 
Urmagerforretning i 932 I St. Hr. Eriksen 
kom for nogen Tid siden fra Salinas, hvor 
han har arbejdet for vor Landsmand der, 
Niels Nielsen. Eriksen er en dygtig Urma- 
ger, og vi ønsker ham, at han maa "gøre det 
godt" i Fresno. 

Ungdomsforeningen "Fresnos Haab" gaar 
stadig fremad, og den ene Mødeaften er for- 
nøjeligere end den anden. Dansk Sang og 
Musik gør meget til at drage de unge sam- 
men. Derfor, unge Mænd og Kvinder, har 
I Lyst til at vedblive at være Danske, da 
støt "Fresnos Haab" ved at blive Medlem- 
mer. 

* * * 

SPIRITUOSA OG VINE FOR FAMILIE- 
FORSYNING. P. H. LOINAZ. 1919 Tulare 
Street. — Telefon Main 447. Varerne ud- 
bringes frit indenfor Bygrænsen. 



Fresno Theater med tilhørende Biograf- 
theater lægger Vægt paa sund og fornøjelig 
Underholdning og kan anbefales i saa Hen- 
seende. De to Teatre er de nettest udstyre- 
de i Byen og moderne bygget. Direktør Fried 
sagde til os: " Jeg har altid først taget den 
gode Smag med paa Raad; deri tror jeg, lig- 
ger Grunden til min Sukces som Teater- 
mand." 

ooo 

FRA OAKLAND.— Alfred Th. Jørgensen, 
der i flere Aar har været Biens Nyhedsre- 
porter for Oakland, har opgivet sin Virksom- 
her som saadan. I Jørgensens Sted er ud- 
nævnt vor Ven Malermester J. E. Edvardsen, 
East Oakland. Sofus! gør en stor Mand af 
ham — men gør det langsomt! 

"Odins" maskinskrevne Foreningsavis 
Blinkfyret er gaaet ind, og nu hviler Odin 
igen i sit Oldtidsmørke. Hr. Nielsen, som 
var Blinkfyrets Redaktør, har igen taget fat 
paa Ploven, bag hvilken han nu gaar i Sta- 
nislaus County og grunder paa, hvad Digter- 
en mente, da han skrev: 'Frem, Bondemand, 
frem!" 

Danish-American Hall Asociation har nu 
købt en Byggegrund i Oakland. Foreningen 
er indkorporeret for $20,000, har 15 Direktø- 
rer med en indbetalt Kapital af $150. Direk- 
tørerne er Medlemmer af Odin og D. B. S. 
Loge Nr. 39. Disse to Foreninger har hver 
tegnet sig for $3,000. 

SUMSAR. 



FRANKLIN PRINTING HOUSE 



H. W. CLINCH 



ALLE SLAGS TRYKSAGER UDFØRES TIL 
RIMELIGE PRISER 



Danske Tryksager en Specialitet 



1141 J STREET 



FRESNO, CAL 



DEL REY. 
C. CHRISTENSEN, BARBERFORRETNING 

Specialitet: Haarklipning. 1ste Klasses 
Baroering anbefales. Del Rey, Cai. 

FRESNO, CAL 



AALBORG AKVAVIT, SVENSK BRÆNDE- 
VIN, LYSHOLMER. 

Alle Slags Vine og Likører en gros o? en 
detail. 

Bestillinger modtages pr. Post. 




Kaliforniske Vine forsendes over hele Ver- 
den. 
1015-17-19 J Street Fresno, Cai. 



UGLEN 



Af F. HUROP. 



(Fortsat.) 
Fra Grutten eller Minen førtes Ertsen op 
til Toppen af Bygningen eller rettere til den 
•øverste Etage, hvor Jærnbeholderen avtoma- 
tisk tipper over og udgyder sit Indhold paa 
en med Jærnplader beslaaet Platform, der er 
anbragt i en skraatliggende Stilling, saale- 
des at Ertsen glider ned mod Knuseren, 
Tivor en Mand er stationeret med en Skovl 
og efterhaanden lemper Ertsen ned i Knuse- 
ren. Knuseren ligner omtrent en Pære, der 
er anbragt staaende paa Stilken. Den drives 
rundt af en kraftig Drivrem og bevæger sig 
i en Eksentrik paa Toppen. Eksentriken be- 
virker, at Knuseren under Omdrejningen ik- 
ke holder sig i den centrale lodrette Linie, 
men en 3 — 4 Tommer udenfor denne. Den 
er anbragt i en med svære Støbejærnblokke 
indvendig beklædt Beholder, der har Facon 
som et gammeldags Lerfad, kun faldende 
spidsere ned mod Bunden, og hvis indven- 
dige Sider har tilnærmelsesvis samme Vin- 
kel som Knuserens. Eksentriken bevirker, 
at Knuseren under Gangen indtager en svagt 
hældende Stilling, saaledes at naar den knu- 
ser Ertsen paa den ene Side, opstaar paa 
den anden en noget større Aabning, saa Ert- 
sen faar Lejlighed til at glide længere ned 
i Værket for tilsidst at falde gennem Aab- 
ningen i Knuserens Bund og reduceret til 
Smaastykker paa Størrelse med almindelige 
Landevejsskærver. 

Naaet gennem Knuseren glider Ertsen paa 
en jærnbeslaaet Skraaflade ned i Bunkerne. 
Bunkerne er indrettede omtrent paa samme 
Maade som Kulbunker, med et Jærnbane- 
spor nedenunder, saa Ertsen kan dumpes 
ned i Jærnbanevogne og føres til Stampmøl- 
len. 

Jærnbanevognene, som bruges for Ertsens 
Transport, er langt mindre end de, som bru- 
ges paa en ordinær Jærnbane. 

Ankommen til Stampmøllen tippes Vog- 
nenes Indhold atter ud paa en jærnbeslaaet 
Skraaflade og glider efterhaanden ned un- 
der Stemplerne eller "the stamps." Et saa- 
dant Stamp vejer ca. 1120 Pund og falder 
omtrent en Fod i Slaget. Der er Stampmills 
paa Douglas Island med 120 og op til 300 
Stamps i hver Molle. 

Jeg skal stige at beskrive det indvendige 
og Arbejdet i en saadan "Stampmill." Langs 
Bygningens ene Side følgende den Skraa- 
ning, hvorpaa Ertsen glider ned, staar 120 
Stamps. Der er anbragt en vandret liggen- 
de Aksel for hver fem Stamps. Paa Akslen 
er anbragt fem Løftere, der har Form som 
et Paragraftegn. Løfteren har i Midten et 
Hul. som svarer til Akslens Dimension og 
er vel befæstet til Akslen ved en Kile. Alle 
Lrifterne er anbragt saaledes, at kun een ad 
Gangen griber paa Stemplet. Akslen drives 
runrlt af en paa en Remskive anbragt 12 
Tommers Drivrem. Altsaa for hver Om- 
drejning slaar hvert Stempel to Slag. Det 
vil sige, at i hvert Minut giver de 120 Stemp- 
ler omtrent 4000 Slag. 



Stemplerne arbejder i en "socket," der au- 
tomatisk holdes fyldt med Vand. Ertsen 
glider ned i denne Socket og bliver der af 
Stemplet pulveriseret og af Vandet skyllet 
ned paa en Koncentrator. 

En Koncentrator har nogen Lighed med 
et kæmpemæssigt Bord, der er dækket med 
et Filttæppe. Ved en Mekanisme holdes 
Bordpladen i uafbrudt Sidebevægelse, af- 
vekslende til højre og venstre. Da Pladen 
er anbragt i en svagt skraanende Længde- 
stilling, rinder Vandet langsomt ned over 
Bordpladen, formende smaa svage Bølger, 
der ligner de, som man ser i en Bæk med 
en lav Vandstand rindende over Smaasten. 
Ertsens Metalindhold fæster sig i Filttæp- 
pet, medens Vandet og de lettere Bestand- 
dele (det vaade Støv) fortsætter sin Vej og 
sluttelig havner i Bugten mellem Juneau og 
Douglas Island. Da man paastaar, at circa 
5 pCt. af Metallerne i Ertsen følger med i 
Spildevandet, saa er det sandsynligt, at man 
en Gang i Fremtiden vil vaske Guld af San- 
det i Bugten. 

Ed Morgen spurgte Værkføreren (the mas- 
ter mechanic) mig, om jeg forstod Finger- 
sproget. 

"Fingersporget?" 

"Ja, De og Murphy maa gaa ned i Stamp- 
møllen og udføre noget Reparationsarbejde. 
Der er ikke til at høre et Ord, saa De maa 
la>se Betydningen enten paa Munden eller 
ved at ryste paa Hovedet eller nikke, eller 
hvis I ikke har Hænderne fulde, bruge Fin- 
gersproget." 

Med den Besked tog jeg mit Værktøj og 
satte Kursen mod Stampmollen. Murphy 
var gaaet i Forvejen. 

Da jeg kom inden for Døren, traf jeg en 
af Arbejderne, som straks stak mig en Klat 
Vat til at putte i Ørerne. Saa begyndte Ar- 
bejdet. Det gik glat nok, ved det man kun- 
de gitre alene; men det gik ikke saa lystigt, 
hvor der var Tale om at meddele hinanden 
sine Tanker. Havde vi t. Eks. fat i hver sin 
Ende af et svært Stykke Maskingods, og det 
skulde flyttes lidt til Siden eller overlangs 
for at komme paaPlads eller tørnes lidt frem 
eller lidt tilbage, saa kneb det. Man kunde 
gensidig se, at Munden gik, men hvorfor og 
om hvad Munden gik, det var en Gaade, som 
ikke altid blev løst hurtig nok. Saa rystedes 
Hovedet lidt som Tegn paa, at det var galt. 
Fingersproget kunde vi ikke anvende, saa 
længe vi var optaget af at I.ifte og bakse. 
Misforstodes atter Hovedets Bevægelse, saa 
fulgte en voldsom Hovedrysten og en vold- 
som Bevægelse med Munden omtrent, som 
naar en Normand siger "Fanden hakke mig," 
og saa vidste vi, at nu var baade Arbejdet, 
Murphys og mit Hoved galt. Xaa, selv 
om Arbejdsmaaden var lidt besværlig, saa 
blev vi dog tilsidst færdige. Men det uaf- 
ladelige D u m-d u m fra Stemplerne. Vattet 
i Ørerne og Vanskeligheden ved at gøre sig 
forstaaelig bevirkede, at man fik Hovedpine 
og i flere Dage efter led af en ubehagelig 
Frtlelse, som om man stadig hørte Stempler- 
nes D u m-d u m. 

Det paa Filttæpperne koncentrerede Stof 
blev samlet i smaa stærke Sække og sendt 



10 



UGLEN 



pr. Dampskib ned til et Smelteri i Nærheden 
af Tacoma, Wash. Det var ikke rent Guld, 
men indeholdt ogsaa Sølv, Bly og Kobber. 
Paa Smelteriet blev Metallerne udskilte, og 
Guldet blev senere raffineret, før det var 
færdigt til Brug for Smykker og Pengemøn- 
ten. 

Langs med Strandbredden paa Douglas 
Island levede en Del Indianere, der tilhørte 
de saakaldte "S i w a s h." Der var dog kun 
faa af dem, som arbejdede i Minen. De fle- 
ste af dem ernærede sig ved Fiskeri og lej- 
lighedsvis ved Jagt. Det var morsomt at 
se dem fange Sild. Naar en Sildestime kom 
ind i Bugten, var Indianeren ude i sin Kano. 
Til at fange Silden brugte han en Stage af 
Størrelse som et stort Kosteskaft; dette var 
fra Enden og opefter forsynet med Pigge 
anbragt i en Dinie paa omtrent en Fods 
Længde opad Stagen, saa Apparatet kom til 
at ligne en "grov Redekam" paa Skaft. Den 
trak han igennem Vandet omtrent paa sam- 
me Maade, som man bruger en Aare, dog 
hvilede den ikke i en Aaregaffel, men hold- 
tes frit i Haanden. Sildene, der kom i Klem- 
me i "Redekammen," smed han med et lille 
rask Snuptag ind i Kanoen. Naar han var 
tilfreds med Fangsten, styredes mod Land. 
Sildene blev trukne paa Snore, to, tre eller 
fire Dusin i et Bundt, og saa maatte India- 
ner-Drengene ud for at sjakre. Ti Cents for 
et Bundt; hvis man ikke straks slog til, saa 
sattes Prisen øjeblikkelig ned til 5 Cents. 
Handel skulde der gøres, medens Silden var 
frisk. Fangsten af Flynder og Helleflynder 
var ogsaa ret betydelig. "Vi købte en Dag 
et Stykke Helleflynder for ti Cents, og da 
vi efter fire fem Maaltider endnu havde en 
Del tilovers, saa fik Kattene Resten. Katte, 
Hunde og Maager var det mest fremhersken- 
de Dyreliv paa Øen, men <de var ogsaa saa 
talrigt repræsenterede, at de næsten var en 
Plage. 

Indianerne boede i Smaahytter langs med 
Kysten. Hytterne udmærkede sig ikke ved 
noget propert Udseende, og mange Steder 
kunde man se Indianerkvinderne sidde i 
Sengen og flette Maatter. 

Deres Maade at vaske paa var ret ejen- 
dommelig; de udbredte deres Tøj paa Stran- 
den, naar der var Ebbe, og lagde en forsvar- 
lig Sten paa hvert Hjørne af Tøjet. Naar 
Vandet steg, rullede Bølgerne frem og til- 
bage over Tøjet, men om man derved fik 
Snavset ud af Tøjet, skal jeg lade være u- 
sagt. Kan hænde, det ogsaa blot var de 
mere magelig anlagte Indianer-Madammer, 
der brugte denne Fremgangsmaade. 

Men var Fisk billig, saa kan der ikke siges 
det samme om Mælk, der kostede 12% Cts. 
pr. Quart. 01 var lidt dyrere; det kostede 
25 Cents, men for den Pris serveredes da 
ogsaa to Glas. Om Øllet var godt, kan jeg 
ikke sige, da jeg ikke smagte 01 i den Tid, 
jeg var i Alaska. 

Douglas City havde ogsaa et Operahus, 
hvad der vel nærmest vil sige, at Kunsten 
repræsenteredes af Syngepiger. Af og til 
kom der en mandlig Repræsentant ned til 
Minerne for at meddele, at der var kommen 



"some new girls." Naturligvis for at træk- 
ke "Kunstens Venner" til Huse. 

Af og til kom et Isbjærg drivende Ind i 
Bugten og sattes af Vandet op paa Grund, 
hvor det som Regel blev staaende, til Moder 
Sol gjorde Ende paa dets Tilværelse. 

Ebbe og Flod havde betydelig Indflydelse 
paa Vandstanden, og Forskellen var almin- 
delig mellem 22 og 28 Fod. Det hændte et 
Par Gange, at jeg arbejdede med Repara- 
tioner ombord paa Kompagniets Dampbaad. 
Man kunde saa om Morgenen spadsere ud 
over Stranden og klatre op ad en Stige om- 
bord paa Baaden, og om Middagen have den 
liggende paa samme Sted med en halv Snes 
Fod Vand under Kølen. 

Vi blev dog ked af Opholdet deroppe, og 
den 2den April 1901 forlod vi Douglas City 
og vendte tilbage til Staten Washington. 
Jeg havde arbejdet i 37 Dage, og Fortjene- 
sten var iberegnet Overarbejde 190 Dollars 
90 Cents. 

Rejsen mellem Juneau og Seattle koste- 
de den Gang 20 Dollars for første Klasse og 
12 Dollars for anden Klasse. 

Det tog os seks Dage paa Rejsen ned; vi 
tog med Dampbaaden "AIM," og den gik me- 
get langsomt. Ellers tager Rejsen kun 3 — 4- 
Døgn med de almindelige Passagerdampere. 

En Ven af mig, Hr. Martin Jensen, 
der i 1909 var i Fa ir bank s, fortæller føl- 
gende om Rejsen dertil og om Arbejdet der: 

Vi var fire Danske, som bestemte os til 
at forsøge Lykken i Fairbanks. Vi gik med 
Dampskibet "Pennsylvania" op til Valdez, 
Alaska. Rejsen varede seks Dage og koste- 
de 35 Dollars. 

V a 1 d e z er en By paa omtrent 1600 Ind- 
byggere. Herfra gaar et "trail" (Spor, Sti) 
til Fairbanks, der ligger omtrent 365 Mil 
inde i Landet. Vi havde købt os en ni Fods 
Slæde, hvorpaa vi pakkede vor Proviant, der 
bestod af Mel, Æg, Havregryn, Kartofler, 
Mælk, Kød, Ost og forskellige Slags "can- 
ned stuff." Ligeledes medførte vi et Telt, 
Tæpper og et Plade-Komfur (Sheet Iron 
Stove.) 

Vi forlod Valdez den 1ste April, følgende 
det omtalte "trail." De første 20 Mil gaar 
over en jævn Flade, og her er dobbelt Spor, 
saa der kan benyttes Heste. Det gjorde vi 
nu ikke, men trak selv vor Slæde. Efter at 
have tilbagelagt de 20 Mil slog vi Lejr, satte 
op vort Telt, lavede noget Aftensmad, og ef- 
ter Maaltidet gik vi til Ro i Teltet og sov 
godt til næste Morgen. Klokken fem havde 
vi spist vor Frokost, taget Teltet op og pak- 
ket Slæden. Men nu gik Vejen opad, og den 
var drøj. Kl. 4 om Eftermiddagen havde vi 
blot tilbagelagt seks Mil, og vi var trætte og 
udasede, saa vi slog Lejr igen paa den før- 
ste passende Plads, vi fandt. Det gjaldt om 
at blive paa Sporet, hvor Sneen var fast. 
Saa snart vi kom uden for Sporet, sank baa- 
de vi og Slæden ned i den løse Sne. Sporet 
gik over isbelagte Søer, Bakker og Dale. 
Undertiden kunde vi for mange Mil følge et 
Vandløb. En Dag maatte vi ligge stille paa 
Grund af en Snestorm, og en anden Dag 
maatte vi vente i tre Dage, før vi kunde 



UGLEN 



11 



fortsætte Rejsen paa Grund af en Over- 
svømmelse. 

Vi søgte helst gamle Lejrpladser, før vi 
satte -op vort Telt; thi der var Sneen fast. 
Men det hændte ogsaa. at vi ikke kunde 
finde en saadan, og saa maatte vi først tram- 
pe Sneen sammen — det kunde være drøjt 
nok, hvor Sneen gik op til midt paa Livet. 
Xaar Sneen var trampet fast, samlede vi 
Grene til at lægge i Bunden af Teltet, og 
paa Grenene bredte vi saa vore Tæpper for 
Nattelejet. For de, som ikke medfarte Telt, 
var der for hver ti Mil og undertiden paa 
kortere Distancer "roadhouses" (en Slags 
Kroer), hvor Xattelogis kostede en Dollar. 
Sengen bestod af en Trækasse med en Ma- 
drats og et Tæppe. Som Regel er der flere 
Senge over hinanden omtrent som i Turist- 
"cars." Man kunde ogsaa faa sine Maaltider 
der; de kostede $1.00. $1.50 og $2.00, efter- 
som man kom længere bort fra Valdez; naar 
man var over Halvvejen til Fairbanks, be- 
gyndte Prisen at gaa nedad igen. Det høj- 
este Punkt paa Rejsen ligger omtrent 4000 
Fod over Havet. 

Hvis man ikke medfører Slæde, Telt og 
Proviant, men overnatter og spiser i "road- 
houses." kan Rejse ngøres paa 10 — 15 Dage. 
Saa vidt jeg ved, er Rekorden ni Dage. 

Fairbanks er en By paa fem — seks 
Tusind Indbyggere; den ligger ved C hi no 
Floden, (der falder ud i Tanana-Floden. og 
denne atter igen i Yukon.) Langs Bredden 
af Chino-Floden ved Fairbanks ligger nogle 
store Oplagshuse, hvor Floddamperne og 
Pramme lægger til og losser og lader deres 
Varer. 

(Fortsættes.) 



SMAA POPULÆRE HISTORIER OM OLAF 
POULSEN. 



Der er næppe nogen dansk Skuespiller. 
om hvem der cirkulerer saa mange muntre 
Historier, som om forhenværende Skuespil- 
ler ved Nationalteatret Olaf Po u 1 se n. 

En Dag mtvdte Olaf Poulsen hos Teatrets 
Chef, Kammerherre F a 1 le s e n og anmode- 
de om Lonforhøjelse. 

"Lønforhøjelse!" udbrød Kammerherren. 
"Du godeste Gud, Poulsen, De har jo større 
Løn end den kommanderende General." 

".Men Gud. Hr. Kammerherre! Kan den 
kommanderende General spille Komedie?" 
* * * 

En Dag sad Olaf Poulsen paa Cafe d'Ang- 
Ieterre, da et Selskab af Adelsmænd med 
den unge Bille Brahe i Spidsen kom stor- 
mende ind. 

"Kcllner," raabte Baronen, "giv os en Fla- 
ske Champagne til 100 Kroner." 

"Det har vi virkelig ikke. Hr. Baron," sva- 
rede Kellneren med stor Ærbødighed. 

"Det var storartet!" udbrød Baronen un- 
der Latter fra Selskabet. 

I det samme raaber Poulsen: 

"Kellner. giv mig en Cigar til ti Kroner." 

"Det har vi virkelig ikke. Hr. Poulsen." 

"Det var storartet!" sagde Poulsen og 
karikerede Baronens Udtalelse. 



Baronen vendte sig harmdirrende mod 
Poulsen cg spurgte med megen Selvfølelse: 
"Ved De, hvem jeg er?" 
"Næ, men De er storartet." 
"Jeg er Baron Bille Brahe." 
"Det er dog storartet." 
"Ja! og jeg er Dronningens Søstersøn." 
"Jamen, det er dog virkelig storartet." 
Saa opgav Dronningens Søstersøn Ævret. 



En anden Gang sad Olaf Poulsen i Cafe 
Himmerige, og ind tren den bekendte Kaf- 
femillionær Gamel, der havde den Fejl, at 
han stammede. 

"Kellner, gi . . gi . . giv mig en Ko . . 
Kop Kaffe, men det ska . . ska . . være af 
Ga . . Ga . . Gamels." 

"Ke . . Ke . . Kellner," raabte Poulsen, 
gi . . gi mig en Ko . . Kop Ka . . Ka . . 
Kaffe, men ik . . ik . . ikke af Gamels." 

Gamel blev naturligvis gal i Hovedet og 
meldte Poulsen til Politiet for Fornærmelse 
paa offentlig Plads. 

Anden Akt udspilledes i den offentlige 
Politiret. 

Assessoren spurgte Poulsen, om han ved- 
kendte sig at have fornærmet Gamel paa en 
offentlig Restauration. 

"Ne . . ne . . nej, Hr. A . . A . . Assessor; 
de . . de . . har jeg vir . . virkelig ik . . ikke 
gjo . . gjo . .gjort." 

"Aa. her kan De ikke spille Komedie. Jeg 
har hørt Dem saa tit paa det kongelige Te- 
ater, og der stammede De skam ikke." 

"Ja . . ja . . jamen, saa . . saa spille . . 
spillede jeg jo jo osse Ko . . Ko . . Komedie, 
Hr. A . . As . . Assessor." 

Xaa. imidlertid blev Sagen afgjort derhen, 
at Poulsen skulde møde paa en normere be- 
stemt Tid hos Gamel paa Østergade og gøre 
en Undskyldning. 

Paa den fastsatte Tid havde Gamel sam- 
let nogle Venner, som skulde være Vidne til 
Poulsens Ydmygelse. 

Poulsen ringede Dørklokken paa første 
Sal og blev staaende udenfor Døren, mens 
Tjeneren meldte ham. Gamel i Spidsen for 
sine Gæster kom til Døren og blev straks af 
Poulsen mødt med Spørgsmaalet: 

"Bo . . bo . . bor Sko . . Sko . . Skomager 
Pe . . Pe . . Petersen her?" 

"Ne . . nej!" udbrød den forbløffede Ga- 
mel. 

"Ja, saa . . saa . . maa . . maa De und- 
skylde," sagde Poulsen og gik sin Vej ned 
ad Trapperne. 



Et Krigsskib stort og fint og flot 
ta'er Aar af Flid og Tænkning; 
en Mine dog behøver blot 
— Sekunder for dets Sænkning. 



Andrew Carnegie har tilbudt Danmark et 
"Hero-Fond" paa 100,000 Dollars, og Uden- 
rigsministeriet har modtaget Gaven. Vi un- 
der Danmarks kække Redningsmandskaber 
denne Opmuntring. 



UGLEN 



HVOR LÆNGE KAN ET LIG LEVE? 



Hvorledes man i København, ser paa Dr. 
Cooks Genfremtræden paa Skuepladsen, 
fremgaar af efterfølgende Artikel, som vi fin- 
der i Nationaltidende under ovenstaaende 
Overskrift: 

"Cook, som for fem Fjerdingaar siden fej- 
redes, fordi han — ikke fandt Nordpolen, 
har i den senere Tid henvendt sig til Ver- 
den med forskellige Redegørelser, bl. a. med 
et Angreb paa Hr. Knud Rasmussen. Cook, 
der af gode Grunde har opgivet Beviset for, 
at han fandt Nordpolen, beviser saaledes, at 
han under alle Omstændigheder er en modig 
Mand. Med Cook diskuteres der selvføl- 
gelig ikke. Han er imidlertid en Nyaarsar- 
tikel værd. Cook en Gang til — og saa al- 
drig mere! 

I den sidste Redegørelse, der antagelig 
har tilført Cook visse økonomiske Værdier, 
forklares, hvorledes han naturligvis aner- 
kender det Resultat, Københavns Universi- 
tet videnskabeligt kom til. Det kan for saa 
vidt ogsaa godt være, at han kan have taget 
fejl, og at han under sine Forsker-Lidelser 
har troet Nordpolen naaet, uden at han vir- 
kelig havde været der. Men han selv var, 
paa Tro og Love, ganske overbevist . . . 

Det vilde have været et udmærket Stand- 
punkt, hvis han straks havde taget det. 
Saa kunde han naturligvis ogsaa godt have 
dystet med Knud Rasmussen, hvis Eskimo- 
Vidnesbyrd var det sidste Led i Bevisræk- 
ken. Eller rettere: det var det interessante 
Bevis for, at det eneste tilbageværende Vid- 
nesbyrd, Cook selv kunde haabe paa, i Vir- 
keligheden var haabløst. Nu var der ikke 
mere tilbage. "Uigenkaldelig færdig! De 
falske Observationer — Universitetets knu- 
sende Afvisning — Eskimoernes Udtalelser. 

Det Cookske Falsum maatte for enhver 
nogenlunde koldblodig Iagttager staa ikke 
blot som bevist men bevidst. 

Alligevel er det naturligvis meget fornuf- 
tigt af Manden, at han bliver ved. Naar han 
kan blive betalt for det — og naar han kan 
faa nogen til at tro paa det! Maaske tror 
ingen det lige straks. Men snakkes der blot 
tilstrækkelig frem og tilbage om Sagen, en- 
der det dog med, at "man aldrig kan vide." 
Han bliver efterhaanden en Mand, man dis- 
kuterer med. Han ender maaske med at 
tage sig selv alvorligt. Det vil være et stolt 
Resultat. 

For Nordpols-Videnskaben vil han unægte- 
lig have mindre Interesse, nu og fremdeles. 
Men siden han forlængst er en død Mand, 
og nu dog tilsyneladende agerer med, Vil 
han altid være et værdifuldt Dokument i 
Spørgsmaalet: Hvor længe kan et Lig leve? 



Om Arbejdsløsheds-Spørgsmaalet skriver 
den danske Folketingsmand Jul. Wulff 
(Højremand) følgende: 

"Samfundet skal indrette sig saaledes, at 
dets eget Arbejde kommer dets egne •Med- 
iemimer til Gode — udelukkende eller i det 
mindste fortrinsvis i saa stort Omfang som 
muligt — , det er noget, som vi alle sammen 
kan kræve, og med Rette. 

De arbejdsløse, fordi de ad den Vej kan 
faa Arbejde og ikke Understøttelse. De ik- 
ke arbejdsløse, fordi de derigennem fritages 
for at betale den Understøttelse til de ar- 
bejdsløse, som er i alle Henseender slet Er- 
statning for Arbejde. Vi alle sammen, fordi 
vi er Samfundet, og fordi et Samfund, saa- 
vel som en Enkeltperson, kun kan eksistere 
ved Arbejde og derfor maa sørge for at 
sikre sig Arbejde. Dette Krav er derfor 
Grundlaget for alle Krav. 

Dette er begyndt at gaa op for Folk, der 
tidligere ikke forstod det, Socialdemokrati- 
ets Repræsentanter paa Tinge forlanger nu 
med stigende Styrke, at Staten skal fore- 
trække at beskæftige danske Arbejdere 
fremfor udenlandske, og dette er godt. Men 
det er ikke nok. Hvad hjælper det, om 
Statens Forbrug kommer vore egne til Gode, 
hvis hele det private Borgersamfunds langt, 
langt større Forbrug gaar til Udlandet? 

Dette bør ikke ske. Den Mand svigter 
det danske Samfund, som for tilsyneladende 
Fordels Skyld lader det Arbejde gaa til Ud- 
landet, som skulde ernære Danske. Vi maa 
alle lære at forstaa, at en saadan Mand er 
Skuebrækker mod sin Nation." 

Det er glædeligt at se Forstaaelsen af de 
økonomiske Spørgsmaal brede sig. Nu blot 
et Skridt videre og erkende Retten til Ar- 
bejde. 



5000 Cykler findes i Brug indenfor Møns 
Grænser. Hvilket med andre Ord vil sige, 
at hver tredje Mønbo kører paa Cykle. 



D. B. Loge Nr. 75, Dannebrog af Albert 
Lea, Minn., agter at opføre J. V. Gjerdings 
i Uglen offentliggjorde Lystspil "Kærlighed 
og Krybskytteri." 



Studenternes sociale Sekretariat i Køben- 
havn meddeler følgende: 

Efter at vi nu har sluttet vort særlige 
Sommerforetagende: "Studenternes Land- 
koloni for Gamle" agter vi at samle vore 
Kræfter om et nyt Foretagende: "Studenter- 
nes Vinterstuer for Gamle." 

Et Hurra for de danske Studenter! I 
gamle Dage drak de, sloges og bankede Nat- 
vægterne. Nu marcherer de frem i Huma- 
nitetens Tjeneste. 



UGLEN 



13 



ULYKKELIGE MENNESKER. 



Oversat for Uglen af ANNA HUROP. 



"Woman's World," det store amerikanske 
Kvindeblad, som i to Millioner Eksemplarer 
udkommer i Chicago, har i sit Februar-Num- 
mer følgende mivrkelige Spidsartikel, 
som vi her oversætter, da vi tror, den vil 
læses med Interesse af Uglens Abonnenter. 
"Dette er ingen Tale til Kvinden, men 
om Kvinden. Ikke om alle Kvinder, kun 
en særlig Slags, nogle faa maaske, men al- 
ligevel en stor Mængde. 

Selv om vi kun havde een lidende Kvin- 
de, et Udskud af Samfundet, blandt os, saa 
var det dog denne ene for mange. Skam- 
melig, som vor Civilisation er, har vi i tu- 
sindvis vandrende omkring frysende i disse 
Kolde Vinteraftener, eller siddende i disse 
stinkende Huller, der kaldes Menneskeboli- 
ger. 

Naturligvis er dette ikke behageligt at 
tænke paa. Men naar den blotte Tanke er 
ubehagelig, hvad skal vi saa sige om Virke- 
ligheden. 

Det har sin Betydning at mode en saadan 
Sorgens Søster, thi det vil give dig en Fø- 
lelse om din egen Stilling i Samfundet. Gen- 
nemsnitsborgeren er en meget fin Parade- 
soldat, opfyldt af al Slags Generøsitet, der 
dog svinder bort. naar han staar Ansigt til 
Ansigt med den knugende Virkelighed. Men 
for eller senere vil det Øjeblik komme, da 
du maa vise, hvad det er for en Mand, der 
spadserer rundt i dine Sko — saa hvorfor 
ikke tænke lidt over det nu. 

Tænk dig en Kvinde vandrende forbi dit 
Hjem. manglende Føde og Varme. Spørg 
hende ikke om, hvorfor hun er i Nød. Be- 
gynd ikke med at undersøge, præke om, eller 
veje hendes Moral. Tag hende for, hvad 
hun er, et Ijdskud, et Vrag drevet i Land 
i Gud ved hvilken Storm paa Livets Sejlads 
og dog alligevel nogens Søster, nogens Dat 
ter eller maaske nogens Moder. 
* * * 

Hvad vil du gøre for hende? 

Vil du give hende en Chance? 

Vil d u række ud Haanden for at holde 
hende oppe, til hun kan faa Fodfæste igen? 

Vil d u give hende noget at spise og no- 
get at klæde sig med? 

Vil d u være stor og mandig nok til uden 
at dømme og laste, kun seende det sørgelige 
i hendes Tilværelse, at give hende enHaands- 
rækning og en ny Start i Livet, uden forst at 
saare og rive i hendes stakkels Hjerte med 
næsvise Sporgsmaal? 

Hvem vil give sin Indsats i en fortabt 
Sjæl og være villig til at tabe. tilfreds med 
een Chance blandt tusind, at det vil lykkes? 

Vil d u gøre det? 

Begynd ikke at tale om barmhjertige In- 
stitutioner. Vi ved, at de aldrig har Midler 
nok for deres Arbejde. Samfundet har altid 
skabt mislykkede Foretagender hurtigere, 
end det har skaffet Midler til deres Beva- 
ring. 

Det er derfor, at Kvinderne i Lejekaserne 
sulter og fryser. 



Det er derfor, at smaa Børn, som just lig 
dine Børn har Ret til at være sunde og lyk- 
kelige — maa betale med Livet for Glæder, 
de aldrig har kendt. 

Det er ikke paa Grund af din egen For- 
tjeneste, at du kom til Livet frisk og sund. 
Lykkens Gudinde smilte venligt til dig, saa 
du trak et heldigt Nummer i Livets Lotteri. 

Men du kunde blevet et Fattighusbarn, og 
dine kvindelige Slægtninge kunde have væ- 
ret som disse ulykkelige. 

Begynd nu ikke at plapre op — de har 
ikke fejlet, alle disse Kvinder, som Fortviv- 
lelsen truer med at kvæle, og hvis Sjæl pi- 
skes af Svøber. De fleste af dem har staa- 
et fast og holdt sig oppe trods alle Fristel- 
ser. Mange af dem har betalt for Anstæn- 
digheden med deres Nød. 

Naturligvis d u kan ikke alene forandre 
disse Forhold. 

Men hvis enhver vil bruge den samme 
Undskyldning, kan Samfundet aldrig løse 
dette Problem. 

Men du kan bidrage din Part, og din 
Nabo sin, og snsfrt vil 'Barmhjertigheden' 
va^re overflødig." 



En ny, stor dansk Opfindelse. Fra Koben- 
havn kommer Meddelelse om, at en ung ju- 
ridisk Kandidat har opfundet en Maade at 
udvinde Brint, saa at Omkostningerne ved 
Processen kun andrager 20 pCt, og at Ud- 
byttet er altsaa SO pCt. 

A (Mode Professor la Cour, Askov, sys- 
lede med den samme Opgave, men Omkost- 
ningerne var 105 pCt. mod 100 pCt. Udbytte, 
altsaa Tab. 

Der er flere store Pengekonsortier, der 
har stillet indtil 100 Millioner Kroner til 
Raadighed for Opfindelsens Udnyttelse. 

For saa vidt den omtalte Opfindelse nu 
staar sin Prøve, da vil Menneskene have sik- 
ret sig em ny epokegørende Drivkraft og 
Varmeelement. 

Om Brint skal oplyses, at det er et luft- 
formigt Grundstof, der kun sjælden fore- 
kommer i fri Tilstand paa Jorden, medens 
den i Følge Spektralanalysen findes i store 
Mængder paa Solen og andre Fiksstjerner. 

Brint fremstilles i Reglen ved Metallers 
Indvirkning paa Syrer, men den udvindes og- 
saa ved Elektrolyse af Vand og ved Glød- 
ning af Kulhydrat med Kul. 

Den ny Opfindelse udvinder særlig Brinten 
af Havet. 

Det er nu senere oplyst, at Opfinderens 
Navn er Otto Jensen Balle. Der har 
i københavnske Blade været en ret livlig 
Meningsudveksling om, hvor vidt Balle er 
ved sine fulde fem eller ikke, om han bør 
betragtes som en Svindler eller ej. Han selv 
synes at tage Sagen meget rolig og har er- 
klæret, at han ikke vil give Oplysninger om 
sin Fremgangsmaade, før han har sikret sig 
selv mod at blive svindlet. 

Imidlertid maa Verden have Taalmodig- 
hed. Men viser det sig. at han virkelig har 
opfundet en meget besparende Maade at 
fremstille Brint, og at denne kan fremstilles 
t. Eks. paa Havet, saa er det klart, at hans 



14 



UGLEN 



Opfindelse langt overgaar de store Opfindel- 
ser, det sidste Aarhundrede har været Vidne 
til. Vi vil blot antyde, hvilken Betydning 
Opfindelesn kan faa, hvis den holder, hvad 
Hr. Balle lover; den kan nemlig ruinere 
selve Standard Oil Co., idet den kan erstat- 
te Petroleum baade som Brændsels- og Be- 
lysningsmiddel. Den kan erstatte Kul, og 
den kan produceres paa Stedet, hvor den 
skal forbruges og vil altsaa ikke være af- 
hængig af Transport-Omkostninger eller 
Transport-Besværligheder. 

At man kan fremstille et brændbart Stof 
(Brint) af Vand har været kendt i mangeAar. 
Men om det kan gøres saaledes, at der op- 
naas den Fordel, som Balle erklærer, deri 
ligger endnu den store Hemmelighed. 

Det er da for saa vidt intet Under, at 
Verdens Pengefyrster mere end de fleste 
spekulerer paa, om Hr. Balle er smaatosset 
eller ikke. 



DANMARKS UDFØRSEL AF LAND- 
BRUGSPRODUKTER. 



Danmark er som bekendt saa lille, at der 
skal et ret stort Verdenskort til for at op- 
dage dets Eksistens. Sammenlignet med 
en af de Forenede Stater er dets Størreis 
omtrent lig med en Femtedel af Staten 
Washington. Af Danmarks Aral indtager 
Hederne og Skovene en ret betydelig Part. 
Men af det, som anvendes til Agerbrug, faas 
ogsaa et betydeligt Overskud. 

Udførslen af Landbrugsprodukter i 1910 
udgjorde et Beløb af 

Tre Hundrede og femogfirsindstyve Milli- 
oner Kroner. 

Produkternes Art fordeler sig saaledes: 

Smør, 176 Millioner Pund (deraf 5 Millio- 
ner Pund i hermetisk tillukkede Daaser. 
Storbritanien købte 164,500,000 Pund; Tysk- 
land $,330,000 Pund, Østrig, 1,500,000 Pund, 
og Resten fordeltes paa andre Lande. 

Af Fløde udførtes 32 Millioner Pund, og 
af Maqlk 16 Millioner Pund. Den største 
Part heraf gik til Tyskland. 

Af Ost udførtes 500,000 Pund, "og af Case- 
in (tørret Ostemasse) 1,000,000 Pund. 

Udførslen af Flæsk var 192 Millioner, næ- 
sten alt til England — den største Eksport 
af Flæsk, Danmark endnu har haft i et en- 
kelt Aar. 

Af Æg udførtes fire Hundrede Millioner, 
eller omtrent lige saa meget som to og en 
halv Millioner gode Høns var i Stand til at 
lægge i Aarets Løb. 

Af levende Hornkvæg udførtes en 140,000 
Stkr., deraf ca. 139,000 til Tyskland. 

Af Kød udførtes 22 Millioner Pund til 
Tyskland, 5,300,000 Pund til England, 3,330,- 



000 Pund til Norge, og 2,500,000 til Svejts. 

Af Heste udførtes 22,S00, og af Føl 3,400, 
ialt 26,20.0.' 

Udførslen i 1910 overstiger Udførslen i 
1909 med ca. 15 Millioner Kroner. 



Udenlandsk Arbejdskraft i Danmark i 1910. 

Statens statistiske Bureau oplyser, at der 
i Danmarks Landbrug beskæftigedes 10,419 
Polakker i 1910; deraf S.SSS paa Øerne, og 
1531 i Jylland. De Ejendomme, paa hvilke 
Polakkerne beskæftigedes, omfatter en Ti- 
endedel af Landets Hartkorn. 

2 pCt. af Bøndergaarde; 31 pCt. af Pro- 
prietærgaarde, og 86 pCt. af Herregaarde 
beskæftiger Polakker, og Maribo Amt de 
fleste. 



JOHAN SKJOLDBORG I LOS ANGELES. 



Vi fik da Husmandsdigteren herned, og 
var vist alle meget glade. 

Det sker jo heller ikke saa ofte her i den- 
ne udpræget intelligente Koloni, at en Aften 
bliver saa rig og fornøjelig, og hvis Udbytte 
man med Glæde tager med sig hjem, til 
nærmere Udvikling og Overvejelse. 

Hans Foredrag var godt: et behageligt 
Sprog og en ligefrem og let forstaaelig Ud- 
vikling af Tanker og Begreber. 

Før Foredraget hyldede Anton H. Jensen 
Skjoldborg i et Digt. 

Mange havde sikkert ventet at høre om 
Husmændene; men udover en let Berøring 
fik disse Kælebørn Lov til at dyrke deres 
Sulei'ad i Fred den Aften. Skjoldborg talte 
om Personlighedsudviklingen — nærmest 
— med smaa andet Steds boende Bemærk- 
ninger, og med en Mængde smaa aldeles her- 
lige Træk fra "Livet derude." Hvad den 
Mand kan opdage af smaa, værdifulde men- 
neskelige Rørelser er rent ud fornøjeligt, — 
og skulde der i Tilhørerkredsen have vær* 
en eller anden Fladpande, ja, saa er det 
saagu ikke Skjoldborgs Skyld, om Fyren ik- 
ke forandrer Bestik og mærker en Smule 
friskende Gennemtræk i Bøtten. — 

Efter Foredraget kvitteredes der med at 
slaa Hænderne i Stykker, — og saa gik vi 
til Fest. Bordet var dækket i Hesteskoform 
med en Overdaadighed af revnede Taller- 
kener og hankeløse Kopper, anbragt paa 
skinnende hvidt, — nej, graat Indpaknings- 
papir. 

Menuen bestod af fire Stykker Smørre- 
brød med forskelligt — a la de billige Spise- 
huse — og en Flaske 01, der var saa godt 
tilproppet, at flere maatte stirre sig deres 
Tørst ihjel bag det grønne Glas. — Ølglas 
fandtes ikke. 

En Reporter fra et større New Yorker- 
Blad meddelte mig, at Skjoldborg og Frue 
hver fik et ekstra Stykke Smørrebrød med 
særlig tykt Smør og Paalæg, hvilket jo 
fuldtud maatte klargøre dem, at de var Hæ- 
dersgæster, selv om de maatte drikke af 
Flasken. Da Hesteskoen paa det nærmeste 



UGLEN 



15 



LAYTON 
MARKET 



FRED ANDERSON 



1835 MARIPOSA 



gx?®®®®®®®®®®®««)®®^^ 



var slidt op, rejste en ung overbegavet Mand 
sig og lovede det ærede Publikum at give 
dem nogle Oplysninger om Skjoldborgs lit- 
terære Værd og Produktion. Det unge Men- 
neske gaar nu sikkert og tror, at han klarede 
Ærterne stolt, og det gjorde han maaske 
ogsaå; men der var ingen, der forstod et 
Suk af det. 

Jeg har ikke noget imod, at Folk siger 
noget Sludder ved en Banket; men naar nu 
det unge Menneske kun havde faaet fife 
Stykker Smørrebrød og en Flaske 01, ja, 
saa var det jo temmelig tidligt at vrøvle; 
men det skyldes maaske hans Overbegavel- 
se. 

Derefter blev Skjoldborg nippet og hurra- 
et, og selvfølgelig; Han skal leve! 

Dette, at man ønsker en Mand, at han 
skal leve, til han dør, er jo i og for sig tem- 
melig unødvendigt; men det synes at være 
et selskabeligt Onde ved danske Sammen- 
komster stadig at komme tilbage til samme 
idiotiske Ønskesang. Jeg vilde ønske, der 
kunde blive sat en Stopper for dette musi- 
kalske Uvæsen, der ikke alene er langtruk- 
kent, men saa sindssvagt, at selv Bordben- 
ene revner af Forargelse. 

Efter den jublende Banket sejlede den 
pragtfulde Forsamling ind i Dansesalen, 
hvis Gulv er saa bonet som Hovedgaden i 
Sengeløse, — og i fire Timer trillede de dan- 
selystne rundt i samme Dans, til samme Me- 
lodi — saa man blev ikke belastet med Va- 
riationer. 

Skjoldborg var ude paa Gulvet hele Tiden 
og fik vist ogsaa rørt hver eneste Dame i 
Forsamlingen uden Hensyn til Vejr, Alder 
og Skønhed. 

Næste Morgen rejste Skjoldborg og Frue, 
og jeg haaber, at Dagene i Los Angeles vil 
blive mindede, naar de atter sidder ovre paa 
Dynæs og hører Hundestejlenes glade Plask 
i Søens vuggende Vover. 

UGLSPIL. 



Jordens Alder. De Lærde har altid ivrig 
beskæftiget sig med Spørgsmaalet: Jordens 
Alder. Nylig har to Amerikanere forsøgt at 
lose Gaaden, og begge er komne til det Re- 
sultat, at Jorden er mindst 55, højst 70 Mill. 
Aar gammel. 

Det er interessant at sammenligne denne 
ny Hypotese med andre Lærdes Paastand i 
de sidste Aartier. Den bekendte engelske 
Fysiker Lord Kelvin kom 1862 til det Re- 
sultat, at Jorden var mellem 20 og 400 Mill. 
Aar gammel. Denne noget ubestemte Los- 
ning af Gaaden ændrede han senere derhen, 
at .Liniens Alder var 98 Mill. Aar. I 1892 
paastod Clarence King og Carl Burns, at 24 
Mill. Aar kom Sandheden nærmest. Fem 
Aar senere offentliggjorde Lord Kelvin sine 
nyeste Undersøgelser, i Følge hvilke han 
antog Jordens Alder til mellem 20 og 30 
Mill. Aar. Lapparent satte den i 1890 til 
70 a 90 Mill. Aar, og Professor Walett for- 
fattede i 1S93 den Mening, at Jorden ikke 
kunde være mere end 70 Mill. Aar gammel. 



Dansk Skibsbyggeri. \ København bygr 
gedes i 1908 af Dampskibe 8 paa paa 5414 
Reg.-Tons og i 1909 6 paa 2009 Tons. 

I Helsingør byggedes i 1908 af Dampskibe 
3 paa 1701 Tons og i 1909 2 paa 1202 Tons. 

I Marstal byggedes i 1908 6 Sejlskibe paa 
472 Tons og 1 Dampskib paa 71 Tons, i 1909 
kun et Sejlskib paa 56 Tons. 

Saa var Svendborg flittigere. Der byg- 
gedes i 1908 6 Sejlskibe paa 676 Tons og 9 
Motorfartøjer paa 273 Tons. og i 1909 5 Sejl- 
skibe paa 607 Tons, 2 Motorfartøjer paa 
116 Tons og 1 Dampskib paa 14 Tons. 

Aalborg har i de to Aar kun bygget to 
Motorfartojer paa 21 Tons. Odense kan bril- 
lere med 3 Sejlskibe paa 95 Tons. De blev 
bygget i 1908. 



Naar du er s i k k e r paa, at du tager fejl, 
saa træk dig straks tilbage. 



Et moderne Krigsskib koster ti Millioner 
Dollars. De forenede Stater betalte $3.750,- 
000 for, hvad der den Gang kaldtes "Lou- 
isiana." og "Alaska" kostede 7 Millioner. 
Men — Krigsskibe gaar som Regel i "Brok- 
kassen," i Lobet af faa Aar. 



16 



UGLEN 



MORGENSANG. 



Minderne! for Pokker, lad dem hvile, 
rør ej ved de aldrig lægte Saar, — 
lad det være borte Tusind Mile, 
selv om det end hændte først i Gaar. 

Nævn det, hvad I vil, og hvor I gider, — 
den, som fik det blandet surt og sødt — 
med det største Held, hvor Skyggen glider- 
ønsker nok det svundne: de'r ■ — og dødt. 
J. V. GJERDING. 



AFTENSANG. 



Endt er Dagens Dont, 

Brystet aander frit, 

og med Hvilen kaldes Fred til Live; — 

fra sin Horisont 

glider venlig-blidt 

Solens runde, gyldenrøde Skive. 

Lad dens milde Skær 

virke paa dit Syn — 

den er Livets, Jordens Skønheds-Borgen; 

lad dens Lys især 

gemmes under Bryn, — 

da vil Øjet vaagne glad i Morgen. 

INGER. 



LÆGER OG JURISTER. 



Den danske Læge M. K. Zahrtmann 
skriver om ovennævnte Emne blandt andet 
følgende: 

• Hver har sine Love at gaa efter. Men me- 
dens Juristens Love er forkrænkeligt Men- 
neskepaahit, Gravspøgelser og Fortidsrøster, 
søger Lægen at udspejde og efterfølge de 
evige Naturlove, som gælder for Menneskers 
som for al anden Skabnings Trivsel. Med 
uslukkelig Iagttagelsesiver trænger han ind 
i hidtil lukkede Sale i Naturens underfulde 
Bygning; ny Naturlove afslører sig for hans 
Forskerøje. 

Juristen slipper nødigt et gammelt For- 
brydelsesbegreb; han opretholder endnu 
Bestialitet som en himmelraabende Forbry- 
delse, der kun kan sones med Baal ogBrand, 
skønt fornuftige Mennesker ikke kan se an- 
det deri end en simpel Mishandling af Dyr, 
i Reglen Udslag af en Sindsbrist. Han op- 
stiller gennem Lovgivningen ny Forbrydel- 
ser og skaber derigennem flere Forbrydere 
Lægen har gennet en Række gamle Syg- 
domme — Spedalskhed, Pest, Kopper — i 
Krog. Han opsporer ny Sygdomme og hen- 
sigtstjenhge Kure imod dem og hjælper der- 
igennem flere Mennesker til deres Helbre- 
delse. 

Juristen griber Synderen i Nakken, efter 
at Skaden er sket, og gør ham gennem 



Straffen hans fremtidige Samfundsliv end- 
nu pinligere og byrdefuldere. Lægen hol- 
der gennem forebyggende Indgreb Samfun- 
det saa vidt muligt frit for smitsomme Syg- 
domme, redder derved Hundreder af dets 
Borgere fra at blive syge og søger at føre 
de af Sygdom ramte Mennesker gennem Pi- 
nen frem til fuld Arbejdskraft i Samfundets 
Tjeneste. 

Menneskebørn fødes i og udenfor Ægte- 
skab med lige naturlig Ret til Livet; Sam- 
fundets juridiske Samvittighed tager sim- 
pelthen Livet af talrige Børn, fødte udenfor 
Ægteskab. 

Jorden bevæger sig, de juridiske Love 
staar stille. Noget mindre Jura, noget mere 
Lægevidenskab eller Naturenkendelse bør 
raade i Samfundets Styrelse. Færre, for- 
staaeligere og forstandigere Love vil tjene 
dets Velfærd. Saa kunde det hænde, at ikke 
vi, men vore Børnebørn fik at se Dagssolen 
stige op paa Danmarks lysende Himmel over 
en fi-ydefuld Renæssanceslægt. 

Sine Jurister og Læger slap den vel næp- 
pe fri for; men de kunde græsse fredelig 
sammen paa de danske Agre. Forældrene 
vilde næppe slippe deres indgroede Uvane 
at sukke dybt over deres vanartede Unger. 
Men tog ogsaa de Naturens Lovbog til Ret- 
tesnor og fulgte deres tunge Pligt til i de- 
res Børneavl at lystre lignende Naturlove 
som de, der lægges saa velsignelsesrigt til 
Grund for al anden Husdyravl, da vil en 
Gang i Fremtiden baade Jurister og Læger 
miste deres fedeste Græsgange. Da vil ikke 
blot en hel Række Sædelighedsbrud og Ar- 
vesygdomme udslettes; der vil fødes en 
stærkere og sundere Slægt uden Holdepunk- 
ter for Juristernes og Lægernes Nævenytte. 

Men indtil da er Jura Gift i Samfundsle- 
gemet, Medicinen dens Modgift. Totalafhold 
er en skøn, men umenneskelig Dyd; den la- 
der Menneskenes Børn sig ikke paatvinge. 
Forfalder Samfundet den rusende Gift i 
Vold, da maa det for at genoprejses til 
Morgendagens Værk ty til den sunde Mod- 
gift. Efter Juraen maa følge Medicinen, ef- 
ter Kristian den Femte Naturens Lovbog. 

Kloge Ord, som baade Læger og Jurister 
gør vel i at skrive sig bag Øret. 



Hr. og Fru C. Gronenberg sender fra Kø- 
benhavn Hilsen gennem Uglen til Venner i 
San Francisco. Fru >jr. skriver: "Nu tror 
jeg nok, vi bliver her for stedse; thi selv 
om Danmark er lille, saa har man dog her 
den Følelse, man ikke kender andre Steder 
i Verden — nemlig: at være rigtig hjemme." 



Dansk-amerikansk Selskabs Bestyrelse 
har besluttet at udgive en Bulletin til Med- 
lemmerne hver 3dje Maaned. Den første 
vil blive udgivet efter Generalforsamlingen 
den 25de Marts og bl. a. indeholde Aarsbe- 
retning for 1910. 



UGLEN 



17 




(The Owl) 

Published by 
MICHAEL SALOMON 



Main Office 
1141 J Street, Fresno, Cal. 



Editors: 
F. HUROP. 
MICHAEL SALOMON. 



Issued the 20th of each month. 50c per year 
Outside of United States $0.75 per year. 



FRESXO, 20. Februar 1911. 



Naar De flytter, da glem ikke at lade os 
vide Deres ny Adresse. 




"Ved dette Tegn skulle I sejre! 
Hurra for San Francisco! 



DANIA'S OVERPRÆSIDENT SOM FREDS- 
MÆGLER. 



Hr. H. P. Vogensen i Petaluma har ikke 
opfyldt de Forventninger, man kunde have 
stillet til ham som Overpræsident for den 
store Forening Dania af Kalifornien. I et 
Brev til Bien fortæller han aabent og lige- 
fremt, at hans private Forretninger ikke 
levner ham stor Tid til at ofre Danias In- 
teresser; han skal absolut stole paa Regn- 
vejr for at kunne bekvemme sig til at skrive 
et sølle Brev Dania vedrørende — han er, 
som han selv siger, "en temmelig travl 
Mand." 

En Mand, der "ikke har Tid," er uskikket 
til at beklæde et Tillidshværv som det, Hr. 
Vogensen beklæder. Han maa ikke alene 
have Tid, han maa have Syn og Horelse og 
føre sin Forening et Hanefjed frem mod dens 
Idealers Opnaaelse; han maa i det korte Aar 



vie sine bedste Kræfter og Ideer til den 
Sag, han har lovet at staa i Spidsen for; 
hvis han ikke gdr det eller ikke kan eller 
vil gøre det, er det haps Pligt at nægte at 
modtage Kaldet. 

Danias Overpræsident er en temmelig 
travl Mand. Ikke des mindre fik han Tid 
til at blande sig i de danske Forhold i Fres- 
no, hvor der findes en af Dania udstødt For- 
ening og en egentlig Dania-Forening. Hr. 
Vogensens Plan var en Sammenslutning 
mellem disse to Faktioner. Uglen fortalte 
ham, at det var ugørligt, og at han vilde 
handle bedre ved at støtte Dania-Afdelingen 
med al sin Autoritet. I Stedet for fedtede 
han omkring med de udstodte, og først da 
det stod klart for ham, at der ingen Sam- 
mensmeltning kunde blive, kom han frem 
og erklærede, at "Thor, Afdeling Xr. 5 af 
den danske Forening Dania af Californien 
er det rigtige og officielle Navn paa den en- 
este af alle danske Foreninger i Fresno, som 
er officielt anerkendt af Overbestyrelsen af 
den danske rorening Dania af Californien." 
Det vidste man i Forvejen, skønt den rig- 
tige og officielle Thor Xr. 5 under sin Kamp 
ikke havde modtaget nogen som helst Stotte, 
Opmuntring eller Anerkendelse fra Overbe- 
styrelsens Side — men en valen og vranten 
Tilkendegivelse af. at den kunde sejle sin 
egen Sø. 

Vi gentager: først, da det stod Vogen- 
sen klart, at der ikke kunde komme noget 
ud af SammenfedtPiiHt. først da fik han Øje 
paa alle de fortræffelige Danske, der er Med- 
lemmer af Thor Xr. 5. og paa denne Foren- 
ings "Levedygtighe 1 og store Fremtid." 

Mange Tak for det, Hr. Vogensen: det 
kunde have lydt kønt. hvis man ikke kendte 
de hule Ord. Man ve'd Arrigskaben i dem, 
men intet videre — Arrigskaben over, at 
Hr. Vogensens "store Plan" røg i Lyset. 
Først nu er Danias Smertensbarn taget til 
Moderens Bryst. 

Vogensen faar saa Anledning til at nævne 
Dr. Kjærbye: 

"Doktoren talte om et højere Maal, der 
skulde sættes: vi skulde samles tættere 
sammen og løfte i Flok, jo, vi ved det, men 
— Manden til at sætte Maalet og saa naa 
det! Doktoren har jo forsøgt det, men faldt 
før han kom ret langt op og fik intet Godt 
udrettet, for saa vidt." 

Stop nu lidt, Vogensen! Det var, som du 
meget godt ved, ikke Doktoren, men D a - 
n i a, der "firede af." 
Eller har du maaske glemt den forsmæde- 



18 



UGLEN 



lige Universitetssag? Har du glemt, hvor- 
ledes Iallezusammen paa James Madisons 
Kommando forraadte Danias Ære — alle 
imod een: Doktoren. Du skulde tale saa 
sagte, min fine Ven, saa nær du er Overse- 
kretæren — Carl Plow! 

Du har ikke været nogen Overpræsident 
værd at tale meget om, H. P. Vogensen! 

Du har ikke haft Tid, og naar du har 
haft Tid, har du moret dig med at gøre i 
Nælderne. Du burde have Ild i Enden for 
at komme ud af din "job" jo før jo heller. 

Du skulde have taget en Tur op til Oregon 
og Washington og fremmet Væksten ad den 
Kant. 

Du skulde have slaaet til Lyd for Foren- 
ingens nationale Opgaver. 

Du skulde have fortalt de mange Lands- 
mænd, som du mødte i Embeds Medfør, ax 
man ikke skal maale alt i Dollars og Nick- 
ler; du skulde have højnet Smagen og be- 
fæstet Danskheden med ny Skanser og ud- 
bedret de gamle: Minderne, Troskaben og 
Stoltheden af at være Danske. D u skulde 
have været Bindeleddet mellem det gamle 
og det ny Land, min Far! 

Du kunde have gjort det, for du var 
Gavntømmer en Gang, og det maa der- 
for være i dig endnu. 

Men du har altsaa for "travlt," poor you! 
For travlt til at gøre dit Bedste for, hvad du 
skylder dig selv og Danias 2000 Medlemmer! 



VORE SPISEKAMRE. 



Af F. HUROP 



Adskillige amerikanske Blade indeholder 
Meddelelser om vore Fødevarers Behand- 
ling i de saakaldte "cold storages." Hvis 
det er tilnærmelsesvis Sandhed, hvad der 
meddeles om Alderdommen af de der op- 
hobede Kalkuner, Hønseæg osv., saa er det 
et Held, at "cold storages" ikke var kendt 
i Methusalems Dage, thi ellers kunde det 
hænde, at man endnu havde "friskslagtede 
Høns" hængende fra den Tid. 

Jeg erindrer en lille Historie, som et Blad 
fortalte for et halvt Aars Tid siden. Den 
lød i Korthed saaledes: "For fem Aar si- 
den havde Wilson en Hønsefarm. Han 
stemplede sine Æg, før han solgte dem. 
Imidlertid opgav han Hønseriet og maatte 
som adskillige andre Dødelige købe Æg til 
Husholdningen. Hvem kan skildre hans 
Forbavselse, da han fem Aar senere 
blandt et Ægindkøb fandt nogle af sine eg- 



ne stemplede Æg igen. De havde i Mellem- 
tiden hvilet i "cold storage." 

Der spekuleres ogsaa i nationale Hellig- 
dage. Naar man nærmede sig den store 
Taksigelsesfest (Thanksgiving Day), saa 
fløj de gamle Kalkuner ud fra de kolde Lag- 
re og spredtes ud over Landet, hvor man 
gouterede en Lækkerbidsken, som muligvis 
havde endt sin jordiske Løbebane paa den 
Tid, Husfaderen laa i Svøb. Hvad der ikke 
fandt Afsætning paa Taksigelsesdagen i 
1910, kunde naturligvis vente til 1911 eller 
12, eller maaske til Panama-Udstillingen i 
San Francisco i 1915. Det havde jo aldeles 
ingen Hast. Cold Storages var jo Spisekam- 
ret, hvorfra Forsyningen skulde ske. "For- 
retning er Forretning," og den Ide har hid- 
til staaet i Forgrunden, medens Ideerne om 
friske Fødevarer har haft en beskeden og 
ubemærket Plads i Baggrunden, saa langt 
ude af Vejen, at de aldeles ikke generede 
de travle Cold Storage Magnater. 

Nu er man Imidlertid blevet ked af denne 
Ophobning og Præservering af Fødevarer, 
der har ført til, som en Omaha-Journalist 
udtrykker sig, "midt i al denne Overflod er 
det i Sandhed et lykkeligt Bymenneske, som 
i det hele taget faar et frisk Æg at s e." 
Tilmed kan det hænde, at man dog holder 
paa den gamle Regel: "Nok se, men ikke 
røre." Herre Jesus, hvilken Praksis for en 
højt udviklet kommerciel Nation! Hvorfor 
i Alverden spiser man da ikke Æg i Dag, 
som er lagt i Gaar? Nej! "It hurts busi- 
ness." Man tænker sig ikke Muligheden af 
at omsætte Varer uden først at lade disse 
"Madspekulanter" grundig fordærve dem. 

Der er Planer oppe om at tvinge Cold 
Storage Mændene til at lade Varerne pas- 
sere Kølehuset i et lidt raskere Tempo. Et 
Minnesota Blad skriver: "det er Fødevarein- 
spektionernes Pligt at værne Publikum mod 
fordærvede Varer, og Inspektørerne svær- 
mer om i Cold Storage Varehusene for at 
opdage Varer, der er uskikkede til Salg i 
aabent Marked." 

Sniksnak, som om vi ikke i saa godt som 
alle Livets Forhold er velsignet med et Utal 
af "Inspektører." Man render Panden mod 
dem paa hvert andet Gadehjørne, og jo flere 
Inspektører og jo mere Inspektion, jo værre 
bliver Varerne, og hvad der ikke er mindre 
galt, jo højere bliver ogsåa Priserne. Jeg 
havde nær sagt — selvfølgelig — og vil for 
Resten ogsaa paastaa, at den kostbare og, 
som det synes, resultatløse Inspektion, bi- 
drager sit til, at Priserne bliver højere, uden 



UGLEN 



in 



3®©9®®3>©ai>®S«>5>i)®®®SX^^ 



THE FARMERS NATIONAL BANT 



OF FRESNO 



Kapital og- Overskud, $50000000 

UNITED STATES DEPOSITARY 



Denne Bank tilbyder sin Tjeneste ti I Deponent?!-, store og smaa, til Far- 
meren saavel som Forretningsmanden, der ønsker at benytte sig af en 
Bank af ubestridt Soliditet i gode som i daarlige Tider. 



at der spores nogen Gevinst i Retning af 
bedre Varer. 

Men som sgat, i Minnesota vil man gøre 
noget. I Statens Senat er indbragt et For- 
slag om, at "cold storage" skal føre Bog 
over modtagne Varer (hvad de vel ogsaa 
gør nu), og at de skal .mærkes med Modta- 
gelsesdatoen og maa ikke opbevares over 
seks Maaneder. I alle Udsalg skal store 
Plakater underrette Kunderne om, at her 
føres Varer fra Cold Storage Husene. For 
at Systemet kan blive fuldstændigt, maa 
der naturligvis ogsaa ophænges Plakater 
paa Spisehusene, og enhver Husmoder maa. 
hvis hun køber cold storage Produkter, have 
Skiltet, som vidner herom, hængende i Køk- 
kenet. 

Men skal Systemet virke tilfredsstillende, 
maa vi naturligvis have Inspektører, ikke 
saadan et Par Hundrede, men et Par Mil- 
lioner eller flere; de skal "lysne" Æggene, 
før disse gaar i cold storage, thi det hænder 
jo ogsaa, at Farmerne sælger halvraadne 
Æg, og de skal paase, at de er friske, naar 
de forlader cold storage, thi ellers er der 
jo ingen Mening i hele Inspektionen. Re- 
sultatet bliver desværre ikke, at vi faar bil- 
ligere Mad, thi al denne Inspektion skal jo 
betales og betales godt. Det er jo lige me- 
get, enten Staten eller Varehusene skal be- 
tale Inspektionen, det bliver dog Konsumen- 
terne, som til Slut maa betale hele Gildet. 
Men Systemet for Vareomsætningen, 
det er det, der er skidt, enten det saå er for- 
synet med Inspektører eller kører væk uden 
dito. 

Lad os faa et fornuftigt System, naar vi 
endelig en Gang er vaagnet op og~ har set, 
at d e t, v i har, dur ikke. Lad os blive 
fri for dette Paahæng af unøvendige Mel- 



lemmænd, saa meget mere, som deres For- 
retningssystem nødvendigvis maa fylde Ud- 
salgene med daarlige Varer. Er det i Grun- 
den en Reform at tænke paa, at det Æg el- 
ler den Hune. man spiser, kun har hængt i 
cold storage et halvt Aar? 

Tvært imod: det er at gøre Ophobnings- 
Systemet lovligt, det er det. hele. 

Fra alle Byer baade i Øst og Vest klages 
over fordærvede, forfalskede og med Gift- 
stoffer behandlede Varer. Al denne Bedrø- 
velighed, blol Cordi Fødevareomsætningen er 
kommen i Hænderne paa Spekulanter. 

Man kan vedtage Love. som lukker Døren 
for de nuværende Skavanker i Systemet, 
men Profitbegærligheden skal snart opdage 
en eller flere Bagdøre, og saaledes vil det 
gaa i det uendelige. 

Det. der tiltrænges, er en anden Form for 
Markedets Forsyning. Et System, der sæt- 
ter Producent og Konsument i umiddelbar 
Forbindelse med hinanden, og det paa en 
Maade, saa Varerne ikke er overgemte. 

Hvem husker ikke den bedrøvelige Boy- 
cotting af Kødtrusterne. Man forsctgte at 
rejse en Art Afholdsbevægelse blandt Kød- 
spiserne, eller med andre Ord, man vilde ved 
ikke at købe og spise Krid tvinge de høje 
Priser ned. Men Priserne gik ikke ned: det 
medførte kun, at en Del selvstændige Smaa- 
forretninger gik fallit. Selve Kødtrusterne 
led intet økonomisk Tab. De afskedigede 
blot nogle af deres Arbejdere, indtil Storm- 
en var ovre og Folks Længsel efter Kød fik 
Bugt med Oppositionslysterne. Saa skar den 
paa den gamle Vis. Det er muligt, at det 
vil gaa paa samme Maade i Kampen mod 
cold storage Varehusene. 

Men forøvrigt er det ikke i De forenede 
Stater alene, at Priserne paa Fødevarer er 



20 



UGLEN 



H. GRAFF & CO. 

VELASSORTERET URTEKRAMFORRETNING 



Te Kaffe Krydderier Porcelæn og Glasvarer Lervarer Isenkram, Etc. 



Hj. af J og Tulare Sts. Telefon 



Exchange 



®®S®&S@®&i^i®S& 



saa ualmindelig høje; det gør sig gældende 
i hele den civiliserede Verden. Særlig fra 
Tyskland og Østrig har Klagerne over man- 
gelfuld Forsyning og ublu Priser været sær- 
lig højlydte. 

I Svejts har Regeringen grebet ind i 
Spørgsmaalet og forbudt Trusterne der at 
handle med Fødemidler. Handelen med dis- 
se Varer er overdraget mindre Firmaer og 
Privatpersoner under Regeringens Kontrol. 
Ligeledes har Regeringen indgaaet Kontrakt 
med et Firma i Argentina om i en læn- 
gere Aarrække at levere frossent Kød og 
det til mindre end det halve af den Pris, 
den svejtsiske Kød-Ring forlangte. Det, at 
Regeringen har grebet ind, vil føre til, at 
Fødevare-Forsyningen bliver en Statssag og 
en Gren af dens Administration. Man kan 
naturligvis tænke sig den Mulighed, at Sta- 
ten opgiver Forsøget, men saa vil Kontrol- 
len selvfølgelig glide tilbage i Trusternes 
Hænder, og det vil Svejtserfolket næppe væ- 
re fornøjet med. 

Men der er ogsaa en mere nærliggende 
Vej til at forandre Systemet paa, og det er 
gennem en mere direkte Forbindelse mel- 



lem Producent og Konsument. Man har 
saadanne Foretagender i Danmark, og en 
kort Omtale af disse sammenlignet med de 
amerikanske Truster i samme Branche vil 
vise Forskellen i Systemet. 

I min Barndom har jeg ofte i Morgendæm- 
ringen set den lange Række af iuælkevogne, 
som ad Roskilde Landevej luntede ind over 
Frederiksberg Bakke, fyldte med smaa hvid- 
skurede Ankre Mælk (sød eller skummet.) 
De største Gaarde kunde selv holde en Mæl- 
kevogn gaaende, hvorimod de almindelige 
Gaarde gjorde Kontrakt med en Mælkefor- 
pagter, som paa denne Maade samlede Mælk 
nok til at forsyne sine Kunder i København. 
Kunderne var væsentlig Høkere, Detailhand- 
lere, Restauratører og Brødhandlere, hvorfra 
saa de mindre Forbrugere igen blev forsy- 
net. 

Dette System med Transport ad Lande- 
vejen blev afløst af Transport paa Jærnba- 
nen, og Mælken blev samlet i Kølehuse paa 
Landet og i Jærnblikbeholdere (store Mæl- 
kekander) afsendt til Hovedstaden. Det 
næste Skridt var Dannelsen af "Københavns 
Mælkeforsyning," der samlede Mælken i de- 



WORMSER FURNITURE CO. 

1 02 2- 1 028 J Street, Fresno 

Righoldigste Lager Laveste Priser 

Tydelige Overslag Alt under Garanti 

Fri Fragtforsendelse til alle Steder 






UGLEN 



•_M 



res Hovedforretning i Kobenhavn, fyldte 
Mælken i Glas cg sendte den i deres egne 
Vogne rundt i Byen til Forbrugerne. 

Denne Forretning blev snart den domine- 
rende i Hovedstadens Forsyning med Mælk, 
indtil et Tilfælde indtraf, som gav den en 
levedygtig Konkurrent. 

Mælkeforsyningens Direktør opdagede en 
Dag, at Flertallet af Mælkekuskene havde 
indmeldt sig i Arbejdsmændenes Forbund, 
og da det kunde antages, at dette var ens- 
betydende med Krav om Lonforholdelse, gav 
han Kuskene Ordre til at udmelde sig af 
Forbundet. Ordren blev ikke lystret, og 
Følgen var en Masse-Afskedigelse. C. 

Lyngsie, Formanden for Arbejdsmænde- 
nes Forbund, var imidlertid ikke den Mand, 
der var saa let at bøje, og han gjorde et 
Modtræk, der fik en væsentlig Indflydelse 
paa Byens Forsyning med Mælk. 

Han fik nemlig Arbejdsmændene^ Forbund 
til at bevilge de fornodne Midler for Etab- 
leringen af en Mælkeforsyning djr blev 
kaldt "Enigheden." Kuskene, som var kendt 
paa Ruterne, havde selvfølgelig Betingelser 
for at kunne beholde en Del af deres gamle 
Kunder. 

Med stor Ekspedithed blev Foretagendet 
startet, og fire Maaneder efter havde "Enig- 
heden" atten Vogne gaaende daglig med 
Mælk, Fløde og Smør. Forretningen vokse- 
de jævnt og sikkert, og nu har "Enigheden" 
et stort, moderne Mejeri anlagt paa Frede- 
riksberg. De hetr nu Ji Vogne gaaende dag- 
lig med Mælk (sdd Mælk, skummet Mælk, 
halvskummet Mælk og Kernemælk) Fløde 
og Smør. Mælken leveres i lukkede Fla- 
sker (bottled), og der er Kontrol med Fore- 
tagendet ligefra Malkningen til Leveringen. 
Mælken leveres af fynske Godsejere Kø - 
erne kontrolleres af Enighedens Dyrlæge, H. 
K e t e 1 s e n. Detlefsens & Meyers Labo- 
ratorium kontrollerer Mælkei og d>ns Fedt- 
indhold. Dr. D i e m a r kontrollerer Folke- 
nes Sundhedstilstand, og Mejeriets sanitære 
Forhold kontrolleres af Stadslæge Dr. N e u- 
m a n n. Princippet er ikke at ophobe Kapi- 
tal paa Foretagendet, men at levere bedste 
- K\a:iteter til billigste Pr. ser. 

Det vil ogsaa let ses, ?t der ingen Anled- 
ning gives tilForfalskning eller Behandling 
med Kemikalier eller i det uel-D taget til at 
s'aa ind paa de Baner, som amerikanske 
Selskaber siges at anvenJe for Profittens 
Skyld. 

Enighedens Ejere er Tusinder af koben- 
havnske Arbejdere og Middelstari isfclk, og 



følgelig ogsaa Forbrugere af Mejeriets 
Produkter; selvfølgelig vilde ethvert Forsøg 
paa Forfalskning og Forgiftning jo ramme 
dem selv. Alene den Omstændighed er i og 
for sig en Garanti. 

De amerikanske Storbyer har Foreninger 
nok til at starte Forsyningsforeninger eller 
Forbrugsforeninger efter Rochdale System- 
et, om man hellere vil. At faa Samarbejde 
med Farmerne og andre Producenter af Fo- 
demidler er den letteste Sag af Verden, naar 
blot Forbrugsforeningen er startet paa en 
sund Basis, det vil sige paa det størst mu- 
lige Antal Andelshavere, smaa Andele, i n- 
gen Profit, men godeVarerog bil- 
ligste Priser. Det sidste bliver en Selvfølge, 
naar Profit-Systemet holdes borte. 

Med Hensyn til Klagen over daarlige, 
overgemte Æg, saa har vi ogsaa i Danmark 
et Forbillede paa, hvorledes Ægornsætnin- 
gen bør være for at blive "Tip-top." 

Danmark har som anfprt andet Steds i 
Uglen en enorm Udførsel af Æg (ca. fire 
Hundrede Millioner i 1910). 

Men denne Eksport er alene opnaaet paa 
Princippet: friske Varer. 

Danmark er med Hensyn til Æg-Eksporten 
delt i Cirkler (Distrikter.) Hver Cirkel 
samler og pakker sine Æg til Afsendelse. 

Hver Cirkel har sit Nummer, og det sam- 
me har hver Hønseholder, som leverer Ær 
til Cirklen. 

Æggene stemples med Dato (den Dag, 
Ægget blev lagt) og to Numre, det ene er 
Cirklens, det andet Hønseriet, hvorfra Æg- 
get kom. 

Sæt t. Eks., at man i London den 4de 
September fandt et raaddent Æg, som var 
stemplet 30. August 1910 — 107—3, saa kun- 
de man ved at spendere et Telegram paa 
faa Minutter udfinde, at det var Peter Har.- 
sen (107) i Tjæreby (3), som havde forsngt 
at narre Æg-Eksportforeningen og dens 
Kunder ved at stemple et gammelt raaddent 
Æg som frisk. 

Det er en Selvfølge, at man ikke vilde 
spilde Tid og Penge ved at sagsoge Peter 
Hansen. Man vilde simpelt hen stryge ham 
og hans Navn paa Listeu over Ægleveran- 
dører. 

Her paa vor Egn bruger vi ogsaa at stemp- 
le Æggene, men bare med eet Nu m m e r, 
og fttlgelig er der ikke Spor af Garanti for 
Køberen, da Æggene jo ligefuldt kan være 
overgemte paa Vejen gennem Varehusene. 
Det er med Fødevarer som med alt andet- 
det gadder om, at Systemet for Omsætnin- 
gen er godt, saa behøves liden eller ingen 
Inspektion. Dur Systemet ikke, saa. nytter 
Inspektionen ikke en Dojt. 

For Resten burde Æg sælges efter Vægt 
og ikke i dusinvis, da Forskellen paa Vær- 
dien af store og smaa Æg jo er ret betyde- 
lig. 



22 



UGLEN 



HOLD FORBINDELSEN VEDLIGE! 



I Aaret 1905 — 1906 indeholdt det danske 
Blad "Vore Landsmænd i Udlandet" en Ar- 
tikelserie over Temaet Nationalfølelse, Na- 
tionalstolthed, og Uglen, der paa sit Pro- 
gram har stillet Kravet til de udvandredes 
stadige Forbindelse og Samliv med Moder- 
landet og dets Kultur, finder Anledning til 
her at gengive, hvad nogle af vort Lands 
bedste Mænd har udtalt med Henblik paa 
denne Sag: 

Admiral Richelieu. 

Jeg vil her gentage det Raad, som Cecil 
Rhodes' Fader gav Sønnen, da denne første 
Gang fra England rejste til Syd-Afrika, hvor 
han skulde blive saa bekendt og til saa me- 
gen Nytte for sit Fædreland: Faderen sag- 
de til ham: "Rejs ud i Verden, ikke som 
en Pil, der forlader Buen for aldrig igen at 
vende tilbage til den, men rejs som Bien, 
der flyver ud for at samle Honning, for med 
den senere at vende tilbage til Kuben!" 

Jeg er overbevist om, at de fleste Danske, 
som nu rejser ud i Verden, mener, at de fly- 
ver ud, ikke som Pilen, men som Bien, og 
med Haab og Ønske om ad Aare at kunne 
vende tilbage igen med et Udbytte af deres 
Liv og Virken i det Fjærne. 

En Del opnaar jo heldigvis deres Ønskers 
Maal og vender tilbage efter kortere eller 
længere Tid, med indhøstede Erfaringer om 
Forholdene i andre Lande, som kan blive til 
Gavn for vort Land, eller med Udbyttet af 
deres Energi og Virksomhed. 

Andre naar vel ikke dette Maal, Evnerne 
eller Lykken har maaske svigtet dem, eller 
Kampen, som maa kæmpes for at vinde 
frem ude i den store Verden, har maaske 
overskredet deres Kræfter, og de bliver der- 
ude. Atter andre, og vel desværre de fleste, 
knytter sig saaledes til Forholdene der, hvor 
de lever, at de ikke igen helt kan eller vil 
løsrive sig fra dem, og de bliver jo saa der- 
ude. 

Hvad vore Landsmænd i Udlandet gør for 
at skabe Afsætning for Danmarks Produk- 
ter ude i Verden, tænker vist de færreste 
paa, men vil man søge nøje efter, vil man 
finde, at meget af vor Omsætning med Ud- 
landet grunder sig paa Forretninger, etab- 
lerede af Danske der, eller paa Forbrug, for- 
aarsaget af vore Landsmænd rundt omkring 
i Verden. 

Efter min Mening er det af den største 
Vigtighed for vort Land, at vi knytter disse 
Hundreder af Tusinder af Landsmænd i Ud- 
landet saa fast til os som muligt, og ved saa 
mange Baand som vi kan, for den stadige 
Vækst af vor industrielle Befolkning vil 
medføre, at vor oversøiske Handel mere og 
mere bliver en livsvigtig Sag for os; thi kun 
gennem den kan vi vente at finde Markeder 
for vor tiltagende Industris Produkter." 



Overretssagfører E. Staal. 

"Der var en Tid, da "Normannerne" ud- 
viklede en uhyre militær Overlegenhed over 
deres Samtid. 

De lagde Grunden til det russiske Rige 
ved Erobringer fra Novgorod til Kief, de 
holdt i flere Aarhundreder det elendige græ- 
ske Rige oppe, de erobrede Sicilien og Syd- 
italien, Normandiet, og de skotske Øer, og 
de grundlagde store Riger paa Englands og 
Irlands Kyster. 

Men Normannerne savnede den særlige 
Nationalfølelse og Selvtillid, der uvilkaar- 
lig sætter sit Præg paa Omgivelserne. De 
lod sig selv præge af de erobrede Lande, 
antog deres Sæder og Skikke, deres Tro og 
deres Sprog, og efter et Par Hundrede Aars 
Forløb var der af det gamle Danevælde næp- 
pe andre ydre Levninger end nogle Bygnin- 
ger og Navne. 

En slaaende Modsætning til denne Selv- 
udslettelse er Englændernes stejle Selv- 
hævdelse, idet ue snart har sat deres Kul- 
turs Stempel paa den halve Jord; — og dog 
talte England for 300 Aar siden næppe 3 
Millioner Mennesker, ikke flere end den dan- 
ske Nationalitet nu, næppe en Tredjedel af 
Tysklands, Frankrigs eller Spaniens samti- 
dige Folketal. 

I de sidste 50 Aar er Nordens Folk atter 
draget ud. I alle Lande har de vundet sig 
Plads ved dygtigt Arbejde og gode borger- 
lige Dyder. 

Skal denne Udvandring nu gaa den sam- 
me nationale Selvudslettelse i Møde som de 
gamle Normanners? 

Meget tyder derpaa, særlig Svenskernes 
og Normændenes — og desværre ogsaa man- 
ge Danskes — sørgelige Ligegyldighed for 
Bevarelse af Modersmaalet. Skal Ulykken 
hindres og vore smaa Folkestammer skaanes 
for det uhyre, nationale Tab, af ca. en Fjer- 
dedel af deres Tal, maa der arbejdes ivrig 
paa at holde Forbindelsen vedlige. 

Andre Folk har forstaaet det. Irlænder- 
nes Organisationer i Amerika staar i den 
mest levende Forbindelse med Hjemlandet. 
Tyskerne har skabt en uhyre verdensom- 
spændende Forening, der søger at holde 
Tyskheden oppe under alle Himmelstrøg. 
Italienerne har en lignende Forening. 
Franskmændene har deres "Alliance fran- 
caise." 

Danskerne har mange Organisationer baa- 
de ude og hjemme; men den indbyrdes For- 
bindelse er endnu altfor svag, omend For- 
holdene har forbedret sig uhyre i de sidste 
10—15 Aar." 



Politikeren, Grosserer A. Peschke Køedt. 

"Et Folk, der vil bevare sin nationale Le- 
vedygtighed, maa værne om sit Sprog. Smaa 
Nationer staar her overfor en vanskelig Op- 
gave; men den kan løses, naar der med i- 
hærdig Udholdenhed ydes et maalbevidst Ar- 
bejde. I en fornylig offentliggjort engelsk 
Oversigt over forskellige Sprogs Udbredelse 






UGLEN 



23 



godtgøres det. at enkelte mindre Nationer 
som Portugiserne og Hollænderne kan paa- 
pege en fortsat Fremgang, medens den 
sproglige Udvikling i andre Lande, deri- 
blandt Sverige og Danmark viser Stilstand 
eller Tilbagegang. 

Holland og Portugal har en mægtig Stotte 
i deres udvandrede Landsmænd, der fra 
Slægt til Slægt yder selvstændige Bidrag til 
Sprogets Bevarelse og Udbredelse gennem 
en rig og levedygtig Litteratur. Medens 
der kun findes 5 Millioner Portugisere i Eu- 
ropa, tales Sproget af 11 Millioner i Brasi- 
lien. Noget lignende gælder om Forholdet 
mellem Hollænderne i Europa og de hol- 
landsktalende Befolkninger i Indien og Syd- 
Afrika. 

Det er indlysende, at de tre nordiske Lan- 
de her er mindre heldigt stillede, fordi de 
ikke har samlede koloniale Befolkninger, 
med hvilke de kan vedligeholde og uddybe 
en gensidig Paavirkning. Vi maa i første 
Række stoie paa Modersmaalets Indflydelse, 
men vore udvandrede Landsmand kan dog 
yde os en vigtig Støtte ved hos deres Børn 
at opelske og pleje Kendskabet til det gamle 
Sprog. Interessen for Hjemlandets Littera- 
tur bevares derved hos den i Udlandet op- 
voksende Slægt. Der knyttes over Havet et 
Net af aandelige Forbindelsestraade, og gen- 
nem Bevidstheden om det sproglige Fælles- 
skab skabes der en af de væsentligste Be- 
tingelser for Sprogets Vækst og Nationalite- 
tens Bevarelse." 

Prof. Dr. Georg Brandes. 

"Under et Ophold i Italien i 1S98 fæstede 
jeg min Opmærksomhed paa Dante Alighieri 
Forbundet, der løser den Opgave at danne 
et Bindeled mellem Italienerne i Hjemlandet 
og i andre Lande, særligt i Amerika, hvor 
de er meget talrige saavel i Fristaterne som 
især i Argentina. Snart derefter erfor jeg, 
at Tyskerne i Deutscher Schulverein havde 
en lignende meget virksom Institution, der 
særlig tager sig af det tyske Sprogs Inter- 
esser i de Grænselande, hvor erobrede Fol- 
kestammer kæmper for Bevarelsen af deres 
Modersmaal. 

Det var netop faldet mig ind, at der for 
Danmarks Vedkommende trængtes til noget 
lignende, dels paa Grund af Danskhedens 
truede Stilling i Sønderjylland, dels paa 
Grund af det store Antal af udvandrede Dan- 
ske i de forenede Stater, som gerne i andet 
Slægtled glemmer Modersmaalet. Andre, 
der havde følt Nødvendigheden af et Binde- 
led mellem alle Danske lige saa stærkt som 
jeg, stiftede netop da Det danske Selskab, 
der skulde virke i dette Øjemed; men efter 
at det havde oprettet en større Skole i Kø- 
benhavn, var dette Selskabs Kræfter udtøm- 
te, og det er døet hen. 

En Omstændighed, der maa slaa enhver 
Iagttager af Danmark, er det danske Folks 
og det danske Sprogs ringe Udvidekraft. I 
det sidste Aarhundrede har Sproget sydpaa 
tabt Jordsmon og har nordpaa mistet sit 
Herredømme som Skriftsprog i Norge, og 



Rudolph Thrane 

Fabrikant af 

EL FRESNO HAVANA CIGAR 

og 

NICKEL-IN 5 Cent-Cigar 



1931 KERN STREET FRESNO, CAL. 



A. P. PETERSEN 

Forhandler af 

UNI". ED 

WORKINGMEN'S 

FODTPJ 

1931 KERN STREET 

frugt- og Mejeriaf rme 

STORE OG SMAA 

Fresno County, Cai. 

Et nyt Areal af 1901 Acres, som for Tiden 
b;iver udstykket, tilbydes for Sals fra $55.00 
til $70.00 pr. Acre. 

Skriv om nærmere Underretning til 

Sunset Realty Co, 

FRESNO, CAL. 
H. JACOBSEN, Sekretær. 

Palace Smoke House 

Alle ledende Mærker af Cigarer og Tobak- 
ker. Specialiteter: Nickel-ln og El Fresno. 



661 I STREET 



FRESNO, CAL. 



San Joaquin Drug Co, 

"THE BIG BUSY DRUG STORE" 

1933 Mariposa Street, mellem I og J Street 

Ægte daoske Hoffmannsdraaber haves 
paa Lager 

Kontor- og Skoleudstyr Papirhandel 

H. D. CARVER 

Efterfølgere af 

South, Fentem & Trautwein 

2017 MARIPOSA STREET 

Tel. Main 603 FRESNO, CAL 



24 



UGLEN 



•det samtidig med, at det først i det Tidsrum 
er blevet udviklet, beriget, smidiggjort og 
renset. Det' kan bero paa mange Ting men 
maa dog mest bero paa Danskernes Mangel 
paa Stolthed af at være Danske og den der- 
med følgende Mangel paa Kærlighed til 
Sproget.*) 

Det tør haabes, at disse Mangler vil tabe 
sig med stigende Kultur, alt som de Danske 
mere og mere faar noget, hvoraf de med Ret- 
te kan være stolte. Hidtil bar deres Selv- 
følelse mest beroet paa en noget overdreven 
Værdsættelse af fjærne hedenske Forfædres 
krigerske Bedrifter og ejendommelige My- 
tbologi Det er Nutidens Liv og Forhold, de 
Danske maa arte saaledes, at de giver Grund 
til berettiget Stolthed. Da først vil de i 
Slægtled efter Slægtled (ved Siden af det 
Engelske) bevare deres eget Tungemaal og 
pleje deres egen nationale Kultur, som nu 
undertiden vurderes højere af Udlændinge 
end af Indfødte eller Udvandrede." 
* * * 
Direktør Julius Schiøtt. 

Gennem et Slægtled og mere har Tusinder 
og atter Tusinder af Danske søgt. sig ny 
Hjem, snart som Agerdyrkere, snart som 
Handelsmænd eller Teknikere over den gan- 
ske Jord. Og overalt er de blevne velsete 
paa Grund af den Indsats af hæderligt Ar- 
bejde og Aandskultur, som de bragte med 
sig til den ny Arbejdsmark. 

Hver' eneste dansk Pioner, hvert eneste 
dansk Hjem i det fjærne Vesten, Syden eller 
Østen er i Virkeligheden en dansk Koloni.. 
Og disse Kolonier koster Moderlandet intet. 
Ingen Hærstyrke skal mobiliseres for deres 
Skyld, ingen Stab af Embedsmænd udkræ- 
ves, og intet Underskud skal dækkes. Med 
Postsækkene kommer der endda tilbage til 
det gamle Land Aar ud og Aar ind — saa 
længe de gamle Forældre lever — en stille 
og ubemærket Strøm af Guld, hvis Udspring 
var sønlig Kærlighed. 

Dette Kolonirige er vort, det er stort og 
stærkt, og det kunde bevares, hvis vi blot 
vilde. Men vi maa først kortlægge det. 
Vi maa vide, hvor de ligger, disse spredte 
Koloniers Enere blandt Verdens Millioner. 
Og har vi saa fundet dem, maa vi bevare 
dem, binde dem sammen med Kærlighedens, 
Samfølelsens og Fælles-Kulturens usynlige, 
men staalstærke Traade, for at de ikke skal 
glide fra os og gaa tabt for vort lille Folk. 

Forfatteren, Prof. Karl Larsen. 

"Ingen, der har rejst en Del i Udlandet, 
vil have undgaaet af og til paa fremmede 
Pladser at støde paa hensygnende danske 
Foreninger. Sjældent træffes Medlemmer- 
ne, ingen frugtbare Emner findes for deres 
Sammenkomster, højst svinger de sig op til 
at mødes paa almindelig selskabelig Vis et 
Par Gange om Aaret, ofte trues Foreninger- 
nes Eksistens af personlige Kævlerier og 
Intriger. 

Grunden til dette beklagelige »Forhold er 
simpelt hen. at disse smaa Stykker løsrevet 
Danmark mangler den stadige, frugtbareFor- 



bindelse med Moderlandet og Vekselvirknin- 
gen tilbage til dette igen.*) De bliver som en 
Del af en levende Organisme, hvori Blodets 
Strøm ikke naar at cirkulere; de maa visne 
hen og dø. 

Det er et Tab for os hjemme, og det er et 
Tab for dem derude, baade økonomisk og 
ideelt. 

Man husker Historien om Polakken Cho- 
pin, der førte med sig i sin Landflygtighed 
nogle Spadestik af polsk Jord, og da den 
store Kunstner efter et Liv i det fremmede, 
men under stadig Forbindelse med sit Fæd- 
reland, blev lagt i Kiste, blev denne polske 
Jord efter hans Bestemmelse lagt ned til 
ham. 

Enhver, der rejser bort fra sit Fædreland 
for at bosætte sig ude, fører i symbolsk For- 
stand nogle Spadestik af sit Lands Jord med 
sig. Han kan slet ikke undgaa det. Selv 
om han maatte have forladt sit Fædreland 
i Vrede og Fortvivlelse, fordi alt syntes 
spærret og lukket for ham hjemme: Indtryk- 
kene fra de Steder, hvor han havde sin før- 
ste Glæde, sin første Sorg og følte sine før- 
ste Længsler, vil være brændt ind i ham med 
en Styrke som ingen andre. Det er en 
psykologisk Lov. 

Alt det ny kan trænge Minderne tilbage, 
Arbejdets Tummel kan døve dem; men i de 
ledige Timer eller Øjeblikke, som vi alle 
kender, og som er Livets værdifuldeste, bry- 
der de igennem med en Stemning, som itan 
blive af Betydning for ens Sind som intet 
andet. 

Disse Øjeblikke er det, som det gælder 
om at gøre saa rige som muligt.- Ungdoms- 
erindringerne hjemme fra maa blive uddybe- 
de gennem stadige Indtryk af Livet i det 
gamle Fædreland, hvorved de forklares og 
forstaas. 

Ingen Dansk i Udåndet har Raad til at 
gøre sig fattigere end hans ny Landsmænd 
omkring ham, der med hele deres Fond af 
Minder hænger sammen med den fædrene 
Jord paa en Maade, som den indvandrede al- 
drig vil kunne opnaa det. Intet Menneske 
lever af Brød alene, og de aandelige Værdier, 
det er saa nødvendigt at værne om, kæm- 
per ogsaa ubevidst, men sikkert med i hele 
den store økonomiske Kamp.*) 
* * * 

Redaktør Franz v. Jessen. 

Ingen Dansk, der søger Udvikling, Ære og 
Fordel i fremmede Egne, burde nogen Sinde 
slippe Forbindelsen med Folk og Fædre- 
land. Sker det alligevel, fordi han selv mang- 
ler Modstandskraft overfor Omgivelserne og 
Viljeskraft til at overvinde egen Magelig- 
hed eller Sløseri, da bør der findes Midler 
til at styrke og vække ham. Thi lige saa 
lidt som nogen Dansk kan undvære den aan- 
delige Forbindelse med sit Folk uden at 
sætte uerstattlige Værdier over Styr, lige 
saa lidt har Fædrelandet Raad til uigenkal- 
delig at give Afkald paa den handledygtige 
og stræbsomme Ungdom, der forlader det for 
at søge Lykken hinsides dets Grænser." 



*) Udhævet af U 






UGLEN 



Dansk BroCicrsamfuti&s 

Redigeret af F. HUROP, Enumclaw.Wash., 

® hvem alle Meddelelser og Bidrag bedes tilsendt. Vi anmoder ærede Bidrag- 
® ydere om at skrive kort, klart og tydeligt om det, de behandler, og forbeholder os 
S Retten til at stryge det, som ikke vedrører selve Sagen. 



DISTRIKTS-INDDELINGEN. 



Uglen har udsendt nogle Forespørgsler til 
fremragende Medlemmer af Dansk Broder- 
samfund, angaaende denne Sag. Vi bringer 
Svarene efterhaanden, som de indkommer, 
_pg haaber, de maa give Forslagsstillerne 
nogle nyttige Vink. 

Dansk Brodersamfunds Over-Vicepræsi- 
dent Suren Iversen, New Haven, Conn., skri- 
ver: 

"Ja! det er min absolut faste Overbevis- 
ning, at D. B. bor inddeles i Distrikter. Det 
Forslag, som skal udsendes til Afstemning 
i 1912, bør fastholde, 

AT en Distrikts-Konvention afholdes u- 
middelbart før Hovedkonventionen; 

AT Distrikterne ikke faar nogen som helst 
Del i Forvaltningen af Distriktets Finanser. 
Dette sidste bør præciseres tydelig, da flere 
Delegater ved sidste Konvention havde den 
Opfattelse, at en eventuel Distriktsledelse 
fik fuld Kontrol over Distriktets Finanser. 
Distriktet bdr inddeles saaledes, at hvert 
Distrikt faar et centralt beliggende Møde- 
sted cg indbefatter omtrent samme Antal 
Loger. Dog vil der være Stater, som er 
store nok for et selvstændigt Distrikt. Jeg 
skal ikke her anbefale, hvilket af de ind- 
sendte Forslag i 1910 jeg foretrækker. Det 
vil blive Komiteens Sag, som i 1912 udsen- 
der Forslaget. 

Jeg anbefaler, at der vælges een Delegat 
til Hovedkonventionen for hver 500 Med- 
lemmer og en ekstra Delegat, hvis det over- 
skydende Antal er mindst 275. 

Hvis Distriktsinddelingen vedtages ved 
Referendum-Afstemning i 1912, gælder Ved- 
tagelsen ogsaa Hovedkonventionen i St. 
Paul i 1915, og Delegaterne vælges i Hen- 
hold dertil. 

Jeg skal i et senere Nummer af Uglen an- 
føre mine Grunde for Nødvendigheden af 
Distrikts-Inddeling." 



Nogle Vink om Distriktsinddelingen. 
Af F. HUROP. 



Hvis Staten Washington ved en eventuel 
Inddeling bliver et eget Distrikt, vil Udgif- 
terne ved Afholdelsen af en Distrikts-Kon- 
vention i Enumclaw, Tacoma, Seattle eller 
Everett blive omtrent saaledes: 

Rejseudgifter $76.60 

Dagpenge 72.00 



$148.60 
Dette er beregnet efter et Antal af n i Lo- 
ger. 

Paa Distrikts-Konventionen vil der blive 
valgt to Delegater til Hovedkonventionen i 
St. Paul. Disses Rejseudgifter og Dagpenge 
vil andrage omtrent $260. 

Med Tillæg af Distrikts-Konventionernes 
Udgifter $148.60 



lait $408.60 

Hvis ni Loger sen ler hver sin Delegat 
til St. Paul. vil Udgifterne dertil, beregnet 
til gennemsnitlig $130.00 pr. Delegat blive 
$1.170.00. 

Det ses altsaa heraf, at Besparelsen 
bliver $761.40, hvis der afholdes Distrikts- 
Konventioner. 

At Arbejdet bliver betydelig bedre ved 
den mere omhyggelige Behandling paa to 
Konventioner, er jo nu almindelig aner- 
kendt. Ved Distrikts-Inddeling vil der an- 
tagelig blive valgt 45 Delegater til Hoved- 
konventionen i St. Paul og vil altsaa være 
et tilstrækkeligt Antal til n i Udvalg paa 
hver fem Medlemmer. 

Den af enkelte Loger foreslaaede Indde- 
ling i fem eller syv Distrikter har den U- 
lempe, at Omkostningerne bliver for store 
ved Distrikts-Konventionerne, fordi Rejse- 
omkostningerne og Dagpenge vokser i For- 
hold til Afstanden fra Mødestedet. 

Ved at holde sig til Tanken om. at e n 
Stat saa vidt muligt bliver et særskilt Di- 



26 



UGLEN 



strikt, opnaas at de mindre Stater faar en 
mere direkte Indflydelse paa Hovedkonven- 
tionen. 

Distrikterne vilde da blive saaledes: Ca- 
lifornia, Colorado, Connecticut, Illinois, 
Iowa, Maine, Massachusetts, Michigan, Min- 
nesota, Nebraska, New Jersey, New York, 
Nord Dakota, Ohio, Oregon, Pennsylvania, 
Syd-Dakota, Utah, Washington, Wisconsin 
og Wyoming. 

Hvor vidt Idaho, Indiana, Missouri, Mon- 
tana og Rhode Island vil have Medlemmer 
nok til at afholde en særskilt Distrikts-Kon- 
vention, vil kunne afgøres af Overbestyrel- 
sen i Henhold til Medlemsantallet i Assu- 
rancefondet den 31te December 1914. 

Da 275 Medlemmer muligt vil blive fastsat 
som tilstrækkelig for Valg af en ekstra De- 
legat, ligger det nær at antage, at en Stat 
kan blive selvstændigt Distrikt med dette 
Antal Medlemmer som Minimum. 

Jeg anser det paa Forhaand som givet, at 
Distrikts-Konventioner er alt, hvad der naas 
ved en Referendum-Afstemning, og Sagens 
Venner, saavel som det Udvalg, der udsen- 
der Referendum-Forslaget, gør vel i ikke at 
prøve paa en Forandring af det nuværende 
Administrations-System. Men simpelt hen 
holde sig til blot Distrikts-Konventionerne. 

Det kan i Forslaget paalægges den æld- 
ste Loge i Distriktet at vælge Mødestedet 
og dens Repræsentant, at aabne Konvention- 
en til Forhandling, hvorefter Konventionen 
selv vælger sin Ordstyrer og Sekretær og 
fortsætter med Behandlingen af de fra Di- 
striktets Loger indbragte Forslag. Paa 
Konventionens sidste Dag opgøres Delegat- 
ernes Rejseudgifter og Dagpenge, og Sekre- 
tæren sender den specificerede Opgørelse til 
Oversekretæren, som foranlediger, at Belø- 
bet af Generalfondet refunderes til Distrikt- 
ets enkelte Loger. 

Derved undgaas Valg af Distrikts-Kasse- 
rer osv. Delegaten eller Logen kan selv- 
følgelig let afholde disse forøvrigt smaa Ud- 
gifter foreløbig. 

Da Dansk Brodersamfunds Garantifond jo 
vil vokse ret betydelig, kan det paalægges 
Distrikts-Konventionerne at anvise Mulig- 
lieder for sikker Anbringelse af Midler in- 
denfor Distriktets Omraade. 

Dette til Overvejelse for rette Vedkom- 
mende. 



Uglen kan bestilles paa Miss V. Platz' 
skandinaviske Fæstekontor, 618 North 16th 
Street, Philadelphia. Dampskibsbilletter til 
alle Linier med fri Rejse til New York. 



Bemærkninger vedrørende Distrikts- 
Konventionerne. 

I Januar-Heftet af Uglen har Hr. E. C. 
Bunck skrevet en udmærket Artikel om Di- 
strikts-Konventioner, og naar han skriver, at 
dette er Dagens vigtigste Spørgsmaal, saa 
har han truffet Hovedet paa Sømmet, thi 
kun gennem disse (Dist. Konv.) kan vi gøre 
os Haab om at faa vedtaget gode og tids- 
svarende Love, saavel for Assurancen som 
for Samfundets indre Arbejde. 

Jeg forstaar godt Brødrenes "Hængen- 
ved" det gamle System, fordi D. B. S. er 
vokset op under dette og i de forløbne 30 
Aar har gjort en Fremgang, som ingen an- 
den dansk Forening udenfor Danmarks 
Grænser; men det maa jo dog være indlys- 
ende for enhver, at de Regler, som var gæl- 
dende for 30 Aar siden i en Forening paa 
et Par Hundrede Mand, ikke er tidssvaren- 
de nu for vort store Samfund, som jeg haa- 
ber forinden næste Konvention maa tælle 
25,000 Medlemmer. 

Der er af Overbestyrelsen udnævnt en 
Komite til at samle og udarbejde et Forslag, 
som efter at være godkendt af den ekseku- 
tive Komite, af denne vil blive udsendt til 
Referendum-Afstemning i Logerne i Aaret 
1912, og jeg har Grund til at formode, at det 
bliver en Anbefaling af Distrikts-Konven- 
tioner (ikke Loger) uden nogen lønnet Be- 
styrelse og uden nogen som helst Bogføring 
udover Konventions-Forhandlingerne. 

Paa den Maade forbliver vor Arbejdsme- 
tode indenfor Samfundet uforandret, idet de 
underordnede Loger vedbliver at staa i di- 
rekte Forbindelse med Overbestyrelsen, og 
de Fordele, vi vil høste, bliver mangfoldige; 
men da det vil optage for megen Plads her 
i Bladet at forklare det udførligt, vil jeg blot 
i Korthed omtale de vigtigste Punkter. 

For det første bliver det en Besparelse 
af circa to Tredjedele af, hvad en af disse 
store Konventioner koster, selv om den af- 
holdes i en af de centrale Stater; dernæst 
kunde der som allerede bemærket, blive ud- 
ført et langt mere tilfredsstilende Arbejde 
end under det nuværende System, og dette 
er sandelig en Nødvendighed, dersom Sam- 
fundet skal vedblive at gøre Fremgang. 

Ogsaa for Agitation vilde det være et ud- 
mærket Middel, da de lokale Blade vilde om- 
tale en saadan Begivenhed som en Broder- 
samfunds Distrikts-Konvention, og det vilde 
blive diskuteret Mand og Mand imellem. 
Ligeledes paa det sociale Omraade vilde det 
være af meget stor Betydning, da det nem- 






UGLEN 



•-'7 



lig aldeles sikkert vilde drage Brodersam- 
fundets Folk fra en stor Omegn til disse 
Pladser, hvor Konventionen var samlet, dels 
for at overvære Møderne og dels for at stif- 
te Bekendtskaber med tilrejsende Brødre. 
Der bliver jo i Almindelighed arrangeret sel- 
skabelige Sammenkomster ved saadanne 
Lejligheder, og d e r vilde Folk fra hele Di- 
striktet modes og paa den Maade ligesom 
komme til at staa i nærmere Forbindelse 
med hverandre. 

Hvis der findes en eneste Delegat, som 
vil sige. at Konventionen i Fresno svarede 
til hans Forventninger, saa skulde jeg onske 
at gøre hans nærmere Bekendtskab, for end- 
nu har jeg ingen truffet. Jeg haaber, det 
bliver den sidste af den Slags Forestillin- 
ger, der afholdes i Brodersamfundets Xavn; 
men naar vi i 1913 atter vælger Delegater i 
Logerne, da vælges de til Distrikts-Konven- 
tioner, der saa samles som en Slags store 
Komiteer paa forskellige Egne af Landet og 
drøfter de indsendte Forslag. Det, som ved- 
tages — eller med andre Ord, anbefales — 
af disse Distrikts-Konventioner bliver saa 
Indsendt til Forhandling ved Hovedkonven- 
tionen, som skal afholdes i St. Paul. 

R. PETERSEN. 

Delegat fra Ansonia Loge Xr. 81. 



Ærede Broder Hurop! 

Jeg har læst Artiklen i Uglen angaaende 
Bro. Jørgensens saakaldte Valg til Overtil- 
lidsmand og ligeledes bemærket Opfordring- 
en om mine Anskuelser i den Sag. 

Den letteste Maade at frembringe min Me 
ning desangaaende er at hidsætte følgende 
Protest fra min Loge. Enighed Xr. IS i Chi- 
cago, og som ved vor sidste Generalforsam 
ling blev beordret tilsendt den Eks. Komite 
Chicago, 111., 13de Dec. 1910 

Ifolge den af vor Delegat til Fresno-Kon 
tionen Bro. H. Thuesen afgivne Rapport an 
gaaende hans Valg til Stedfortræder for 
Bro. Jørgensen som Overtillidsmand, og de 
derpaa følgende Oplysninger, nemlig: At 
Bro. Jørgensen ikke blev lovlig valgt paa 
Konventionen, grundet paa fejl Optælling af 
Stemmeantallet. men dog alligevel nu, af 
den Eks. Komite indenfor Overbestyrelsen 
erklæres for berettiget til Embedet — har 
Enighed Loge Xr. IS besluttet paa sit sidst 
afholdte Møde. Tirsdag den 13. Dec. 1910. at 
indsende en Protest mod ovennævnte Frem- 
gangsmaade, som næppe helt kan billiges og 
opretholdes som korrekt og retfærdig mod 
Bro. Tuesen. hvis hele Standpunkt i denne 
Sag vi samtidig stutter. 

Vi vover at hævde, at ifølge vor Konstitu- 
tion er en Stedfortræder valgt, ikke for Per- 



sonen, men for Embedet, hvilket bevises der- 
af, at dette Valg er separat, hvoraf følger, 
at naar en Vakance indtræffer, træder den 
lovlig valgte otedfortræder i Embedet, uan- 
set om Forgængerens Valg var lovligt eller 
ej. 

Vi tør endog sikkert paastaa, ifølge kom- 
petent juridisk Vejledning, som Bro. Thue- 
sen paa egen Haand har sikret sig, at Bro. 
Jørgensen ikke var lovlig valgt til Over- 
tillidsmand paa Konventionen, og er det vor 
Mening, at Byrden af at bevise eller rettere 
modbevise det her omtvistede Valg ikke 
burde hvile paa Bro. Thuesen, men at Sam- 
fundets Overpræsident, for at afvæbne alle 
fremtidige Sporgsmaal af samme Art, som 
maatte opstaa. burde have sikret sig en Ken- 
delse fra Staten Xebraskas Tribunal, hvor- 
under vore Love sorterer, og ikke paa en løs 
afgivet Mening af vor juridiske Konsulent 
uden videre erklære Bro. Jørgensens Valg 
for gyldigt. 

Dette Skridt vilde have afgjort Sagen til- 
fredsstillende for alle Parter og vilde kunne 
være foretaget uden nogen stor Bekostning 
for vort Samfund. 

Vi agter ikKe at betvivle den Eks. Komi- 
tes Oprigtighed i kun at have vedtaget, hvad 
ifølge dens Anskuelse og Syn paa Sagen 
forekom den rigtig, men vi kan ej heller 
undlade at protestere mod, at denne vigtige 
Sag, af Hensyn baade til Bro. Jørgensen, 
s m vi vol IKKE blev lovlig valgt, og Bro. 
Thuesen, hvis Valg som Stedfortræder var 
kompetent, ikke fra Begyndelsen blev be- 
handlet paa en saadan Maade, at hver af 
Parternes Rettigheder tilfulde er konstate- 
ret, uden at der burde paahvile no?en af de 
her interesserede Brodre nogen Byrde, om 
et saadant Skridt foretoges. 

Mil Forsikringen om vore bedste Ønsker 
for Brodersamfundets Vel og Overbestyrel- 
sens fremtidige Arbejde, forbliver vi etc. etc. 
HARTVIG RASMUSSEX. Præsident, 
CARL XIELSEX, Sekretær. 
Bro. J. Michaelsen. Oversekretær, 

Den eksekutive Komite, Omaha. Xebr. 

Til denne Protest af Loge Nr. 18 gav den 
Eks. Komite samme Kendelse, som den alle- 
rede havde givet til undertegnedes Protest 
tilsendt den ved Eks. Komites Møde i Oma- 
ha den 5te Dec. 1910, og er saalydende: 

"I Betragtning af, at der ikke var nogen 
Protest den Gang, Bro. Jørgensen blev er- 
klæret lovlig valgt af Konventionen, og at 
der ej heller var nogen Protest den Gang, 
han blev indsat i Embedet, er han i Følge 
vor Formening berettiget til Embedet." 

— Altsaa! Den Eks. Komite nægter ikke, 
at Bro. Jørgensens Valg var ulovligt, men 
finder paa Grund af den "technicality," at 
der ingen Protest blev gjort ved Konven- 
tionen (hvilket jo var en Umulighed, da vist- 
nok ingen af de faa tilstedeværende Dele- 
gater havde opdaget Fejlen), saa finder den, 
at han er berettiget til Embedet. — Med an- 
dre Ord, han er berettiget ulovligt. — 



28 



UGLEN 



Uden Tvivl agter Bro. Jørgensen at fort- 
sætte i Embedet, grundet paa den Kendelse, 
som den Eks. Komite har afgivet, for de fle- 
ste af os, meget misvisende. Og man tør 
vel forudsætte, at den ærede Overpræsident 
og de andre Eks. Komite-Medlemmer, som 
afgav deres Stemmer med ham i den Sag, 
antog mig for en for god Brodersamfunds- 
mand til at ville hævde min Ret videre, og 
ansaa det for det letteste ud af dette Di- 
lemma at give ovenanførte egenmægtige 
Kendelse. 
. Med særdeles Agtelse og broderlig Hilsen, 
H. THUESEN. 



Nogle Uddrag af de Rapporter, som forelaa 
paa Konventionen i Fresno. 



Ifølge mine Anskuelser tror jeg, at Ug- 
lens Dansk Brodersamfunds Afdeling er et 
godt Skridt fremad, baade for Bladet og for 
Brodersamfundet; dog tror jeg, at de for- 
skellige Brødre, som allerede har udtalt sig, 
og som senere hen fremsætter deres Menin- 
ger, burde først at overveje Samfundets gode 
Sider, før de udtaler deres private Ansku- 
elser. Med dette Pormaal for Øje skal jeg 
tillade mig at bemærke, at selv om og der 
var mange Ting ved Fresno-Konventionen, 
som jeg personlig ikke syntes om, vil vi som 
et- forenet Samfund vist i Fremtiden erken- 
de, at Hovedpunkterne i det væsentligste 
blev vedtaget for Alles Bedste. 

I de kommende fem Aar skal det nok vise 
sig, at det bedste, som kunde gøres ved As- 
surancefondet, blev gjort. Havde vi fastsat 
en Skala paa 12 "assessments" om Aaret, 
kunde vi aldrig have ventet nogen stor Til- 
vækst i Samfundet, men som det nu er, kan 
vi vente at gaa fremad med raske Skridt og 
tilbyde de Unge noget, som de med Velvilje 
vil modtage, og saa længe vi laver Love, som 
vil holde Gennemsnitsalderen nede, er der 
ingen rettænkende Mand, som vil sige, at 
vort Samfund staar i Fare, især siden vi 
sætter de 25 Procent i Garantifondet. Lad 
os ikke altid sige og gøre som Rhoboam: 
lægge tungere Byrder paa de fortrykte 
Skuldre end, hvad der er nødvendig, men 
lad os handle og tale med Forstand. Og 
om Garantifondet bliver behandlet rigtigt, 
og de Unge og Kraftige tagne med, vil vi i 
1915 vise en betydelig Fremgang paa alle 
Omraader. 

Lad os arbejde fremad, huskende paa, at 
ingen Mand, som har lagt Haanden paa 
Plovéh og vender sig tilbage for at kaste 
Smuds, er værdig til at kaldes en Broder. 
JUEL KJÆR. 



Af P. HUROP. 

Forud for Konventionen blev Dansk Bro- 
dersamfunds Regnskaber underkastet et Ef- 
tersyn af en af Brodersamfundet antaget 
"expert" (Revisor) John M. Gilchrist, assi- 
steret af Harvey Chestnut, Examiner for 
"The Insurance Commissioner" af Nebraska. 

De nævnte Herrers Rapport er meget fa- 
vorabel — og vistnok med Rette — for Over- 
sekretæren J. Michaelsen og Overkassereren 
Rolf Rasmussen. 

Af Rapporten fremgaar følgende: 
Assurancefondet 

ejede den 30te September 1906..$ 13,819.59 
Indbetalte Assessments 414,306.62 

$428,126.22 
Udbetalt ved Dødsfald og overført 

til Garantifondet 409,222.28 

Beholdning 22. Sept. 1910 $18,903.94 

Garantifondet. 

Beholdning 30. Sept. 1906- $ 3,385.92 

Indtægt 108,641.59 

$112,027.51 
Udgifter 108,013.77 

Beholdning 22. September 1910'..$ 4,013.74 

Obligationsfondet. 

(Invested Funds.) 

Beholdning den 30. Sept. 1906 $ 34,500.00 

Indkøbte Obligationer (Bonds) i 

Tiden 30. Sept. 1906 — 22. Sept. 

1910 104,900.00 

$139,400.00 
Salg af Obligationer i samme 
Tidsrum 40,700.0* 

Beholdning 22. Sept. 1910 $ 98,700.00 

Fortegnelsen over de Garantifondet tilhø- 
rende Obligationer lyder saaledes: 

Bonds 

Eagle Grove, Iova 4% pCt. $11.500 

Elm wood, Wisconsin 5 pCt. 4,500 

Jackson, Michigan 4 pCt. 5,000 

Seattle, Washington .4% pCt. 5,000 

E. Grand Forks, Minn 5 pCt. 10,000 

Fort Pierre, South Dakota.. 6 pCt. 10,000 

Akron, Iowa 5 pCt. 5,000 

Kelley, Iowa 5 pCt. 3,000 

Coulter, Iowa 5 pCt. 2,700 

Omaha, Nebraska 4 pCt. 24,000 

Omaha, Nebraska iy 2 - pCt. 18,000 

Obligationernes Paalydende $ 98,700 



UGLEN 



Specielt Fond. 



Indtægl 
Udgift 



S59.50 
549.30 



Udgifter ialt $ 64.919.37 

Beholdning 22. Sept. 1910 4S.240.33 



Beholdning 22. Sept. 1910... 

Generalfondet. 
Indtægter. 

Beholdning 30. Sept. 1906 

Ny Medlemmers Optagelse. . 

Hoved-Skat 

"Certificate fees" 

Rente-IndUigt 

"Supplies" 

Lejc-indtægt 

Forskellige Indtægter 



Udgifter. 

Begravelseshjælp 

Sygehjælp (Paragraf 3. 5. Afd.) . . 

Ny Logers Oprettelse 

Overbestyrelsens Løn 

Overbestyrelsens Rejseudgifter . . 

Insurance Department fees 

Kontorleje 

Tryksager og Skrivemateriale. . . 

Porto. Ekspres, Telefon etc 

Konventionen i Council Bluffs... 

"Supplies," etc 

Retsgebyrer (legal expenses)... 
Bond premiums for Overbestyrel- 
sen og Banken 

Forskelligt , 



.$ 7,s;:..4i 

S.497.00 

. SS,574.50 

531.39 

2.171.56 

5,440. OS 

64.00 

11.75 

$113,163.72 



Balance $113,165.72 

Ben icrrige Overkasserer C h r. Eskild- 
sen havde et Underskud paa $18,701.56 

Deraf er tilbagebetalt 9.S97.65 



Den 22de Sept. var endnu ikke 

dækket $ S.S03.91 

Brodersamfundet har overtaget Eskild- 
sens Ejendomme i Florida, men hvor meget 
de vil indbringe ved eventuelt Salg. kan ik- 
ke siges. Ved Stenslands fallerede Bank 
i Chicago har Brodersamfundet lidt et Tab 
af ca. 1000 Dollars. 



$ 14,700.00 

2,707.00 

711.111) 

16.5S6.S9 

1,993.84 

126.50 

1,885.00 

4.S32.13 

2,654.58 

11.402.13 

2,299.50 

2,618.91 



Som det vil ses af Generalfundets Regn- 
skab kostede Konventionen i Council Bluffs 
1906 $11,402.13. Konventionen i Fresno ko- 
sterie $28.625.95; deraf medgik til Delegater- 
nes Rejseudgifter og Dagpenge $27,760.60. 
Da der var mødt 256 Delegater, saa har Ud- 
giften pr. Delegat været $10S.44. 

At Beløbet ikke blev større, skyldtes at 
der fra Overbestyrelsens Side var arbejdet 
godt for at opnaa Rabat hos Ja-rnbanesel- 
skaberne. 

Vi skal senere give en Fremstilling af Lo- 
gernes Ydelse af Syge- og ekstra Hjælp. 



1,833.40 
568.49 






R I A N O S 

That Possess Enduring Qualities 



Each of the famous makes of Pianos shown in our stores is of estab- 
lished reputation. 

You are assured of full an 1 honest value in quality and service if you 
purchase here, because the guarantee of the manufacturer as well as our 
own is back of every sale. 

An exclusive advantage offered you here is that we will agree to ex- 
change at any time within three years a Piano bought from us for a STEIN- 
WAY, allowing you all you have paid on the purchase price of the other. 

Moderate terms if desired. 



Sheiairaii 




Player Pianos of All Grades Steinway and Other Pianos 

Victor Talking Machines 
1044 I STREET FRESNO, CAL. 

S®rø$®®®®«>®®®»®©S«^^ ®®»®®®®SX5XiXSXS®®^^ 



30 



UGLEN 



BREV FRA SAN FRANCISCO. 

(Almindelige Betragtninger. — Læg og 
Læge. — En Konference paa "Biens " Kon- 
tor — Sofus, John og Rasmus. — Udstillings- 
Ideer. — Hvorledes vi kan faa et billigt Al- 
derdomshjem og en mønsterværdig Lade- 
gaard.— Fra $1000 til fire Bits; Danskerne 
river sig ikke. — Dansk Bondegaard i Sand- 
dynerne. 



Kære Ugle! 

Det synes mig, dine Ugleskrig bliver no- 
get svage; der er ikke det rigtige Fut i 
dem! Er det, fordi Uglen har bygget sin 
Rede saa langt borte fra det store pulseren- 
de Hverdagsliv? Eller er det bare Livslede, 
hvad vil du dog ogsaa i saadan en lille Ro- 
sinby som Fresno, hvor de allesammen vil 
være Highmonkeymonks? Du kan da ikke 
ha' opslidt Kløerne allerede. Hvad er der i 
Vejen med Energien. Frisk Mod, Antonius 
— du har endnu det værste tilbage! 

Du vil maaske svare mig: Hvad er der 
at tude om? Konventionen er nu en Saga 
blott, Alfred Jørgensen har været i Omaha 
i Egenskab af omstridt Overtillidsmand, 
har efterset Regnskaberne og har erklæret, 
at det hele er i Orden. 

John Larsen er taget til Naade som Re- 
daktionssekretær ved Bien og faar som saa- 
dan Lov til i Ny og Næ at fremkomme med 
sine filosaafiske og hwiddenskavelige Af- 
handlinger, som ingen forstaar; f. Eks. da 
han fik Lov at indrykke to Spalter, hvori 
han spørger, hvad Dr. Kjærbye egentlig me- 
ner med en Frase som den "danske Folke- 
aand". Hvorfor svarer Doktoren mig ikke? 
spørger John. Tingen er, at Doktoren vil 
ikke indlade sig paa en Polemik med en læg 
Mand. — Doktoren er Akademiker!! 

Jeg var i Besøg paa Biens Kontor, da sid- 
ste Nummer af Uglen blev bragt ind af 
Postbudet. Først grabbede Hr. Hartvig den 
og gennemløb den. Saa udbrød han : A 1- 
deles intet! Saa tog Hr. Larsen fat 
paa den og slugte begærlig Indholdet, hvor- 
paa han udbrød : Aldeles intet i dette 
Nummer, — kun Gustav Nielsens om et for- 
spildt Liv, om et tabt Ideal, et af Gustavs 
pessimistiske Anfald. For Resten synes jeg, 
det var uhøfligt baade af Hr. Larsen og Hr. 
Hartwick saaledes at fordybe sig i Uglen, 
naar de har Fremmede, ydermere da det kun 
er saa sjældent, at jeg nu til Dags faar Lej- 
lighed til at aflægge Besøg paa et Aviskon- 
tor. 

Hr. Hartwick hilste paa mig med et for- 
bindtligt Smil, men der var et øjensynligt 
Skaar i hans Glæde, da jeg fortalte ham, at 
jeg ikke kom for at betale min Subskription 
til Bien, men for at bede om Henstand, eller 
om jeg mulig kunde blive ansat ved Bien til 
at skrive Redaktionsartikler. Men da jeg 
havde fremført mit Ærinde, blev der døds- 
stille paa Kontoret. Hartwick skævede til 
Larsen og Larsen til Hartwick, men ingen 
af dem havde noget Svar. Endelig over- 
kom Hartwick .sin Betuttelse og begyndte 
saaledes: 



— Mn kære Johansen. Bien er et Familie- 
blad; det har altid været vores Opgave at 
redigere det som et konservativt Blad, og; 
derfor tør jeg ikke indlade mig paa at en- 
gagere nogen, der muligvis turde kalde en 
Tyv en Tyv — du ved nok, hvad jeg mener,. 
Johansen; det vilde skade vores Abonnent- 
liste; og synes du ikke, kære Johansen, at 
Bien er saa pænt et Blad, som findes her paa 
Kysten? 

— Jo, næst efter Uglen, fik jeg indført 
meget sagtmodig; min Begejstring efter at 
forfærdige Redaktionsartikler dalede næsten 
til Frysepunktet. Jeg skævede til John ; han 
sad i sin Stol med begge Hænder i Lommer- 
ne, Benene udstrakt, Maven fremskudt, og 
et bredt, fedtet Grin paa sit Ansigt. Saa 
siger John: 

— Hr. Hartwick, tillader De, at jeg tager 
Hr. Johansen under Behandling? 

— Saa gerne, Hr. Larsen! 

— Hør, Johansen, siger saa John. Jeg har 
kendt dig i mange Aar og ved, at du er i 
Besiddelse af stor Frækhed. Har du glemt, 
da jeg i sin Tid kørte dig til Vands saa grun- 
dig i Pacific Skandinav — saa grundigt, at 
■du ikke vovede at tage til Genmæle. Du 
blev udtømt ligesom nu Doktor Kjærbye, og 
krøb ind i dit Sneglehus. Jeg forstaar ikke, 
at du tør vove at fremkomme med en saa- 
dan Anmodning som at blive ansat ved Bien 
for at skrive Redaktionsartikler. Du e r 
fræk! Hr. Hartwick, lad os smide ham ud. 

— Men Gud dog, siger Hartwick; Johan- 
sen har jo ikke gjort noget, og hvis vi beder 
ham om at gaa godvillig, saa tror jeg nok, 
at han vil gaa. 

— Meget muligt! svarer John. Men det 
vilde have større Effekt, hvis vi smed ham 
ud, og det vilde ikke skade Abonnements- 
listen. 

Nu var jeg næsten grædefærdig; det løb 
mig koldt ned ad Ryggen, og jeg had en 
stille Bøn om, at det kun blev ved Truslen. 

— Hr. Hartwick, fik jeg endelig sagt; jeg 
har den første Artikel her i min Lomme. 

De blev begge meget interesserede og for- 
langte at se mine litterrrrære Produkter — 
næsten lige saa ivrige, som da Postbudet 
bragte Uglen. 

— Faar jeg fem Dollars for den? spørger 
jeg Hartwick. 

— Næ, næ! 

— Faar jeg en Kvittering paa, at jeg har 
betalt Bien til Dato? 

— Nej, nej! er du bleven gal, Johansen; 
vi — Bien — betaler aldrig for noget; men 
lad mig læse det igennem, og hvis det er 
skrevet saaledes, at Bien kan være bekendt 
at trykke det, og hvis Artiklens Indhold er 
saaledes, at Biens store, intelligente Læse- 
kreds læser det med Interesse, ja, saa vil vi 
optage det gratis. 

— Lad mig se det Stof, siger Larsen. 

— I kan gaa Fanden i Vold, begge to! 
plumpede det ud af mig. 

— Hvad handler den om? Vi kan ikke 
saadan købe Katten i Posen. 

— Den handler om Udstillingen, siger jeg. 

— Hvilken Udstilling? hvad mener du? 

— Vel, var det ikke Bien, der sidste Som- 



UGLEN 



31 



mer "advokerede" den Pan-amerikanske Ud- 
stilling i San Francisco i 1915. Selv Uglen 
gik med paa den og slog med høje Skrig til 
Lyd for Sagen, og saa paatog Bien sig at 
interview alle de prominente Danske. 

Forste Interview — James Madison: Ja, Ud- 
stillingen vil uden Tvivl blive til en Velsig- 
nelse for Kalifornien. Vi niaa rejse en 
Pragtbygning for Danmark, hvor Danmarks 
Kunst kan komme til sin Ret. 

Jacob Petersen: Jeg tror, at Udstillin- 
gen burde finde Sted i San Francisco, og vi 
Danske burde deltage. 

Sillesen: Ja, vi kan jo sagtens faa byg- 
get et Hus, som vil blive en Pryd for Na- 
tionen. 

Der var mange flere Interviews, som jeg 
ikke gider omtale; endnu kun eet: 

Min gamle Ven Birch: Ja. saagu! hvad 
skal man sige til Sagen. En Bygning maa vi 
have, og saa burde den bygges solid, saa at 
den, naar Udstillingen er færdig, kunde om- 
dannes til et Alderdomshjem for gamle træn- 
gende Hanske her paa Kysten. Mon det nu 
var Birchs bidende Ironi, eller havde han paa 
Fornemmelsen, at Danskerne, e'fter at de 
faar bygget Kunstpaladset, saa er færdige 
til Ladegaarden? 

Imens tegnede de amerikanske Rigmænd 
sig for store Summer, og i kort Tid var der 
blandt dem tegnet syv og en halv Millioner 
Dollars. 

Hver Dag gennemløb jeg Listen over Nav- 
nene paa de ædle Givere. Først paa Listen 
kom de, som tegnede sig for Tusinder, saa 
de, som kun havde Raad til at give Hundre- 
der, og saa alle $10 — $5 — $1 og ned til fire 
Bits. Forgæves spejdede jeg efter de danske 
prominente Navne. Men ak! ikke en Døjt. 
Ja, tænkte jeg, saa gik den Udstilling i Hun- 
dene — i det mindste det danske Kunstpa- 
lads. 

Og nu vil jeg spørge: hvad er der gaaet 
af hele Danskheden? Naar ikke en Gang en 
eneste af dem, der lod sig interview, havde 
saa megen Interesse for Sagen, at selv den 
mindste Skærv kunde afses til Øjemedet. 
Var det kun hot air, tomme Lyde, udsendt 
i Egenskab af en billig Reklame, eller var 
det Skrækken for at blive indlagt paa. Hr. 
Birchs projekterede Fattighus, der afholdt 
alle disse Prominente fra at støtte Sagen i 
Daad? 

Og nu, kære Ugle og alle dansktalende 
over hele Landet; hvad skal vi saa oprigtig 
talt med et Kunstpalads? Lad os dog se 
paa Sagen med aabne Øjne. Forstaar vi, 
som lever her i Kalifornien, os rigtig paa 
Kunst? Har nogen af os faaet vor Kunst- 
sans uddannet saaledes, at det blev en Ny- 
delse for os? Og vilde denne Nydelse erstat- 
te det forholdsvis store Arbejde. Udførelsen 
af en saadan Plan vilde medføre? Den op- 
rigtige Dansker maa absolut svare nej. 

— Nej, lad os lave et Stykke dansk Land- 
skab — en Smule Alhede med Klitte og 
Marehalm, med Lyng og Gyvel. Med Vester- 
havets Susen fselv om det blev Stillehavets) 
— og vi kunde af San Franciscos Sandklit- 
ter fremtrylle en dansk Bondegaard af Bin- 
dingsværk, med Straatag og Storkerede, med 



Grøftevold og Hasselhæk, med Kløvermark 
og Eng — med Køerne staaende i Græsset 
efter Knæ, med Avisredskaber og Centrifu- 
ger, med Lammets Brægen og Svinenes 
Grynten, med den danske Bondemands jo- 
viale Velkomsthilsen, med gammelt 01 og 
dansk Smørrebrød — og Landskabet vilde 
være fuldkomment og i sig selv et Kunst- 
værk, som vi næsten alle forstod; thi Majo- 
riteten af os stammer jo fra saadanne Om- 
givelser, selv om vi frivillig eller tvungne 
af Omstændighederne er blevne omplantede 
i andre Livsforhold. 

Nu, da Regeringen har bestemt, at Udstil- 
lingen skal finde Sted i San Francisco — 
lad os nu tage fat. Og lad det blive en 
dansk Bondegaard og ikke et Kunstpalads, 
senere omdannet til et Fattighus. 

RASMUS JOHANSEN. 



(En uartig Historie fra "Ekstrabladet.".) 



— Onkel, siger min Niese — den fjorten- 
aarige — og maser ind til mig og er lige ved 

if Grin, kender du den? 

— Det gør jeg sikkert! 

— Jamen, Onkel, hvorfor tror du? 

— ■ Fordi de fleste uartige Historier er me- 
get ældre end du og jeg tilsammen. 

— Jeg tror nu ikke, du kender denne her; 
jeg hørte den i Skolen af Ellen, hun sa', den 
var helt ny! 

— Sig mig, min Pige, bestiller I ikke andet 
end at fortælle uartige Historier i Skolen? 

— o — o lidt, ligesom paa Børsen, siger El- 
len. Men nu skal du høre Historien. 

— Ja, men sluk saa Lampen, ellers rød- 
mer jeg. 

— Nej, Onkel, saa slem er den ikke! Det 
var hende med de to Træben, du nok kender 
fra Gaden, hun skulde paa — ja — paa — 
W. C. en Aften! 

— Hum — nm! 

— Men der, hvor hun bor, har de ikke W. 
C., og saa maatte hun ned i Gaarden! 

Og saa varede det maaske for længe, inden 
hun naaede .... 

— Nej! Sletikke! Men disse her to Træ- 
ben, forstaar du, de stak jo lige ud i Luften, 
og saa kunde Døren ikke lukkes. Og saa 
midt i det hele kommer Viceværten hjem, 
og han havde faaet lidt for meget at drikke! 

— ■ Hum — um! 

— Satans! siger han, nu er der nogen, der 
ikke har lukket Døren, og gaar hen for at 
smække den i, men i det samme opdager han 
Træbenene! Næ! siger han, det er dog det 
stiveste, saa har de oven i Købet kørt Træk- 
vognen derind! Saa vender han sig om og 
ta'r et rask Tag i Haandtagene og kører 
"Trækvognen" paa Plads! 

— Ja, men 

— Satans saa den skri'er, jeg maa huske 
at smøre den i Morgen! sa'e han, da han gik. 

— Ja, det var vist nødvendigt. 



32 



UGLEN 



ENUMCLAW, WASH. 

hører hverken til "Metropolitanerne" elle; 
til "Ravnekrogene." Det er en lille voksen- 
de By paa Vestsiden af Cascade Mountains 
og Nabo til Bjærgene Mount R ai nier og 
Mount T.a coma. Det er nu i Grunden eet 
og samme Bjærg, men i Seattle holder man 
haardnakket paa Navnet Rainier, hvilket 
nok var Navnet paa en Franskmand, som 
i længst forsvundne Tider var saa heldig at 
opdage denne Perle af et Bjærg, og som der- 
ved blev Aarsagen til, at hans Navn bevares 
gennem Tiderne. Tacoma er det indianske 
Navn paa Bjærget og har altsaa Aldershævd. 
Her i Enamclaw kalder vi det skiftevis Rai- 
nier og Tacoma, nærmest for at bevare et 
venskabeligt Forhold til begge de store By- 
er ved Sundet. Vi ligger jo ogsaa midt imel- 
lem disse to Stormagter og maa lig smaa 
Folk tækkes begge. 

Det er en Selvfølge, at man i Byen Taco- 
ma ligesaa stivsindet holder paa, at Bjærg- 
ets Navn er Tacoma. 

Der findes i begge Byer meget skarpsin- 
dige Jurister, og de er villige til, naturligvis 
mod et meget passende Honorar, at forsvare 
henholdsvis Rainier og Tacoma. Nu er der 
uheldigvis ingen Bestemmelse i U. S. Konsti- 
tution, som passende kan anlægges som 
Grundlag for en Dom. En Referendum-Af- 
stemning er heller ikke forudsat, saa vi 
staar fuldstændig hjælpeløse og maa søge at 
afgøre Sagen ved et Kompromis. 

Hvis den Mand er levende endnu, som 
opfandt "Kompromis," burde han slaas til 
Ridder af Danebrog eller muligvis udnævnes 
til "Gehejmekonferensraad," thi han har 
gjort Verden mere godt, end alle andre af 
Verdens Vismænd tilsammen. 

Maa vi foreslaa et "Kompromis," efter 
hvilket man i Fremtiden kalder det "elske- 
de omstridte" Bjærg for 

Enumclaw, 
saa er alle Parter, ogsaa vi, fornøjede. Seat- 
tle og Tacoma har jo saa meget stort i For- 
vejen, men vi, vi savner "noget stort," saa 
lad os faa Bjærget. Noget stort og noget 
kønt er Bjærget i alle Tilfælde; den syv Tu- 
sind Fod høje Snekuppel løfter sig majestæ- 
tisk op over alle sine Omgivelser, og dun- 
kel-grønne Skove danner et Bælte rundt dets 
Sider og Fod. Det hele skaber et for Be- 
skueren uforglemmeligt Billede. Højden an- 
gives til femten Tusind og tolv Fod. 

Bjærget er Enumclaws Barometer. Naar 
vi om Morgenen har gnedet Søvnen af Øj- 
nene og ser den gamle Gubbe stikke sit sne- 
hvide Hoved op i den klare, blaa Ether, saa 
Ved vi, der venter os en fin og behagelig 
Dag, hvad Vejret angaar. Men har han an- 
lagt sin Taagehue eller skjult sig i Skyer- 
nes graa Slør, saa ved vi, at det er forsvar- 
ligt at anlægge Regnfrakke eller Paraply. 

Enumclaw selv anses for at blive et af 
Indlands-Knudepunkterne for Vestens Han- 
del og Transport. Vi har i mange Aar kun 
haft Forbindelse med Omverdenen ved 
Hjælp af Northern Pacific R. R.; nu har Chi- 
cago, St. Paul, Milwaukee R. R. Company 
ført en ny Bane herind og bygger en Jærn- 
banestation, der er større og finere end ad- 
skillige større "towns' kan rose sig af. 

Vi har Sav- og ' Shingle"-Møller, og frem- 
for alt et .stort Opland for Agerbrug. Vi har 
saa godt som alle Nationaliteter repræsen 



mest repræsentative. Vi har Andelsforeta- 
gender, der naturligvis, havde jeg nær sagt, 
ledes af Danskere. Vi Danske har vor egen 
Forsamlingsbygning og har af og til Fornøj- 
elsen af at høre tilrejsende Landsmænd i 
Tale, Sang og Musik. 

Hr. Carl Hansen (Tyler), der nu har 
bosa„ sig i Tacoma, var her fornylig og læ- 
ste op, baade af sine egne og andre Forfat- 
teres Værker. Hr. Hansen er en af de bed- 
ste danske Oplæsere, vi har og følgelig var 
her baade fuldt Hus og Bifald. 

Ugen efter havde vi Hr. Johannes 
Herskind, hvis Sang og velvalgte Reper- 
toire bragte ham stormende Klapsalver. Ved 
begge Lejligheder assisterede den danske 
Pianist "Paul Engell fra Tacoma. Hans 
overlegne Evne til at behandle et Piano, gav 
ham en fortjent Andel i Tilhørernes Bifald. 
' Vi er saa smaat ved at glide ud af Nybyg- 
gerlivets Stadier og ind i de mere prominen- 
te Byers Form for Selskabeligheden. 

Hvor mange Foreninger, vor By har, maa 
jeg skam sige, jeg ikke ved. men der er man- 
ge, om man end maa betænke sig paa at føje 
til: "og store er de alle." 

Men vi har dem: "Masons," "Odd Fel- 
lows," "Maccabees," "Knights of Pythias," 
"Modern Woodmen," "Eagles," "Red Men," 
"Ben Hur," 'Eastern Star," "Pokahontas," 
"Rebekka," "Grange," "Brodersamfund," Sø- 
stersamfund," "Kvindeforening," to "Gym- 
nastikforeninger," hvoraf den ene for unge 
Piger (Danish and American.) Vi har to 
Aviser, tre Skoler og fire Kirker, hvortil 
knytter sig et lille Dusin af ekstra Forenin- 
ger. 

Uglens Læsere vil altsaa se, at det selska- 
belige Liv ikke forsømmes. Det industrielle 
Liv florerer ved Hjælp af de barkede Næver 
og vil forhaabentlig bringe Enumclaw til 
Fronten. 
Med Tak for Optagelsen Deres 

Dansk-amerikanske Enumclawer. 



I NÆSTE NUMMER!!!! 
Vi skal i næste Nummer nærmere omtale 
en lille Pjese "The American Scandinavian 
Society," skrevet af Frk. Hanna Larsen. 

"Greenhorns," en Artikel, der om- 
handler, hvorledes ny Emigranter, der lige- 
som har samlet al deres Styrke til en Kraft- 
prøve i det ny Land, tit falder sammen, for- 
di de havner hos "den kære Familie" her- 
ovre og opdager, at de kun har "holdt Flytte- 
dag." 

"Ledige Farme i Staten New York." — 

En læseværdig Fremstilling af Aarsagen til 
de mange ledige Farme der. 

"Dansk-Amerikanere paa Besøg hjemme," 
en Henstilling til Turistforeningen om at 
tage sig lidt af Frænderne herovrefra og vi- 
se dem, hvad vi har i Danmark udover Slægt 
og Selskabelighed — noget af det, der faar 
en Danskers Hjerte til at banke. 

D. B. S. Inddeling i Distrikter. Af 

C. Nielsen, Bridgeport, Conn., Sekretær for 
den Komite, som har faaet til Opgave at ud- 
arbejde Forslag om Inddelingen. 

En Historie af Nikotin, beskrivende 

det dansk-amerikanske Blad "Stillehavsstjer- 
nens" dødelige Afgang. 

BROBYGNING OG STUDENTER- 



SANGERNES BESØG. 

Os. osv. Hold Uglen! 

teret her, men Danskerne er vistnok denny Spor! Støt Fremskridetet! 



Ind paa de 




Salærer forhojede 
hver Maaned 

Hvis der er nogec, der mere end andet beviser Sranton Internationale Kor- 
respondance-Skoles Evne til at forhøje Gagerne for daarlig betalte, men ambi- 
tiøse Mænd og Kvinde — forhøje DERES GAGE — saa er det det maaned- 
lige Gennemsnitsantal af 300 Breve, skrevet FRIVILLIG af Studenter, der for- 
tæller om, hvorledes de fik deres Løn forhøjet og Stilling forbedret ved I. C. S.'s 
Hjælp. 

DE bor ikke saa langt borte, at I. C. S. ikke kan naa Dem. Forudsat at De 
kan læse og skrive, behøver Deres Skoleuddannelse ikke at være saa mangel- 
fuld, at I. C. S. ikke kan hjælpe Dem. Deres Stilling er Ikke af den Slags, at I. 
C. S. ikke kan forbedre den. Deres ledige Tid er ikke saa begrænset, at den 
ikke skulde være stor nok til, at De kan tilegne Dem en I. C. S. Uddannelse. 
Deres Midler er ikke saa smaa, at De ikke har Raad dertil. Deres Livsstilling 
er ikke saa fremskudt, at I. C. S. ikkekan gøre Dem bedre i Stand til at udfylde 
den. Deres Løn er ikke saa stor, at I. C. S. ikke kan forhøje den. Hvis De vil 
vide, hvor let det lader sig gøre, da udfyld og send os den nedenstaaende Kou- 
pon. 

Ho j ere Lon for dig 

Tæl til de tre Hundrede Studenter, 
der lader høre fra sig hver Maaned, og- 
saa dem, der har haft Gavn af vore Kur- 
sus, men ikke skriver, og De vil faa en 
Ide om I. C. S.'s mægtige Evne til at 
forhøje Salærer. 

Hvis De har den mindste Gnist af Ær- 
gerrighed, da ønsker De sikkert ikke at 
blive staaende ved Deres lave Løn hele 
Livet igennem. De kan tilegne Dem en 
I. C. S. Uddannelse i Deres Fritimer. 
At mærke den hosstaaende Koupon, ko- 
ster Dem intet og binder Dem ikke paa 
nogen Maade. 

SEND KOUPONEN NU! 



VVI i vspviiuciitc OVIIUUI» 

Box 888, Scranton, Pa. i 

ase explain, without further obligation on m> 
how 1 can quality lor the position, trade, oi 
ssion before which I have marked X. 



Automobil« Running 


Elactrlcal Wireman 


Poultry Farming 


Eleothoal Engineer 






Stenog.aphar 


Maoh&nioal Engineer 


Advertising Mm 


Talaphona Expert 


Show-Card Writing 


Stationary Engineer 




Textile Manufacturing 


Commercial Illustrating 


Civil Engineer 


Industrial Designing 


Building Contractor 








Concrete Construction 




Plumbing, Steam Fitting 






Civil a.rvlo. lltallan 


Mine Superintendent 



&rett and No.. 



Fresno Danske Dramatiske Klub 

Fresno danske dramatiske Klub indbyder herved sine Medlemmer til Fastelavnsgilde 
Mandag den 27de Februar Kl. 8 Aften i Jacobsen & Binderups Restauration, 927 I St 
Godt Program. Smørrebrød og 01, Strutterog Fastelavnsboller. Stor klassisk Koncert. 
Desuden vigtige Sager paa Dagsordenen. 

WILLIAM WILDE Res. Phones: Oakland 7646; Home A-3646 

STARBUCK & WILOE, Danske Architekter 

Oøerslag og Tegninger leøeres paa Forlangende 
Rooms 205, 206, 207, 208 ALBANY BUILDING 



*®®®®s®®®^^ 



REJS FORNUFTIGT! 




Benytrvor Sunset og Solinie til New York, hvor 
Forbindelse sker med alle Dampskibslinier til 
Europa. 

Lad os arrangere Deres Pe : «° 

PASSAGERAGENT 

1013 J ST. FRESNO 



CHRIS PETERSEN 

DAN8K URTEKRÆMMER 

Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 

San Francisco, Cai. 

DANSKE JEBLESkåVEPANDER 



C. J. Petersen 

Dansk Skrædder 

FØRSTE-KLASSES 

ARBEJDE 

GARANTERES 
PACIFIC BUILDING 

Market og Fjerde 

Booms 341-345, 8. Etage 
San Francisco 






V/7 

DV! 

skaffe 1 Abonnent? 

Uglen 

koster 

SO Gts. 





om Aaret. 



^t 




Ho* 4 



Marts 



tati 




Udsendte Konsuler 

er en Bestræbelse af vort Moderland 
efter at lære det udrejste danske Folk 
at kende. Om muligt: genknytte det. 
Fornemmelig: at finde Midler til Fore- 
byggelse af en fremtidig Udvandrer- 
skares nationale Selvopgivelse. Lige- 
gyldighed med vor Skæbne herovre er 
af lost af Interesse, stedse stigende der- 
hjemme, og fra denne Side Havet mbdt 
med en gryende Opmærksomhed, en 
vaagnendeUro fra dybe Bunde. Og paa 

den "forste Generation" maa der bygges. Hvor me- 
get den har assimileret sig med Amerika, har ingen 
maalt. Den har forsaget mangt for at vinde mate- 
rielle Fordele, og hvad enten den har vundet disse eller 
ej, har den maattet stole paa sig selv. Vind dens 
Tillid! Ikke gennem "de Prominente," men ved di- 
rekte Takt. Broder Esau. 



" HELGA " 

AFDELING No. 3 AP DANIA 
møder hver Fredag Aften Klokken otte 1 

FRIENDSHIP HALL 
1254 Market Street, tæt ved Larkln 8treet 

San Francisco 
M. A. BROWN, Præsident, 

N. W. Hjørne af Kearny og Geary. 

1429 Rhode Island Street. 
THBO. THRANE, Sekr ær, 



MARGRETHE LOGE No. 24, D. S. S. 

møder den 1ste og 3dje Tirsdag i hver Maa- 
ned paa 15th and Markrt sts. 1 Helen Hall. 

MRS. G. AMORSEN, 
1945 Fifteenth St., S. 3*. Sekretær. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut. 
ter Street, San Fran- 
cisco; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og lnedicinslre Patienter 

Dr. Winslow Anderson 

Chef-Læge. 



UGLEN 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 



Apothekere 
DANSK APOTHEK — H. B. Christiansen, 
cand. pharm., Hjørnet af 15th and Market 
Streets,. San Francisco. Telepnone Mar- 
ket 1684. 



badeanstalter 
NINTH STREET HAMMAM BATHS, TUR- 
kish and Russian. Electric Vibratory 
Massage. Cor. Ninth and Broadway. Hen- 
ry Holst & Chas. Oatridge, P-.ops.Oakland. 



Cigar-Fabrikanter 

RED SEAL CIGAR CO., 133 Hartford St., 

San Francisco, mell. 18th og 19th, Castro 

og Noe. Tel. Market 232. R. M. Donnelly 

og C. M. Beck. Ryg RED SEAL. 

Cigarforretninger 
PALACE CIGAR-FORRETNING OG LO- 

gishus, 661 I Street, Fresno. Carl Anders- 
se n, Ejer. 

Entreprenører 

C. W. HANSEN, Bygnings-Entreprenør, 1936 

Mc Allister Street, San Francisco. Bopæl 

Telefon: West 4639. 

Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 

1178 Market St., 64 Market S., 605 Kearny 
St., 2640 Market St., San Francisco. 



Importører 
J. W. PETERSON, Importer of Scandinavian 
Liquors, 510 Battery, San Francisco. Paci- 
fic Coast Agent for Aalborg Taffelakvavit, 
Tuborg Pilsner, Ringnes Bajerskøl, osv. 



Isenkræmmere 

S. M. ISING, Hardware, 215 Church St. S. F. 
Tel. Market 2521. Garden Rakes. Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn 

Mowers, Paints, Oils, Kitchen Utensils, etc. 



Kaffe og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, Pedste Kaffe 
og Te, Krydderier, fineste Smpr. Varerne 
leveres frit i Oakland, Alameda og Berke- 
ley. 138 Helen St., Oakland. Tel. Pied- 
motn 1889, Home A-2058. 

Læger 

HENNING KOFORD, M. D., Physician and 
Surgeon, office: Rooms 321-323 1st Nat. 
Bank Bldg., 14th and Broadway, Oakland. 
2-4, 7-8 p. m. Phone, Oakland 5163. 
Møbelforretninger 

THE AQUARIUM FURNITURE CO., 635 
Golden Gate Ave., fan Franci.co. H. A. 
Hansen og R. K Larsen, Ejere. N-y og 
brugte Møbler købes og sælges. 
Skornagere 

CHAS. ANDERSON, 2172 Market St., San 
Francisco. Swedish-American Hall. Nyt 
l'odtøj til alle Brug og alle rTiser. Reps- 
rauoner udføres hurtigt og billigt. 



30RENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE, 

F. A, Hjelte og C. M. Sørensen, 109 Mont- 
gomery Street, San Francisco. Telefon: 
Kearny 2984. 

Smede 

M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. 

Alt Arbejde garanteres. -1143 F Street. 

Telefon: Main 875.— FRESNO. 

Symaskinefabrikanter 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., 
San Francisco. Før 1915 Mission. Ny og 
brugte Symaskiner, specielle saavel som 
Familiemaskiner. Reparationer udføres. 
Tandlæger 
DR. M. A. BROWN, Chicago Dental Parlors, 
5 Kearny Street, Hjørnet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og 
Tysk tales. 

Urmagere og Juvel ere re 
SORENSEN CO., Inc., Juvelerare og Opti- 
kere. 715 Market St. San Francisco, og 
2593 Mission St., S. F., ved 22nd. Juveler 
af alle Slags. Urreparationer med Garanti 
Urtekræmmere 
FRED FABER, GROCER, 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 

Vinhandlere 

WM. H. HOHNEMANN, Euraka Valley 
Whiskey and Wine Co. Eneagcnt for 
Dauntless Whiskies. 333-339 Noe St., San 
Francisco. Tel. Market 1953. Familie 
Leverandør. 

"OKERBLAD"S FAMILIE VINHANDEL. 
Fred Jacobson, Ejer. 718 Fourteenth St., 
San Francisco. Telefon Park 5977. 



Telephone Douglas 1025 Carl G. Larsen 

■>roprietor 

Hotel Larsen 

(over Tivoli Cafe) 

60 Rooms, EOc to $2 per Day 56 Eddy St. 
$3 to $10 rer Week San Francisco 

Dr. Adolph Berg 

(Fhv. ved det franske Hospital) 

LÆGE OG KIRURG 

Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Timer: 2:30 — 4. Tel. Douglas 3545 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12 — 2 og 7 — 8. 

Telefon: West 4172 



UGLEN 



«XiX»X«XfX3©SjXS:S®^^ 

GYLDENDALS BIBLIOTHEK 



i .1 dqtjte enestaaende b'UJge Bibliotek findes den bedste norske, svenske og 
danske Litteratur smukt udstyrede Udgaver. . ... , . , 

PRIS PR. NUMMER 35c HEFTET; 75c INDBUNDET. 



1. H. C. Andersen, De to Baronesser. 

2. — ■ Improvisatoren. 

■ 3:' ■ <-— ' Kun en Spillemand.) ' ' • - 

4. — ■ Mit Livs Eventyr, MI.. 

5. — O. T. ! 

7. Jens Baggesen, U.dv. Digtninger. 

14. G. .Brandes, Fem 'danske , Digtere. . 

15. Camille Collett, Amtmandens -Dø- 
.- . tre. 

16. Holger Drachmann, Fortællinger. 
17-18. Kristian Eister, Saml. Værker, 

. .( HL" 

20. Carit Étlar, Udvalgte Fortællinger. 

21. Carl Evald, Makra. 

23. H. F. Ewald, Ungdomsfortællinger. 

24. Johs. Ewald, "Udv. Skitser. 

25. Fortællinger fra Oplysningstiden af 

Rahbek, Pram og'Tode;' '•'' ■ 

26. G', af Geijerstam, Bogen om Lille- 

bror. 

27. K. Gjellerup, Germanernes Lærling 

29. Fru Gyllembourg, Fortællinger, I. 

30. — — II. 

31. J. L. Heiberg, "Udv. Digtninger. 
32... — Ny Samling. 

33. V. v. Heidenstamm, Karolinerne, I. 

34. — — II. 

35. Henrik Hertz,- Romantiske Skue- 

spil. 

36. — Tre Lystspil. 

37. — Lystspil. Ny Samling. 

39. H. P. Holst, Den lille Hornblæser. 

40. Henrik Ibsen, Kongsemnerne . og 

Gildet paa Solhaug. 

41. B. S. Ingemann, Romantiske For- 

tællinger. 

42. — To Fortællinger. 

44. Alex. L. Kielland, Skipper Worse. 
45-46. Thomas Lange, Udvalgte Skrif- 
ter. I— II. 

47. Leonora Christina Ulfeldt, Jam- 

mersminde. 

48. Jonas Lie, Familien paa Gilje. 

49. — Livsslaven. 

50. Poul M. Møller, Udv. Digtninger. 
52. A. Oehlenschlæger, Udv. Digtnin- 
ger. 

53 — 54. — Øen i Sydhavet. 

56. Fr. Paludan-Mueller, Fire Digte og 

Danserinden. 

57. John Paulsen, Sjødronningen. 

58. Henrik Pontoppidan, Skyer. 

62. Viktar Rydberg, Vaabensmeden. 

63. S. Schandorph, Et Aar i Embede. 

64. — ■ Det gamle Apothek. 

65. — Skovfogedbørnene. 

66. — Smaafolk. 

67. — Udv. Fortællinger. 
Send Deres Ordre til 



68. Amalie Skram, Udv. Fortællinger 
69. Viggo Stuckenberg, "Sol" og "Val- 
ravn" 

70. Karl af Tavaststjerna, Strenge Ti- 

der. ,'■,•■.'-< ■ •■■ . : . . 

71. Magdalene Thoresen, Udvalgte 

Fortællinger. 
72:Chr. Winther, Fortæll. i Prosa. I 



II. 



74. — ■ "Fortællinger paa Vers" og 

"Træsnit" 

75. — Romancer og Ballader og 

Udv. Digte. 

76. — Til Een. ' 

77. Yngre danske Digtere, I. 

78. — II. 

80'. Vilh. Østergaard, Tyge Brahe. 

81. J. Helms, Soldaterliv. 

82. Alex. L. Kielland, Sne og Sankt 

Hans Fest. 
S3. Fr. Paludan-Muller, Kærlighed ved 
Hoffet og Tiderne skifte. 
S4— 86. — Iver Lykkes Historie, MII 

87. Emil Aarestrup, Digte i Udvalg. 

88. Carl Ewald, Historier. 

S9. Kr. Jansson, Han og Hun. 
90 — 91. Henrik Ibsen, Kejser og Gali- 
læer. I — II. 

92. Alex. Kielland, Garman & Worse 

93. Peter Nansen, Fra Rusaaret. 

94. Henrik Pontoppidan, Isbjørnen og 

Lille Rødhætte. 

95. Herman Bang, Tine. 

96. Alex. L. Kielland, Saml. Novellet- 

ter. 

97. Holger Drachmann, En Overkom- 

plet. 

98. Jonas Lie, Dyre Rein. 

99. Clara Tschudi, Eugenie, Frank- 

rigs sidste Kejserinde. 

100. Adam Oehlenschlæger, Sankthans 

Aften-Spil. 

101. — Hakon Jarl hin Rige, Baldur 

hin Gode og Palnatoke. 

102. — Axel og Valborg, Correggio 

103. — Stærkodder, Hagbart og Signe 

104. Johan Bojer, Et Folketog. 

li>5. Sonja Kovalevsky, Liv i Rusland 
og Vera Vorontzoff. 

106. Carl Bernhardt, Lykkens Yndling 

107. Henrik Ibsen, Et Dukkehjem. 

108. Carl Bernhard, Et Aar i Køben- 

havn. 
108. L. Budde, Julefortællinger. 

110. J. P. Jaeobcén, Mogens og andre 

Fortællinger. 

111. Peter Eggo. Jomfru Nelly Maar- 

tens. 



-GYLDENDAL PUBLISHING jHOUSB- 

2626 W. NORTH AVE., Chioao«. IH. 




VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 



Entered as second-class matter \'c 
the Act 01 March 3, 1879. 



iber 15, 1909, at the post office at Fresno, California, under 



Nr. 4 



MARTS 



3. A.A.R 



ET DIGT AF GUSTAV FRØDING, 

den svenske Digter, som døde. i Stockholm 
den 8de Februar, og hvis Ligfærd formede 
sig til en national Sørgefest lig den, der blev 
Holger Drachmann og Bjørnstjerhe Bjørn- 
son til Del. Digtet er oversat fra Svensk af 
A. C Meyer. 

Et Liv efter dette. 
(Trøstensord fra en videnskabelig akade- 
misk ung Ven.) 

Gamle Dreng, naar du har drukket 
sidste Draabe af Pokajen, 
og naar let paa Taa du tager 
paa Rejaus fra Jammerdalen. 

Ej du skal som Engel svinge 
dig mod hoje Regioner 
for at glæde dig i Andagt 
over Himlens Harpetoner. 

Ej du skal med Horn i Panden 
gaa og vifte flot med Svansen. 
sluge Luer hos Hr. Satan 
og ta' Del i Djævledansen. 

Ikke heller skal du tumle 
rundt og kramme Byens Piger, 
saa at Kæresterne ærgrer 
sig ved, hvad du gør og siger. 

Nej, en Pastor med sin Bibel 

over dig en Bøn vil bede, 

men hvad Pokker han saa spaar dig, 

■eet er vist: du bli'r dernede, 

indtil du, naar Aar er gaaet, 
stikker frem som Græs af Jorden, 
tyndsaaet Timotej lig dine 
Haar, de strideste i Norden. 

Da vil Degnens Ko Rolinda, 
som skal Mælk i Tvret samle, 
komme sjokkende og langsomt 
tygge Drøv paa dig, du Gamle. 



FATALISTEN. 



Nu ingen Dom! hvem skal vel nogen domme, 

— Du, som os andre, har vor Vej at gaa, — 
og den faar bane over' stride Strømme, 

i gyldent Lys, i Skærm of blide Drømme, 
hvor alt skal tro's, for intet Maal at naa. 

Enhver sin Plads, ja. Evnen fik vi alle, 
kun ikke lige stor til Livet ud. 
Den, som staar bedst, kan allersnarest falde, 
og omvendt, den, vi Tossen maatte kalde, 
alt som nu efter Skæbnens Gaade-Bud. 

Den store Skæbne, aldrig til at vinde 
just det af, som vi allerkærest tog. 

— Det hele gaar saa viseligt i Blinde 

— og aldrig skal den klogeste udfinde 
Livsgaaden lost i Skæbnens dunkle Bog. 

J. V. GJERDING. 



ARBEJDSLØS. 



Arbejdsslidt og arbejdstræt til Dagværket 

gaa, 
kæmpe for Føden til Mutter og de Smaa, 
altid at trælle, og kun for "dagligt" 

Brød; 
haardt kan det synes; — det skærmer dog 

mod Nød! 

Morgen efter Morgen ved Arbejdspladsen 

staa, 
trygle om Arbejd' — , men intet kunne faa, 
vide at hjemme de hungrer efter — Brød; 
haardere føles i Verden ingen Nød! 

Arbejdsstærk, men arbejdsløs igen til Hjem- 
met gaa, 
trøste og lyve for Mutter og de Smaa, 
smile: "I Morgen — saa bringer Fatter 

Brød ! " 
bitrere findes i Verden ingen Nød! 

LORRY FEJLBERG. 



UGLEN 






* Bogen, af hvilken nedenstaaende Uddrag gengives, kan købes hos Gyldendal 
® Publishing House, 2620 \V North Ave., Chicago, 111. Pris: $1.20. 

1®®5XS®®®®®®S®®®®®^ 




Af ERIK SKRAM: Gertrude Colbjørnsen. 



"Hvad er der sket?" sagde Dagen efter 
Fabricius dæmpet til Gertrude, da Frokost- 
scenen var forbi, og de begge stod i Solskin- 
net paa den brede Stentrappe, som fra Ve- 
randaen førte ned til Haven. Der havde 
under Maaltidet og forud for dette sneget 
sig et usynligt Faktum om i Stuerne; det 
havde lagt sig lige som en tynd Oliehinde 
over Samtalernes urolige Sø og dæmpet 
Munterheden. •■} 

"Ve'd De, det ikke?" sagde. Gertrude og 
saa med sine klare Øjne forskende paa Spør- 
geren. 

Han rystede smilende paa Hovedet. Han 
smilede, fordi det forekom ham at ligge nær- 
mest, naar. han talte med Gertrude. 

"Den rige Hr. Bruhn fra Volmersgave har 
været, her imorges og har friet til Thora." 

"Naa — det maa jeg sige!" udbrød Fabri- 
cius overrasket. 

"Hun sagde nej!" tilføjede Gertrude hur- 
tig. 
" — Men ve'd da alle det?" 
"Han besøgte Onkel, og inden han tog 
bort, bad han om at maatte tale med Thora. 
Onkel hentede hende selv ned." 

"Det var altsaa ham, der kørte herfra i 
den rasende Fart — jeg tog ham for Dyr- 
lægen." Der fulgte et lille Ophold, og Ger- 
trudes Hoved drejede sig langsomt paa 
skraa. 

"Hvad synes De, Thora skulde have sva- 
ret," spurgte hun. 

"Nej! naturligvis, siden hun har svaret 
saaledes." 

"Det mener de andre ikke," sagde Gertru- 
de, idet hun saa ned og spidsede Munden 
om et insinuant Smil. 

"Men Herregud, det kan da ikke være 
tvivlsomt." 

Gertrude gav ham et hurtigt Blik. 
"Ikke — ?" sagde hun, og der flimrede no- 
get i de brune Øjne, som Fabricius misfor- 
stod. 

"Hvad mener De selv," sagde han, "i det 
Kapitel maa De jo være langt skarpsindige- 
re end jeg — en Frier kan kun faa eet Svar." 
"Enten ja eller nej." 
"Ja — og Svaret er forud givet." 
"Det er da ikke sagt." 
Nu var det Fabricius, der sagde: "Ikke 

"Nej, for naar hun nu ikke ve'd, hvad hun 
skal svare." 

"Saa er det nej." 

"Er det saa nej — ?" 

"Frøken, De har en hemmelig Hensigt — 
forhører De mig. i min Kærligheds Katekis- 
mus? Jeg er ikke' bange. Vist er det nej! 



Kærlighed er jo et solklart, muntert, viden- 
de og kækt Forhold., Man tøver ikke , usik- 
ker paa Trappen, naar Bølgen løfter sig jfor 
at bære en bort, man styrter sig . ud- . Det 
er en henrykkende Omfavnelse. Saadan er 
Kærlighed, eller ogsaa er den slet ingen 
Ting. De ser, jeg er ingen Kætter." 

Gertrudes Øjne var blevet store, spørgen- 
de, nysgerrige, og Solen gød al sin Kraft i 
dem. Dér var en Blankhed i det . blaalig 
Hvide, en mættet Varme i det Brune,. Pupil r 
len var en næsten forsvindende Prik. De,i 
Hele laa lunt bag Laagenes Dække og Hu- 
dens tætte Farve under Brynene. 

"Forstaar vi ikke hinanden — taler vi om 
noget forskelligt?" spurgte Fabricius tøven- 
de. 

"Rimeligvis," svarede Gertrude og blinke- 
de langsomt. 

"De mener som jeg, Frøken, ikke sandt, 
at i Kærlighed er der ingen .Tvivl, qg hvis 
den er der, saa er det ikke Kærlighed." 
"Hvorfor er det saa vist?" 
"Det er vist — fordi — Kærlighed jo net- 
op jager alle luskende Tvivl bort. Den er 
Livets Pragt og har ikke Plads for lurvet 
klædte Personer. — Ja, er vi ikke enige?" 
"Jo — o," sagde Gertrude. 
"De mener noget andet — sig mig, hvor- 
ledes De tænker Dem Sagen?" 
"Det kan jeg ikke." 

"Jo De kan. De føler anderledes — det 
er ikke Pragt — det er det Rolige — Tryg- 
heden. Er det saaledes?" Fabricius talte 
lempende, ledende. 
"Nej." 

"De burde sige mig, hvad De mener. Husk, 
at De har været heldig stillet. De har lært 
Kærlighed at kende tidlig i Deres Liv. De 
gik ud en dugvaad Morgen, og straks stødte 
De paa, hvad vi andre stundom leder efter 
til den sene Eftermiddag, naar vi er utaal- 
modige og gnavne." 

Gertrude hørte tilsyneladende ikke paa, 
hvad han sagde. Hun stirrede ud i Sol- 
skinnet og krøllede mellem Fingrene et 
Blad, hun havde plukket af den vilde Vin, 
der snoede sig op ad Verandaens Stolper 
og dækkede dens- Sider. 

"Jeg har slet ikke tænkt paa det," sagde 
hun endelig uden at. forandre sin Stilling og 
føjede saa til, idet hun saa paa ham: "Skal 
vi gaa ned i Haven?" 

"Kan jeg hente Deres Hat?" ■ 
"Ja. Gaa ud bag om Huset og sig det ikke 
til de andre." 

Et formeligt Stevnemøde! Hyad mon det 
egentlig var, der gik gennem den unge Piges 
Hoved ? 

Fabricius passérede Værelserne, hentede 
Hatten i Forstuen, hvor den stejle .Trappe 



UGLEN 



førte til Etagen oven over, og sørgede for 
uset at slippe ud ad Døren 1 Gavlen til Hu- 
set. Gertrude havde alt gjort Turen rundt 
om Bygningen, og de modtes under Kasta- 
nietræerne mellem Hovedbygningen og den 
store Lade. De slog Ind paa den primitive 
Kørevej, der førte uden om Havens Gærde 
og laa i Skygge den fdrste Del af Vejen. 
Gertrude beholdt den hentede Hat i Haan- 
den og svingede den i Elastiken, medens 
hun talte. Naar Fabricius sagde noget, saa 
hun "paa ham og holdt Hatten stille, hæn- 
gende i Baandet over den ene Finger. 

"Kan De huske," begyndte hun, " at det 
første, De sagde til mig, da jeg kom herud, 
var; at jeg ikke var som andre unge Piger 
— det kan jeg ikke forstaa." 

"Det sagde jeg, fordi jeg syntes, at De var 
naturligere end andre." svarede Fabricius 
overlegen rolig. 
"Er jeg det?" 
"Dét forekommer mig." 
"Men naar jeg nu har Lyst til det, andre 
ikke vil — til det gale, saa er det da ikke 
rigtigt at være naturlig?" 

Fabricius mente ikke, at det var naturligt 
at have Lyst til det gale. 

Det syntes Gertrude; hun havde altid Lyst 
til det, hun ikke maatte. 

Det kom vist af, at det, hun troede, hun 
ikke maatte, var noget meget uskyldigt. 
Hvorfor skulde det saa være forbudt? 
"O, af hundrede Grunde! Den vigtigste 
var den, at alt kunde misbruges og blev 
misbrugt, saa vidste forsigtige Fædre og 
Mødre ikke bedre end at forbyde alt — det 
var saa nemt — ." 

For Eksempel: at gaa her med ham. Det 
var hun sikker paa, var forbudt. Hvis Tan- 
ten var her. turde hun ikke. 

Der troede han dog. at hun havde Uret; 
det vilde Tanten ikke forbyde hende. 

Jo, for han havde andre Meninger end 
andre — han var ikke kristen. 

Det var sandt, det havde han ikke tænkt 
paa. Men der kunde hun se, at det forbudte 
var noget meget uskyldigt. 

"Det er jeg dog ikke vis paa," sagde Ger- 
trude og standsede og lagde den venstre 
Haand fladt op mod Kinden og smilede og 
løftede Øjenbrynene, saa at der kom fine 
Rynker i Panden. 

Fabricius lo: "Jo, det er jeg vis paa," 
sagde han. 

"Sæt nu, jeg fik de samme Meninger som 
De?" 

"Ja deri kunde jeg ikke se nogen Ulykke." 
"Men Tante?" 

"Men De selv, Froken. Det kommer jo 
dog an paa, hvad De selv mener. Det er jo 
Dem, der skal bruge Deres Meninger. Jeg 
har ikke den Ære at kende Deres Tante, 
men jeg er dog overbevist om, at De alle- 
rede har forkastet en Mængde af hendes An- 
skuelser. Hvad siger hun for Eksempel til 
Krinoliner og hoje Hæle?" 
"Hun kan ikke lide det." 
"Der kan De se. Men nu noget vigtigt. I 
den Slags Spørgsmaal følger De jo Deres 
eget Hoved. Sæt, at hun havde villet for- 
hindre Deres Forlovelse?" 



"Ja. saa var jeg heller ikke blevet forlo- 
vet!" udbrød Gertrude ivrig og med en tri- 
umferende Lyd i Stemmen, dér dog modsag- 
des af noget ængstelig ventende i Blikket. 
Fabricius saa overrasket paa hende. 

'Var De saa ikke bleven forlovet?" spurg- 
te han. 

"Nej!" svarede Gertrude, ladende haant 
om hans Forundring ved at svinge Hatten 
i Haanden. 

Fabricius var bleven i hoj Grad ilde be- 
rørt af dette Svar. Hans første Tanke var, 
at hun drev Koketteri med ham, og at han 
skulde passe paa: dernæst kom han til det 
Resultat, at hun var ærlig, men han blev 
ikke blidere stemt derfor. Gertrude svin- 
gede Hatten hurtigere og hurtigere om sin 
Finger. 

"Synes De, det er saa forskrækkeligt?" 
sagde hun endelig, da Fabricius vedblev at 
tie. 

"Ja saa omtrent," svarede hun. 
"De sagde frir, at Kærlighed var en Bolge, 
som tog en med — saadan blev man forlovet, 
frivillig, for man kunde jo have løbet bort 
fra den, op ad Trappen. — Saadan gik det 
ikke til med mig; der var noget, der trak 
mig i Benene, og saa plumpede jeg i." Ger- 
trude lo lidt tvungent, da hun havde faaet 
givet denne billedlige Forklaring, og Fabri- 
cius følte sin stramme Opfattelse slappes 
lidt. 

"Bliver andre unge Piger ikke forlovede 
paa den Maade?" spurgte hun. 

"Xej. i Reglen ikke." Fabricius saa lige 
ud med rynkede Bryn og havde en Fornem- 
melse af, at han kun forstod en Brokdel af, 
hvad den unge Pige sagde, og at han ikke 
maatte dømme for hurtig. Der fulgte atter 
en længere Pavse. 

"Fortæl mig lidt — jeg ve'd ingenting." 
sagde Gertrude derpaa. Hendes Tone havde 
ikke længer noget lystigt Præg. Fabricius 
var snarere tilbøjelig til at høre et Klage- 
raab i Ordene. 

"Fortælle Dem noget, Froken?" sagde 
han halvt ærgerlig halvt imødekommende. 
"Se Dem om. tror De Folk gifter sig, faar 
Born, opdrager dem, fordi de en Gang er 
"plumpede i?" Man vælger, vrager, vil no- 
get. Er der ikke noget, De v i 1 ?" 

"Jo. — Nej. Det vil sige. Jeg vil jo ger- 
ne, men jeg gør det ikke." 
"Hvilket?" 
"Aa, mange Ting." 

Fabricius mærkede, at uagtet han misbil- 
gede det, begyndte hans Mishag at glide sag- 
telig afsted paa en nysgerrig Strom. 

"Var De endda ikke forlovet. Frøken," 
sagde han, "kunde jeg til Nod forstaa 
Dem — ." 

"Hvad gør det, at jeg er forlovet?" spurg- 
te Gertrude. 

"Det skulde efter min Opfattelse netop 
give Dem det. som De ikke synes at have — 
Tanker, der samler sig om en eneste Plet, 
en Slags Have, man dyrker, et Sted, hvor 
man er hjemme, et Maal, man vil naa — ja 
saadan noget. Men det mangler De vel hel- 
ler ikke, jeg har misforstaaet Dem?" 
"Nej." 



UGLEN 



"Men kære Frøken, hvad tænker De Dem 
da egentlig med Livet — med at^ blive gift?" 

"fngentin-g.". • 

- "Nu siger De andet, end De mener, svar 
ikke saa rask." 

Gertrude gik med Graaden i Halsen og vil- 
de skjule det. Hun kunde et Øjeblik ikke 
tale. 

; "Jeg tænker virkelig ingenting," sagde 
hun endelig, "jeg ved ikke noget" 

Fabricius hørte paa Stemmens Staccato 
Gæringen i den unge Piges Sind, og hele 
hans tidligere Interesse for hende fo'r med 
et paa ny varm ud i alle Pulse. 

"De ved ikke saa lidt, Frøken/' sagde han 
renlig, "naar De havde Mod til at tro paa 
det, De ve'd." 

Hvad hun da vidste?- Det var et forknyt 
Spørgsmaal. 

Hun vidste til Eksempel, at der var hun- 
drede Ting, som hun havde Lyst til at tale 
med sin Forlovede om. 

Han sagde hende aldrig noget. 

Men spurgte hun. 

Nej — det forstod hun sig ikke paa. Det 
var først faldet hende ind nu — igaar. 

Fabricius blev meget opmærksom. 

Om hun vilde sige ham noget, af hvad 
hun vilde spørge sin Forlovede om. 

Feddersen vilde hun ikke spørge. 

"Vil De spørge mig?" spurgte Fabricius. 

"Ja." 

Der lukkede sig en Ring omkring Fabri- 
cius' Tanker. Han følte en Kreds, udenfor 
hvilken han ikke kom. 

"Spørg mig da," sagde han lidt beklemt 
om Hjertet men med saa aabent et Smil, 
stim han under disse Forhold kunde raade 
over. 

Hvorfor var hun ikke som andre, hvorfor 
skulde hun altid gdre, hvad andre vilde, og 
hvorfor vidste hun ingenting? 

Fabricius gjorde en munter, afvisende Be- 
vægelse. "Det er altfor meget paa een 
Gang, Frøken. Lad os tage een af Tingene. 
Har De læst mange Bøger?" 

"Nej." 

"Men holder De af at læse?" 

"Ja, naar jeg kan faa en Bog, sidder jeg 
oppe hele Natten." 

Det var nu ikke det sundeste — men tænk- 
te hun paa, hvad hun læste? 

Der var saa meget, hun ikke forstod. 

For Eksempel? 

"Alt det om Kærlighed." 

"Kan De ikke forstaa, at Folk elsker hin- 
anden?" 

"Nej — jo; det vil sige, naar de elsker 
hinanden saadan som alle Mennesker gør 

men ikke paa den Maade, som De talte 

om igaar med Thora, det forstod jeg hellej 
ikke." 
■ "De elsker jo Deres Forlovede." 

"Ja, men det er ikke saaledes — det er 
ganske naturligt — ■ ikke som de i Bøgerne." 

Tante Rosalie havde en Gang sagt, at 

Kærlighed var en Gave, vi havde fra Gud — 
var det forkert? Det var jo lige som om man 
kom ind i en Kirke. 

Fabricius syntes om denne Kritik, der be- 
gyndte at lette paa Vingerne. (Sluttes.) 



LANDBRUG I »TATEN NEW YORK. 



Af F: HUROP. 



Uglen indeholdt i sin December-Udgave 

1910 en lille Notits om "Staten New Yorks 
Landbrug," 'hvori vi anbefalede Landsmænd, 
som tænkte paa at købe eller forpagte Far- 
me i New York Stat, først nøje at under- 
søge Markedsbetingelserne, før de beslutte- 
de sig for Farming i nævnte Stat. ' 

Hr. Julius M o 1 d é n h a ,w e r, en 
Landsmand, der er ansat som Assistent i 
N. Y. State Agricultural Department, var i 
den Anledning Saa venlig at sende os en 
Del Litteratur om dette Emne, bl. a.' en af 
Departementet udgivet Pjese med Titlen 
"New York — Its Agricultural Opportunities." 

Vi er meget taknemlig for deri tilsendte 
Litteratur, fordi denne giver os Ret i Ad- 
varslen til vore Landsmænd. 

Nævnte Pjese indeholder én Del statisti- 
ske Oplysninger, som ganske vist ikke er af 
ny Dato, men som dog alligevel kaster- et 
Lys over Farmernes Indtægt af deres Pro- 
dukter. Det kan hænde, at Priserne nu i 

1911 er bedre, men Forskellen er næppe saa 
overvældende, at det i Virkeligheden foran- 
drer Forholdene stort. 

Antallet af Mejerikøer i Staten angives 
til 1,501,608; Mælk produceret til 772,799,- 
352 Galloner; Værdien af alle Mejeriproduk- 
ter (Mælk, Fløde, Smør og Ost, ogsaa ind- 
befattet Farmernes eget Forbrug) angives 
til 55,474,155 Dollars. 

Det vil altsaa ses heraf, at Køernes gen- 
nemsnitlige Ydelse var 515 Gallons Mælk 
for nævnte Aar, og at Gennemsnitsprisen pr. 
Gallon var 7 1-5 Cents. 

Den gennemsnitlige Indtægt pr. Ko var 
for Aaret 36 Dollars 94 Cents. Det vil sige: 
Bruttoudbyttet. Nettoudbyttet lader sig ik- 
ke uddrage af den foreliggende Statistik. 
Der opgives at være 67,457 Mejerifarme, me- 
dens det samlede Antal Farme angives til 
226,720. Mejerifarmene udgør altsaa omtrent 
en Tredjedel. Med Hensyn til Smørproduk- 
tionen angives det hjemmelavede Smør at 
være 74,714,376 Pund a 19 Cents pr. Pund, 
og 40,693,846 Pund Mejerismør a 20 Cents 
pr. Pund. 

Hjemmelavet Ost angives til 2,624,- 
552 Pund, og Fabriksost 127,386,032 
Pund; begge Slags angives til én Værdi af 
ca. 9y 2 Cents pr. Pund. 

De ovenstaaende Tal viser tilfulde, at 



UGLEN 



7 



Priserne er særdeles srnaa for Farmernes 
Vedkommende. 

Vi kender ikke Priserne, som Forbruger- 
ne i Byen maa betale, men hvis det forhol- 
der sig rigtigt, som paastaaet af amerikan- 
ske Blade, at Rockefeller eller Stand- 
ard Oil Co. kontrollerer Mælketrusten i New 
York, saa tvivler vi ikke paa, at Priserne i 
Byerne er høje nok. 

I Tacoma Ledger af 16. Februar d. 
A. findes en Korrespondance fra New York 
omhandlende Landbruget, hvori oplyses, at 
der er omtrent 75,000 Farme for Salg i New 
York Stat, og at 5000 Farme staar ubebo- 
ede. 

Hvis disse Tal passer, saa er de et yder- 
ligere Bevis paa, at det er en daarlig For- 
retning at farme i New York. Der er kun 
een Ting, der kan hjælpe, og det er en stærk 
Organisation af Farmere med Andelsfore- 
tagender som Hovedformaal, virkelig billige 
Fragttakster og hurtige Forbindelser med 
Byerne; Kamp mod alle Truster og unød- 
vendige Mellemmænd, hvis Virksomhed 
flaar baade Producenter og Konsumenter og 
er en af Hovedaarsagerne til New York 
Farmernes Opgiven Ævret. 

Nævnte Pjese oplyser tillige, at af Stat- 
ens 9,521,648 Acres, som er anvendt til Ager- 
brug fik man et til 149.918,353 Dollars an 
slaaet Udbytte, eller med andre Ord 15 Dol- 
lars 75 Cents pr. Acre. Arten af de paa 
ovennævnte Areal avlede Produkter angi- 
ves at være Hø og andre Foderprodukter, 
Kartofler, Grøntsager, Skovprodukter, Blom- 
ster, Planter, Smaafrugter, Bønner, Boghve- 
de, Planteskole-Produkter, Log, Pil, Frugt, 
Druer, Maple Sirup, og Sukker, Rug, Suk- 
kerroer, Nødder, Havre, Frd, Cikorie, Byg, 
Ærter, Tobak, Kløver og Græsfrø, Hørfrø, 
Hvede, Majs og nogle andre Artikler af min- 
dre Vigtighed. Det vil let ses af ovennævn- 
te Liste, at Gartnerierne ogsaa er ind- 
befattede, men da disse vil yde betydelig 
over Gennemsnittet pr. Acre, er det en Selv- 
følge, at den almindelige Farming vil yde 
mindre. 

Gennemsnitsstørrelsen af Farmene angi- 
ves til at være lidt over et Hundrede Acres. 

I Henhold til den af Statens Departement 
udsendte Statistik vil altsaa en 100 Acres 
Farm give et Bruttoudbytte af ca. 1575 Dol- 
lars, og heraf skal betales Arbejdsløn til hy- 
ret Hjælp, Skatter, Renter, Afdrag hvis 
købt, eller ogsaa Forpagtningsafgift. Ved- 
ligeholdelse af Bygninger, Redskaber, Ind- 
hegning, Besætning osv. osv. 



Det ses altsaa, at Kornavling ikke er be- 
dre end Mejerifarming, eller at begge Dele 
er uprofitabel. 

Det er sikkert ogsaa Grunden til, at 75, 
000 eller nærved »n Tredjedel »f New Yorks 
Farme er for Salg. 

Der er tillige fra Statens Departement ud- 
sendt en Bulletin indeholdende et Foredrag 
om Agerbruget, holdt af L. H. Bailey, 
Dean of New York State College af Agri- 
culture at Cornwell University. Foredraget 
er en Samling af smukke Ord og Misfor- 
staaelser af det virkelige Liv. 

Det gaar ikke ind til Kærnen. Kærnen 
i det arbejdende Folks Liv er det økonomi- 
ske Udbytte, hvad enten man er Farmer, 
Byarbejder eller Forretningsmand. Det øko- 
nomiske Udbytte er i vort nuværende Sam- 
fund Betingelsen for vor Eksistens, selv 
om de Fordringer, vi stiller til Livet, ikke 
er særlig store. 

Naar derfor det økonomiske Udbytte syn- 
ker ned under et vist givet Minimum, saa 
indtræder Misfornøjelsen, og man søger til 
andre Felter, der giver Haab om bedre Vil- 
kaar. Man kan, som Mr. Bail ey, svøbe 
Misfornojelsen ind i en Masse sirlige Ord. 
Men i Virkeligheden er det Selvopholdelses- 
driften, der driver det store Flertal fra Eu 
ropa til Amerika og fra Staterne i Øst til 
Staterne i Vest. 

Forholdene er ogsaa forskellige i Vesten. 
Men det synes afgjort, at de er bedst i Vest 
en, især paa de Steder, hvor Farmerne er 
organiserede co operativt. 

Vi skal til Sammenligning anføre nogle 
Tal fra Western Washington. Der afhold- 
tes for kort Tid siden et Mejerimøde i 
L y n d e n. Wash., hvor en Farmer, Mr. 
Crabtree forelagde Aarsregnskabet over 
sin Mejerifarm. Han havde 14 Køer, der til- 
sammen havde givet 77,597 Pund Mælk, alt- 
saa 693 Gallon pr. Ko imod 515 Gallons pr. 
Ko i New York Stat. Han havde opnaaet 
en Pris af 18% Cents pr. Gallon (leveret til 
Mejeri) imod 7 1-5 Cents i New York State. 

Men hvor der er godt arbejdende Andels- 
mejerier, som f. Eks. i Enumclaw, Wash., er 
Udbyttet endnu bedre. Dette noteres ikke 
særlig for at anbefale Landsmænd at kom- 
me til Enumclaw. Det spiller nemlig ikke 
nogen Rolle i denne Diskussion. Men det 
viser en bestemt Ting meget skarpt, og det 
er, at Landet her, netop paa Grund af vor 
Co-operation, stadig gaar op i Pris — me- 
dens Landet i New York af Mangel paa Co- 
operation, stadig daler i Pris. 



UGLEN 



Vort Raad til Landsmænd, som vil købe 
eller forpagte Land, er: Undersøg nøje," om 
der er ét Marked for de Varer, som De ag- 
ter at producere, og om Varepriserne er 
høje nok til at garantere ét Udbytte. Det 
er som Regel at foretrække dyrt Land frem- 
for billigt, da det sidste som oftest betyder 
daarligt Marked og smaa Priser. 

Mens vi taler om Land, saa blot en Slut- 
ningsbemærkning. Der averteres ofte med 
Tilbud om særlig rigt Land og frugtbar Jord 
til ualmindelig lave Priser. Men hvad nyt- 
ter den rige, fede Jord, naar Afgrøden enten 
ikke kan sælges, eller Transporten til nær- 
meste Station er saa lang og besværlig, at 
den kræver mere Tid og Penge, end Forret- 
ningen kan bære. T rans P° r ten pr. Bane kan 
i mange Tilfælde ogsaa blive saa kostbar, 
at den sluger hele Profitten. Kort sagt, 
hvor der averteres med BILLIGT LAND, 
er der som Regel noget galt med Udbyttet 
af Bedriften. Der gælder det først og frem- 
mest om for Dandsøgere at se sig for. 



KRÆFT. 



Kræft kan helbredes! 

Den almindelige danske Lægeforenings 
Kræftkomite meddeler: 

Sygdommen Kræft kan i et stort Antal 
Tilfælde helbredes varigt, naar den kommer 
tidlig under Behandling; og i 
endnu flere Tilfælde kan der hjælpes væ- 
sentligt : fOr en kortere eller længere Tid. 

Patienterne Kan ikke selv afgøre, om de 
har KræfL eller ej. Erkendelsen af Kræft 
er vanskelig og kræver altid Lægeundersø- 
gelse. 

Den udbredte Anskuelse, at Kræft altid 
smerter, er fejlagtig. I de tidlige Stadier 
giver Kræften næsten aldrig Smerter. 

Selv om Kræften hyppigst forekommer i 
den modnere Alder, kan den dog forekom- 
me i alle Aldre, ogsaa i Barnealderen. 



DAGENE LÆNGES. 



Nu lysner det af Mørket, 
og Dagen tager til, 
og Livets Toner spiller 
paa ny til Strængespil. 

Nu farer o-er Skoven 
den frie, vilde Vind, 
mens kække Bølge ruller 
mod Stranden sagte ind. 

Thi blæser vi ad Mørket, 
som har i Baand os lagt, 
for selv om Vintren strænges, 
vil Solen snart faa Magt. 



BEN EPSTEIN 

HERRE-EKVIPERINGSHANDLER 



Just Stedet for dig 



19 10 MARIPOSA STREET 



Tel. Main 247. 



DR. C. P. KJÆRBYE 
Dansk Læge 



Kontor: 
Forsyth Building 



FRESNO, CAL. 



Tel. Main 1334 

DR. RALPH R. ATEN 
Dentist 



Republican Bldg. 



FRESNO, CAL. 



FRANKLIN! PRINTING HOUSE! 



H. W. CLINCH 



ALLE SLAGS TRYKSAGER UDFØRES TIL 
RIMELIGE PRISER 



Danske Tryksager en Specialitet 



1141 J STREET 



FRESNO, CAL. 



DEL REY. 
C. CHRISTENSEN, BARBERFORRETNING. 

Specialitet: Haarklipning. 1ste Klasses 
Barbering anbefales. Del Rey, Cai. 



AALBORG AKVAVIT, SVENSK BRÆNDE- 
VIN, LYSHOLMER. 

Alle Slags Vine og Likører en gros o? en 
detail. 
Bestillinger modtages pr. Post. 




Kaliforniske Vine forsendes over hele Ver- 
den. 



FRESNO, CAL. 1015-17-19 J Street 



Fresno, Cai. 



UGLEN 



Af F. HUROP. 



(Fortsat.) 
I Fairbanks eksisterer der som alle 
andre Steder paa Kloden et Madspørgsmaal. 
Det er dyrt at leve i Fairbanks, hvis man 
ikke har Arbejde eller Indtægter. Den al- 
mindelige Udgift pr. Dag er to' a tre Dollars. 
Vil man soge de billigste Spisehuse, kan et 
Maaltid faas for 50 Cents og staar omtrent 
i Klasse med, hvad der i amerikanske Byer 
serveres for 15 Cents. 

Jorden omkring Fairbanks er dog ikke al- 
deles gold. Der findes forholdsvis store 
Gartnerier, og af Kornsorter avles en Del 
Byg og Havre. Som "homestead" kan tages 
op 360 Acres, og der er adskuuge af de gam- 
le Settlere deroppe, som er blevne akkli- 
matiseret og har slaaet sig ned paa Landet 
som Agerbrugere. 

Det er P 1 a c e r m i n i n g, der drives 
rundt Fairbanks, men begynder omtrent ti 
Mile fra Byen. En Jærnbane paa omtrent 
40 Mils Længde fører ud gennem Minedi- 
striktet. Guldet ligger dog ikke og flyder 
paa Toppen. Man skal først grave en halv 
Snes Fod ned, før der som Regel findes no- 
gen guldholdig Jord, men for at faa et Re- 
sultat, som oetaler sig, skal man ned til 
"bedrock" (Stenbund), der findes i en Dyb- 
de, som varierer mellem 40 og 150 Fod. Det 
er i Nærheden af "bedrock," at det meste 
Guld findes, og følgelig kan det ikke udvin- 
des uden ved Hjælp af Maskineri. Den ud- 
gravede Jord fyldes i en "bucket" (stor 
Spand eller Kasse) og hejses op til Overfla- 
den ved Hjælp af en hoisting engine" (Hej- 
semaskine) og styrtes ud i en Sluse eller 
Trærende. hvorigennem der stadig strøm- 
mer Vand, derved skylles de lettere Dele 
bort, og Guldet eller renere Metallerne af- 
lejrer sig paa Tremmerne i Slusens Bund, 
for senere at samles og sendes ud over 
Jorden til Gavn og Glæde for de stakkels 
Menneskebørn. 

En "bucket" kan holde 4 — 8 Trillebøre 
fulde af "dirt" (Jord.) 

En enkelt "prospektor" (Guldsøger) kan 
dog ikke optage saa meget Land, han vil. 
Loven fastsætter visse Størrelser baade for 
den, som opdager Guldlejerne, og for de, 
som kommer senere. En saadan Plet Jord 
kaldes en "claim", og Ejeren af det kan 
enten drive det selv eller forpagte det ud 
til andre. 

Det sidste er ikke ualmindeligt, og Afgift- 
en staar da i Forhold til Nettoudbyttet og 
varierer mellem 15 og 50 pCt. Det hænder 
dog ogsaa, at en Forpagter gaar fallit, og 
at Arbejderne ikke faar deres Tilgodehaven- 
de udbetalt. Undertiden gør de Akkord 
med Ejeren af "claimen' og arbejder saa i 
Fællesskab om Udbyttet; det hævder, at de 
kan være heldige og tjene forholdsvis godt: 
men det kan ogsaa hænde, at de saa godt 
som intet faar ud af det ret møjsommelige 
Arbejde. 
Arbejdslønnen ved Placermining var fem 



Dollars om Dagen og fri Station, men for 
de Dage, som ikke arbejdedes, maatte be- 
tales $2.25— $3.00 for Kosten. Det er kun 
i Maanederne fra Maj til Oktober, der 
arbejdedes nogenlunde stadigt ved Miner- 
ne; om Vinteren er Arbejdet meget begræn- 
set. Følgelig vil Opholdet om Vinteren tæ- 
re ret følelig paa Sommerens Fortjeneste, 
og at rejse fra og til Staterne for Sommer- 
arbejdets Skyld er just ikke profitabelt. Det 
er ikke altid sikkert at erholde Arbejde selv 
i Sommertiden. 

Martin Jensen kom ind til Fairbanks 
den 24de April og rejste igen den 4de Juli. 
I den Tid havde han Arbejde i seks Uger 
og var tilfældig blandt de, som arbejdede 
for en Mineforpagter, der gik fallit. Arbej- 
derne opnaaede dog Overenskomst med Ej- 
eren om at fortsætte Driften for egen Reg- 
ning og naaede at faa Daglønnen ud af det 
for hele Perioden. Det kan omtrent paa- 
regnes, at 15 pCt. af Arbejdslønnen i Miner- 
ne ved Fairbanks gik tabt paa Grund af 
usolide Arbejdsgivere. 

Der er ogsaa en Del Arbejdere rundt om 
Fairbanks, der beskæftiger sig ved Brænde- 
skæring. En stor Del af Brændet bliver 
brugt af Minerne. Det hænder dog ogsaa, 
at en Del skaaret Brænde gaar tabt ved 
Præriebrand. Naar Mos og Græs tørres op 
og ved et eller andet Uheld bliver antændt, 
saa spreder Ilden sig hurtig, ikke alene 
over Prærien, men ogsaa over den Del, der 
er bevokset med Naaletræer. Ilden bærer 
jo ikke stor Respekt for Ejendomsretten, 
og de Bunker af Brænde, den træffer paa 
sin Vej, gaar gerne i Løbet sammen med 
Mos. Græs og Kvas. 

Hvis Rrændeskæreren arbejder paa Kon- 
trakt med en Mine. er det denne, der maa 
bære Tabet. I modsat Fald falder det paa 
ham selv. 

Jensen rejste som foran nævnt, fra Fair- 
banks den 4de Juli og tog Søvejen ned 
til Seattle. Rejsen denne Vej kostede 65 
Dollars og varede omtrent to Dffgn. Fra 
Fairbanks ud til Yukon River ca. et 
Par Døgn og ad Yukon til St. Michael 
tre Døgn. Territoriet deroppe er ikke me- 
get bebygget. Der findes langs med Flod- 
erne hist og her nogle Smaabyer, beboede 
af Indianere, og naar man ad Yukon nær- 
mer sig St. Michaels, finder man ogsaa 
nogle Eskimo-Settlementer, ligesom man 
ser Spor af russiske Kolonier fra den Tid. 
Alaska tilhorte Rusland. En af disse hed- 
der Petrovitz og ligger ved en Biflods 
Udløb i Yukon, ca. 60 Mil før man naar St. 
Michaels. 

St. Michaels selv er en By paa et Par 
Tusind Indbyggere. Der er et Fort, hvor en 
Del Soldater er garnisonerede. Der er et 
Par Dampskibsselskaber, som har Kontor- 
er. Oplagspladser og Hoteller der. Det er 
Dampskibsselskaberne og Militarismen, der 
dominerer Byen. 

Der ligger et gammelt ottekantet Blok- 
hus fra Russertiden, hvorfra en gammel 
Kanon stirrer tungsindigt ud i Rummet. 

Jensen besøgte sammen med nogle an- 



10 



UGLEN 



dre Rejsende et Eskimohjem. Det var en 
Slags Hule, i hvis Indre langs Rummets 
Vægge var anbragtLøjbænke, hvorpaa Fami- 
liens Medlemmer sov. I Midten et Ildsted 
og i Taget en Aabning — det er samtidig 
Hjemmets Køkken, Varmeapparat og Skor- 
sten, por 25 Cents pro. persona viste Mæn 
dene deres Færdighed i Dans ledsaget af 
Sang, hvis Tekst var uforstaaelig for Til- 
hørerne. 

Fra St. Michaels gik Skibet til Norne, 
hvilket tager ca. en Dag. Rejsen derfra og 
til Seattle varer omtrent ni Dage. 

Som man vil se, er der til Trods for en 
forholdsvis høj Dagløn ikke særlig glimren- 
de Udsigter for Arbejdere i Fairbanks-Di- 
striktet. Jeg skal i et senere Nummer om- 
tale Forholdene i Dawson City og an- 
dre Pladser i Alaska. 



FRA SMEDRENG TIL KAMMERSANGER. 



Sangerfærdens Stjerne. 



Helge Nissen. 



Allerede i 1891 besluttede Skæbnen, at 
Helge Nissen skulde komme til Ameri- 
ka med de danske Studentersangere som 
den danske Operas Førstekraft og ikke som 
— Smed. 

Helge Nissen er født 1871 paa en Bonde- 
gaard i Ringkdbing-Egnen. Student og Stu- 
dentersanger var han allerede, da han knap 
20 Aar gammel pludselig vendte "Universitet- 
et Ryggen for at lære Smedehaandværket. 
Forøvrigt tiltalte Hammer, Ambolt og Blæse- 
bælg vistnok hans stærke Muskler mere, end 
de tilfredsstillede hans musikalske Øre; thi 
paany søgte han tilbage til Universitetet. 
Han dyrkede nu afvekslende forskellige Stu- 
dier: Jura, Stats- og Lægevidenskab uden at 
finde sin rette Hylde. Samtidig dyrkede han 
med Iver Sport og blev en fejret Tennis- 
spiller, i 

Imidlertid endte han hverken med at blive 
Overretssagfører, Doktor eller andet ud ad 
den slagne Landevej. Han afbrød sine Stu- 
dier og slog sig paa Handelen. Men han 
endte heller ikke som Grosserer, han blev 
jo nemlig Sanger. 

Hans Stemme havde imidlertid ikke faaet 
Lov til at gaa ubemærket hen. Han selv 
følte Sangens Evne og Lyst i sig, og han hav- 
de ^æret Elev af Leopold Rosenfeld, da han 
en skøn Dag stod paa Scenen paa Kongens 
Nytorv og debuterede som Mefistofeles i 
"Faust. Det var i 1897, og siden den Tid 
har han udelukkende tilhørt den danske 
Opera, naar lige undtages ærefulde Gæste- 
optrædender i Stockholm og paa Covent- 
Garden i London. Stadig har han vokset sig 
længere ind i Publikums Gunst, indtil han i 
Dag staar som ubetinget den danske Operas 
Førstekraft. 

Hvad han har sunget i disse snart mange 
Aar, synes ■ at være gaaet ganske sporløst 
hen over hans skarpt skaarne, regelmæssige 
Ansigt. Rækken af Partier er lang, og Ho- 



vedroller er de alle. I "Don Juan" baade 
Mazetto og Leporello og selve Titelfiguren, 
i "Bajadser" Tonio; i "Lohengrin" Kong 
Henrik; i "Tannhau'ser" Landgreven; i "Ni- 
belungens Ring" Wotan; i "Mestersanger- 
ne" Hans Sachs; i "Figaros Bryllup" Grev- 
en; i "Vikingeblod" Søkongen; i "Et Bryllup 
i "Katakomberne" Gladiatoren Trux; i "Da- 
len" Sebastiano; i "Carmen Toreadoren Es- 
camillo osv. osv. Denne ufuldstændige Liste 
giver et Indtryk af, i hvilken Udstrækning 
den danske Opera har set sin Fordel ved at 
anvende Helge Nissen indenfor alle Genrer, 
og altid har Publikum været begejstret og 
Kritiken tilfreds. 

Helge Nissen har en klangfuld og roligt 
behersket Stemme. Men foruden sin herlige 
Røst ejer han en vaagen Intelligens og et 
sikkert dramatisk Instinkt. Skønt ikke høj 
af Skikkelse har han dog over sin Optræden 
en Myndighed som faa, og hans Ydre og 
Stemme smelter da sammen i en ualmin- 
delig harmonisk Helhed. Og skal det være, 
udfolder han i dets fulde Bredde det Lune, 
der saa ofte blinker bag Lorgnetten hos Pri- 
vatmanden Helge Nissen. 

Dette er nogle faa Oplysninger om den 
navnkundige Skjald, der som en af Solist- 
erne ved de danske Studentersangeres Ame- 
rikafærd i fremtrædende Grad vil tjene til 
at gøre denne til en af Musiksæsonens Be- 
givenheder. Steg han fra de menige Studen- 
tersangeres Rækker højt paa Straa, forblev 
han dog altid loyal mod sin gamle Forening 
og sine gamle Venner. Og derfor gør han 
Turen med, ikke blot som Solist, men ogsaa 
som Studentersanger. Og naar hans herlige 
Bariton ikke lyder i Solopartier, lyder den 
kammeratligt med i Korsangen. 



MOVING PICTURES, 
I. 



Ekse m p e 1. 
Billedet viser en lille, fattig Pige, der er 
sendt ud i Byen Juleaften for at sælge 
Svovlstikker. Hun sætter sig træt og for- 
kommen op mod et Hus, stryger en Svovl- 
stik for at varme sig og døser hen. I Drøm- 
me kommer alskens Livets Goder til hende. 
Dejlige Æbleskiver, en stor, fed, stegt Gaas, 
der vralter imod hende med Kniv og Gaffel 
i Ryggen — og Bedstemor, den gode, rare 
Gamle. Men det er kun D r ø m, og Stump- 
en findes næste Morgen ihjelfrosset op mod 
Muren og med et Bundt afbrændte Svovl- 
stikker strøede omkring sig. 

Bemærkning. 
Smaa fat-tig-e Pi-ger og Dreng-e bur-de 
ik-ke fry-se i-hjel. Jord-en er rig nok til, at 
et-hvert Barn al-tid kan væ-re mæt og godt 
paa-klædt. Det er en For-bryd-else af Sam- 
fund-et at taal-e, at der er smaa Børn, som 
fry-ser eller sult-er el-ler ik-ke har hel-e 
Saal-er i Sko-e-ne. 

ØVRE. 



UGL EN 



11 



GALGEN OG KIRKEN. 

I Nikolaj II's Rige hersker for Tiden Fred 
og Ro — Kirkegaardens Ro. I fem Aar har 
Rusland haft en "Forfatning," og i disse fem 
Aar har der raset et Rædselsregimente, 
hvortil intet tilsvarende findes i den russi- 
ske Historie, siden Ivan den Blodige rege- 
rede. En russisk Forfatter. Wentin har klar- 
lagt, med hvilken Grusomhed Regeringen 
er faret frem mod politiske Modstandere i 
Forfat ningsaarene. 

Fra den 17de Oktober 1905 til den 17de 
Oktober 19.10 er saaledes ikke færre end 
37,620 Personer ved Militær- og Civilretter 
paa Grund af politiske Forbrydelser 
blevne idømte haarde Straffe — Dødsstraf, 
Tvangsarbejde, Deportation, Tugthus, osv. 
Der er afsagt 5735 Dødsdomme over politi- 
ske Forbrydere, og 3015 Dødsdomme er blev- 
ne eksekverede ved Ophængning i Galgen. 
Frihedsstraffene fordeler sig paa folgende 
Maade: 

Simpelt Fængsel 2485 Personer; Fæst- 
ningsstraf 4249; Indrullering i Arrestkom- 
pagn. og Straffebat. 5436; Deportation 1S57; 
Tvangsarbejde i Sibirien 8640. 

Dog herunder er kun indbefattet de, som 
er dømte af Domstolene. Men ved Siden af 
disse gives der en umaadelig Skare, som af 
Administrationen er ikendt Frihedsstraffe 
eller i aarevis har hensiddet i Vareta'gtsar- 
rest. Nøjagtige Oplysninger herom findes 
ikke. men det er sandsynligt, at henved 60,- 
000 politiske Forbrydere ad administrativ 
Vej er blevne berøvede Friheden. Herpaa 
tyder ogsaa den Omstændighed, at det An- 
tal Personer, som findes i de russiskeFængs- 
ler, er steget ganske overordentlig i de sid- 
ste fem Aar. I Tidsrummet 1895 — 1905 var 
arresteret gennemsnitlig 85,000 Personer. 
Saa begynder Stigningen: 1906 112,000 Ar- 
restanter; 1907 139,000; 1908 166,000; 1909 
181,000; 1910 200,000. 

I det hele naar man til det Resultat, at der 
i de russiske Fængsler findes henved 100,- 
000 politiske Fanger. Hertil kommer, at i 
Folge Indenrigsministeriets Opgørelse har 
Administrationen deporteret til Sibirien ik- 
ke færre end 22,568 politiske Forbrydere. 

Mest betegnende for det nuværende Ræd- 
selsherredømme er dog det store Antal 
(5735) Personer, som er blevne ikendt Døds- 
straf formedelst politiske Forbrydelser. Ja, 
at Galgen næsten kan betegnes som et Sym- 
bol paa Forfatningstiden, det beviser en 
Sammenligning med det Antal politiske 
Dødsstraffe, der er afsagte i Rusland siden 
1825, altsaa under Nikolaj I, Aleksander II, 
Aleksander III og Nokalaj II. Nedenstaaen- 
de viser, hvad hver Czar harr paa sin Sam- 
vittighed, og en Sammenligning falder unæg- 
telig ikke ud til Fordel for det nuværende 
Regimente: 1825— 1S95 433 Dodsdomme. 
153 Henrettelser; 1S95— 1910 5S27 Dødsdom- 
me, 3064 Henrettelser. 

Og af de Tusinder af politiske Dødsdom- 
me og Henrettelser.som har fundet Sted i de 
15 Aar, Czar Nikolaj II har regeret, falder 
ikke færre end 5735 Dødsdomme og 3015 
Henrettelser i de fem Forfatningsaar. Czar 



Nikolaj har altsaa i 5 — ■ fem — Aar ladet 
klynge op i Galgen tyve Gange saa mange 
politiske Forbrydere, som hans tre Forgæn- 
gere har ladet henrette i 70 Aar, eller med 
andre Ord forholdsvis 2S0 Gange saa mange. 

Til Belysning af det nuværende Forfat- 
ningsregimente i Rusland kan yderligere an- 
føres, at der under de revolutionære Op- 
stande i Aarene 1905 og 1906 er bleven 
dræbt omtrent 26,000 Mennesker. 

Af andre Smaating kan anføres, at Jøde- 
progromerne har kostet de uskyldige Jøder 
C,C, Milioner Rubler, ikke at tale om 1000 
Døde og mange Tusind Saarede. Endvidere 
er efter Forfamingens og Pressefrihedens 
In [førelse ikke færre end 1270 Blade og 
Tidsskrifter blevne undertrykte, deraf 1046 
administrativt. 

Og under dette Ra-dselsregimente har den 
hellige russiske Kirke ydet Czaren værdifuld 
Stotte. Til Gengæld har Kirken ikke alene 
faaet Lov til at beholde de umaadelige Rig- 
domme, den har skrallet sammen i Aarenes 
Lob, men har endogsaa erohldt dise øgede. 
Det er Millioner og atter Millioner, det drej- 
er sig om. Alene i det europæiske Ruslands 
Løb, men har endogsaa erholdt disse øgede. 
Klostre 810,000 Hektarer, saa at der paa hver 
Munk eller Nonne falder en Grundbesiddel- 
se paa henved 43 Hektarer. Ja. et enkelt 
Kloster, det Solowetzke, ejer Godser paa 70.- 
000 Hektarer. Endvidere ejer Klostre og 
Kirker værdifulde Ejendomme i Byerne, saa- 
ledes i Moskau iKke færre end 1000 Huse. 

Det er en Selvfølge, at Kirkens høje Præ- 
later ligeledes har kolossale Aarsindtægter. 
Metropoliten i Moskau har 81.000 Rubler, i 
Kiew 84,000. i Petersborg 259,000. og Ærke- 
biskoppen i Novgorod har en aarlig Gage paa 
307,000 Rubler. 

Galgen og Kirken er de virkningsfuldeste 
Midler, ved hvilke det nuværende Regimente 
holdes oppe. 

Ulykkelige Rusland! 

— T nomas Graa i Ekstrabladet. 



•NORDENS" LIVSKRAFT. 



Vi henleder Opmærksomheden paa. at 
"Norden", vort smukke, opbyggende Fami- 
lieblad, i sit sidste Nummer indeholder et 
Avertissement "om at gengive unge Mænd 
Livskraften." Man skal navnlig lægge Mær- 
ke t:i Avertissementets æstetiske Form. der 
minder om Ivars sarte Poesi og lyse 
Drømme. "De bruger mit "Sundhedsbælte" 
hele Natten; det sender en varm og sund- 
hedsgivende Strøm af Elektrisk Livskraft 
ind i Eders Nerver, Blod og alle Organer, 
det tager" al Svaghed bort fra Eders Ryg og 
al Vankelmodighed fra Eders Sind. Det sær- 
skilte Elektriske Bærebind frit med hvert 
Bælte leder den samme Strøm til de Le- 
gemsdele, der behøver den ..." 



UGLEN 



DET DANSKE KONSULAT I SAN FRAN- 
CISCO. 



Lidt Fiskeri-Statistik. 



Room 815, Mills Bldg., Montgomery Street. 



Konsulatet søger Oplysning om: 

1. Jens Peter Kristian Jensen, født den 
14. April 1872 i Landsgav-^iark ved Sla- 
gelse; rejste til Amerika for ca. 20 Aar 
siden; har aroejdet i Kulminer og 
Bjærgværker; sidste Adresse San Fran- 
cisco, 26-28 Turk Street, eller Redwood 
City, Cai.; ugift; ca. 65 Tommer høj; 
ret kraftig bygget; graasprængt Haar. 

2. Erik Christian Eriksen, rødt den 21. Fe- 
bruar 18.- i Vognserup, Kundby Sogn; 
midelhøj, godt bygget; fyldig; blaa Øj- 
ne; blondt Haar; forlod Danmark i 
1890; oprindelig Mejerist; her i Landet 
MælKesælger; Landmand, Jærnbanear- 
bejder; har i Aarene omkring 1898-1902 
opholdt sig paa Filippinerne; Adresse 
i 1902: Winchester Hotel, San Francis- 
co. 

3. Carl Sofus Frandsen, født i København 
den 11. rebruar 1881; rejste fra Dan- 
mark i 1901. Ansat i den amerikanske 
Marine. I 1902 gjort Tjeneste paa et i 
San Francisco stationeret Orlogsskib. 

4. Johan Frederik Rolund, kaldet John 
Brown; Tømrermester. 

5. Harry Oscar Nelson, tidligere i Denn- 
hoff, ... D.: skal i 1'908 uave ligget syg 
paa et Hospital i San Francisco. 

6. Hans Christian Luis Jensen, født i Ka- 
lundborg; har tidligere opholdt sig paa 
Hawaii og i San Francisco; senest i 
Los Angeles. 

7. Anton Schou, født i Randers, Danmark; 
ca. 40 Aar; været i Amerika ca. 26 Aar; 
opholdt sig i Klondyke i 1897; antages 
at eje Miner dersteds. 

S. Johannes Hansen, Søn af Fotograf H. 
Hansen i Odense, Danmark; har op- 
holdt sig i Amerika i 16 — 17 Aar; se- 
nest i San Francisco. 

9. Jesper Christian Jespersen; Sømand; 
har været ansat ved forskellige Red- 
ningsstationer paa Kaliforniens Kyst; 
senest i April 1908 ved Point Reyes Sta- 
tion. - 

10. Jens Hansen Jensen, født i Spargs- 
bjærg ved jiisbjærg den 8de Marts 1876. 
Snedker af Profession. Har arbejdet 
som Snedker i Kalifornien paa forskel- 
lige Steder; vides at have opholdt sig 
i San Francisco fra ca. 1896 til Novem- 
ber 1906. 

11. Lars Petersen. Født i Valby, Helsinge 
Sogn, Sjælland, den 12te Maj 1877. 
Murerarbejdsmand. Kom i 19P0 til Ka- 
lifornien, hvor han har aro^.det i for- 
skellige Guldminer. 

Efter Konsulatets bedste Overbevisning 
søges Oplysningerne om de ovennævnte kun 
af Interesse for Vedkommende. 



Ved en foretagen Opgørelse i Hunde- 
sted Fiskerleje i Danmark viser det sig, 
at der er 220 Fiskere, der udelukkende lever 
af Fiskeri, 25 Lejlighedsfiskere. Af Baade 
er 45 Dæksbaade, 5 Drivkvaser, 45 Damp- 
joller, 2 Opkøbskvaser, 100 Joller, 35 Halv- 
dæksbaade. Disse Smaafartøjer har en sam- 
let Værdi af 275,500 Kr. 

Af Redskaber findes der 10,000 Rødspætte- 
garn, 5000 Sildegarn, 800,000 Krogeredskab- 
er foruden andre Redskaber, til en samlet 
Værdi af 289,300. I 1910 har Fangsten givet 
et samlet Udbytte af 219,040 Kr., i 1909 223,- 
367 Kr. 



Fra Traverbanen ved København. I 1910 
har der paa 20. Løbedage været en Omsæt- 
ning paa 2,240,000 Kr. Fra den sidste Løbe- 
dag meddeltes det, at en Spiller, der havde 
holdt 50 Kroner paa en Hest, fik 2,070 Kr. 
tilbage, altsaa en Fortjeneste af over 2000 
Kroner. 

Denne Gevinst er en enestaaende Rekla- 
me for Spillet paa Traverbanen, og den vil 
bidrage til at adskillige naive Mennesker 
faar den Tro, at det er en god Forretning og 
en let Sag at spille ved Totalisatoren. 

Nedenstaaende Tal vil vise, at dette er 
en ganske fejlagtig Opfattelse: 

Forinden Gevinsterne til de \ indende ud- 
betales, tager Totalisatoren ca. 18 Procent. 
Dette udgør 403,200 Kroner fra den Sum, 
der er spillet for i 1910. Disse Penge er alt- 
saa uigenkaldelig tabt for dem, der har del- 
taget i Spillet. Af disse IS Procent faar 
Travselskabet de 13. Først tager Selskabet 
10 Procent i fast Afgift, desuden faar det 
alle de Brriker, der fremkommer ved Bereg- 
ning af Odds, kalkuleret til 3 Procent af 
hele den Sum, der er omsat i Totalisatoren. 
De resterende 5 Procent tager Staten, der 
igen fordeler denne Sum mellem Ordrup 
Kommune, hvor Løbene afholdes, og Køben- 
havn, hvor Selskabet har Domicil. 

Af dette Aars Totalisatorspil tager Trav- 
selskabet altsaa en Fortjeneste paa 291,000 
Kroner, og Staten 112,000 Kroner. 

Spil er under alle Omstændigheder ea 
Daarskab. Daarerne maa altid betale Gil- 
det. 



I to Aar og fire Maaneder har "Bien" med 
pinlig Forsigtighed undladt at nævne Uglen 
— det vilde jo i Følge Hartwicks Katekis- 
mus være at avertere en "Konkurrent." Nu 
er der gaaet Hul paa Bylden. Og som for 
at faa alt med i en kraftig Eksplosion, vrim- 
ler det i Biens Spalter med Uglen og Salo- 
mon og — Kjærbye (sidstnævnte har ikke 
skrevet i Uglen i snart seks Maaneder). 
Der vil formodentlig nu hengaa et Par Aar, 
før det igen kommer til en Eruption. Ja — • 
det er os uden Forskel. Uglen ser ingen 
Konkurrent i Bien. 



1700 danske Foreninger findes der i da- 
Forenede Stater. 



UGLEN 



13 



VOR SPECIELLE KORRESPONDENT IN- 
TERVIEWER JOHN LARSEN, FADER 
TIL DEN DANSKE FOLKE- 
AAND. 



Paa Grund af den uhyre Opsigt, som John 
Larsens Foredrag har vakt, fandt vi det øn- 
skeligt at sende vor specielle Korrespondent 
op til San Francisco for at interviewe Mand- 
en. Vor Medarbejder skriver: 

Efter gentagende Forsøg paa at finde den 
store Mand lykkedes det os endelig at vinde 
Adgang til hans Studerekammer, og opfyldt 
af stor Forventning og fuld af dyb Respekt 
betraadte vi dette Lonkammer, hvor de store 
Tanker hører ligesaa naturlig hjemme som 
Syltekrukkerne i et Spisekammer. 

Væg efter Væg var optaget af filosofiske 
Værker: Larsens alsidige Uddannelse og 
brede Livssyn var glimrende illustreret i 
Valget af hans Yndlingsbøger. Her stod 
Vilhelm Becks Prækener Side om Side med 
"the Book of Mormon," teosofiske Værker 
lænede sig kælent op til Grundtvigs Sange, 
Bryans og Roosevelts Boger stod Side om 
Side og skelede over til interessante Artik- 
ler om '■Populisme," Socialisme og den be- 
kendte Bog om, "Hvorledes man bliver en 
sukcesfuld Stump-speaker," udgivet af "the 
International Correspondence School." Skøn- 
litteraturen traadte ligesom i Baggrunden 
i Modsætning til Filosofiens Dybde, og i Mid- 
ten af Stuen sad Manden, vi søgte. "Ver- 
dens Lys" har været hans Hædersnavn, men 
da vi betragtede hans høje Pande og klare, 
intelligente Øjne. der ligesom skuede ud 
over al Verdens Daarlighed og indsugede 
den paa samme Tid. da forstod vi. at han 
og han alene var Manden, der kunde løse 
den store Gaade: hvad er dansk Folkeaand? 
Et venligt Nik gengav os vor Selvtillid, og 
vi huskede Aarsagen til vort Besog og ind- 
ledte følgende Samtale: 

Korrespondenten — Undskylder De, at vi 
lægger Beslag paa Deres Tid? 

Larsen — Min Tid tilhører min Nation og 
mine Studier undtagen mellem 10 — 3, naar 
jeg hjælper Hartwick med at redigere "Bi- 
en." 

K. — Det er sandt, De har jo taget Korelis 
Plads? 

L. — Det er en Misforstaaelse: ingen har 
nogen Sinde haft min Plads. Har Koreli 
oversat danske Folkesange paa Engelsk — 
eller bare saa meget som et Kapitel af Mar- 
tensens Dogmatik? Har Korell forklaret, 
hvad den danske Folkeaand betyder. Har 
Korell nogen Sinde rørt Folket til Taarer 
ved afdøde Brødres Baare? Aldrig — aldrig 
— aldrig! 

K. — Med Hensyn til Folkeaand: tror De 
nu ogsaa selv blindt paa alt det. der er dun- 
kelt og mystisk i vort Folks Sagnhistorie? 

L. — Ved den Højestes Hjælp haaber jeg 
mel Sandhed at kunne sige: Ja. 

K. — Er det ved at ska-nke Deres eget 
Hjerteblod, at De har naaet saa vidt? 

L. — Hjerteblod skal der til for at naa det 
og se ned paa det laveste. Forstaa- 



elsen af Misforstaaelsen naas kun gennem 
Oplevelsens Fadæser. 

K. — Hvad sker dér i Grunden, Hr. Larsen, 
naar en Nation fødes? 

L. — Den fodes i den historiske Folkeaand. 
der er undfanget i Tidernes Mørke og først 
nu ser Verdens Lys (dette sidste med et fint 
Smil. l 

K. — Minder den af Dem omtalte Sprog- 
forvirring, som vi har lært om i Skolen, ikke 
en hel Del om den lokale Sammenblanding 
af Dansk og Engelsk? 

L. — Denne sidste mangler det mystiske 
Skær. der er ethisk nødvendigt for at kom- 
me i Betragtning i et saa dybt Hjertesporgs- 
maal som den danske Folkeaand. 

K. — I Følge Deres Foredrag tror De alt- 
saa. at uden Kristendommen vilde den dan- 
ske Folkeaand være gaaet i sin Mor igen? 

L — Aldeles ikke, men Kristendommen bør 
være den hvide Due eller — om jeg saa maa 
sige — den bærende Kraft, og kun ved den 
kan det mystiske og moksen dunkle blive 
Livskraften i vort Folks aandelige Blomst- 
ring og Florering. 

K. — Blomstring og Florering — det skal 
jeg huske. Men. Hr. Larsen, hvorfor forsøg- 
te De at faa den stakkels Doktor til at be- 
svare et saa vanskeligt Sporgsmaal, det ta- 
ger jo en Filosof og Litterat. 

L (smigret) — Jeg ventede ikke. at han 
kunde svare mig, men kan De ikke forstaa, 
at netop denne Doktorens Tavshed gav mig 
Anledning til at lade Sandhedens Lys straa- 
le som i bengalsk Farvespil for de umyndi- 
ge i Aanden og derved vise Verden (med en 
bred Haandbevægelse), at ikke alle de vise 
M;i n 1 gik til Østen. 

K. — Vilde det ikke være heldigt at stille 
en mere direkte Anklage mol Dr. Georg 
Brandes og hans Moral. f. Eks. i Biens næ- 
ste Nummer og derved æske ham til en aan- 
delig Tvekamp? 

L. (overlegen) — Nej — nej. som Amerika- 
nerne siger, "he is not in my class." Han 
vil ligesom Doktoren nægte at skrive i de 
næste seks Maaneder for at undgaa Tve- 
kampen. 

K. — Undskyld, Hr. Larsen, men jeg har 
laet Mærke til Deres Yndlingsforfattere; re- 
præsenterer disse Boger forskellige Stadier 
af Deres Liv eller kun Deres alsidige aande- 
lige Interesser? 

L. — Nille humanium ... — ja ja, — De 
kender naturligvis ikke Latin; men jeg me- 
ner, at intet menneskeligt er fremmed for 

K. — Hvorledes kan det da være, at De ik- 
ke kunde forklare Doktorens Tavshed? 

L. — Aa, ser De det ikke: han vidste jo, 
at han havde mødt sin Overmand. 

K. — Der falder Sol over min Sjæl. Nu for- 
staar jeg det mystiske og dunkle, som for- 
drer en blind Tro. 

.Mel disse Ord tog jeg ærbødig Afsked fra 
denne Mand. hvis Liv har været en aaben 
Bog, som enhver Fader trøstig kan give sin 
Datter i Hænder, og uden hvem den danske 
Folkeaand aldrig vilde være kommen til at 
sidde til Hojbords i den danske Verden i 
Kalifornien. 



14 



UOLEN 



EN PROTEST. 



Kære Ugle! 

Du har i dit sidste Nummer ladet en "Ugl- 
spil" gøre Stedfortræder-Arbejde for din 
specielle Korrespondent, Digteren J. V. 
Gjerding, i Anmeldelse af Skjoldborgs Be- 
søg her, og jeg maa tilstaa, at hans Præsta- 
tioner har faaet Rødmen paa mine Kinder 
— for det er mildest talt det mest abekat- 
teagtige og fornærmende Pøjt, jeg nogen 
Sinde har set paa Tryk- Det er en Fornær- 
melse mod alt Dansk — lad det være, at den 
Komite, som foranstaltede Festen, muligvis 
kunde have været lidt heldigere i Udførel- 
sen af sine selvpaatagne Pligter — men der- 
for er det alligevel under al Kritik at vælte 
en saadan Møgbunke ud over Los Angeles, 
som Uglspil har gjort. — I Sammenligning 
hermed vil jeg nævne den vittige Maade, 
hvorpaa "Angelus" i "Pioneren" omtalte 
samme og andre Fester — det viser, at der 
dog kan tages humoristisk paa vore smaa 
Fester, uden at det skal være raat. Paa egne 
og sikkert en Mængde flere Los Angeles 
Danskes Vegne tager jeg bestemt Afstand 
fra dette Udbrud af, hvad der synes mig, 
Had til een bestemt Faktion af vore Lands- 
mænd her paa Pladsen. Som sagt, jeg ind- 
rømmer, at Arrangementet kunde været be- 
dre, men derfor og til at overfuse vore 
Landsmænd, som vi lever iblandt og virke- 
lig holder af, er et langt Skridt, som ikke 
bor tages overilet. Jeg holder ikke at af 
lægge mig ud med Folk, men'jeg kan ikke la- 
de være at sige min Mening — i dette Til- 
fælde klør mine Fingre efter at lære Hr. 
Uglspil Mores. Jeg er vis paa, at dette Styk- 
ke Skvalder er gaaet i Uglens Spalter uden 
at være set af Redaktøren*) — sligt kan jo 
ske — men da Uglen har bragt det til Torvs, 
maa jeg ogsaa bede dig om at bringe min 
Protest. Netop for at vise fair play har jeg 
ikke sendt denne Protest til andre Blade, 
men kun til Uglen. Og jeg er vis paa, at 
Uglen vil give mig Plads for samme. 

Til Slut vil jeg tillade mig at sige, at jeg 
i Uglen har fundet det kvikke, smarte Blad, 
som har en Fremtid for sig. Og det staar 
saa dejligt alene — men uforfærdet — men 
netop derfor skal det nøje granske de Ny- 
rer, der bringes til Huset, før det serverer 
dem for Læserne. 

For det ligger jo ikke til vor Tid som til 
• salig Skipper Worse at sige "Sivert Jesper- 
sen, mine Nyrer — ;" nej, vi er mere med 
nu. Og det kunde være, at Vorherre nu lod 
sig snyde paa Saltet! 

Altsaa, kære Ugle, Ta, t paa Forhaand for 
Optagelsen af min Protest. Med venlig Hil- 
sen. TONY. 



En Ven af Bladet sender os en Afskrift af 
en Konfirmationssang, som han har digtet 
til en Søstersøn i Danmark. Han skriver, 
at skønt han er kejthaandet, tror han selv, 
at Visen er Pokkers god, og lover at skaffe 
os 30 ny Abonnenter, hvis Vi vil sætte den 
i Uglen. Vor Ven er uden Tvivl i Besiddel- 
se af stort digterisk Talent; det lyser gran- 
giveligt ud af hver Linje. Vi tvivler ikke 
om, at hvis han skaffer os 50 Abonnenter, 
kan han drive sin poetiske Begavelse meget 
vidt, og hvis han sender os 100, er han langt 
bedre end Poeten i Racine, Ivar Kirkegaard, 
der ogsaa er kejthaandet. 

Vi iler med at aftrykke Digtet: 

(Mel.: "Stakkels Hanne.") 



Der er tyst i mine Stuer, 
alle trygt i Huset snuer; 
Uret tikker: Det er silde! 
og jeg tænker dog paa Gilde, 
og jeg gør som Ønske-Gutten: 
kryber ind i Konvolutten — 
en to tre! gesvindt jeg stejler 
hjem til Festen for Jørgen Eiler. 



Og usynlig ind jeg træder, 
hvor jeg ser dig i din Hæder: 
Ravrør, Handsker, Ur paa Lomme, 
vokset paa en Dag en Tomme. 
Si'r man "De" til Konfirmanden, 
gi'r en Skilling han, minsandten! 
og i Morgen som en Bejler 
ud med Pi'e paa gaar Jørgen Eiler. 

Hør nu Onkels Raad og lyd 'et: 
Du er ung og skær i Kyddet — 
husk, naar Livet om dig bruser, 
og der vanker Sinkaduser, 
og du ved knap hvad og hvikken — ■ 
Hold dig KRY i Perpendikken! 
Op med Ho'det! Det ta'r Kegler 
— det er Bolledejgen, Jørgen Eiler! 

Nu er du, som du skal være — 
byg kun paa din Drengeære; 
ren er Krave og Manchetter 
og Personen uden Pletter. 
Livets Dystløb paa dig kalder — 
ja, saa gid i Manddomsalder 
du maa se, naar du dig spejler: 
KONFIRMANDEN JØRGEN EILER! 



*) Den paagældende Artikel, som jo nok var 
lidt kaad, gik ikke uset i Bladet. Herre- 
gud, Tony; lidt Kritik skader saamænd ikke, 
og nu har De jo haft den Tilfredsstillese or- 
dentlig at mule Uglspil. — Red. 



En San Francisco-Holder af Uglen skriver 
følgende opmuntrende-misantropiske Linier: 

"Jeg sender herved 50 Cts. i Frimærker; 
jeg har søgt at udbrede Deres Blad saa godt 
som muligt. Pengene maa De selv sørge for 
at faa; for jeg har yderst sjælden faaet mit 
Tilgodehavende i Kalifornien. K. A. 



UGLEN 



15 



TRÆK AF VORE HEDENSKE FORFÆ- 
DRES LIV. 

I den tidligste Oldtid brugte man om det 
mandlige og kvindelige henholdsvis "svein" 
og "mey;" deraf vort nuværende "Svend" 
og "Mø." Hvad vi nu kalder "Drengebarn" 
os "Pigebarn," kaldte de den Gang "Svend- 
barn" og "Mobarn." Senere kom i Brug 
"pika," vort nuværende "Pige." Den Gang 
kaldtes en Kæp en "Pog," og dette Navn 
blev efterhaanden brugt om Svendbørn og 
skulde vel saaledes være Udtryk for det le- 
gemlige grovere og større hos Manden. Ord- 
et "Dreng" brugtes ogsaa tidligt, men havde 
den Gang en helt anden Betydning end nu. 
Oldtidens Kvinde fødte, liggende paa Jord- 
en. Naar der, før et Barn blev født, var ble 
ven varslet om det, at det vilde volde Ulyk- 
ke i Slægten, kunde det allerede ved Føds- 
len være viet til Udsættelse, der bestod i, 
at det nyfødte Barn bragtes bort til et af- 
sides, .»de Sted, hvor det enten døde af Sult 
eller reves ihjel af vilde Dyr. Husfaderen 
var fuldstændig raadig over sin Ejendom og 
sin Slægt og skyldte ingen Regnskab for, 
om han vilde dræbe sit Barn eller lade det 
leve. 

Saa snart et Barn var født. blev det lagt 
paa Sten- eller Lergulvet. Faderen, der, 
hvis han var hjemme, sad og drak med sine 
Blænd inde i Skaalen. fik øjeblikkelig Mel- 
ding om sit Barns Fødsel. Straks spurgte 
han, om det var et Svendbarn eller et Mo- 
barn. Saa snart han har faaet dette Spørgs- 
maal besvaret, rejser han sig fra sit Høj- 
torlader sine Mænd og haster over i 
Skemmen, hvor hans Hustru ligger. Kvin- 
derne staar omkring den Nyfødte, som lig- 
l Gulvet. Alle viger Pladsen for Fa- 
deren og ser spændt paa ham. Det er et 
Baare vigtigt ojeblik; thi nu skal det afgo- 
M Faderen vil opfostre sit Barn eller 
Han gaar uden om Barn- 
rr det opmærksomt; men for- 
hån saa atter Skemmen. er det Tegn 
det skal udsattes. Fra Skemmen 
gaar han hen til den allersikreste af sine 
Trælle, som saa skal besørge Barnets Ud- 
e. Paalidelig skulde en saadan Træl 
for at han ikke skulde gemme Hårnet 
- for at udsætte det. og det saa skul- 
de komme igen. naar det blev voksent. De 
stakkels Kvinder havde efter denne 
relse nu ikke andet at gore end at formaa 
Trællen til at dræbe Barnet i Stedet for at 
i det for en pinefuld Dud. Underti- 
den tog ogsaa en af Kvinderne hemmelig 
Barner, dræbte og jordede det. Vilde Fade- 
imod opfostre sit Barn, stod han stil- 
le i Hallen og rakte Haanden ud imod det, 
og en af Kvinderne tog det da op fra Jord- 
en og lagde det i Faderens Arme; dermed 
var Barnet godkendt. Den Kvinde, der jor- 
dede Barnet, hvis det skulde udsættes, kald- 
tes Jordemoder, et Navn, der har holdt sig 
lige til vore Dage paa den, der er faglig ud- 
dannet til Hjælp ved Barnefødsel. 

det et Møbarn, der var født, saa Fa- 
deren ikke stort til hende, før hun var voks- 
en. Hun opvoksede i Kvindernes Selskab 



under Moderens Opsyn og Pleje og blev op- 
draget, i Kvindesied, blev blysom og artig, 
tækkelig og kvindelig i alle Maader. Un- 
dertiden kunde hun som halvvoksen faa Lov 
at lege i Hallen og kunde da en enkelt Gang 
naar Faderen nylig var kommen hjem fra 
Leding, komme springende op paa hans Skød 
og lægge sine Arme om hans Hals, og Fa- 
deren kunde da blive saa glad for sin Dat- 
ter, at han strøg sin kostbare Guldring af 
Armen og rakte hende den. Det var en over- 
ordentlig kostelig Gave, og Pigen skyndte 
sig saa til Guldsmeden med den, og for ham 
var det en let Sag at faa den til at passe 
hendes Arm. Naar Pigen blev voksen, blan- 
dede hun Mjød til Kæmperne om Aftenen i 
Hallen, og til hende knytter sig nogle af vo- 
re ypperste Sagaer. 

Naar Oldtidens Pige skulde giftes, maat- 
te Frieren henvende sig til Faderen, der 
fuldstændig raadede over hendes Haand; 
thi Datteren var i sit Forhold til Faderen 
eller Slægtens Overhoved som en Trælkvin- 
de, og Bejleren maatte have Faderens Ja, 
før han kunde fri hende fra dette- Forhold. 
Her er nu seks Ord værd at lægge Mærke 
til, og som vi i vore Dage kører i Ring med 
paa en fortvivlet Maade; det er "Bejler." 
"Frier," "Giftermaal," "Bryllup," "Vielse" og 
"Ægteskab," der hver for sig havde deres 
særegne Betydning, der nu til Dags er glemt. 
Var vi tilstrækkelige hjemme i det gamle 
saa vi rigtig kendte de nu brugelige 
Ordformers oprindelige Betydning, vilde det 
i mange Tilfælde være en værdifuld Hjælp 
til Forstaaelse af vore Forfædres daglige 
Liv. 

Naar en ung Mand i Oldtiden elskede en 
ung Kvinde og vilde hjemføre hende som 
Hustru, kom han til hendes Hjem baade 
som "Bejler" og som "Frier": han "bejlede" 
nemlig til Faderen og "friede" til Datteren. 
Ordet "bejle" af oldnordisk "bidill" er op- 
rindelig det samme som "bede" af oldnor- 
disk "India," idet Bogstavet "d" under Spro- 
gets Udvikling har haft Tilbojelighed til at 
svækkes til "j," saaledes er f. Eks. det gam- 
le "Vedel" blevet til "Vejle." 

Den unge Mand bejlede altsaa til Faderen, 
det vil sige. han henvendte sig forst til 
ham for at høre hans Mening og bede om 
Datterens Haand: thi sagde han nej. kunde 
han godt opgive det hele, for saa fik han al- 
drig Pigen. Sagde Faderen derimod ja, saa 
"friede" han til Pigen, hvis han da ikke 
havde gjort det i Forvejen. 

A.1 fri," en "Frier," af oldnordisk "frja." 
d. v. s. "elske" og i Slægt med "Fred." 
"Frille" og "Frænde" kommer oprindelig af 
"Freja." oldnordisk "freyja," der var Gud- 
inde for Kærlighed mellem Mand og Hustru. 
Ugens sjette Dag, Fredag, er altsaa nævnt 
efter hende, og derfor holdtes i Oldtiden al- 
le Bryllupper den Dag, en Skik, der til Dels, 
særlig blandt Bønderne, har holdt sig til vo- 
re Dage. — At "ti" betyder i nærværende 
Mærkeise baade at "frigøre" og at "elske." 
At fri til Datteren er altsaa forst at frigøre 
hende for Faderens Herredømme og dernæst 
at tilbyde hende sin Kærlighed, elske hende. 



16 



UGLEN 



HVORLEDES ALBERTI SJAKREDE MED 
ORDENER OG TITLER. 



En stor Ordensskandale fra Albertitiden 
optager for Tiden Sindene — skriver Vore 
Landsmænd i Udlandet — og vil snart kom- 
me til at sysselsætte Rigsdagen. Det havde 
nærmest været Meningen, at Sagen ikke 
skulde frem i sin fulde Offentlighed; men 
den vil nu alligevel komme det. Sagen er 
den i og for sig kendte, at Alberti under Mi- 
nisteriet I. C. Christensen ved lyssky Mel- 
lemhandlere solgte baade Etatsraadstitler 
(a 30,000 Kr. pr. Stk.), Ridderkors (a 10— 
20,000 Kr. pr. Stk.) og Dannebrogstegn (til 
Folk, der i Forvejen var R. af D. — og a ca. 
10,000 Kr. pr. Stk.). Da en højtstaaende 
Person en Gang forestillede Alberti, at det 
var upassende og farligt at, lave slige For- 
retninger, skal Alberti have svaret: "Aah, 
blæse være med det! Lad os blot sælge 
væk; der er jo nok af Skidtet!" 

I Sagen er impliceret følgende Personer: 
Fhv. Justitsminister Alberti, Kongens Ka- 
binetssekretær Rosenstand, fhv. Indenrigs- 
minister Sigurd Berg, den radikale ( ! ) Kon- 
sul T. Nørgaard, Hellerup, Justitsraad Pes- 
chardt, fhv. Bandagist "Prof." "Kammeras- 
sessor" Saabye, Avktionsholder Rasmus Ni- 
elsen, Konsul Thalbitzer, Kancelliraad Carl- 
sen, Billedhugger Scheller, Redaktør Figge, 
Etatsraad Langer, Teaterejer og Hotelejer 
Julius Nielsen, Hotelejer Anders Jensen, Fa- 
brikant Falck, afd. Fabrikant Holmblad, Ta- 
petserer Johansen, Direktør Thomas S. Lo- 
rentzen. 

I Forhør den 26. Februar 1910 (først nu 
offentliggøres det!) forklarer Saabye først, 
at han var Medstifter og Bestyrelsesmed- 
lem i "Hjemløs Ungdom." Paa sine Rejser 
har han ofte rettet Henvendelse til formu- 
ende Folk om at støtte "Hjemløs Ungdom." 
Saada,nne Henvendelser er sket til Fabri- 
kant Langer, Aalborg, Kaffehandler Chris- 
tensen og Bankdirektør Hjorth i Odense, 
Dir. Thomas S. Lorentzen i København. Vid- 
net indrømmer, at han ved disse Lejligheder 
har ladet det skinne igennem, at det vilde 
finde Paaskønnelse fra allerhøjeste Sted (Al- 
berti, som vel stak en god Del af Pengene i 
sin egen Lomme!). Det har i Reglen drejet 
sig om Bidrag paa 20 — 30,000 Kr. Om Re- 
sultatet af sine Henvendelser gav han Be- 
sked til Konsul T. Nørgaard, der var Foren- 
ingens Formand. 

Saabye oplyser, at han kom i Forbindelse 
med "Hjemløs Ungdom" gennem Kongens 
daværende Kabinetssekretær, Gehejmekon- 
ferensraad Rosenstand, der bad ham at skaf- 
fe Bidrag til "Hjemløs Ungdom." Man kom 
i den Anledning sammen til et Møde hos den 
nu i Forbedringshuset siddende Justitsraad 
Peschardt, der var Medlem af Bestyrelsen. 
Konsul T. Nørgaard tvang, paa Foranled- 
ning af Alberti, Saabye til at udstede en 
urigtig Erklæring, og Ncirgaard var fælles 
med Saabye om for 30,000 Kr. at sælge E- 
tatsraadtitlen til Fabrikant Langer i Aal- 
borg. Hotelejer And. Jensen blev R. af D 
og senere Dbmd. mod talrige Kontantindbe- 
talinger i mindre Rater. 



Auktions(!)holder Rs. Nielsen var Figges 
Mellemmand ved Salg af 3 R. af D.-Kors a 
10,000 Kr. pr. Stk. til Skibsreder Johnsen 
(der indbetalte sine 10,000 Kr., men blev 
snydt for Korset), til afdøde Holmblad (der 
ogsaa blev snydt, idet han døde et Par Uger 
efter Indbetalingen) og til Fabrikant Falck 
(denne fik sit Kors.) Rs. Nielsen vilde selv 
været kgl. Hofleverandør, men opfyldte ikke 
den Betingelse at have leveret "Varer til Hof- 
fet i 3 Aar, revengerede sig til Gengæld at 
tage høje Provisioner af de 3 Gange 10,000 
og afslutte en lukrativ Møbelforretning med 
Figge. Ogsaa Bedrageren, den flygtede fhv. 
græske Generalkonsul Thalbitzer var Mel- 
lemmand og fik sine Provisioner. Hotel- og 
Teaterejer Jul. Nielsen og Slagtermester og 
Hotelejer Anders Jensen viser sig hver at- 
have indbetalt mindst 10,000 Kr. Kongens 
Kabinetssekretær, Gehejmekonferensraad 
Rosenstand vovede sig altfor langt ud, i alt- 
for intime Forhandlinger med de forskellige 
lyssky Mellemhandlere, og Saabye optraad- 
te "paa Initiativ af Rosenstand." Denne fik 
ved en bestemt Lejlighed 2000 Kr. til eget 
skønsomt Brug! Alberti dirigerede, hemme- 
lig og aabenlyst, Ordensforretningen. løv- 
rigt ogsaa Sigurd Berg. 

De her oplyste Tilfælde af Ordenshandel 
er langtfra alle; men flere foreligger ikke 
for Tiden oplyste. 



Hvad er narrende? Professor, Dr. med. 
Chr. Jurgensen besvarer dette Spørgsmaal 
med at give nogle Taloplysninger i "Maa- 
neds-Magasinet." 

Tallene betegner Antallet af beregnede 
Varmeenheder (eller saakaldte Kalorier), 
som ydes af samme Vægt af Næringsmidlet, 
nemlig 100 Gram (lig med 20 Kvint), og hver 
af Tallene siger os, hvor meget mere næ- 
rende vedkommende Næringsmiddel er: 

Kødsuppe ' g 

Melon 20 

Blomkaal ' 30 

Hvidtøl, Spinat 33 

Skummet Kærnemælk " ' 35 

Æble, Pære ' 50 

Østers 55 

Sødmælk ....'. 65 

Vorsk 65 

Grønkaal \ ^ 

Grønærter ' 33 

Kartofler \ 90 

Rødspætter 92 

Magert Skærtkød 100 

^S '.'. 100 

Gnid, kogt i Mælk 150 

Oplagt Mælk [' ' ^55 

Mager Ost 200 

Gule Ærter (raa) 320 

Oksetunge ' 3§q 

Sødmælksost 400 

Fedt, Kød, Sukker ...........'. 400 

Chokolade [' 45Q 

Smør, Margarine 720 

Svinefedt 900 



UGLEN 



17 




(The Owl) 

Published by 
MICHAEL SALOMON 



Main Office 
1141 J Street, Fresno, Cal. 

Editors: 
F. HUROP. 
MICHAEL SALOMON. 

Issued the 20th of each month. 50c per year 
Outside of United States $0.75 per year. 

FRESNO. Marts 1911. 

Naar De flytter, da glem ikke at lade os 
vide Deres ny Adresse. 

Paa Grund af Opstilling af ny Presser etc. 
e: dette Nummer af Uglen forsinket. Næste 
Nn.nmer vil udkomme den 20. April, og Ind- 
sendelser etc., som Onskes optaget deri. maa 
være F. Hurop, Enumclaw, Wash., eller M, 
Salomon, Fresno, Cai., i H;vnde Inden den 
15de Ayr? 1 . 

Hr. Chr. F. Matzen. 241 Columbia St., 
Brooklyn, N. Y. er Uglens befuldmægtigede 
Repræesntant i New York og omgivende 
Stater. 

Hr. C. Scheef, 1500 E. 61st Place, er Ug- 
lens befuldmægtigede Repræsentant i Chi- 
cago. ' 

DEN DANSKE UDSTILLINGS-KOMITE 
LÆGGER UD. 



Det er nu over et Aar siden, at der blev 
alvorlig Tale om Afholdelsen af en stor 
Verdensudstilling i San Francisco i 1915 i 
Anledning af Panamakanalens Gennemfd- 
relse, og næppe var Sagen bragt paa Bane, 
lør Danskerne i San Francisco besluttede 
at virke hen til Rejsningen a. en "Dan- 
marks-Bygning" paa Udstillingspladsen. En 
Fælleskomite for Byens tre store danske 
Foreninger blev sammensat af følgende: 
Dr. J. Mølgaard, Jacob Petersen, James .Ma- 



dison; C. W. Hansen, Viggo Konig og M. 
Holm; John Bramsen, John Larsen og Her- 
man J. Korell. 

Det kan her bemærkes, at Sagen dengang 
var Genstand for indgaaende Omtale i den 
dansk-amerikanske Presse og syntes at fin- 
de Sangbund i ane Lejre. 

Som bekendt svævede hele Udstillings- 
projektet i længere Tid i det uvisse, og den 
danske Komite maatte lade Sagen staa i 
Bero, men nu, da San Francisco officielt er 
bleven kaaret til Udstnlingsby, har Dan- 
marks-Komiteen paany optaget Virksomhe- 
den. 

Vore Planer med Hensyn til en Danmark- 
Bygning paa Udstillingspladsen er endnu 
ikke saa fast formede, at vi kan forebygge 
dem for Offentligheden, og de vil jo gan- 
ske naturligt være afhængige af de Regler. 
Udstillingens Hovedudvalg fastsætter, og 
næsten endnu mere af. hvor stor en Kapital 
der kan skaffes til Veje. At skaffe Midler- 
ne vil derfor være Komiteens første Opgave. 
Ønsker alle Dansk-Amerikaneres Hjælp. 
Mr lens en væsentlig Del af Arbejdet gan- 
ske naturligt vil komme til at hvile paa Kali- 
Eorniens Danske, er det vort Haab, at vi om 
dette Foretagende maa kunne samle alt, 
hval der er Dansk i Amerika — hver dansk 
Aian 1 og Kvinde, hver dansk Forening, hvert 
dansk Samfund. Det er vort Haab, at Dan- 
marks-Bygningen paa San Francisco-Udstil- 
lingen i 1915 skal staa som et Monument 
for virkeligt dansk-amerikansk Samarbejde 
— og eventuelt som et Monument, der kan 
blive til Ære for vort Fædreland saa vel som 
fur ns selv. 

Men som sagt, det første, der foreligger, 
er at samle Midler, og for at alle Danske 
i Amerika kan faa Lejlighed til at yde deres 
Skærv, har Komiteen besluttet at udstede et 
Korrespondance-Mærke (eller Ugle-Mærke, 
i Lighed med Julemærkerne), som for en 
Pris af 1 Cent vil blive til Salgs over hele 
United States. Ad denne Vej og uden at 
paalægge svære Byrder venter vi at rejse 
en ganske væsentlig Del af den nødvendige 
Sum, som vi foreløbig har sat til $50,000. — 
Her skal da de mange Bække smaa gøre den 
store Aa. 

Da Komiteen har ønsket, at Landsmænd 
rundt omkring i hele Landet skal have In- 
teresse og Del i Foretagendet lige fra Be- 
gyndelsen, indbydes herved til 
Konkurrencetegning 
af et passende Korrespondencemærke. Kon- 
kurrencen staar aaben for alle, og Tegneren 



IS 



UGLEN 



tillades at bruge sin Fantasi i videste Ud- 
strækning; dog bør Mærket symbolisere Fo- 
retagendet. Endvidere mener Komiteen at 
burde foreskrive følgende Regler: 

Mærket skal udføres i to Farver og have 
en Størrelse af lxl 1 ^. Tomme. Tegningen 
maa indleveres i to Eksemplarer, hvoraf det 
ene maa være af Størrelse 4x5 Tommer, og 
det andet Mærkets nøjagtige Størrelse, alt- 
saa 1x1*4 Tomme. Begge maa nøjagtig vise 
de paatænkte Farver. 

Ved Indsendelse af Tegninger maa føl- 
gende Bestemmelser strengt iagttages: Teg- 
ningerne maa afsendes i Tide, saa de kan 
være i Komiteens Besiddelse senest den 
15de Maj 1911. Der maa absolut ikke være 
noget Navn, Monogram eller andet Kende- 
mærke paa Tegningen, men Tegnerens Navn 
og Adresse maa angives i en forseglet 
Konvolut, som lægges inden i den Konvolut, 
der omslutter selve Tegningen. 

Som Præmie udsætter Komiteen en Sum 
paa $50.00, der vil blive fordelt som følger: 
lste Præmie $25.00, 2den Præmie $15.00, 3dje 
Præmie $10.00. 

Ingen enkelt Tegner vil blive tilkendt 
mere end een Præmie. Komiteen forbehol- 
der sig Ret til at forkaste alle Tegninger. 

Alle Breve vedrrfrende Konkurrencen skal 
adresseres til Sekretæren Herman J. Koreli, 
302 Lick Building, San Francisco, og i ne- 
derste venstre Hjørne paa den udvendige 
Konvoluts Forside maa paategnes "K. T." 

Komiteen skal fra Tid til anden klarlæg- 
ge for Læserne sine Planer og holde dem 
a jour med Arbejdet, som det skrider frem. 
For nærværende skal vi kun anbefale Sagen 
til Landsmænds Velvilje og haabe, at det 
lige fra først af vil omfatte den med Inter- 
esse og Varme. 

Med landsmandsvenlig Hilsen 
Danmarks-Bygning-Komiteen, 

ved H. J. KORELL, Sekr. 

302 Lick Bldg., San Francisco. 



MOTORBAADE- OG FISKERIUDSTILLING 
I KØBENHAVN 1912. 



I 1912 skal der i København afholdes en 
international Motorbaade-Udstilling i For- 
bindelse med den skandinaviske Fiskeriud- 
stilling og den 4de skandinaviske Fiskeri- 
Kongres. 

I denne Anledning er der udsendt en Pjes 
indeholdende et paa Engelsk affattet fore- 
løbigt Program og ledsaget af en Artikel af 
Kaptejn I. N. S ø 1 1 i n g, der herigennem sø- 



ger at interessere Fiskeri-Fagmænd til at 
deltage. Kaptejnen skriver bl. a. : 

It was Danish manufacturers who by co- 
operation with Danish fishermen and people 
interested in fishing, adopted the motor for 
fishing purposes, and thereby created pos- 
sibilities for the deep- sea fishing industry, 
of which hardly anybody had ever dreamt 
before. 

From Denmark the reformation spread 
further, first to the other Scandinavian 
countries and then to the countries in whose 
branches of industry fishing plays an im- 
portant part, and the Danish motor exhibi- 
tion in Copenhagen 1903, and the following 
Scandinavian motor exhibitions in Mar- 
strand 1904, Bergen 1907 and Drontheim 
(Trondhjem?) 1908, have acted as a mighty 
motive power in so far as the aforesaid de- 
velopment is concerned. 

After the initiative was taken and the sys- 
tem adopted to employ motor power in the 
fishing industry, this power has now be- 
come a universal factor of immense import- 
ance in that direction, and it must not be 
left out of consideration that Danish and 
upon the whole Scandinavian engines are 
used not only all over Europe, but in all 
parts of the world. 

When therefore Denmark in regard to this 
new industry has been acting the part of a 
pioneer, then it is no more than right that 
it should be Denmark which now has the 
honor of inviting to an international motor 
exhibition in its capital in 1912 ..." 

The address of the Motor Exhibition is: 
Den internationale Fiskerimotorudstilling i 
København 1912, Copenhagen. 



En Pessimist skriver til os, at han deler 
ikke Uglens Begejstring over, at San Fran- 
cisco skal have en Verdensudstilling i 1915. 
Det var bedre, om man anvendte de 17 Mil- 
lioner til ny Dokker og Skibe, mener han. 
Hr. Pessimisten maa ikke overse, hvad San 
Francisco har udrettet i fem smaa Aar; 
han kunde snarere — synes vi — anstille 
Betragtninger over, at San Francisco, der i 
1906 var een stor Askehob, i 1911 er større, 
pragtfuldere og folkerigere end før Branden; 
og at maalt med europæiske Øjne er her 
sket et Vidunder. Mon ikke en saadan ag- 
gressiv Befolkning som San Franciscos skul- 
de faa baade Dokker og Skibe ogsaa? Ud- 
stillingen i 1915 vil være Kronen paa et 
Kæmpeværk, og dens Glans over Byen er en 
velfortjent Tak fra Verdens civiliserede Na- 
tioner for dens Indbyggeres Daad og glim- 
rende Eksempel. 



UGLEN 19 

3®9©9®©sxa»Sxsyjv^^ 

THEFARMERSNATIONALBANK 

OF FRESNO 

Kapital og Overskud, $500,000.00 

UNITED STATES DEPOSITARY 



Denne Bank tilbyder sin Tjeneste til Deponenter, store og smaa, til Far- 
meren saavel som Forretningsmanden, der ønsker at benytte sig af en 
Bank af ubestridt Soliditet i gode som i daarlige Tider. 






!«€«<•/•<•'.?'•<• •••■ .............. . ... . ... . ..... . . i t ; i ;r.ii<-iii,;,i^,.<! 



DA "STILLEHAVSSTJERNEN" DØDE. 



Af XIKOTIX. 



I. 
Stillehavsstjernen havde eften.aanden ar- 
bejdet sig ned i et finansielt Uføre, og Gæld- 
er, var vokset til tre Hundrede Dollars. Der- 
f' r var Bladet i nogen Tid udkommet ure- 
gelmæssigt: et Nummer forsinkedes saa 
at det næste helt udeblev; de Averte- 
rende gjorde Vrøvl; Abonnenterne meldte 
sig fra; Postmyndighederne advarede Udgi- 
veren ved at. sende Lovparagraffer indram- 
mede med Blaakridt. Bogtrykl 
kun trykke Avisen mod Forudbetaling. 
Udgiveren var Samson — den altid abster- 
uforknytte, sangvinske, pengeforleg- 
ne, skævhadede Samson. 

Han følte, han stod paa en ansvarsfuld 
Post, og at han skul!" li evde Stjernens Ære 
g Prominente; han kunde 
falde, og i denne Forbindelse tænkte han 
nærmest paa, at han kunde falde og brække 
Halsen, men v i g e — og Konkurrenten Spy- 
fluen hovere — aldrig! 

Hver Uge kom der en trangbi 

lig amerikansk Klejnsmed og præ- 
Regning for en Reparation af 
- kærermaskine, som Samson stod 
skyldig for. Han havde et ualmindelig mildt 
og forsagende Væsen, smilede halvt be tvø- 
vet, halvt undskyldende til Samsons sæd- 
beklagende "1 am sorry" og gik be- 
n bort — han vilde komme igen. 
Saaledes var han kommen hver Uge i tre 
Maaneder og havde begyndt at lære lidt 
Dansk. 

Hver Dag kom der Rykkere. Samson 
var ikke Forretningsmand. Xaar hans Kie- 
dit naaede en vis Højde — en fem ti Dollars 

— fedte han den onde Samvittighed i -i og 
meldelte sine Kreditorer, at "herefter" 
vilde han betale "cash." Han havde set sin 
Forgænger bringe Kreditkontoen op til en 

ade Tusindhøjde og var bange for at 
sylte sig ind i noget, som han ikke kunde 
afvikle. Men alle tie pinlige smaa PengefCT- 
legenheder tvang ham til at blive Prakker 

— betale lidt i Dag og komme med. Resten 



i Morgen — og saa i Overmorgen eller en an- 
den Dag i Ugen, og saa gore licit Krelit 
imens. Det var altid saare lidt — 70 Cents 
for et Tusind Kort hos Papirgrossereren; en 
Cliche til en Dollars Penge hos Zylografer. ; 
femten Dollars til Husværten, som skuld;. 
have haft femogtyve. 

Men di t var blevet til mange spredte 
Og hvert lille Beløb repræsente- 
ii en Rykker, Hele Dagen kunde de 
komme tungt op a 1 Trapperne til femte Sal, 
hvor Stjernen havde Kontor; med Undtag- 
11 var de alle i daarligt 
Lune over de mange Trappers Strabads (der 
var ingen Elevator i og med det ringe Haab 
om Resultat. Samson kunde høre dem langt 
borte. Saa vænnede an sig til at laase 
Cor at hans Skikkelse ikke skul- 
de kasl D den matte Glas- 
iian i Skjul bag Sætterreolen, 
indtil Uvejret var drevet over. I Reglen 

lette efterladt en Lap Papir 
ind under Duren. De nærmeste Venner, 
som der nu kun var faa af. kom ind mod at 
' afgive "Pasord." 

Tyve • Samson sig 

ned til Husindgangen, hvor Bladets Brev- 
kasse var ophængt. Som en Mand. iler staar 
paa Fallittens Rand, sætter sit sidste Haab 
til Lotterisedlen, saali les satte Samson sin 
Lid til Brevkassen. Der kunde være et 
lue fra en af Ostens Averterende, og 
der k u n d e være en Postanvisning fra en 
Abonnent. Der var jo Hundreder af Abon- 
nenter, som skyldte for flere Aar, og helt 
gribende var de Hjertesuk om at betale, 
som Samson med hyppige Mellemrum lod 
faa Udtryk i Bladet Samson glemte aldrig 
en Morgen, da han og Familien vaagnede til 
et tomt Spisekammer — en graa, regntung 
Augustmorgen med Lummervarmen sivende 
ind i Stuerne saa knugende, trykket som 
hans eget Sind. Has var saa gaaet ud paa 
den forhadte Mission: at faa Penge ind — 
smaa, fattige, faa Beløb af en Dollar Styk- 
ket. — og var allerede en "block" henne i 
Gaden, da han kom i Tanker om, at han 
havde glemt at kigge i Brevkassen. Han 
gik straks tilbage. Jo, Postbudet havde væ- 
ret der — der var et Brev i Kassen. Som 



20 UGLEN 

LAYTON 
MARKET 



FRED ANDERSON 1835 MARIPOSA 



sædvanlig, naar Samson havde forvisset sig 
om, at der var noget, fik han Feber. Imens 
han trak Nøglen frem, gik der Tusind Tvivl 
og Tusind Haab gennem ham. Gennem den 
lille, aflange Glasrude i Laaget kunde han 
skimte noget af Adressen. Han tøvede, før 
han stak Nøglen ind, og "tog Varsel": hvis 
han ikke kunde tælle til ti, før Brevet var 
i hans Haand, saa var det ingenting, men 
k unde han, vilde der være Penge. Og 
imens han talte: en to tre osv. meget hur- 
tigt, fik han Nøglen stukket ind, Laaget aab- 
net, og havde Brevet i Haanden, da han 
talte: ti! 

Det var fra Thomas Brown i Chicago, og 
det var Penge — et Cnecque paa niogtredive 
Dollars — Betaling for et Halvaars Avertis- 
sement, der hecl "Ungdommens Raadgiver 
eller Sundhed er Vejen til et langt Liv." 

Samson huskede aldrig senere, hvorledes 
han kom op til femte Sal — sandsynligvis 
fløj han. Men han huskede, at der var 
Sol i Kontoret og i alle Stuer — og at intet 
knugede længer. 

Og da nogle faa Dage efter Stillehavs- 
stjernens trettenaarige Fødselsdag fejredes 
paa Kontoret ved et lille Gilde for en "en- 
gere Kreds," da holdt Samson en bevæget 
Tale for "Bladets trofaste Støtter: Doktor 
Sweeney og Hædersmanden Thomas Brown, 
Cunard Linien og den brave gamle Doktor 
Peters Kuriko." 

(Forts.) 



DEN DANSKE STATS UNDERSTØTTEL- 
SER TIL FREMME AF DANSK 
KULTUR OVERSØISK. 



I "Vore Landsmænd i Udlandet" skrives: 
Det har overrasket mig at se, at den dan- 
ske Stat i Fjor har givet 14,600 Kr. til Ind- 
køb af danske Bøger til Danskerne i frem- 
mede Lande. 

Jeg troede, at Sparsommelighed paa alle 
Kanter var Løsenet i Statshusholdningen 
derhjemme, og jeg kan oprigtig talt ikke se, 
hvorledes nævnte Boguddeling kan blive be- 
tragtet som en nærliggende, endsige en paa- 
trængende nødvendig Opgave for den dan- 
ske Stat. Hvis Forholdet var det, at 
Danskerne derhjemme og den danske Stats- 



kasse var særdeles velstillede, og Dansker- 
ne herovre gennemgaaende ubemidlede, 
kunde der være nogen Grund til en saa- 
dan Hjælp for disse. Men denne Grund eks- 
isterer som bekendt ikke. Hvis man ven- 
ter, at hver Boggave paa 100 Kr. vil bevirke 
et Indkøb af danske Bøger herovre fra paa 
1000 Kr., bliver man vistnok skuffet. Hvis 
Bøgerne gives i Haab om, at Efterkommere 
af de danske Indvandrere i første og andet 
Led vil kunne bevares for Danskheden, da 
vil dette Haab vise sig ganske forfængeligt. 
Jeg har tidligere haft Lejlighed til at om- 
tale, at det er et aldeles forsvindende Antal 
af Tysk-Amerikanere, der er født og opvoks- 
et itysktalende Hjem herovre, der er i Stand 
til at læse Tysk; og de, der kan det, finder 
alligevel ikke paa for deres Fornøjelses 
Skyld at læse i en tysk Avis eller tysk Bog. 
Jeg har ikke truffet Dansk-Amerikanere, der 
er opvokset i danske Hjem herovre; men 
det vilde overraske mig meget, om de i den- 
ne Henseende er anderledes end Børnene 
af d tyske Jndvandrere. 

14,600 Kroner er ganske vist ikke meget 
for en Statskasse, og der er Ting, den dan- 
ske Statskasse giver Penge ud til, som er 
meget taabeligere end denne Boguddeling 
(f. Eks. de fleste af Forfattergagerne). Men 
er der virkelig et alvorligt Ønske om at 
spare hver Skilling, der kan spares, kan 
jeg ikke se rettere, end at dette er en abso- 
lut uproduktiv Udgift, og ikke paakrævet af 
nogen Art national Æresfølelse. 

Chicago. 

NIC. L. FEILBERG. 

Til denne snæversynede Betragtning sva- 
rer Redaktør Bertel Fuglsang: 

Hr. Feilberg er en naiv — eller vel sna 
rere : foregiven naiv — Mand, der lever ovre 
i Amerika og tror, at Sparsommelighed paa 
alle Kanter er Løsenet i Statshusholdnin- 
gen herhjemme. Det er imidlertid ingenlun- 
de vort Indtryk, derimod nar vi nok Indtryk 
af, at man hist og her lader, som om det 
skulde være Løsenet. Men der er langt fra 
Skin til Virkelighed, og Flertallet af vore 
Lovgivere har efter vort Skøn i det hele ik- 
ke megen Mening om, hvorledes vor Stats- 
husholdning rettelig bør ledes. 

Hvad selve det specielt foreliggende 



UGLEN 



2] 



Spørgsrnaal vedrører, synes vi ikke, at der 
er Grund til særligt store Ophævelser, da 
Gaven, som stykkes ud i Smaaportioner over 
hele Jorden, i sig selv ikke er overvandende, 
men snarere kun et Tegn eller Symbol paa 
det, for hvilket vi her i Bladet i sin Tid var 
de første til at slaa til Lyd for herhjemme: 
at Danmark som Stat ikke med komplet 
Ligegyldighed følger sine udvandrede Søn- 
ner og Døtre i det fjerne, men er villig til 
efter fattig Evne at søge at vedlig?holde de 
fælles knyttede Baand, som her — vi kunde 
sige "desværre" og "kun" — er aandelige 
og ikke bestaar i rige materielle Hande's- 
lerbindelser. 

Hvad endelig vedrører Spørgsinia 1 '« om. 
hvor vidt tørste 03 andet Slægtled af le ud- 
v nulrede (aeul-tlr'svis disses Børn og borne- 
opvn.i kan l •vare., for Dansknediu, da er 
dette meget itulvikiet og vil lcnev.3 en hel 
Afhandling for fuldtud at bes • -.re- - . I IV" 
\nr der en Diskussion deroi.i i de Danskis 
Aviser i O P. A. (F. hentyder til den :lf '_'?- 
len forte Diskussion "Den anden Genera- 
tion"!, og det kan ikke nægtes, at Svaret bul 
ret pessimistisk, omend ikke fuldt saa pes- 
simistisk, som Hr. F. vil besvare det. Men 
han kender jo heller ikke saa meget til For- 
holdene i danske Hjem derovre, siger han 
selv. I Almindelighed kan man naturligvis 
hævde, at Sproget bevares lettere, hvor der 
paa Landet findes større, samlede Kolonisa- 
tioner af Danske (særlig hvor disse er af 
grundtvigiansk Højskolefarve) end i Byer- 
ne mel deres nivellerende og assimilerende 
Indflydelse. 

Ah n endelig maa man ikke glemme, at 
Nordamerika med sit engelske Sprog Ikke 
har taget al dansk Udvandring. I Sydame- 
rika. 1' Eks. Argentina, med di- mere frem- 
medartede Forhold og Spansken er der ik- 
ke faa Eksempler paa, at danske Udvandr« • 
res baade Børn og Børnebørn med Glæde hi- 
ser Dansk og ogsaa taler det. 



Landsmænd i San Francisco gav forleden 
en Banket til Ære for Jacob A. Riis. Ind- 
bydelsen var udgaaet fra Æresgæstens Bys- 
børn iRibenserne). der mødte op til sidste 
Mand, men dog ikke opnaaede Majoritet 
blandt de tilstedeværende. Men hele Kon- 
geriget og et Par Sogne syd for Kongeaa 
enedes smukt om at bevidne den meget dyg- 
tige Mand deres fælles Agtelse, og Festen 
var hvggelig, fortælles der os. 



Gesandten kom ikke! Den danske Ge- 
sandt i Washington skulde ogsaa have be- 
søgt San Francisco, men paa Grund af et 
Dødsfald i Familien udsatte han Besøget 
paa uvis Tid. Der var udsenut Indbydelse 
til en Banket ogsaa for ham, og Prisen var 
1 Deltagelse var sat til seks Dollars pr. Ku- 
vert, da man selvfølgelig meget nødig vilde 
have III. Klasse med i det fine Selskab. 



Rudolph Thrane 

Fabrikant af 

EL FRESNO HAVANA CIGAR 

og 

NICKEL-IN 5 Cent-Cigar 



1931 KERN STREET FRESNO, CAL. 



A. P. PETERSEN 

Forhandler af 

UNI . ED 

WORKINGMEN'S 

FODTØJ 

19 3 1 KERN STREET 



frugt- og Mejeriafrme 

STORE OG SMAA 

Fresno County, Cai. 

Et nyt Areal af 190^ Acres, som for Tiden 
b;iver udstykket, tilbydes fur^Sal- fra $55.00 
til $70.00 pr. Acre. 

Skriv om nærmere Underretning til 

Sunset /fø//p Co. 

FRESNO, CAL. 
H. JACOBSEN, Sekretær. 

Palace SmokeTlouse 

Alle ledende Mærker af Cigarer og Tobak- 
ker. Specialiteter: Nickel-ln og E! Fresno. 



661 I STREET 



FRESNO, CAL. 



EMIL SCHULTZ 
Automobiler 

Only Independent Shop in 
Town. 

1232 I ST REET FRESNO, CAL. 

Anders Madsens 
Cigar=Forretning 

1020 I STREET 
Ligeledes Ekspress-Forretning. 
Laundry Office .. .. Læseværelse 

Rooming House 



DANSK FÆSTEKONTOR. 



22 : UGLEN 



H. GRAFF & CO. 

VELASSORTERET URTEKRAMFORRETNING 



Te Kaffe Krydderier Porcelæn og Glasvarer Lervarer Isenkram, Etc. 



Hj. af J og Tulare Sts. Tekf 



on 



Exchange 



®@®®®®®d®£^^ 



FREM, DANIA, FREM! 



Vort Opraab til Danias Medlemmer — i 
Uglens Februar-Hefte — har vakt en livlig 
Diskussion; men om een Ting synes der at 
være nogenlunde Enighed, nemlig at Dania 
paa en eller anden Maade bør søge ved den 
forestaaende Konvention i Newman at finde 
Midler og Udveje til at komme ud af det 
herskende Dødvande. Uglen vil af gode 
Grunde ikke anvise Midler — det vilde være 
ensbetydende med Forkastelse af sam- 
me. Uglen lægger de Delegerede indstæn- 
dig paa Sinde" ikke at bevilge en eneste Dol- 
lar til noget, der kan mistænkes for at ville 
fremme nationale og kulturelle Formaal. 
Overhovedet vilde det være ønskeligt, om 
der ikke bevilgedes en Dollar til noget som 
helst. Man ved aldrig, hvad Fremtiden har 
i sit Skød, tunge og trange Tider kan op- 
rinde, og hvor megen Tak maa vi da ikke 
være de Mænd skyldig, der nidkært og tap- 
pert vogtede Danias Pengesæk. 

Uglen raader til at genvælge Vogensen. 
Uglen synes, at Carl Plow er en uovertræf- 
felig Oversekretær. Maa Uglen bede om at 
faa James Madison valgt til Overpræsident- 
Raa- rigiver. Uglen siger: Frem, Dania! 
Frem i den gamle Skure! 

Vi raadede i sidste Nummer til at stem- 
me paa følgende Liste: 

For Over-Præsident: 

JACOB PETERSEN, San Francisco. 



Vice-Overpræsident: 
C. W. HANSEN, San Francisco. 

Oversekretær: 
HERMAN J. KORELL, San Francisco. 

Overkasserer: 
C. M. BECK, San Francisco. 

Overmarskal: 
DR. C. P. KJÆRBYE, Fresno. 

Over-Vicemarskal : 
T. P. BOESEN, Los Angeles. 

Overtillidsmænd: 
JOHN HANSEN, Ferndale. 
P. C. KROGH, Sacramento. 
DR. S. NIELSEN, Haywards. 
Enhver god Delegeret med Hjertet paa 
det rette Sted vil forstaa, at det er vort in- 
derlige og oprigtige Ønske, at disse Mænd 
alle for een og een for alle skal STEMMES 
NED — uden Naade og Barmhjertighed! 

FREM, DANIA, FREM! 
Ærede Ugle! 



SPROGSLØSERI. 



Dr. Georg Brandes er i en Artikel i "Po- 
litiken" draget til Felts mod den danske 
Skødesynd at optage Fremmedord og give 
disse Borgerret i Sproget. De danske Blade 
i Amerika har med Begærlighed gentrykt 
Doktorens Ord og mener, at vi Danske her- 



WORMSER FURNITURE CO. 

1 02 2- 1 028 J Street, Fresno 

Righoldigste Lager Laveste Priser 

Tydelige Overslag Alt under Garanti 

Fri Fragtforsendelse til alle Steder 

&S©®®®S®®5XjXsX«>®SXt)®(^^ 



UGLEN 



31 



de vi maaske nok. men vi har dog først en 
lille Indremission at udfore. Det følgende 
l'l Irag af et dansk-amerikansk Brev (med 
Oversættelse i Parenteser) vil antyde, hvad 
vi sigter til. Brevet er ganske vist lavet, 
men er paa ingen Maade overdrevet: 

"... Sidste Vinter brændte vor Barn 
(Lade), men vi sævede Kroppen (reddede 
Afgrøden) og fik nogen Insurance (Assu- 
rance.! Og nu faar vi lavet en ny of finere 
Barn (Lade) med Plaster alt over (hvidtet 
over det hele.) ..." 

Dette er typisk dansk-amerikansk. Saa- 
ledes tales og skrives her. Saaledes (som 
Halvor Jacobsen har sagt saa tit i sin store 
Regnvejrstale) løber det danske og ameri- 
kanske Flag ind i hinanden. 

Til os herovre har Dr. Brandes' Kritik in- 
tet Bud. Vi "sidder over Skyerne, hvor 
Himlen den er blaa." 



Ures no* 



Har med stor Interesse og Fornojelse gen- 
nemlæst Ugletidenden for Februar Maaned 
og rinder alt saare godt. Enten det er vore 
Landsmand, der stikker en lille Vits, eller 
ile lærerige Stykker i Bladet — alt var i 
hvert Fald tilfredsstillende for mig. Særlig 
var der to Artikler, jeg dvælede ved. nem- 
lig "Ulykkelige Mennesker" af Anna Hurop. 
samt det lille Digt ".Morgensang" af J. V. 
.Gjerding. 

Jeg tillader mig herved at sende et Par 
Digte, det forste med Henblik paa din af 
Anna Hurop skrevne Artikel. Digtet blev 
i i 1835 af Viktor Hugo, tinder Titel: 
Den faldne Kvinde. Det andet med Henblik 
paa Morgensang af Gjerding, er et "Foster 
af un lertegnede og blev til paa American 
Colony en Septembernat 1903, hvor jeg den 
Gang en Tid opholdt mig "gamle Minder." 
Deres forbindtligst 

FRØKEX SKADE. 
Ku ire Frk. Skade! To Digte paa een Gang 
er lidt for meget. Vi vil dog ikke forhedde 
Læserne Veerne af Deres interessantte Sep- 
tembernat paa American Colonv i 1903. — 
Red. 

Gamle Min d e r. 

Gamle Minder dukker op. 

ej alle af dem glade, 

med Glæder her og Sorger der — 



Gerning, man helst ugjort ser, 
leve kan i Mindebogens Blade. 

Gamle Minder dukker op — 

man burde hade, 
naar man her i dette Liv 
Islev vugget hid og did som Siv 
ofte kun til egen Skade. 

Gamle Minder dukker op. 
mangt man angre kunde, 
selv om man nu gjorde dot, 
mente det af Hjertet ret — 
de; os gavne 1 ingenlunde. 

Gamle Minder dukker op. 
bedst fra Barnealder, 
skønt hver Sorg os syntes stori 
bort blev kyst af kære Mor — 
man med Vemodssmil genkalder. 

Gamle Minder hurtig blir, 
bva 1 nyt i Dag os sendtes. 
For vi tænker ret derpaa, 
kommer Døden med sin Klo — 
vi og Minderne borthentes. 



ims Haal) gav en Dilettantforestilling 
Torsdag den 16de Maris, ved hvilken Slægt- 
ningene" blev opfort. Af de Spillende maa 
særlig fremhæves Miss Hanne Petersen og 
hendes Medspiller, Mr. Paulsen. De paaføl- 
gende Folkedanse og en Korsang var for- 
lige. Der synes at være Liv i den ny 
Forening. 



Barber Carl Petersen bar begyndt egen 
Forretning paa I Street Xr. 1020 ved Siden 
af Anders Madsens Cigarforretning. 



Dansk dramatisk Klub. der havde en me- 
get vellykket "Aften" i Maanedens Løb. mø- 
der di n forste Mandag i hver .Maaned. Klub- 
bi a har indvarslet til Mole Mandag den 3. 

bos Jacobsen og Finderup. Se Avt. 



Archibalds Forretning med Agerdyrk- 

ningsredskaber er flyttet til I og Mono 
N;vrmere Omtale i næste Xr. 



Phone Main 445 



Ny dansk Urmager-Forretning 

FØRSTE-KLASSES ARBEJDE GARANTERES. UDSALG AF LOMME- OG 
VÆGURE. 



Prøv mig', forend De gaar andet Steds. 



932 I STREET 

Ligeoverfor Hughes Hotel. 



IVER ERIKSEN. 

FRESNO, CAL. 



24 UGLEN 

®®€Xs)®<lXi)®<iX.Xi^^ 



FRESNO THEATER 

Hyggeligt moderne Familie-Theater. 
J STREET E. FRIED, Direktør. 

NYT REPERTOIRE HVER SØNDAG OG ONSDAG. 

MATINE HVER DAG KL. 2:3C. PRISER: 10 og 15 CENTS. 



Stor Varieteforestilling 



TO FORESTILLINGER HVER AFTEN KLOKKEN 7.30 og 9.15. 



PRISER 10, 15 og 25 Cents. 



®©®®®®®®®®®®SXSX5)SXS®®^^ 



®®@®c5Xi)<»ÆSXs^^ 



F» I A IN O S 

That Possess Enduring Qualities 



Each of the famous makes of Pianos shown in our stores is of estab- 
lished reputation. 

You are assured of full and honest value in quality and service if you 
purchase here, 'because the guarantee of the manufacturer as well as our 
own is back of every sale. 

An exclusive advantage offered you here is that we will agree to ex- 
change at any time within three years a Piano bought from us for a STEIN- 
WAY, allowing you all you have paid on the purchase price of the other. 

Moderate terms if desired. 




Player Pianos of All Grades Steinway and Other Pianos 

Victor Talking Machines 
1044 I STREET FRESNO, CAL. 



UGLEN 



25 



DSSXiXSXa)®®®®®^^ 



IVERSEN &- HARVEY 

Cor. J and Tulare Streets, Fresno, Cai. 

Ny Foraarsvarer nylig ankomne 

Storre Oplag nu end nogen Sinde. 
Altid solide Varer til bestemte Priser. 



"THE SECOND GENERATION." 



Af NIKOTIN. 



Jeg er ikke før bleven spurgt om min Me- 
ning vedrorende "the second generation"- 
Spørgsmaal. Men forgangen Aften modte 
jeg tre Ungersvende paa Gaden, og een af 
dem tilraabte mig: Vi gaar til dansk Fore- 
stilling i Aften. 

Jeg tog mig dette til Efterretning og sad 
snart bænket i et lille hyggeligt Teater og 
havde Landsmænd omkring mig i stort Tal. 
Jeg fik at vide, at det var Ungdomsforenin- 
gen "Fresnos Haab." som havde inviteret 
en Nabobys (Selma's) Ungdomsforening til 
at give en dansk Forestilling med paafølgen- 
de danske Folkedanse og dansk Sammen- 
sang. 

Tæppet gik op for Henriette Nielsens sen- 
timentale Lystspil "Slætningene" med Mo- 
rianen og Lorden og alle de naive folke- 
kendte Sange og den skdnne lille Helene, 
der er bleven opfostret paa en fremmed 
Kyst imellem fattige Fiskerfolk og har faaet 
sin Lod blandt dem. Selvfølgelig er hun 
Datter af en engelsk Mylorrl og er ligesom 
Blichers Marie bleven bjærget af nogle bra- 
ve danske Fiskere og vilde være druknet i 
Svøbet, om ikke de havde været der. 

Hun er altsaa en fremmed Fugl i Landet, 
men Omgivelserne bestemmer hendes Skæb- 
ne, og hun bliver ganske naturlig forlovet 
med Husets raske Son, som hun er vokset 
op med. Derfor preller alle den opdukken- 
de Lordslægtnings Argumenter af paa hen- 
des Ungdomslidenskab. 

Alt dette er meget kdnt og meget kendt 
og gammelt og i og for sig meget lavet, 
men havd der gjorde Aftenen til en Nydel- 



se var den unge Pige, som saaledes var 
bjærget ind paa en fremmed Strand. 

En ganske ung, slank Pige med overor- 
dentlig Evne til at give sine Replikker Ud- 
tryk. Og med en allerkæreste Maade at 
synge sine smaa Sange ind i Hjertet. Jeg 
har set megen Dilettantkomedie, og megen 
"rigtig" Komedie, men der var noget her, 
som "tog" mig, "greb" mig. Og Doktor 
Kjærbye, som sad foran, vendte sig og hvi- 
skede: Hun er god! og min Kone, der sad 
hos mig, puffede mig i Siden og sagde: Hun 
er god! Og Pastor Rasmussen, hvis glæde- 
straalende Blikke jeg fangede, svarede paa 
et Sporgsmaal: Hun er født herovre — 
"second generation!" 

Saa var Stykket forbi, og der blev natur- 
ligvis klappet rasende. Og da Tæppet gik 
til Side paany, var det for nogle danske 
Folkedanse, der blev udfort saa stilfuldt, saa 
stemningsfuldt, saa gratidst, at Folk rejste 
sig paa Tæerne (selv de mest kultiverede 
Første-Generationer) for ikke at gaa Glip af 
noget, og det var igen den unge "second- 
generation," der førte an. Ny Klapsalver. 
Og for tredje Gang: en Overraskelse: Stod 
hun. min Salighed, ikke der og anforte en 
Korsang: "Og jeg vil ha' mig en Hjertens- 
kær" — ilter, magtbevidst — og havde faaet 
Sammensang i Kvartetten. Som hun med 
sin lille Personlighed virkede elektriseren- 
de, inspirerende paa de mandlige og kvinde- 
lige Kammerater og fik n o g e t ud deraf — 
Takt, Varme, Klang — det var forbavsende. 
Til enhver af dem havde hun givet noget af 
sit eget. 

Jeg er ikke meget for at trave tre Mil ud 
ad en Landevej: men jeg tog alligevel et 
Par Dage efter til Parlier og gik derfra til 
den unge Dames Hjem for at se hende paa 
nærmere Hold. Familien boede velhaven- 



26 



UGLEN 



de i et pynteligt Landsted, omgivet af rige Huset lød Klavertoner; Moderen løb i For- 
Acres. -I Kørealleen mødte 'jeg Forældrene, vejen for at anmelde mit Komme, Klaverto- 
Mr. og Mrs. John Petersen. De skulde ud nerne ophørte, og jeg blev snart præsenteret 
paa en; Tur, rqen, bød' mig, efter at jeg havde for , - ., \ 
forklaret , "mit ^rinde*. Velkommen. Ffa _'■_ ■■.'.._.. ... - 




MISS HANNE PETERSEN. 



— Jeg vilde gerne høre, hvorledes De ta- 
ler Dansk, naar De ikke spiller Komedie, 
sagde jeg.' 

Hun talte Dansk. Imens saa jeg, at hun 
var tækkelig, frimodig, naturlig — klædt 
i en Hjemmekjole, huslig-sirlig — Sol- 
straalen i Hjemmet. 

Der var Akcent naturligvis, men Svarene 
kom hurtig og uden Snubien — paa det ren- 
este Dansk, man kunde ønske. 

De talte altid Dansk i Hjemmet; hun hav- 
de været Elev paa den danske Højskole i 
Des Moines i otte Maaneder i Fjor. Jo, hun 
havde lært de danske Folkedanse der og 
Sammensangen, og hun havde taget det med 
sig hjem, og Opholdet paa Højskolen havde 
været dejligt og berigende — med den Hen- 
sigt at styrke og fæstne det Danske. 

— Jo, hun kunde give sine Tanker Udtryk 
paa skriftligt Dansk uden Bommerter. 

— Hun var 18 Aar. 

— De havde — de Unge paa Egnen — ind- 
øvet denne danske Forestilling i de respek- 
tive danske Hjem. 

— Nej, de havde intet dansk Forsamlings- 
hus; det var altsammen Hjemmeproduktion. 

— Hun havde taget Initiativet. 

— Jo, jeg maatte gerne faa hendes Bil- 
* lede til Uglen, men det var ikke godt. 



Et Billede er aldrig godt; Personen selv 
— lyslevende — er bedre. Man faar ikke 
gennem Billedet det direkte Glimt af den 
Sjæl, der lever og vil og tænder de mindre 
Lys. 

Men fraset det ligner Billedet Miss Hanne 
Petersen af den anden Generation. Bog- 
trykkersværte kan ikke genspejle Sol. 

Udenfor i Kørealleen venter Forældrene. 
De vil køre mig til Stationen, men jeg vil 
hellere gaa de tre Mil igen for, at lave min 
Artikel til Billedet, før andre Indtryk for- 
styrrer. 

Men paa den lange Vej tænker jeg, at der 
er Folk, som er mere værdige til Udmærkel- 
se dg Medalller end saa mange dekorerede 
Abekatte. 

Og mere værdige er Danske som John Pe- 
tersen og Hustru, der vedbliver at holde Mo- 
dersmaalet vedlige, og som — i al deres 
Strid og Flid — ikke glemmer, at man lever 
Ikke af Brød alene, men at der er noget der- 
udover, gom skal røgtes: 

den anden Generation! 

Og at hvad man saar i Kærlighed, opstaar 
i Herlighed. 

Men Bevidstheden om at leve i Overens- 
stemmelse dermed, er vel ogsaa Udmærkel- 
se nok. Bedre end Dingeldangel og Medalje. 



UGLEN 

Dansk Urts&erssmifunis 
Ittt&dt, tiser 



C Redigeret af F. HUROP, Enumclaw,W«sh., 

® hvem alle Meddelelser og Bidrag bedes tilsendt. Vi anmoder ærede Bidrag- 
Si ydere om at skrive kort, klart og tydeligt om det, de behandler, og forbeholder os 
S Retten til at stryge det, som ikke vedrører selve Sagen. 



Betragtninger af en Delegat. 



Idet jeg kvitterer for Modtagelsen af Ug- 
len for Januar, beder jeg om Plads for et 
Par Bemærkninger i dens nyoprettede D. 
B. S. Afdeling. 

Det er min Formening, at Uglen med eet 
Slag er bleven en Faktor i Samfundet med 
Bud til alle Egne af Landet, hvor det dan- 
ske Brodersamfund er repræsenteret; dets 
ny D. B. S. Departement under Broder H u - 
rops Ledelse vil uden Tvivl blive af stor 
Interesse for Medlemmerne af D. B. S., lige 
saa vel som en meget udvidet Abonnentliste 
vil sætte Redaktionen i Stand til at inter- 
essere Læserne med langt bedre Læsestof 
end hidtil. 

I det modtagne Januar-Nummer ser jeg 
med Fornøjelse et Indlæg af min Ven og 
Co-Delegat. Br. E d w. Bunck. Til sine 
Meddelegater ved Konventionen i Fresno 
behover Bunck ingen Introduktion; hans 
Personlighed som Sekretær for Komiteen 
for Assurance-Forslagene og hans korrekte 
Holdning under Behandlingen af dennes 
Majoritets Rapport var tilstrækkelig til. at 
vi vil mindes ham som en alvorlig, indsigts- 
fuld og fremseende Mand. Det er imidler- 
tid ikke Meningen heri at fremdrage noget 
af Assurance-Komiteens Majoritets Rapport, 
derimod onsker jeg. om Plads kan opnaas, 
at supplere Bro. Buncks Bemærkning om, 
at Distrikts-Spørgsmaalet maa afgores og 
vedtages, forend der kan være Haab 
om, at Brodersamfundets Livssag — Assu- 
rance-Sporgsmaalet — kan naa en praktisk 
Løsning. 

Man har siden Konventionen givet Stor- 
reisen af denne Skylden for, at hverken A s- 
surancen, Distriktssagen eller 
andre stdrre Spørgsmaal opnaa- 
ede en for Samfundet praktisk Losning. 
Denne Forklaring er uden Tvivl korrekt, 
men der maa jo dog ligge en dybere Aarsag 
til Grund for, at denne Forsamling ikke 
skulde være i Stand til at møde disse 
Sporgsmaal paa en mere praktisk Maade 
end netop ved at rydde dem af Vejen saa 
hurtig, de kom frem. Denne Aarsag tager 
sig for mig omtrent saaledes ud: 

Den enkelte Mand. der sendes som Dele- 
gat, er ganske vist fri til at stemme for el- 
ler imod ethvert Forslag efter bedste Skon, 
men det Skøn. han benytter sig af. vil i de 
aller fleste Tilfælde være den Opfattelse, 



han har faaet om saadanne Ting i sin egen 
Loge: har denne derfor været mangelfuld, 
og Konventionen har begaaet den Dumhed 
at afknappe Tiden for Delegaterne, saa at 
det bliver umuligt for en Komite eller en 
Forslagsstiller paa en forstaaelig Maade at 
motivere sit Forslag, saa maa man undskyl- 
de saadanne Delegater, og Skylden falder 
tilbage paa Logerne selv. I Farmer-Distrikt- 
erne, hvor den store Majoritet af Logerne 
findes, er disse som oftest smaa; Medlem- 
merne har ofte, maaske i de allerfleste Til- 
fælde, flere Mil at rejse til Moderne; ofte 
medfører det Tab af Arbejdstid at tage til 
Møde. og Tiden har disse Folk mindst af 
alt Raad til at tabe. saa sender man hellere 
en Gang imellem de Penge, der behoves, og 
lader saa nogle faa Bestyrelses-Medlemmer 
om at ordne Resten efter bedste Skon. Sker 
det saa en enkelt Gang, at et større Antal 
kommer til Mrtde, er Glæden over at se hver- 
andre storre end den Trang, man føler til 
at lose Foreningsgaader; Mødet 
knappes af: de storre Spørgsmaal rores ik- 
ke: de torre Temaer om Samfundets Udgift- 
er og Indtægter overlader man til, hvem der 
har Lyst til at ta-rske dem, og Medlemmer- 
ne er lige saa uvidende om disse, naar de 
gaar. som da de kom. Hører eller læser 
man saa tilfældigvis en enkelt Gang et Ind- 
læg om disse Ting. behandlet af et klogt 
Hoved, saa trækker man paa Skuldrene, 
stempler Vedkommende som een, der har 
faaet en fiks Ide eller har Lyst til at se sig 
selv paa Tryk, og skulde han oven i Kdbet 
være saa frøk at paastaa, at der maa flere 
Penge til. for at Samfundet kan svare sine 
Forpligtelser, ja, saa gad man nok vide, 
hvad i Alverden det er for Tale; det er saa- 
mænd slemt nok at skulle undvære de Pen- 
ge, det nu koster: Samfundet har jo altid 
kunnet betale alting, af hvad der nu indbe- 
tales, og har endda et godt Hundrede Tu- 
sind i Behold, og saa vil man endda have 
mere — nej. det er for dumt til, at man vil 
bryde sit Hoved med en nærmere Bereg- 
ning: det er kun de overspændte Hjerner, 
der af Mangel paa noget bedre vil binde os 
den paa Ærmet. 

Saa kommer Valget af Delegat. Det ta- 
ger megen Tid og mange Penge at være De- 
legat: frtlgelig vælges den, der har bedst Tid 
og de nødvendige Penge paa Lommen: og 
han kommer til Konventionen med den ind- 
groede Opfattelse, at det gaar godt nok, 



28 



UGLEN 



som det gaar; man vil ikke risikere noget 
nyt, som man ikke har prøvet eller kender 
til, og fremfor alt: hold fast paa Pengene! 
Saadanne Delegater er aldeles ude af Stand 
til at kunne deltage i Diskussionen og gør 
det heller ikke; — to Tredjedele af Delegat- 
erne i Fresno ytrede ikke et Muk under hele 
Konventionen; det hele er Plukfisk for dem; 
de holder sig til det gamle, og da.de des- 
værre er i Flertal, Oliver Forslaget stemt 
ned, uden at de kan gøre sig Rede for, hvad 
det hele var for noget. 

I hele fire Aar har disse Krav vokset sig 
stærke og er modne til Løsning ved Konven- 
tionen; men et Flertal, der ikke har betrag- 
tet det som en Nødvendighed at sætte sig 
ind i dem, slaar en Knude til paa Knuden, 
og saa maa Løsningen ligge i andre fem 
Aar, da en ny Knude vil blive slaaet paa 
samme Maade. 

Heraf fremgaar det altsaa klart nok, at 
det ikke alene er det store Antal Delegaters 
Skyld, at saglig Forhandling er bleven en 
Umulighed ved vore Konventioner, men det 
er snarere hele Systemets Skyld, under hvis 
Form de afholdes, og er dette Tilfældet, saa 
er det ogsaa Systemet, man maa til Livs. 
Man kan ikke med nogen som helst Ret læg- 
ge Skylden for dette paa Overbestyrelsen, 
idet man næppe kan forudsætte, at denne 
skal være Skolelærer for hele Samfundet; 
dette medfører deres Embeder ikke; vi 
maa nærmere hjem, vi maa komme de en- 
kelte Loger i Tale paa nært Hold; det dan- 
ske Brodersamfund er oprettet efter ameri- 
kansk Foreningsmdnster; det eksisterer un- 
der amerikanske Forhold, det maa ogsaa le- 
des efter amerikansk Methode; det maa ind- 
deles i passende Distrikter, om det saa end 
kun foreløbig bliver Distrikts-Konventioner, 
hvor alle Spdrgsmaal kan faa en fornøden 
Overvejelse og Forberedelse af de bedste 
Mænd i det lokale Distrikt, og fra Distrikts- 
Konventionen maa der sendes Mænd til Ho- 
ved-Konventionen, der har dannet sig en 
praktisk Mening om de foreliggende Spørgs- 
maal og saaledes ikke behøver at stemme 
imod en Sag af den Grund, at de ikke for- 
staar den. 

Herefter kommer jeg saa tilbage til Bro. 
Buncks Bemærkninger om, hvilket Spørgs- 
maal der er det vigtigste for Samfundet, saa 
at sige dets Livsag. Assurance-Sagen er vel 
langt den vigtigste; men da en Revision af 
denne under den nuværende Ordning er en 
faktisk Umulighed, er det min Formening, 
at Distrikts-Spørgsmaalet er Samfundets 
Livssag, og ingen Sten bør lades urørt, før 
dette System er gennemført. 15 til 40 
Mand vil langt bedre kunne udrede Enkelt- 
hederne i en indviklet Sag end 300. 

Jeg tvivler ikke om, at visse Paastande i 
dette Indlæg vil blive imødegaaet af andre 
Brødre, men saa har min Dristighed opnaaet 
sit Maal at faa Diskussionen i Gang, og jeg 
har faaet Lejlighed til at udtale mit person- 
lige Syn paa Sagen. 

Skulde jeg have Held til at faa dette op- 
taget og paa Uglevinger udsendt til . alle 
Landets Hjørner, vil jeg maaske i et senere 



Indlæg udtale mig nærmere om Distrikts- 
Inddeling. 

Med Tak for Optagelsen og en venlig Hil- 
sen til Broder Bunck, til Uglen og til alle 
dens Læsere. 

Ærbødigst 
H. M. MARKER, 
Cambridge, Mass. 
Delegat for Loge Nr. S7. 
* * * 

Vi skal til Broder Markers Artikel 
bemærke, at ogsaa de store Organisationer i 
Danmark har Distriktsind delin g og 
netop i Kraft deraf har udviklet sig til Møn- 
ster-Institutioner. — R e d a k t i o n e n. 



Den gyldne Skat. 



Jeg ser, at der ved sidste Konvention er 
begaaet en frygtindgydende Barmhjertig- 
hedsgerning, der — om den udnyttes — • vil 
give Brodersamfundets Kasse en ganske be- 
tydelig Indtægt. 

Jeg sigter til Paragraf 11, 4. Afdeling, der 
jo tillader os at hæve vor Assurance, naar 
vi er naaet de 60. 

Det vil sige. vi faar 75 pCt. af den indbe- 
talte Præmie! 

Jeg er naturligvis den eneste Broder, som 
finder denne Paragraf en Smule komisk, og 
er jeg det, ja, saa faar jeg vel nok det store 
broderlige Grin — og fortjener det selvføl- 
gelig. 

Men, som sagt, det er faldet mig for 
Brystet — • og her kommer det! 

Naar en ung Mand, 30 Aar gammel, meld- 
er sig ind i Brodersamfundet og med 1000 
Dollars Assurance betaler en Gennemsnits- 
præmie af 7 Assessments om Aaret, vil han, 
naar han er 60 Aar gammel, have betalt 
280 Dollars og er da berettiget til 210 Dol- 
lars, om han ønsker sin Assurance udbetalt. 

Naar man har 60 Aar paa Bagen, vil en 
udbetalt Assurance i ni af ti Tilfælde være 
en stor Hjælp; men i dette Tilfælde, hvor 
Beløbet kun udgør de 75 pCt. af den indbe- 
talte Præmie, synes det jo næppe Umagen 
værd, selv om man er døende af Hunger. 

Naar en Broder er 60 Aar, er der vel for 
de Flestes Vedkommende "ikke langt til- 
bage," — saa, vilde det ikke nave været baa- 
de mere forretningsmæssigt og — broder, 
ligt, om det blev 75 pCt. af den angivne As- 
surancesum? 

Logen vilde jo alligevel tjene en god Skil- 
ling og paa samme Tid gøre en virkelig bro- 
derlig Handling. 

Det er nok muligt, at Brodersamfundet | 
ikke er i Stand til at realisere dette, og det | 
er det vist ganske bestemt ikke; enhver 
"Tredser" vilde jo stille; men saa havde 
det dog været bedre ^elt at udelade Para-i 
graf ■ 11, 4. Afdeling, — thi man skal dog 
ikke friste en Broder. 

J. V. G. ; 



UGLEN 



Fra Kennard, Nebraska. 



Kennard, Neb., den 9. Feb. 1911. 

Undertegnede Delegat for Loge 208 af 
D. B. S. ønsker igennem disse Linier at ud- 
tale sig om Turen til Fresno og berøre Rej- 
sen lidt. Forst kommer Omaha — hvilken 
Modtagelse, den var storartet! Jeg har tidt 
hørt Tale om Srnorrebrød, men man maa 
smage Mrs. Sjøgaards Srnorrebrød, forinden 
man kan tale med. Tak, alle I danske 
Mænd Qg Kvinder, for al Eders Venlighed! 

Dernæst gik Rejsen til Denver. Det sam- 
me om igen. Og saa kommer vi da til Salt- 
søstaden. Den Modtagelse, man fik der, 
glemmes ikke saa snart. 

Naar man kommer ud paa saadan en Tur, 
da er det forst, man bliver stolt af at være 
Dansk; aldrig havde jeg tænkt, at der vilde 
blive gjort slig Stads af os. 

Saa ruller vi da af Sted igen med ene 
glade Minder. Om alt, hvad man saa og 
hørte ud til Bestemmelsesstedet, der gik det 
paa samme Vis: intet andet end Venlighed 
og glade Ansigter alle Vegne. Et dejligt Op- 
holdssted maa jeg sige. 

Og saa kom jo det store Arbejde — men 
ak og ve! det blev ikke, hvad min Loge el- 
ler jeg havde ventet. Hastværk erLast- 
værk, det beviste vi her. Men om to Aar 
er jeg sikker paa, at det danske Brodersam- 
fund vil blive inddelt i Distrikter, og 
saa tror jeg først, vi kan gdre noget rigtigt 
. Arbejde. 

Nu vil jeg slutte med Ønsket om en stor 
Fremtid for D. B. S. 

Eders 
RUDOLPH ANDERSEN. 

Kennard, Xeb. 



ooo 

Fra Cedar Falls, Iowa. 

Jeg ser af Uglens Brodersamfunds-Med- 
delelser, at Broder Alfred Jørgensens 
Valg ikke er absolut gyldigt. Jeg for min 
Part kan ikke se, hvorfor det ikke kan blive 
berigtiget ved Omvalg, altsaa ved en mel- 
lem Delegaterne foretagen Afstemning. Det 
blev paa Konventionen bestemt, at Delegat- 
ernes Mandater gælder til næste Konven- 
tion. Dette maa forstaas saaledes, at hvis 
der fremkom Fejl eller Misforstaaelse fra 
Konventionen, at de da ved at afgive deres 
Stemme for eller imod kunde give til Kende 
hvad DERES Mening var, og altsaa ogsaa i 
dette Tilfælde. Jeg tror, det er den bedste 
og eneste Vej. for. som Broder Hurop si- 
ger, lade det komme for Domstolene er 
mildest talt dumt. Det vil altfor tydeligt 
vise. at vore Love ingenting var værd, og at 
der aldeles ingen Nytte var til at vælge De- 
legater, naar de ikke skulde afgøre Tviste- 
maal netop af den Slags. Lad Overbesty- 
relsen foretage Afstemning blandt Delegat- 
erne, om hvem de ønsker til Overtillids- 
mand. 

A. P. CHRISTENSEN, 

Delegat for Loge Nr. 7, D. B. 

• Det er tvivlsomt, om saadan Afstemning 
er lovlig. Delegaterne kan kun- stemme over 



et Spørgsmaal, naar de er samlede i Kon- 
vention. 

Overbestyrelsen kan i denne Sag kun 
handle i Overensstemmelse med Konstitu- 
tionens Paragraf 7 og Bilovenes 2den Afde- 
ling Paragraf 13. 

Men hvis t. Eks, saavel Alfred Th. 
Jø rgensen som H. Thuesen nedlæg- 
ger deres Mandater, saa er det Overpræsi- 
denten, som udnævner O ver til-, ds- 
manden under Forudsætning af, at den 
eksekutive Komite godkender Udnævnelsen. 
Det er den eneste Udvej, vore n u v æ r e n- 
d e Love hjemler. 

F. HUROP. 



D. B. S. INDDELING I DISTRIKTER. 



Af C. NIELSEN, Bridgeport, Conn. 



Side 50 i 13de Konventions Forhandlinger 
findes anfort Forslaget, som Konventionen 
vedtog, og samtidig anerkendte den en Fæl- 
leskomite. hvilken bestaar af en Delegat fra 
hver Loge, som stillede Forslag om Indde- 
ling, og som var forelagt sidste Konvention. 

Bro. R. Petersens (fra Nr. 81) Bennvrk- 
ning i Uglens sidste Nr. er altsaa ikke kor- 
rekt, idet nemlig Konventionen har givet 
Komiteen Fuldmagt til at udsende Forslaget 
til Referendum Afstemning i de lokale Lo- 
ger i Aaret 1912. Vi vil altsaa ikke have at 
sdge den Eks. Komites Anerkendelse af For- 
slaget, hvilket jeg anser meget heldigt. Det 
vil udelade deres Betænkning og afholde 
dem fra al Kritik i denne Sag. Enhver Loge 
og i SaTtleleshed dens Delegat er paa dette 
Tidspunkt, samt af Erfaring fra den sidste 
Konvention, velkendt med, hvad Inddelings- 
sporgsmaalet af D. B. S. har til Formaal, 
som allerede tidligere i Uglens Spalter til- 
fredsstillende omtalt. 

Fra den til Dato foreliggende Beretning 
imellem Komiteens Medlemmer kan jeg med- 
dele, at Forslaget uden Tvivl vil komme til 
at lyde paa Distrikts-Konventioner, uden no- 
gen som helst Forvaltning af Samfundets 
.Midler, ud over hvad Distriktkonventions- 
Omkostningerne beløber sig til. De lokale 
Logers Forbindelse med Overbestyrelsen 
vil blive uforandret, og der bliver altsaa ikke 
noget lonnet Embede indenfor Distriktet 
med Undtagelse af et lille Vederlag til Di- 
strikts-Sekretæren. Der vil jo umiddelbart 
for en Distrikts-Konventions Afholdelse 
blive nogen Korrespondance at udføre samt 
Klassificering og Renskrivning af Forslag- 
ene, som indbringes fra de forskellige Lo- 
ger indenfor et Distrikt, og som skal fore- 
lægges til Behandling ved Distrikts-Konven- 
tionen. Dette Arbejde før og under Di- 
strikts-Konventionen skal Distrikts-Sekre- 
tæren udfore. 

Som en Slutningsbemærkning i dette mit 
Indlæg kan jeg ikke undlade at kaste et 
Blik tilbage paa den Modtagelse, de forskel- 
lige Forslag om Inddelingen fik ved sidste 



30 



UGLEN 



Konvention. Der blev nemlig fremhævet af 
flere Delegater, at vi var fejlagtige i vor Be- 
regning om den store Besparelse, vi først 
og fremmest lagde til Grundlag ved Indde- 
lingen. Brødrene vil erindre, at de østlige 
Doger udsendte et Porslag til Referendum 
Afstemning i Decemuer 1908 om en Indde- 
ling før Presno-Konventionen. 
Vor Beregning for Konventionen u- 

den. Inddeling $29,127.00 

Efter Inddeling til samme Konven- 
tion 7,884.00 

Altsaa en Besparelse for Samfund-' 

et af $21,243.00 

13de Konventions Forhandlinger angiver 
Udgifterne til $28,625.95. 

Ovenstaaende viser altsaa, at vi med Hen-, 
syn til Besparelsen ved ., Inddelingen i. Di- 
strikter i Beregningspunktet omtrent traf 
Sømmet paa Hovedet. 

De andre Fordele ved at afholde Distrikts- 
Konventioner skal jeg i en senere Udgave 
af "Uglen" give en nærmere Omtale. 

Haabende at Brødrene endnu en Gang 
med Velvilje vil tage et Forslag til Behand- 
ling angaaende Afholdelse af Distrikts-Kon- 
ventioner tegner 

; Med broderlig Hilsen 
C. NIELSEN, Loge Nr. 37, 
Fælleskomite Sekr. 

— ! ooo 

Distrikts-Inddelingen, 



En af de tidligere Overpræsidenter for 
D. B., L. L. R i e s, som repræsenterede Lo- 
ge Nr. 11 ved Konventionen i Fresno, skri- 
ver: 

Clinton, Iowa, 28. Feb. 1911: 
Bro. Hurop. 

Dit Cirkulære af den 19. Januar modtaget, 
hvori du indbyder til Diskussion i Uglen af 
Spørgsmaal vedrørende Brodersamfundet, 
•særlig Distrikts-Inddeling af D. B. ved Re- 
ferendum-Afstemning. 

1. Bør D. B. inddeles i Distrikter? Og 1 
saa Fald, bør det Forslag, som udsendes til 
Afstemning i 1912 væsentlig tage Sigte paa 
Distrikts-Konventioner uden ellers at have 
særskilt finansiel Forvaltning af Logernes 
Midler i Distriktet? 

ubetinget ja, dersom vi ikke kan enes om 
udelukkende at benytte Referendum i Ste- 
det for de kostbare Konventioner, fordi en 
Konvention af D. B.'s Størrelse t paa en saa 
begrænset Tid, som der gerne 'benyttes, er 
det en Umulighed at faa nogen Forandring- 
er, der vilde være af Betydning, idet et Par 
Dage gaar til Komite-Arbejde; Delegaterne 
skal mindst have to Dage til at viee For- 
samlingen deres Veltalenhed uden at frem- 
bringe ny Ideer, og saa de sidste to Dage 
gaar man jo igennem Resten af Forslagene 
uden Hensyn til Følgerne. Bestyrelsen skal 
vælges, og Byen skal ses (Side 25 i Nr. 1 
af Uglen ses der at være 114 fraværende un- 
der Valg af Overtillidsmand), og Resultatet 
af en $30,000 Konvention er lig med Nul 
under saadanne Forhold. 

Jeg er i Favør af, at Distrikts-Konventio- 



nernes Udgifter betales ud af Samfundets 
General-Fond, saa at ' Hovedlogen kan føre 
Kontrol over Udgifterne. 

2. Bør et Distrikt holdes indenfor et 
Statsomraade og' kun i . enkelte særlige Til- 
fælde omfatte to eller flere Stater? ' 

Jeg var først stemt for kun at dele Sam- 
fundet i tre Distrikter, efter Medlemsantal- 
let saa ligeligt som muligt med den Forstaa- 
else, at ethvert Distrikt valgte én Overtil- 
lidsmand; men da dette formodentlig kun 
'vilde skifte Forvirringen fra Samfundet til 
DistHkt-Konventionen, tror jeg, at 2000 a 
2500 Medlemmer til ethvert Distrikt vilde 
være passende, uden Hensyn til' en Stats 
Grænser, undtagen dog hvor Staten' har et 
Medlemsantal meget nær det bestemte An- 
tal. 

3. Bør Distriktet vælge Delegater til Ho- 
vedkonventionen i St. Paul 1915 i Forhold 
til Medlemsantal, t. Eks. een Delegat for 
hver 500 Medlemmer, saaledes at et oversky- 
dende Antal af mindst 251 Medlemmer giver 
Ret til en ekstra Delegat? 

Selvfølgelig ja, da vi ikke for tidlig kan 
gøre en Forandring, som vi mener er til 
Gavn for Samfundet, og komme ud af det 
dybe Spor, som vi for Tiden er i; det synes 
mig at ville være passende at have een De- 
legat for hver 400 Medlemmer, og at et over- 
skydende Antal af mindst 250 vilde give Di- 
striktet Ret til en ekstra Delegat. Dette 
vilde antagelig i Aaret 1915 give os en De- 
legation paa 50 til 60, hvilken ikke vilde væ- 
re for stor. 

Spørgsmaal 4 er til Dels besvaret i fore- 
gaaende. 

5. Hvem skal formulere det Forslag, som 
udsendes til Referendum-Afstemning? osv. 

Da jeg forstaar, at Konventionen ingen 
Bestemmelse tog angaaende, hvem der skal 
formulere Forslaget om Distrikts-Inddeling 
af Samfundet, maa det absolut være Loger- 
nes egen Sag at frembringe det paa almin- 
delig Maade, med Stadfæstelse af fire an- 
dre Loger, og det vil være Overbestyrelsens 
Pligt at meddele Logerne i Tide desangaa- 
ende og bestemme Tiden, Forslagene skal 
være indsendt for at blive taget i Betragt- 
ning, saa at de Loger, der er interesserede 
nok i at fremlægge et Forslag til Referen- 
dum Afstemning i nævnte Sag faar den til- 
strækkelige Tid dertil, og Oversekretæren 
maa da udsende de indkomne Forslag til Lo- 
gernes Bedømmelse. 

Vi kan meddele, at der er nedsat et Ud- 
valg til at udarbejde det ovennævnte For- 
slag, og at Broder C. Nielsen, 2409 Main 
Street, Bridgeport, Conn., er Komite- 
ens Sekretær. — Redaktionen. 



Uglen k«n bestille« pee Mine V. Platz' 
etamdfnavisfco Fcacfcok enter, t18 Nerth 16th 
Stpetrt, Philadelphia. Br.mpckibsbilletter til 
all-« Linie* mod fri R-cjso til N»w Yerk. 



UGLEN 



31 



RELIGION OG MORAL. 



Under ovenstaaende Titel har Professor 
ved Københavns Universitet J. L. H é i- 
berg skrevet en Bog, der er udkommen' paa 
Gyldendals Forlag. 

Af Bogens Anmeldelse i Social-Demokrat- 
en gengiver vi her det væsentligste. 

Prof. J. L. Heiberg soger i sit Skrift at 
udrede Forholdet ' mellem Religion og 
Moral med sa>rligt Hensyn til Forholdet 
nos Grækerne, som har gennemløbet hele 
Kredsen fra de laveste Religionsformer til 
de højeste, noget *. olk har naaet, og tilbage 
igen. 

Den Forestilling, at Religionen er Moral- 
ens Moder, er — som Prof. Heiberg siger — 
næppe helt uddød endnu. Og den er ikke 
helt ufarlig, fordi aen indeholder Konse- 
kvensen: uden Religion ingen Moral. Og 
da man paa vore Breddegrader er altfor til- 
bøjelig til at betragte Religion som ensbe- 
tydende med Kristendom, saa omsætter den- 
ne Sætning sig til det hæslige Raab: den 
Ikke-Kristne er et umoralsk Menneske, et 
Raab, der. nu til Dags sjældnere vover sig 
frem i fuldt, Dagslys, men lyder og finder 
Genklang i en lavtliggende kirkelig Pole- 
mik, især indenfor fire Vægge, Kirkens eller 
Forsamlingshusets, hvor Modsigelse er ude- 
lukket. 

Religionshistorien lærer imidlertid noget 
helt andet, og dens Materiale er nu saa om- 
fattende, dens Resultater saa sikrede, at 
det er forsvarligt at give en populær Frem- 
stilling af dem. Særlig for Grækernes Ved- 
kommende foreligger der et stort og vel- 
bearbejdet Stof fra et meget langt Tidsrum. 
Dertil kommer, at den Moral, der leves paa 
den Dag i Dag, med eller uden Kristendom- 
mens Billigelse, for en væsentlig Del er 
Grækernes Værk. 

For Alderens Skyld kunde Religionen godt 
være Moralens Moder. Religion er en af 
Menneskehedens forste Livsytringer, og 
dens Magt og Omraade er særligt omfatten- 
de paa primitive Udviklingstrin. Det er 
ganske naturligt. Mennesket, der vaagnede 
til Bevidsthed, var stillet temmelig værge- 
lost mellem Farer fra alle Sider, fra vilde 
Dyr og fra Naturkræfter, som det endnu ik- 
ke havde lært at beherske. Afhængigheds- 
følelsen maatte derfor forme sig som Angst. 

Endnu den Dag i Dag, hvor Mennesket 
har lært at forstaa og derigennem at sikre 
sig mod saa mange Naturmagter, fremkal- 
der store Naturkatastrofer denne oprinde- 
lige Følelse af Angst og Afmagt, der regel- 
mæssigt giver sig religirtse Udslag, og Frygt- 
en for Døden og det ubekendte Hinsides er 
endnu bestandig en af de mægtigste religi- 
øse Drivkræfter. 

Religion og Gudsdyrkelse har altsaa de- 
res Udspring fra ret lave Drifter af den 
menneskelige Bevidsthed. Naar Kendsger- 
ningerne viser, at den religiøse Følels« k»n 
blive en Kilde til meget godt og ædelt, op- 
staar det Spørgsmaal, hvorpaa de denne For- 
andring i Religionens Optræden beror. Saa 
længe man vil blive paa Videnskabene 
Grund, hvor al overnaturlig Aabenbarlng 



Telefon Main 469 Bopæl Tel. Black 2137 



MISS KATE PARSONS 



■ lomsterhandcl 



Udkast og Decorationer en Specialitet 

1913-1915 Fresno St. Fresno, Cai. 

Tel. Main 503. 



t(0. 



VELIE BUGGIES 

SCHUTTLER WAGONS 

JOHN DEERE PLOWS and 

AGRICULTURAL IMPLEMENTS 



FRESNO. 



CALIFORNIA 



I. M. Crawford Co. 

OPTIKERE 



Biller tilpas«*« «ft«r moderne Metoder. 

1123 J STREET FRESNO, CAL. 

E. R. HIGGINS 

Rembrandt Studio 

1156 I Street Tei. Main 1381 

PORTRÆTTER 06 LANDSKABER 

Farvefotografier og Forstørrelser 

Fre«no-Kenvention«n« «t«>re Gruppebillede 
kan tndnu fe«©. 

Hilton ■■■tail! (»tril Hotel 

Prioor: 50 et«. c( højere. 

P. O. BERRY, Ej«r. 

I Hj ^rtet af Forretnings-Kvarteret. Store, 
komfortable Værelser. 



J og Mcripøsw 6te. 



PREBNO, CAL. 



Tel. Main 1121 



LARSEN & KROG 

Bcalagomcti-Arbojeto af all ti gj udføres 

Forhandlere af 
LANBBRUG8REBSKABER 



Automobil-RcparRtioner udføres 
1448 PREoNO BT. PREBNO, CAL. 



32 



UGLEN 



er lukket ude, er kun et Svar muligt: Men- 
nesket har ved at udvikle sig selv udviklet 
sine Guder og bragt Religion og Gudsdyrk- 
else i Overensstemmelse med sine aandelige 
Fremskridt. •» 

Denne Selvudvikling er højst forskellig 
hos de forskellige Folkeslag;, den beror paa 
Folkets Anlæg, dets Samfundsforhold og 
Historie, derunder ogsaa betydelige religi- 
øse Personligheders Fremtræden, som igen 
er betinget af Tidsforholdene. 

Moralen er af rent borgelig Oprindelse. 
Den begynder som et Produkt af Samfunds- 
forholdene og deres praktiske Krav til den 
enkelte, og efterhaanden som Personlighed- 
en bliver sig sin Ret og sit Ansvar bevidst, 
forfines og specialiseres de moralske Krav, 
Et Sammenstød mellem Religionen og Mo- 
ralen er i Længden uundgaaeligt. Bjærg- 
prækenen f. Eks. forbyder al Slags. Sværg: 
en, Skilsmisse (undtagen for Hustruens 
Ægteskabsbrud) og Ægteskab med en fra- 
skilt Hustru. Samfundet har fundet Eds- 
aflæggelse nødvendig i visse Tilfælde, og 
Religionen har intet haft derimod at ind- 
vende, medens i Spørgsmaalet om Skilsmis- 
se kun den protestantiske Kirke har givet 
efter; den katolske holder sig her' til det 
ny Testamentes Bogstav. 

Striden kan imidlertid ogsaa dreje sig om 
visse Forestillinger om Guddomme eller om 
menneskelige Forhold, som den "aabenbare- 
de" Religion slæber med sig fra sin Oprind- 
else, men som Moralen er vokset fra. F. 
Eks. l.æien om 

den evige Fortabelse 
er nu til Dags saa anstødelig, at man fra 
kirkelig Side gør sig Umage for at mildne 
og bortfortolke den. De mange Uddrivelser 
af Dæmoner, som det ny Testamente skild- 
rer med massiv Realisme, er i Nutidens Øj- 
ne grov og uværdig Overtro. 

Den ægte orientalske Forestilling, at Ar- 
bejdet er en Forbandelse og Straf, vilde væ- 
re meget farlig, hvis ikke Praksis ignorerede 
den. 

Særlig vanskeligt er det at forene det 
Krav om Guds Retfærdighed og Godhed, 
som en udviklet Moral uvægerlig stiller, med 
de oprindelige religiøse Forestillinger, der 
har Brug for ganske andre Egenskaber hos 
Guddommen; den skal frem for alt bruge 
sin Magt til at hjælpe sine egne og slaa de- 
res Fjender ne'd — de er jo ogsaa dens Fjen- 
der. 

Deraf Kristendommens haabløse Forsøg 
paa at forene det gamle Testamentes Jehova 
med det ny Testamentes algode Gudfader; 
Resultatet er en i sit Væsen usammenhæng- 
ende Gud, der klapper med den ene Haand 
og slaar med den anden, der vil alle Menne- 
skers Vel og dog stiller Fordringer til dem, 
som han ved, de ikke kan opfylde, og saa- 
ledes forudbestemmer de fleste til evig For- 
tabelse og kun af ren Naade redder nogle 
faa. Derfor vakler ''ogsaa den kristne For- 
kyndelse mellem Trusler om —elvede -og 
blødsøden Udmaling af Guds uendelige Mild- 
hed og Godhed, som Tidens Humanitet for- 



langer, og hverken det gamle eller det ny 
Testamente- har drømt om; 

De religiøse Urinstinkter er i Stand til 
fuldstændigt at forvandle- én Religion, .hvor 
meget den end ved sit Udspring opponerede 
imod dem. Kristendommens jødiske- Arv, 
den strenge Tro paa een Gud, blev ved dens 
Udbredelse til andre Folk. alvorligt kom- 
promitteret, ikke blot ved Dyrkelsen af jom- 
fru Marie og Helgenerne, der for en Del 
kiin er forklædte hedenske Guder, men og- 
saa véd selve Treenjghedsdogmet; dens jø- 
diske Afsky for Billeder af Guddommen buk- 
kede under for Kunstens Krav paa at kom- 
me til Orde, og dens revolutionære sociale 
Ideer skrumpede ind i -Statens. Tjeneste. 

,P,aa samme. Maade er det gaaet med dens 
verdensfjendske, Moral.; i det virkelige, Liv 
har, den suppleret sig med og til Delsyeget 
Pladsen for en Moral, der er udviklet paa et 
ganske andet Grundlag og af et ganske an- 
det Folk, Grækerne. 

Om Udviklingen af Grækernes religi- 
øse og i moralske Ideer handler største Delen 
af Prof. Heibergs, interessante Skrift, og paa; 
dette Omraade kunde vel vanskeligt tænkes 
nogen Fører i Besiddelse af større Klarhed 
og Autoritet. Det paavises her, hvordan de 
homeriske Digte, udpræget O YBrklas- 
sepoesi, opstaaet i et Samfund med en vidt 
fremskreden Herrestand i Spidsen, afløses 
af en ganske anden Poesi, hvor Raabet øm 
jordisk Retfærdighed presses tydeligt frem 
under Trykket af et udartet Høvdingeregi- 
mente. 

I de lovordnede Samfund, der fremgik af 
den sociale Omvæltning, var det ude med 
Overklassens Vilkaar.ighed; Folket kræver 
med stigende Styrke borgerlige , Tilstande, 
hvor Hvermand kan faa sin Ret. Hermed 
følger med Nødvendighed det tilsvarende 
Krav til Guderne; de skal ikke blot vaage 
over den jordiske Retfærdigheds Oprethold- 
else, men ogsaa selv styre Verden retfærd- 
igt, saa at enhver faar den Lod, han for- 
tjener. 

Med Sokrates er endelig Moralen udskilt 
fra Religionen. Der kan — siger Prof. Hei- 
berg — ikke tænkes nogen større Modsæt- 
ning end den mellem Sokrates' stolte og ro- 
lige Selvbevidsthed og den kristelige Sønder- 
knuselse i Syndsbevidsthed — eller mellem 
den Mand, der siger om sig selv: "Jeg har 
aldrig rettet mig efter andet hos mig end 
den Fornuftgrund, der viser -sig for mig som 
den bedste, naar jeg tænker mig om," og 
Paulus' Ord: "Jeg gør ikke, hvad jeg vil, 
men hvad jeg afskyr, det gdr jeg." 

Selv hvor den tilsyneladende Lighed er 
størst, i Sokrates' Hævden af, at man. ikke 
maa . gengælde ondt med ondt, forsvinder 
den ved nærmere Betragtning; det kunde 
ikke falde Sokrates ind, at man skulde elske 
sine Fjender, og hans Motiv til ikke at gøre 
dem ondt efter Fortjeneste, er det, at man 
selv bliver sjæleligt ringere derved. 

Med en Paa visning af, hvad: den kristne 
Morallære skylder den græske- Filosifi slut- 
ter Prof. Heiberg sit fortræffelige lille Skrift. 




Salærer forhojede 
hver Maaned 

Hvis der er nogec, der mere end andet beviser Sranton Internationale Kor- 
respondance-Skoles Evne til at forhøje Gagerne for daarlig betalte, men ambi- 
tiøse Mænd og Kvinde — forhøje DERES GAGE — saa er det det maaned- 
lige Gennemsnitsantal af 300 Breve, skrevet FRIVILLIG af Studenter, der for- 
tæller om, hvorledes de fik deres Løn forhøjet og Stilling forbedret ved I. C. S.'s 
Hjælp. 

DE bor ikke saa langt borte, at I. C. S. ikke kan naa Dem. Forudsat at De 
kan læse og skrive, behøver Deres Skoleuddannelse ikke at være saa mangel- 
fuld, at I. C. S. ikke kan hjælpe Dem. Deres 'Stilling er ikke af den Slags, at I. 
C. S. ikke kan forbedre den. Deres ledige Tid er ikke saa begrænset, at den 
ikke skulde være stor nok til, at De kan tilegne Dem en I. C. S. Uddannelse. 
Deres Midler er ikke saa smaa, at De ikke har Raad dertil. Deres Livsstilling 
er ikke saa fremskudt, at I. C. S. ikkekan gøre Dem bedre i Stand til at udfylde 
den. Deres Løn er ikke saa stor, at I. C. S. ikke kan forhøje den. Hvis De vil 
vide, hvor let det lader sig gøre, da udfyld og send os den nedenstaaende Kou- 
pon. 

Ho j ere Lon for dig 



Tæl til de tre Hundrede Studenter, 
der lader høre fra sig hver Maaned, og- 
saa dem, der har haft Gavn af vore Kur- 
sus, men Ikke skriver, og De vil faa en 
Ide om I. C. S.'s mægtige Evne til at 
forhøje Salærer. 

Hvis De har den mindste Gnist af Ær- 
gerrighed, da ønsker De sikkert ikke at 
blive staaende ved Deres lave Løn hele 
Livet igennem. De kan tilegne Dem en 
I. C. S. Uddannelse i Deres Fritimer. 
At mærke den hosstaaende Koupon, ko- 
ster Dem intet og binder Dem ikke paa 
nogen Maade. 

SEND KOUPONEN NU1 



inivriiauviioi vvi rcopunuaao oviiuvw 
Box 888, Scranton, Pa. • 

Fleaie explain, without further obligation on my 
part, bow 1 can quality lot tb« position, trade, or 
profetiion before which 1 tare marked X. 



Poultry Farming 
Bookkeeper 
Stonagrapher 
Advartlalng Mart 
8how-Cerd Writing 
Window Trimming 
Commercial Illustrating 
Industrial Oeilgrtlng 
Arohitootural Oretlomen 
Chemlal fSpenlah 

Languagae J £'•"«* 
Banking 1 G«"»en 

Civil a»rvloa i»e"an 



Elaolrloal Knglneer 
Meohenloal Draftsman 
Maohanloal Engineer 
Tataphone Expert 

Stationary Engln. 



Building Cenlraetor 



&rttt and No*, 
ty 



Fresno Danske Dramatiske. Klub 

Fresno danske dramatiske Klub afholder Møde MANDAG DEN 3dje 
APRIL 1911 KLOKKEN OTTE AFTEN i Jacobsen & Finderups Restau- 
ration, 927 I Street. Rasmussen og Chris Skovs maanedlige Bulletin vil 
blive oplæet, og Kassereren vil erklære en Dividende, ligesom Koloniens 
bedste Talere har lovet at ville sevle. Medlemmerne bedes give Møde 
fuldtallig. DET BLIVER I DERES EGEN INTERESSE. .Dette er ingen 
Trusel. 

WILLIAM WILDE Res. Phones: Oaklaud 7646; Home A- 

STARBUCK & WILDE, Danske Architekter 

Oøerslag og Tegninger lederes paa Forlangende 
Rooma 205, 206, 207, 208 ALBANY BUILDING 

REJS FORNUFTIGT! 





BenytVor Sunset og Sdlinie til New York, hvor 
Forbindelse sker med alle Dampskibslinier til 
Europa. 

Lad os arrangere Deres Pe 5 «« 

PASSAGERAGENT 
1013 J ST. FRESNO 



CHRIS PETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 

Hjørnet af Twenty-fourth eg York 8U. 

San Francisco, Cai. 

DANSKE JEBLESKIVEPANDER 



C. J. Petersen 

Dansk Skrædder 

FØRSTE-KLASSES 

ARBEJDE 

GARANTERES 
PACIFIC BUILDING 

Market og Fjerde 

Roomi 841-846, S. Etage 
San Francisco 




UGLENS FQRSTE "DIVIDENDE." 



Uglen disponerer over et Kursus i Inter- 
national Correspondence School, Scranton, 
Pa. Det er værd 100 Dollars. Det vil blive 
frit tildelt en ung ubemidlet dansk Mand, 
for hvem det kan være en virkelig Hjælp. 
Der medfølger Bøger og alt Tilbehør. Der 
kan vælges mellem de i Skolens Avertisse- 
ment angivne Fag paa nærværende Num- 
mers Omslags Indreside. Ansøgninger ind- 
sendes til F. Hurt;, Enumclaw, Wash., el- 
ler til Uglens Kontor i Fresno. 

Vedkommende maa bo i United States. 




i^t 




lo* 5 



3VprH 



tøtt 




Dansk Sang. 

Den danske Nation synger. Vi Dan= 
ske har de dejligste Udtryk i Vers og 
Melodi fra Vugge til Grav og paa et- 
hvert af Livets Trin og for enhver 
Stemning. Der er Sang i os, naar vi 
kiler paa med Hbvl eller Hammer eller 
Malerkost. Den danske Koffardimand, 
Soldat, Orlogsgast og farende Svend 
har en Uendelighed af Sange; den dan- 
ske Bonde synger bag Ploven. Hbjre 
og Venstre synger, og Socialdemokrat 
terne "i Takt." Selv gamle Kong Fre- 
derik synger "Kom, Karoline," brrr — 

brrr — brrr — naar Folket fester og er glad. Men intet 
»træffer Sangbunden hos alle danske Piger og Drenge, 




Studentersangerne synger! 



y&ss>@®@!SS& i s&'X-^^^^^ 



"HELGA" 

AFDELING I lo. 3 AF DANIA 
møder hver Fredag Aften Klokken otte i 

FRIENDSHIP HALL 
1254 Market Street, tæt ved Larkin Street 

San Francisco 
M. A. BROWN, Præsident, 

N. W. Hjørne af Kearny og Geary. 
1429 Rhode Island Street. 
THEO. THRANE, Sekr ær, 

MARGRETHE LOGE No. 24, D. S. S. 

møder den ltte og 3dje Tirsdag 1 hver Maa- 
ned paa 15 th and Mark' * Sts. I Helen Hall. 

MRS. G. AMORSEN, 
1945 Fifteenth St., S. y. Sekretær. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sut- 
ter Street, San Fran- 
cisco; et brandsikkert 
Hospital for kirurgiske 
og medicinsl-e Patienter 

Dr. Winslow Anderson 

Chef-Lsege. 



UGLEN 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER 



Apothekere 
DANSK APOTHEK— H. B. Christiansen, 
cand. pharm., Hjørnet af 15th and Market 
Streets, San Francisco. Telephone Mar- 
ket 1684. 



badeanstalter 
NINTH STREET HAMMAM BATHS, TUR- 
kish and Russian. Electric Vibratory- 
Massage. Cor. Ninth and Broadway. Hen- 
ry Hoist & Chas. Oatridge, Piops. Oakland. 



Cigar-Fabrikanter 

RED SEAL CIGAR CO., 133 Hartford St., 

San Francisco, mell. 18th og 19th, Castro 

og Noe. Tel. Market 232. R. M. Donnelly 

og C. M. Beck. Ryg RED SEAL,. 

Cigarforretninger 
PALACE CIGAR-FORRETNING OG LO- 
gishus, 661 I Screet, Fresno. Carl Anders- 
sen, Ejer. 

Entreprenører 
C. W. HANSEN, Bygnings-Entreprenør, 1986 
Mc Aliister Street, San Francisco. Bopæl 
Telefon: West 4639. 



Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 
1178 Market St., 64 Market S., 605 Kearny 
St., 2640 Market St., San Francisco. 

Importører 
J. W. PETERSON, Importer of Scandinavian 
Liquors, 510 Battery, San Francisco. Paci- 
fic Coast Agent for Aalborg Taffelakvavit, 
Tuborg Pilsner, Ringnes Bajerskøl, osv. 



Isenkræmmere 

S. M. ISING, Hardware, 215 Church St. S. F. 
Tel. Market 2521. Garden Rakes. Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn 

Mowers, Paints, Oils, Kitchen Utensils, etc. 
Kaffe og Te 

ALFRED TH. JORGENSEN, Bedste Kaffe 
og Te, Krydderier, fineste Smør. Varerne 
leveres frit i Oakland, Alameda og Berke- 
ley. 138 Helen St., Oakland. Tel. Pied- 
motn 1889, Home A-2058. 

Læger 
HENNING KOFORD, M. D., Physician and 

Surgeon, uffice: Rooms 321-323 1st Nat. 
Bank Bldg., 14th and Broadway, Oakland. 
2-4, 7-8 p. m. Phone, Oakland 5163. 
Møbelforretninger 

THE AQUARIUM FURNITURE CO., 635 
Golden Gate Ave., Pan FrancLco. H. A. 
Hansen og R. K Larsen, Ejere. Ny og 
brugte Møbler købes og sælges. 
Skomagere 

CHAS. ANDERSON, 2172 Market St., San 
Francisco. Swedish-American Hall. Nyt 
i'odtøj til alle Brug og alle briser. Repa- 
rayoner udføres hurtigt og billigt. 



SØRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE, 

F. A. Hjelte og C. M. Sørensen, 109 Mont- 
gomery Street, San Francisco. Telefon: 
Kearny 2984. 

Smede 
M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. 

Alt Arbejde garanteres. 1143 F Street. 
Telefon: Main 875.— FRESNO. 



Symaskinefabrikanter 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., 
San Francisco. Før 1915 Mission. Ny og 
brugte Symaskiner, specielle saavel som 
Familiemaskiner. Reparationer udføres. 
Tandlæger 
DR. M. A. BROWN, Chicago Dental Parlors, 
5 Kearny Street, Hjørnet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og 
Tysk tales. 

Urmagere og Juvelerere 
SORENSEN CO., Inc., Juvelerere og Opti- 
kere, 715 Market St. San Francisco, og 
2593 Mission St., S. F., ved 22nd. Juveler 
af alle Slags. TJrreparationer med Garanti 
Urtekræmmere 
FRED FABER, GROCER, 

Phone Market 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 

Vinhandlere 

WM. H. HOHNEMANN, Euraka Valley 
Whiskey and Wine Co. Eneagcnt for 
Dauntless Whiskies. 333-339 Noe St., San 
Francisco. Tel. Market 1953. Familie 
Leverandør. 

"OKERBLAD"S FAMILIE VINHANDEL. 
Fred Jacobson, Ejer. 718 Fourteenth St., 
San Francisco. Telefon Park 5977. 



Telephone Douglas 1025 Carl G. Larsen 

Proprietor 

Hotel Larsen 

(over Tivoli Cafe) 

60 Rooms, EOc to $2 per Day S6 Eddy St. 
$3 to $10 per Week San Francisco 

Dr. Adolph Berg 

(Fhv. ved det franske Hospital) 

LÆGE OG KIRURG 

Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Ksarny 

Timer: 2:30 — 4. Tel. Douglas 8545 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12 — 2 »g 7 — 8. 

Telefon: West 4172 



UGLEN 



DET DANSKE KONSULAT 1 SAN FRAN- 
CISCO. 



BREV FRA NEW YORK. 



Soom 815, Mills Bldg., Montgomery Street. 



Konsulatet søger Oplysning om: 
J. Jens Peter Kristian Jensen, født den 
14. April 1872 i Landsgav-^aark ved Sla- 
gelse; rejste til Amerika for ca. 20 Aar 
siden; har aroejdet i Kulminer og 
Bjærgværker; sidste Adresse San Fran- 
cisco, 26-2S Turk Street, eller Redwood 
City, Cai.; ugift; ca. 65 Tommer høj; 
ret kraftig bygget; graasprængt Haar. 

2. Erik Christian Eriksen, xødt den 21. Fe- 
bruar 18.- i Vognserup, Kundby Sogn; 
■midelhøj, godt bygget; fyldig; blaa Øj- 
ne; blondt Haar; forlod Danmark i 
1890; oprindelig Mejerist; her i Landet 
MælKesælger; Landmand, Jærnbanear- 
bejder; har i Aarene omkring 1898-1902 
opholdt sig paa Filippinerne; Adresse 
i 1902: Winchester Hotel, San Francis- 
co. 

3. Carl Sofus Frandsen, født i København 
den 11. .L'ebruar 1881; rejste fra Dan- 
mark i 1901. Ansat i den amerikanske 
Marine. I 1902 gjort Tjeneste paa et i 
San Francisco stationeret Orlogsskib. 

4. Johan Frederik Rolund, kaldet John 
Brown; Tømrermester. 

5. Harry Oscar Nelson, tidligere i Denn- 
hoff, ... D.; skal i 190« uave ligget syg 
paa et Hospital i San .brancisco. 

6. Hans Christian Luis Jensen, født i Ka- 
lundborg; har tidligere opholdt sig paa 
Hawaii og i San Francisco; senest i 
Los Angeles. 

7. Anton Schou, født i Randers, Danmark; 
ca. 40 Aar; været i Amerika ca. 26 Aar; 
opholdt sig i Klondyke i 1897; antages 
at eje Miner dersteds. 

8. Johannes Hansen, Søn af Fotograf H. 
Hansen i Odense, Danmark; har op- 
holdt sig i Amerika i 16 — 17 Aar; se- 
nest i San Francisco. 

9. Jesper Christian Jespersen; Sømand; 
har været ansat ved forskellige Red- 
ningsstationer paa Kaliforniens Kyst; 
senest i April 1908 ved Point Reyes Sta- 
tion. 

10. Jens Hansen Jensen, født i Spargs- 
bjærg ved nJsbjærg den 8de Marts 1876. 
Snedker af Profession. Har arbejdet 
som Snedker i Kalifornien paa forskel- 
lige Steder; vides at have opholdt sig 
i San Francisco fra ca. 1896 til Novem- 
ber 1906. 

11. Lars Petersen. Født i Valby, Helsinge 
Sogn, Sjælland, den 12te Maj 1877. 
Murerarbejdsmand. Kom i 1900 til Ka- 
lifornien, hvor han har aro^.det i for- 
skellige Guldminer. 

Efter Konsulatets bedste Overbevisning 
søges Oplysningerne om de ovennævnte kun 
af Interesse for Vedkommende. 



Kære Ugle! 

Som alle store Begivenheder kaster de- 
res Skygge forud, saaledes ogsaa det kær- 
komne Besøg hertil of Studentersangerne. 

En stor Komite, hvori alle vore syv og 
tyve danske Foreninger er repræsenterede, 
er dannet og arbejder allerede ihærdigt. 

For at slaa Chicagbooerne, som i Spidsen 
for deres Komite har en Præsident og tret- 
ten Vicepræsidenter, blev det her foreslaaet, 
at Formændene fra alle herværende Foren- 
inger valgtes ex-officio som "Vicepræsidenter. 
Dette vilde jo give os det dobbelte Antal og 
stille Chicago helt i Skyggen. 

Efter en lang Debat sejrede den sunde 
Fornuft dog, og Forslag om at indskrænke 
Antallet af Vicepræsidenter til fem vedtoges. 

Sangerne ventes hertil den 16de Maj, og 
en Banket til Ære for dem agtes afholdt 
samme Aften. Fire Dollars Couverten. Re- 
præsentanterne for det dansk-amerikanske 
Selskab havde jo helst set, at Banketten var 
blevet afholdt paa Waldorf-Astoria, hvad der 
vilde have kostet mere end deu dobbelte, 
men naturligvis vilde have bevirket, at Sel- 
skabet vilde blevet mindre talrigt og mere 
distingveret. 

Den 17de tager Sangerne til Perth Amboy, 
hvor en storartet Modtagelse venter dem; 
den 18de stor Koncert i Carnegie Hall, New 
Yorks største Koncertlokale, og den 19de Af- 
rejse til Washington, D. C, hvor de efter 
speciel Idbydelse skal synge i Det hvide 
Hus. 

Opffer fra Dansk-Amerikaneren — Ære 
være dens Minde — er rejst til Chicago for 
at hjælpe Bøtker at redigere Revyen. 

Nu har vi saa længe været vant til at have 
to danske Blade her paa Pladsen, at vi fak- 
tisk savner det i Herren hensovede Organ, 
og en Del Anstrengelser gøres paa forskellig 
Hold for at faa et nyt Blad startet. 

Meget sandsynligt vil det lykkes, dog me- 
re derom i næste Brev. 

Med Hilsen! MATZEN. 



Ligesaa vel som en god dansk Mand kan 
udrette meget i national Henseende ved sit 
bramfri Eksempel/ saaledes kan en "Pro- 
minent" gøre Skade ved den Tone, han an- 
giver. Man ved, han ønsker at behage, han 
kan ikke undvære Popularitet; man skal 
klappe ad hans hule Fraser; man skal tage 
ham alvorlig. De Seende ser, at han er en 
Egoist og Snob og et Skvadderhoved af vær- 
ste Slags; de ikke-Seende lader sig forlede 
til at opmuntre ham i hans barnagtige For- 
fængelighed. Giv ham en Rangle og en 
Trompet — dingeling! Tuttut! 



WL$lm 

VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-class matter November 15. 1909. at the post oSSce at Fresno, California, under 
the Act oi March 3, 18T9. 



Nr. 5 



APRIL 



3. AAR 



VEJEN. 



Der fører fra Danmark en udtraadt Vej — 
du har traadt den, min Ven, og det har jeg, 
og mange før vi og mange med os, 
— Vejen for dem, der maa fægte og slaas, 
med Ar efter Striden og Veer og Vaander — 
vi er Nederlagenes spredte Kolonner. 

Den Vej fører ud til de fremmede Kaar, 
og andre skal røgte den fædrene Gaard, 
og andre skal høste den hjemlige Mark, 
og Hjertet skal lukkes i Bøgens Bark, — 
aet Hjerte, vi skar med vort Navn som en 

Glorie, 
skal knap kunne kendes i Landets Historie. 



Her kunde Historien været slut, 
men Gamlingen, han, som har Vejen brudt, 
han gaar der som kæmpegraa Patriark 
og ta|nker paa Hjertet i Bøgens Bark 
og brummer saa sagte paa Hjemlands- 
Sproget 
og skygger for Synet og mangler noget. 

Saa er det, det hænder en Dag i Maj 

— han glaner saa langt ad den slagne Vej — 

da bæres paa Vinden et mægtigt Kor: 

en Fædrelandssang fra den danske Jord — 

da banker hans Hjerte, og glad han skuer 

en myldrende Skare med hvide Huer. 



Den Vej fører udad paa Kryds og paa Tvers, 
og Vandreren prøver al Livets Kommers; 
han maser sig frem, og han klyver til Fjælds, 
han nedhugger Skoven, der blir ham for 

træls 
— der kommer en Dag efter Nederlaget, 
da h a n bygger Hus og har Sol over Taget. 



Thi det har han drømt, men aldrig vidst, 
at d e skulde finde hans Vej tilsidst, 
at d e skulde give ham Hævd og Ægt 
og tælle ham med i den danske Slægt 
og regne hans Rydning af Ørken og Stenter 
en Hyldest værd fra de danske Studenter. 



Og de'r ligger Vejen — nu synes den let; 
en Dag er der kommen en Nabo ådret — 
han ejer det Ungdommens Mod, som man 

har, 
naar Vejen er banet og Udsigten klar 
for Skole og Bankhus og Samfundslivet, — 
Kirke — bevares! — og Lokomotivet. 



Der fører til Danmark en slagen Vej, 
og vi skal vandre den — du og jeg, 
og vide, at ud bliver aldrig bort, 
at vi er Danmarks og Danmark vort; 
at hvor vi end bor i Verdens-Æltet — 
de'r sætter vi "DANMARK" som Skilt paa 

Teltet. 
MICHAEL SALOMON. 



UGLEN 



S Bogen, af hvilken nedenstaaende "Uddrag gengives, kan købes hos Gyldendal 
' Publishing House, 2620 W. North Ave., Chicago, 111. Pris: $1.20. 



Af ERIK SKRAM: Gertrude Colbjørnsen. 



(Sluttet.) 

Forkert vilde han ikke sige, det var, naar 
man forstod det rigtigt. Der var ikke noget 
fromt ved Kærlighed, den var ikke Lydig- 
hed, og hvis man nævnede Gud for at give 
den dette Udseende, traf man ikke det rette. 
Men for Resten kunde hun godt bruge For- 
klaringen. Gud var jo for hende det Gode 
— der var ikke noget saa godt og skønt som 
Kærlighed. Han mente ikke det at holde af 
alle Mennesker — det var smukt nok, men 
det gik ikke rigtig ind i Hjærtet og skabte 
ingen Lykke hverken for den ene eller den 
anden. — Det var nu en Gang saaledes, at 
den store Kærlighed, den mellem Mand og 
Kvinde var ene om at føre virkelig Lykke 
med sig, for den gjorde først Menneskene 
til, hvad de skulde være. 

"Hvorfor?" 

"Fordi — ," Fabricius søgte efter Ord 

"det er ikke saa let at svare paa, naar De 
ikke selv ve'd det — en Dame kunde bedre 
sige Dem det." 

"Damer ve'd ingenting," sagde Gertrude 
haanlig, og hun satte hurtig Hatten fast paa 
Hovedet. 

Fabricius ventede lidt. "De tager fejl," 
sagde han derpaa, "men der er det i Vejen, 
at de gode Damer lever i Forestillingen om, 
at en ung Pige ikke bør vide tor meget, de 
er bange for, at det kan skade hende." — 
"Det kan det ogsaa," fortsatte han som Svar 
paa det spørgende Blik, Gertrude sendte 
ham imellem begge de bøjede Arme, der end- 
nu var løftede for at fæste Elastiken under 
den tykke Fletning i Nakken, "men det kan 
skade mere, at de intet ved. Nysgerrige er 
alle, og denne uvidende Nysgerrighed er far- 
ligere end det meste andet." 

"Sig mig, hvad Kærlighed er," sagde Ger- 
trude afbrydende, og hun lagde, medens hun 
sagde de sidste Ord, den venstre Haand 
blødt ind under hans Arm. Den højreHaand 
fulgte den venstre, og paa denne Maade om- 
fattende hans Arm med begge sine smaa, 
ubehandskede Hænder fulgte hun ham med 
lidt vippende Skridt og saa ham forvent- 
ningsfuldt op i Ansigtet. Det var et betæn- 
keligt Øjeblik for Fabricius. Hændernes let- 
te Berøring, hendes tillidsfuldt Øjne, det ro- 
lige Følgeskab var noget kært, som smutte- 
de forbi alt andet ind i hans Tanker. Det 
var ikke let for ham at bevare sin Uafhæn- 
gighed og koldblodig lede' den unge Pige 
videre med de Hemmeligheder, hvor han var 
kommen ind uden at høre hjemme. Han 
kunde ikke skjule for sig selv, at saa Tanten 
dem nu, vilde hun finde, at Situationen var 
forkert. 

Hun vidste jo selv Besked. Kærlighed 



var saa noget nær den stærkeste Følelse, 
hun nogensinde vilde lære at kende. Den 
tog Magten fra de andre Følelser. Paa en 
Dag, paa en Nat havde den udbredt sit Her- 
revælde over alt, hvad hun ejede af smukt. 
Eet Navn forekom i hver Tanke, eet Indtryk 
gled gennem hver Fornemmelse — det var 
ham, hun holdt af. Og det tyngede hende 
ikke; tværtimod hun var let tilmode under 
dette mandlige Aag, og hun havde aldrig 
haft Følelsen af at eje sig selv saa fuldstæn- 
dig som i samme Øjeblik, hun var beredt til 
at give ham alt. — ■ 

"Det forstaar jeg ikke," sagde Gertrude. 

Ja, forstaa det vilde hun aldrig tilfulde, 
førend hun en Dag følte det altsammen selv. 
Kærlighed var noget, der var nedlagt i hen- 
des Natur — paa en egen skjult Maade — 
det kunde kun vækkes under visse bestemte 
Forhold. — ■ 
hed? — Naar man skal?" 

"Nej, Frøken, det er umuligt." 

"Nej, Frøken, det e rumuligt." 

Gertrude gik længe tavs, Fabricius turde 
ikke afbryde hendes Tanker. 

"Men det ve'd De jo godt selv," sagde han 
endelig. "De kunde ikke leve sammen med 
og vise den et Kærtegn, som De ikke selv 
havde valgt." 

"Det er i det Mindste ikke rart — ." 

"Nej hør!' udbrød han, "det er for galt, 
saa letsindig maa De ikke tale!" Han be- 
vægede Armene hæftig i Luften. "Det er 

ikke rart det er skændigt! — Har da 

ikke Deres Tante, har intet Menneske sagt 
Dem, at De gaar om i Verden med en Hellig- 
dom, som De skal passe paa — Dem selv — ,. 
at der er Mænd til, som vil nærme sig Dem 
for at kysse Dem, ligesom Katoliker kysser 
Madonna, men at hvis De drager Sløret fra 
Deres Ansigt for at modtage Kysset, et en- 
este Sekund før De selv elskende giver det 

tilbage, saa begaar De en Helligbrøde! 

Har Ingen sagt det til Dem?" 

"Nej," sagde Gertrude rolig og lagde Ho- 
vedet paa Siden og saa ham ind i Ansigtet. 
Det meste af, hvad der var tilbage af stil- 
færdig Overvejelse hos Fabricius, ilede ved 
denne Lejlighed skyndsomt bort. Han greb 
efter hendes Haand og lagde den tilrette i 
sin Arm, Gertrude føjede af sig selv den an- 
den Haand til, og de fortsatte saaledes deres 
Vandring rundt om Haven paa Markvejen, 
hvor Græsset groede mellem Hjulsporene. 
Fabricius gik med Gertrude som med en, han 
skulde vogte for meget ondt. 

"Naturligvis har man sagt noget lignende 
til Dem, eller De føler det selv," sagde han 
sagtmodig " — kun er det Forlovelsen, som 
danner Skillelinien — ." 

Gertrude nikkede, medens hun saa paa 



UGLEN 



ham; han vendte Hovedet mod hende, deres 
Øjne mødtes paany. 

De var komne til den Aabning i Have- 
gærdet med Leddet, hvor de første Gang 
havde set hinanden. Han lukkede Leddet 
op og lod hende gaa ind og fulgte efter. De 
drejede til venstre ind i en Del af Haven, 
hvor Træerne stod tæt som i en Skov, og 
hvor inderst inde fandtes en cirkelrund 
Plads med en Gynge i en høj Galge. Run- 
dingen dannedes for største Delen af gamle 
Lindetræer, som just nu blomstrede og fyld- 
te det skyggefulde, kølige Sted med en fin 
Duft. Under Lindetræerne stod paa flere 
Steder korte, svagt rundede Bænke, der 1 
Aarenes Løb var blevne mørke af den fra 
Bladene dryppende fine Olie. 

Da de kom ind paa Pladsen, satte Gertrude 
sig i Gyngen. 

"Gyng mig, men sagte," sagde hun. 
Fabricius stod bag ved Gyngen og bragte 
den i langsom Svingning, Gertrude sad til- 
bagelænet med Fddderne korsvis paa Fod- 
brædtet. Hver Gang Gyngen i sin tilbage- 
gaaende Beva'gelse naaede Fabricius, og han 
tog imod den og bøjede Armene for dens 
Tryk og skød den frem paa ny, var Gertru- 
des Hoved saa nær hans Ansigt, at han kun- 
de spore, at Lindetræernes Duft krydsedes 
af en svag Aroma fra hendes Haar blandet 
med noget tørt fra Straahatten. Han havde 
et eget stillestaaende Smil paa Ansigtet, og 
om Gertrudes Læber spillede et blidt Udtryk. 
"Hvor her er hyggeligt," sagde hun. 
"Duften af Lindetræerne er saa mild," sva- 
rede han. "Jeg kommer altid til at tænke 
paa mig selv som Dreng, naar jeg lugter 
Li. .ndeblomster. Min Bedstefader ejede et 
Hus og Have paa Østerbro, hvor der var Lin- 
detræer, som blomstrede i Ferien. Under 
dem er mine modigste Drdmme blevne til." 
"Jeg tænker paa mine Barneaar, naar jeg 
lugter noget helt andet," sagde Gertrude, 
" — naar jeg kommer forbi en Svinesti," og 
hun vendte sig smilende om til Fabricius. 
Gyngens Beva s gelser sagtnedes og hørte ef- 
terhaanden op. medens hans Hænder ved- 
blev at hvile paa dens Rygstød. Hun gav 
sig til at fortælle om de første Aar, hun som 
lille havde opholdt sig paa Belinda. Om 
Svinestien, paa hvis Gærde hun havde siddet 
i Timer og kastet de sprøde Kviste af en 
Busk. som voksede der, ned til Svinene, som 
graadig fortærede dem, og om hvorledes hun 
havde inddelt Svinene i nogle, som hun holdt 
af. or; andre, som var hendes Fjender. Der 
havde været en lang. mager Orne med Bør- 
ster paa Ryggen og med Huggetænder, som 
endnu sfod for hende som det afskyligste, 
hun nogensinde havde set. Svinerøgteren 
havde kaldt den Mads, men hun kaldte den 
Judas, fordi den var saa lumsk og altid spi- 
ste det. som hun havde kastet ned til sine 
Venner mellem Svinene. Særlig var der 
mellem dem et fromt, renligt Svin, som hun 
havde givet Navnet Johannes, indtil Røgte- 
ren en Dag fortalte hende, at det var en So, 
som hed Ane — det havde rent forstyrret 
hende. 

De lo begge, og Samtalen gled ud og ind 
og naaede over Havens sorte Snegle, som 



Gertrude paastod saa saa ulykkelige og skik- 
kelige ud, tilbage til Fabricius' private For- 
hold. Han kom ved denne Lejlighed til at 
udtale en Beklagelse over, at han ikke var 
kristen, men da Gertrude ivrig greb om den- 
ne Beklagelse, drog han den med et Smil 
tilbage. 

"Hvor tror De, jeg kunde være kristen," 
sagde han venlig, "med al den Synd, Kri- 
stendommen har i sit Følge? Selv om jeg 
kunde tvinge dens besynderlige Lære ind i 
mit Hoved, hvad skulde jeg saa med den? 
Jeg kan ikke le, naar jeg tror, at der er Lig 
i Huset, og jeg kan ikke male, naar det er 
Synd, som kommer paa Lærredet." 

"Det er jo ikke det Onde, De skal male," 
sagde Gertrude. 

"Men jeg kan ikke undgaa det, det Onde 
er allevegne. Naar jeg ser mig henrykt i et 
Menneskebarns Smil, viser der sig for en 
Kristen en Maddik i Mundkrogen. Alle bæ- 
rer Syndens Mærke — det Mærke vil jeg 
ikke forherlige. Man maa være Hedning for 
at male." 

"Det er ikke nødvendigt." 
"Jo, det er, — men jeg tør ikke disputere 
med Dem, De bliver vred paa mig. Et vil 
jeg kun sige for min egen Skyld; jeg holder 
ikke af forbuden Frugt, jeg vil ikke ligge 
paa Knæ idag og bede om Forladelse for, 
hvad jeg gjorde igaar." 

"Det behøver De jo heller ikke." 
"Jo, naar jeg elsker min Kunst. Det maa 
jeg ikke. jeg skal elske Gud." 

"Kan De da ikke elske Gud igennem 
Deres Kunst?" spurgte Gertrude med en 
Vending, hun mindedes fra Konfirmations- 
dagene. 

"Paa een Betingelse," svarede han, "naar 
De vil gore Gud til Verden, men det vil D3 
ikke — og to Kærligheder kan jeg ikke rum- 
me i mit Hjærte." 

"Naar De blev gift, fik De saa ikke to 
Kærligheder?" 

"Det haaber jeg ikke." svarede Fabricius. 
"Hun vi! jo ikke tage Livet fra mig, hun er 
jo selv Livet, saaledes som jeg i det Mind- 
ste lærer det at kende. At elske 
Livet og elske Kunsten bliver det 

samme — det er kun to Navne 

ja døde hun — — saa blev vistnok min 
Kunst noget alvorligt noget — ." 
Gertrude saa stivt paa ham. 
"De taler bestandig, som om De holdt af 
en," sagde hun. 

"Men det gør jeg ikke — ." 
" Jeg tror dog, at De kunde blive kri- 
sten," sagde Gertrude efter nogen Betænk 
ni n c:, "naar De rigtig kom til at holde af en." 
"Der tager De fejl!" udbrød Fabricius. 
"Kom jeg til at elske, skulde De se min He- 
denskab løfte Panden. Jeg vilde blive et 
lyksaligt Menneske! — Tror De, jeg kunde 
blive kristen — drage til Golgatba merl min 
Brud? Nej. Frøken, jeg vilde holde for me- 
get af hende til det." 
"Drage til Golgatha — ?" 
"Ja! Det skal De gøre — der er ingen Ud- 
vej. De gaar og synder hver evige Dag, om 
De elsker eller ikke elsker — ■ snarest maa- 
ske endog, naar De elsker. — Ja det siger 



UOLEN 



Præsten — ." 

"Det tror jeg ikke — ." 

"Jeg heller ikke — ." 

De saa paa hinanden og lo paa ny. "Nu 
er jeg dog bleven enig med Dem," sagde 
Gertrude, "det skulde blot Tante vide! Nu 
gaar vi op. Bliver dette længe ved, kom- 
mer jeg aldrig i Himlen mere." Hun sprang 
ud ag Gyngen og tog hans Arm for at gaa. 
Ved Udgangen fra Gyngepladsen mødte de 
Thora. 

"Du skal tage dig af dette Menneske her," 
sagde Gertrude og slap Fabricius, idet hun 
skcfd ham hen imod Thora, "og præke lidt 
Kristendom for ham, ellers faar vi aldrig 
den Fornøjelse at se ham i de nanden Ver- 
den." Hun hilste muntert og skyndte sig 
bort. Fabricius blev staaende en Smule for- 
legen overfor Thora, der paa sin Side ogsaa 
forlegen tog Plads paa en af Bænkene i Run- 
dingen. 



MIRAKEL- DOKTORERNE. 



Af F. HUROP. 

»Med Titlen mener jeg ikke hverken 
de store berømte Læger eller Patent- 
medicin-Spekulanterne, der udgiver et 
let laksativt Middel for en universal 
Medicin, som kurerer alt, ligefra en 
Ligtorn til et knust Hjerte. 

Jeg mener de mere eller mindre velmenen- 
de Mennesker, som tror at kunne kurere 
Samfundets Onder med en "Medicin," der 
er endnu daarugere end "Patenf'-Spekulan- 
ternes. 

Hvem har ikke hørt eller læst om Midler, 
som f. Eks. ' Tilbage til Naturen" eller om 
"Sparetheorien." Det er om disse to Theo- 
rier, jeg vil benytte et Par af Uglens Spal- 
ter. At gaa tilbage til Urtilstanden, hvor 
Menneskene levede i Huler og ernærede sig 
ved vildt voksende Frugt, Bær og Planter, 
kan der naturligvis ikke være Tale om, al- 
ene af den Grund at selv Ideens ivrigste Pro- 
feter vilde buve kureret for deres Urtil- 
stands-Tilbøjeligheder i mindre end fjorten 
Dage, hvilket forøvrigt allerede er blevet 
konstateret ved Oprettelsen af saadanne Ko- 
lonier i vore Dage. Disse Kolonier, som op- 
rettedes af eksentriske Naturer overmætte- 
de ved Livet i Overklasserne, viste sig hur- 
tig at gøre vedkommende Individer til kom- 
plet aandelige og menneskelige Vrag. 

Selv om de blev lukket ind i Paradisets 
Have, vilde de dog i J_,øbet af en halv Snes 
Dage længes tilbage til det moderne Sam- 
fund, naturligvis til den Samfundsklasse, 
hvorfra de kom. 

Spare- Teorien har flere Tilhængere. 
Det mærkeligste ved denne Teori er imidler- 
tid, at det som Regel altid anbefales d e at 
spare, som intet har at spare af, og dermed 
falder jo egentlig hele Teorien til Jorden. 

Skal de Gamle forsørges, de Syge plejes, 
fattige Børn opdrages osv., saa møder Spa- 
Teoretikerne op med deres Spørgsmaal, cm 
nu ikke disse Mennesker selv gennem Spar- 
sommelighed kunde opspare det dertil for- 
nødne Beløb og betale ind til en almindelig 



Folkeforsikring, som saa fyldte disse Form- 
er, af Samfundspligten. Naturligvis er det 
ikke Tanken at fritage de Fattige for at be- 
tale deres Andel af Samfundsskatterne, thi 
disse har man altid inddrevet med Jærn- 
haand, uanset om der var Skatteevne eller 
ej. 

Lad os til en Afveksling i det daglige Livs 
Alvor se, hvilke humoristisk Tilstande vi 
vilde glide ud i, hvis Spare-Teorien blev 
gennemført i sin yderste Konsekvens. 

Vi begynder med Boligen. Vi kan om 
fornødent bo i Jordhytter eller Huler, om 
man vil, det er konstateret af Folk, som 
har levet paa amerikanske "homesteads." 
Følgelig kan vi undvære baade Paladserne 
og de smaa Cottages, som almindelige Slid- 
ere bor i; men dermed overflødiggøres en 
Del Arkitekter, Tegnere, Snedkere, Tømre- 
re, Murere, Malere, Tapetserere, Glasmage- 
re, Jærnarbejdere osv. osv., for ikke at tale 
om en hel Del af de Fabriker, hvis Virksom- 
hed helt eller delvis er baseret paa Husbyg- 
ning, t. Eks. Savmøller, Teglværker, Jærn- 
værker, Jærnstøberier osv. 

Med Hensyn til Beklædnin g e n saa 
behøver vi ikke længere at græmme os over 
"Haremsskørtet" eller "Pludderbukser," sti- 
ve Flipper, høje Hatte, Silkeskjorter eller 
Glacehandsker. Det vil alt blive "en saga 
blott." Man kan hjælpe sig, om ikke med 
store Blade, som i Edens Have, saa dog med 
et Sæt grovt stærkt Tøj med tilsvarende 
Hue. Tøjets Vævning kan, for at blive i 
Ensemblet, laves paa en hjemmelavet 
Haandvæv efter den Model, der brugtes paa 
Mose Tid. Indtil Væven er lavet, hjælper 
r.ian sig med billige Restpartier af 'ovei- 
alls"-Tøj og Sække, som man fører med sig, 
nnar man flytter ud til Livet af den største 
Sparsommelighed. 

Følgelig bliver vi fri for Vævere og Væ- 
versker, Skræddere cg Syjomfruer, Jøder, 
der handler med gamle, pestfyldte Klæder, 
rige Fabrikanter i Klædeinduscrien, flot ud- 
styrede Ekviperings- og Manufakturbutik- 
ker, Moder og Modejournaler, Hatte og Hat- 
æskefabrikanter og en ugudelig Mængde 
meningsløs Reklame i Aviserne for alt Slags 
daarligt Beklædningsstof. Vi sparer Sko, 
Støvler, og dito Fabriker, vi sparer Garvere, 
Feldberedere, Bundtmagere og Skildpadde- 
knapper; kort sagt, vi sparer en vældig 
Masse, blandt andet ogsaa de seks Mands 
Arbejde, der skal bære den engelske Kong 
Georgs Kroningsslæb; thi ogsaa paa det 
Omraade maa man være konsekvent. 

Naar man af ren Sparsommelighed skal 
bo i Jordhytter, klædt i Sæk og Aske, søger 
man naturligvis Føden i Nærheden, og da 
Rejser selvfølgelig af Sparsommeligheds- 
hensyn er en Luksus og Fragttransport af 
samme Hensyn er ophørt, saa følger deraf, 
at vi ingen Jærnbaner behøver. Vi sparer 
"Interstate Commission" og alt det Vrøvl 
med Jærnbane-Magnaterne, og hvad det bed- 
ste er, vi kan undvære selve Pierpont Mor- 
gan. Vi kan spare Dampskibs-Selskaberne, 
baade "det Forenede" og "de Uforenede." 
Vi behøver blot at oplyse Huler og Hytter 
med Tællepraase og fede Fyrrepinde, som 



UGLEN 



i vore Oldeforældres og Bedsteforældres 
Tid. Vi vilde da til almindelig Glæde for 
Menneskeheden slippe af med John D. R o- 
ckefeller og Chicago-Universitetet. De 
mange Petroleums-Millioner, vi har spende- 
ret paa disse to Verdensfaktorer, vil gan- 
ske vist være spildt, men da det ikke er det 
eneste, der er spildt i dette syndige Baby- 
lon, saa kommer vi over dette Tab ved for- 
øget Sparsommelighed. 

Vi slipper af med vores Gæld, dette store 
al Gemytlighed kvælende Problem, vil blive 
løst. Vi kan jo nemlig ikke stille Sikker- 
hed hverken for Laan eller Gæld, naar vi 
vender tilbage til Naturens store Sparsom- 
meligheds-Periode. Folgelig slipper vi af 
med Bankierer, Pantelaanere, Aagerkarle og 
alt andet, som lever af andres Gæld. Sin 
egen Gæld er der kun faa, der er smarte nok 
til at leve af. 

Vi slipper for at betale Skat, fordi vi spa- 
rer paa alt, hvad der er skattepligtigt i vore 
Dage. Der vil ingen Chance være for Tyve 
og "grafters;" følgelig sparer vi Fængsler 
Fangevogtere og Herredsfogder. Livet bli- 
ver saa sparsommeligt ensartet, at der intet 
nævneværdigt nyt passerer; følgelig sparer 
vi Aviserne, dito Reportere, Redaktører, 
Managers og Newsboys. 

Tidens brændende Spørgsmaal om Eks- 
pres-Kompagnierne skal skumme Fløden for 
Postvæsenet eller ej vil være ude af Ver- 
den og dermed ogsaa Pakkepost-Sprirgsmaal- 
et. Det er muligvis ogsaa derfor, at United 
States har tøvet med en saadan Indretning 
for ikke at gøre Overgangen altfor brat. 

Hvad ska! man under saadanne Forhold 
med Telefon- og Telegraf traadløs og raad- 
tøs. Der kan spares ogsaa paa dette Om- 
raade. og Telefon-Trusten vil gaa i Hundene 
— det er da en virkelig Gevinst. 

Men da vi nu er kommen saa vidt med 
Sparsommeligheden, saa er selvfølgelig By- 
ernes Eksistensbetingelser forsvundne, og 
deres fuldstændige Forsvinden er blot et 
kort Tidsspørgsmaal. Vi kan overlade Ud- 
gravningen af vore Skyskrabere til Frem- 
tidens Arkæologer, om man ikke finder, at 
ogsaa de bør spares. 

Sparsommeligheden vil sprede Menneske- 
ne i mange og smaa Kolonier udover den 
hele vide Verden. Det nuværende Samfund 
med sine organiserede Regeringer, Armeer 
og Flaader vil opløses af Mangel paa Kon- 
tanter, særlig da det aldrig vilde falde hver- 
ken Rotschild eller Morgan ind at laane de 
nødvendige Midler til en rask lille Krig, hvis 
man ikke har de skatteydende Borgere bag 
ved til at garantere baade Laan og Renter. 
Man laaner nemlig aldrig Penge til Rege- 
ringer, fordi de altid har Underskud i Kas- 
sen. Ja. man laaner for Resten heller ik- 
ke Penge til Opdifrerne. før de er blevet Re- 
gering og som saadan kan sætte Skattebor- 
gerne i Pant. Med det udvidede Sparsom- 
meligheds-System vil bl. a. ogsaa Ordener 
og T i t I e r forsvinde. Hvem i Alverden vil 
betale 30.000 Kroner for at blive Etatsraad, 
naar man ikke har en Hof- og Statskalender 
til at publicere "Udmærkelsen." Naar en- 
hver arbejder blot for sin egen sparsomme- 



lige Eksistens vil der ingen Millionærer væ- 
re, og naar der ingen Millionærer er, er der 
følgelig heller ingen Millionærdøtre — hvad 
skal vi saa med Grever, Baroner osv., naar 
alle de rige Arvinger forsvinder. 

Kort sagt, Sparsommeligheds-Systemet vil 
i sine Konsekvenser føre til en kolossal Om- 
væltning, saa kolossal, at man endogsaa kan 
spare sig alle Sparsommeligheds Tirader og 
dito Prædikanter. 

Men Faren er for Resten ikke overhæn- 
gende. D'Hrr., der prædiker Sparsommelig- 
hed, vil sidst af alt personlig demonstrere 
deres egen Læres Fortræffelighed. De vil 
som hidtil anbefale de Fattigste Sparsom- 
melighed og Maadehold, især i ' kostbare 
Nydelser." De vil som hidtil korse sig over 
at Arbejderne stræber efter en bedre økono- 
misk og social Stilling. 

De vil om Dagen og i Nattens Drømme 
plage deres Hjerne med Grublerier over Ar- 
bejdernes Forlystelsessyge, Fordrings- 
fuldhed, Uproduktivitet og komplette Mangel 
paa Sparsommelighed i deres hele Levevis. 
De Fleste af disse, .som spiller saa dy- 
digt forargede, er komplette Modsætninger 
til deres egne Ideer. De saar ikke, de høst- 
er ikke, de sanker blot i Lader, men den 
Kunst forstaar de ogsaa til Gavns. 

Der findes ganske vist Individer, hvem 
det burde anbefales at spare, men det er 
sjældent, at d e plages af "Reformisterne." 
Saa længe der er Millioner af Mennesker, 
som faar mindre Udbytte af deres Stræb 
end nødvendigt for en jævn menneskelig 
Tilværelse, saa længe er det taabeligt at tale 
om Fordringsfuldhed fra den Side. Dette 
gælder ikke Lønarbejderne alene, men og- 
saa mange Farmere og Middelstandsfolk. 

Jeg tror som Thomas Edi son, at Ide- 
alet bør va>re den hurtigst mulige Udvikling 
af alle de umaadelige Hjælpekilder, vor Jord 
kan yde. Bort med Krigene, Arbejdsløshe- 
den og alle de Onder, der hæmmer Udvik- 
lingen af Menneskehedens bedste Egen- 
skaber. 



TIL EEN. 



REDOXDO KVAD. 



Og vil du komme, da er jeg med — 
kom med ned til Vandet, du kære, 
og riv dig Ids fra dit faste Sted — ■ 
ved Redondo er dejligt at være. 
Jeg bringer dig Bølge, og Skum derpaa — 
ny Bølgernes Skum kan ogsaa forgaa, 
men saa skummer vi ud i Natten — 
Champagnens Skum er en Maages Skrig, 
en Elskovs-Sejr paa et Uskylds Lig — 
og hvem vil vel gemme til Katten. 

Vi lege vor Sang i Maagernes Skrig — 

vi lægge vor Elskov til Maagernes Svig — 

svigted mon Fuglen sin Mage? 

Men var han en Kvæld 

en Smule paa Smæld — 

hvorfor ikke være ham lig 

Gaar Manden fra Huset og saaer sit Korn, 
kan Husflid og Slrtjd lave kønne Horn 



UGLEN 



at pryde paa Væg og i Seng 

Redondo! De sælsomste Syner 
slynger du paa mig i Flæng 

Men Hades — o, nej — Redondo for mig — 
dær bygger min Maage jeg Rede — 
dær ser jeg i Livets skinbarlige Leg 

Alvor for Skæmten at lede 

dær tror jeg det er, vi finder vort Sted 

at hvile, naar Livsnatten slukkes — 

derfor er det dær, vi alle er med — 

for dær er det silde, der lukkes. 

Men Himmel — o, nej, — ■ den er ikke for 

mig — 
dertil er min Elskov for syndig — 
Men har jeg Redondo, mig selv og saa dig, 
saa lege i Bølgen vi glade vor Leg, 
hvor jeg kun er modig, og du er lidt fejg, 
fordi du er mere end kyndig — 
men tag hele Verden — den lyseste Skov 
af Bøge, som Danmark har ejet — 
Atlanten, Connecticuts bølgende Løv 
og Coneys begejstrende Sand-Strand og Støv 

— jeg priser i Sang. og synger i Lov 
den Bølge, som med os har leget. 

Saa midt mellem Hades og Himmel jeg ler 
og dukker med dig i Foryngelsens Bad — 
den graanende Sanger ser til, hvad der sker, 
imens jeg med dig blir saa ung og saa glad 

— vi lever i Nuet, i Elskovens Glans, 

jeg fletter i Bølgernes Skum dig en Krans 
og trykker om Brynet dig ned — ■ 
og du — du er min — og vi vugge os ind 
paa Skum-Bølgens Toppe — Kind imod Kind 

— i en Rus, som vi aldrig forglemme — 
og saa gaar vi adstadig paa Strandbredden 

op — 
tørre i Solen den livstrætte Krop — 
tænke paa Livet — tør derom vi drømme? 
Drømme om Længsler og Favntag saa 

ømme! 

Solen er oppe — grelt er dens Skær — 
Var vi i Nat ej en Saliged nær? 
Drøm saa om den, du min elskede Skat — 
atter der kommer en Guds-given Nat — 

saa lide vi, hvad der er hjemme! 

TONY. 



RIDER HAGGARD OM DET DANSKE 
MEJERI TRIFOLIUM. 



Den bekendte engelske Romanforfatter 
Rider Haggard, der tillige er en fremtræ- 
dende Landmand og Landbrugsskribent, be- 
søgte i sidste Sommer Danmark, særlig for 
at studere dansk Landbrug.. Han har som 
Udbytte af dette Besøg skrevet en stor Bog, 
og af denne har Verdensbladet Times 
bragt en Række Uddrag. 

De første af disse har angaaet rene Land- 
brugsforhold, særlig Husmandsdrift og vore 
Ægpakkerier. Men et tredje Uddrag gen- 
giver den engelske Gæsts Indtryk af hans 
Besøg paa det bekendte store Mejeri Trifoli- 
um ved Haslev, som jo er dannet ved Sam- 
menslutning af de omliggende Godser og 
Herregaarde. 



Rider Haggard er fuld af Beundring for 
den Virksomhed, han her har gjort Bekendt- 
skab med: 

'Paa min Vej til Øen Falster, hvor jeg ag- 
tede at besøge Kammerherre Tesdorph for 
at studere Dyrkningen af Sukkerroer og 
Sukkerfabrikationen," skriver han, "gjorde 
jeg Ophold ved Haslev for at se det berømte 
Mejeri Trifolium. 

Det er i Sandhed et vidunderligt Sted . . . 
Den Mælkemængde, som hver Dag kommer 
ind til Behandling, er kolossal. Det nøjag- 
tige Tal herpaa husker jeg ikke, men jeg 
ved, at godt hundrede Kvinder gennemsnit- 
lig anvendes for at modtage Mælken, ikke 
at tale om de mange andre mandlige og 
kvindelige Medarbejdere. Alene af Spildet 
fra Mælkebeholderen samles der daglig 200 
Pund Mælk, og ved mit Besøg om Efteraaret 
var den ugentlige Smørproduktion 14,000 
Pund foruden Ost, hvoraf umaadelige Kvan- 
titeter tilvirkes. Kort sagt, Forretningen er 
kolossal, og mig bekendt eksisterer der ikke 
noget som helst tilsvarende i England paa 
dette Omraade." 

Rider Haggard giver derpaa en detailleret 
Beskrivelse af Uyginnger og Maskiner sarn* 
Arbejdsmethoder paa Trifolium. Fuld af 
Beundring fortæller han om, hvorledes der 
tre Gange i hver fj ;rten Dage tages Kon- 
trolprøver af Mælkens Fedtindhold, og hvor- 
ledes Mejeriet ogsaa analyserer Roernes 
Sukkerindhold for sine Interessenter. Han 
skildrer hele Gangen i Virksomheden fra 
Mælkens Ankomst og Vejning, Pasteurise- 
ring og Skumning i de store Centrifuger, Af- 
køling og Tilsætning med Syre, indtil den 
kærnes til Smør i "fem vældige dampdrevne 
Kærner," hvorledes Smørret afkøles og atter 
ved dampdrevne Maskiner vaskes, saltes og 
bearbejdes for at oplagres i Rum, som ved 
en speciel Maskine kan holdes afkølede om 
Sommeren og opvarmede om Vinteren. Han 
er imponeret af den "forfærdelige Larm" i 
den travle Fabrik, dens 100 Hestes Dampma- 
skine, dens Koldluftsmaskiner og elektriske 
Lysmaskiner. Stort og smaat vækker hans 
Forbavselse, saaledes at Vallen efter Oste- 
fabrikationen centrifugeres for at udtrække 
de sidste Draaber Smørfedt deraf, der saa 
kærnes til 2. Klasses Smør — endvidere Re- 
parationsværkstedet for Mælkebeholderne, 
Bødkerværkstedet, Baderummene for Perso- 
nalet, Laboratorierne osv. 

Den engelske Forfatter slutter med føl- 
gende Udbrud, der i mange Ører vil lyde for- 
bavsende, fordi det er en E n g 1 æ n d e r, der 
udbryder i Begejstring over dansk tek- 
nisk-industriel Dygtighed, og ikke omvendt: 

"Dette er en kort Skildring af det mets 
vidunderlige (marvelous) Anlæg i sin Slags, 
som jeg har set i noget Land. Jeg kan kun 
sige, at dets hele Iiidi etning, Ledelse og vi- 
denskabelige He isvntagen Lil enhver De- 
talje fyldte mig med Forundring (wonder.) 
At se det vilde alene have været Rejsen til 
Danmark værd. saaledes som det viser, hvad 
der kan udrettes ved intelligent ledet Sam- 
arbejde." 



UGLEN 



FRA RETSVÆSENETS DOMÆNE. 



Ved Danmarks Højesteret behandledes en 
Sag om Falskmøntneri begaaet i S i a m, og 
hvori den danskfødte Kaptejn Andersen var 
impliceret. Den 21de Marts slnttedes Sag- 
en i Hojesteret med Frifindelse. 

Efter Soc. Dem. gengiver vi det følgende 
i denne mærkelige Sag: særlig den næsten 
utrolige Raahed. der er udvist overfor en 
Mand, der tilmed etter Undersøgelsen viste 
sig at være uskyldig i den formodede For- 
Ise, vækker med rette Afsky hos alle 
tænkende Mennesker. 

Andersen er tilsyneladende en Mand i 
Fyrrerne. Yderst sympatetisk af Ydre, med 
et skarpt, intelligent Ansigt og et Par stær- 
ke, energiske Ojne. Til Trods for den bar- 
bariske Behandling, han har været Genstand 
for, har han endnu bevaret sin ranke Hold- 
ning. Spændstig og slank, lidt militærisk 

— en Mand, som straks virker med et Pust 
af fremmede Verdensdele. 

Hr. Andersen, der allerede ovre i Østen 
har givet sig af med litterær Virksomhed 
og bl. a. har været Krigskorrespondent til 
det engelske Blad "London Daily Express" 
under den russisk-japanske ivrig, meddeler 
til Slut, at han i Arresten har arbejdet paa 
en Bog nm Forholdene i Østasien. Han har 
opholdt sig derovre i 19 Aar. Oprindelig 
var han ansat som Officer i den siamesiske 
Marine, hvor han avancerede til Kaptejn : 
senere var han ansat ved Kystpolitiet og 
bar som Ingeniør været med til at bygge 
den manschuriske Jærnbane. 

Hr. Andersen fortæller. 

"Jeg havde just sammen med to Russere 
etableret mig som Ingeniør. Vi havde faaet 
anskaffet Maskiner, og alt begyndte at gaa 
godt. da Politiet saa pludselig overrumplede 
os. beskyldte ns for Falskmøntneri og lod 
os arrestere. Efter de siamesiske Love kun- 
de vi som Europæere ikke dømmes derovre. 
Jeg blev derfor overgivet til den danske 
Konsul. Hr. von Holck. Jeg sad her arre- 
steret i 5 Maaneder, medens Undersøgelser- 
ne stod paa, og fik saa Meddelelse om. at 
jeg som Arrestant vilde blive sendt tilbage 
til Danmark. 

"De vil blive sendt tilbage som Passager," 
forsikrede Hr. Holck. Jo Tak! Det østasi- 
atiske Kompagnis Damper "Pangan" skulde 
trans] orrere os — baade mig og Russerne 

— og da jeg under Bevogtning kommer ned 
til Skibet, ser jeg til min Forfærdelse et 
stort Bur paa Dækket. 

Jeg spørger, om det er der. vi skal spær- 
res inde? Akkurat! siger man. Og før jeg 
endnu er kommet mig af min Forbløffelse, 
har man skruet et Par Jærnlænker fast om 
Benene paa mig, kaster mig og mine to Li- 
delsesfæller ind i Buret og laaser Døren til. 
Tre Mennesker i et Menageribur. 

Jeg skal fortælle Dem. hvordan dette Bur 
saa ud. Intet Menneske vil tro. at noget 
saadant kan finde Sted i en moderne Tid, 
mellem civiliserede Mennesker. 

Buret var af Træ — 10 Fod paa den ene 
Le I < 8 Fod paa den anden. Her maatte 
vi alle tre opholde os. Og saa gik endda en 



Del af Pladsen fra, idet der i det ene Hjørne 
var opført et Kloset, som optog de tolv Kva- 
dratfod. 

Foroven, allerøverst oppe ved Loftet, var 
der en Kant af Tremmer, hvorigennem Luft- 
en og Lyset kom ind. Det var den eneste 
Adgang vi havde til Lys, foruden et lille Ko- 
øje, som var anbragt midt i Loftet. Langs 
Væggene var der opslaaet tre Køjer, hvori 
vi sov, og et Vaskestativ. 

Man kan tænke sig — eller maaske man 
kan knapt tænke sig — hvad det vil sige at 
opholde sig tre Mennesker i et saadant Me- 
nageribur — værre end det, man indespær- 
rer Tigre i — midt paa det indiske Ocean, 
i en tropisk Hede af nogle og tyve Grader 
Reaumur! 

Og saa ikke nok med dette! Lige udenfor 
os havde vi en Svinesti, hvori de Svin gik, 
som skulde tjene til Føde for Passagererne- 
under Overrejsen. Og saa var vi lænkede! 
Hver Gang Skibet mcrmede sig en Havn, 
fil: vi et Par tykke Jærnlænker — jeg vil 
antage, de vejede ca. 6 Pund — skruet fast 
om begge Fodankler, saa det næsten var 
umuligt for os at røre os! Heden var ulide- 
lig, Stanken fra Svinene forpestede os — 
men værre end dette — den værste af alle 
vore Lidelser — var dog Bevidstheden om 
den oprørende Nedværdigelse, vi var Gen- 
stand for. 

Kapteinen hed Knudsen. Han er Typen 
paa de Skibsførere, der som Despoter tyran- 
niserer ombord. Al sige Godmorgen til 
vi an i kabet eller Officererne faldt ham al- 
drig ind. Jeg har selv overværet, hvorle- 
des han har uddelt Lussinger til Sømænde- 
ne Overfor os. Arrestanterne (!) optraadte 
han paa det ubarmhjertigste. Flere Gange 
henvendte de engelske Passagerer, der var 
ombord, sig til hao og bad om Lempelser 
for os. De blev overlegent afvist. Alle yn- 
kedes over os, baade Officerer og Matroser. 
Men incren turde gøre noget imod Kaptej- 
nens Ordre. Kun Passagererne kom af og 
til hen til Buret og samtalede med os. 

Hver Gang. vi lagde til ved en Havn, sam- 
ledes der helt Opløb omkring vort Fange- 
bur. Alle Arbejdere og Kadrejere, som kom 
for at gdre Forretninger, stod paa Tæerne 
i 'altø Rækker omkring Buret og kiggede 
paa os, som man kigger paa en Bjørn i en 
zoologisk Havø! Det var en forfærdelig 
Tort ar for en Mand som jeg, der var mig 
min l'skyldighed bevidst. 

En Flugt paa Liv og Død. 

Da Skibet kom ind i Suezkanalen, blev 
vort Bur lukket op — det er mig endnu den 
Dag i Dag uforklarligt, af hvilken Grund. 
Det var ellers ikke blot laaset med en Laas, 
men det laasedes til med Jærnbolte! Nu 
blev Boltene skruet af. og vi fik Lov at se 
ud. 

Dette benyttede de to Russere sig af. 

Lad mig fortælle om disse to med det 
samme. Jeg havde tilfældig truffet dem i 
Siam, hvor de ligesom jeg gav sig af med 
Ingeniørvirksomhed. To intelligente og op- 
lyste Mænd begge to. Den ene af dem hav 
de været Officer i den rusiske Marine og 
havde i sin Tid deltaget i "Potemkin"-Op- 



10 



UGLEN 



røret, da Sortehavsflaaden gjorde Mytteri 
og beskød Sebastopol. Den anden havde 
været Lærer ved et Kollegium i Kiew. Og- 
saa han havde deltaget i den revolutionære 
Bevægelse og havde maattet flygte ud af 
Landet. 

For dem var Stillingen jo langt værre end 
for mig. Deres Tilbagesendelse til Rus- 
land vilde for dem enten betyde Døden eller 
mange Aars Forvisning til Siberien. 

Da saa her i Suezkanalen Lejligheden til- 
bød sig til Flugt, var de ikke sene til at be- 
nytte den. 

I en Fart fik de samlet noget Tøj sam- 
menø Marineofficeren spændte det fast paa 
Ryggen, og inden nogen havde opdaget det, 
var de sprunget overbord. Læreren var ik- 
ke nogen god Svømmer og havde ondt ved 
at klare sig. Men da Officeren var kommet 
i Land og havde kastet Tøjbylten, sprang 
han ud igen og hjalp ogsaa Læreren ind. 

Kanalen var her ikke bredere end ved 
Knippelsbro. Det var den arabiske Side, de 
svømmede ind til. Og ikke saa snart var 
de kommet paa fast Jord, før de, saa hurtig 
deres Ben kunde bære dem, flygtede af Sted. 

Jeg var den første, der opdagede Flugten 
og gjorde Aliarm. Sagen var jo den, at dis- 
se to Russere var mine eneste Vidner. Dem 
var det jo, jeg skulde bruge for at bevise 
min Uskyldighed. Var de borte, var jeg 
bange for, at jeg skulde blive dømt. 

Ombord blev der en vældig Bestyrtelse. 
Alt sattes straks i Bevægelse for at faa fat 
paa Flygtningene. 1ste Styrmand Jacobesn, 
og et Hold Folk, deriblandt nogle arabiske 
Lodsfolk, sattes i Land og optog Forfølgel- 
sen. 

Landet var her fuldstændig Ørken — 
Sand og intet andet end Sand! Og det var 
kun med stort Besvær, Forfølgerne kunde 
naa frem, fordi deres Fødder sank i. For 
de to Flygtninge gjaldt det imidlertid Livet. 
Og til Trods for Udmattelsen efter Svøm- 
meturen blev deres Forspring større og stør- 
re. Tilsidst forsvandt de af Syne. Men 
endnu en Tid fortsatte man Eftersøgningen 
ved at følge deres Spor. 

Da Forfølgelsen var fortsat 10 Kvartmile 

— altsaa halvtredje danske Mil — opgav 
man Ævret og vendte om. 

Hvad der er blevet af mine to russiske 
Kammerater, har jeg aldrig siden faaet at 
vide. 

Paa dansk Jord. 

Hr. Andersen fortæller derefter om Rest- 
en af Rejsen og omtaler, hvor brutalt det 
danske Opdagelsespoliti optraadte ved hans 
Ankomst hertil. Saavel hans Søster som 
hans Svigerinde var kommet ned til Skibet 
for at faa Lov at hilse paa ham og sige ham 
et trøstende Ord, inden han førtes til Fæng- 
slet, men det blev dem forbudt. Med en 
brøsig Haandbevægelse stødte Opdageren 
dem til Side, og de fik ikke vekslet et Ord. 

"Ja, det har været en drøj Oplevelse at 
faa ind i sit Liv," siger Hr. Andersen. "Og 
den har jo taget dygtig paa mig. Se her, 
der er ikke megen Fugls Føde paa mig mere 

— i 5 Maaneder sad jeg i Arresten, inden 
jeg kom hertil. Og i 5 Maaneder har jeg 



nu siddet her. De sidste Dages Spænding, 
hvor det ikke blot var Straffen, men tillige 
min Ære det gjaldt, har gjort mig godt ner- 
vøs. Jeg har ikke kunnet spise en Bid Mad 
i det sidste Par Dage. Og jeg er endnu fuld- 
stændig fortumlet. 

Jeg agter nu, naar jeg har hvilet mig ud, 
at tage over til mine gamle Forældre, der 
bor paa Skive-Egnen. De skal netop have 
Guldbryllup i Aar. Ogsaa for dem har det 
jo været en slem Tid. 

Hvad jeg videre vil gøre, har jeg ikke 
tænkt over endnu." 



MOVING PICTURES. 



Eksempel. 

En fattig Mand ligger paa sit Dødsleje. 
Han er rig paa Penge — eller han var — 
for nu har han ingen Brug for dem. Men 
fattig er han i alt andet, for hans Sønner 
og Døtre skændes allerede om Arven, og ved 
sit eget Dødsleje har han i deres Øjne læst 
Griskheden, Rov-Hadet, Hadet over at have 
Brødre og Søstre, som skal dele. Det er 
hans eget Liv — det er sig selv, han finder 
i sine Børn — den Rettesnor, han valgte. 
Men hvor er det koldt, naar Hjertet ebber 
ud, at vide sig forladt af sine egne Børn. 

Bemærkni ng. 
En rig Mand er tit en meget fat-tig Mand. 
Hvis hver en Mil-li-o-nær fik sin 
Mil-li-on med til Him-len, hvor me-get lyk 
kelig-ere vil-de ikke han selv og al-le Jord- 
ens Børn være! 

ØVRE. 



Naar man ønsker at bejle til alle Dan- 
skes Interesse for Udstillingen i San Fran- 
cisco i 1915 og gør sig Haab om deres Bi- 
stand, saa ser det unægtelig lidt mærkeligt 
ud, at Dania — den største danske Foren- 
ing i Kalifornien — holder Konvention uden 
ved denne at bevilge eller blot garantere no- 
get som helst finansielt Tilskud. De kønne 
Taler er ikke tilstrækkelig, og den tilstede- 
værende Enthusiasme for Sagen er ikke gan- 
ske det samme som "cold, hard cash." 

Men Ulykken er, at Dania, den rigeste 
danske Forening i Amerika, ikke har noget 
som helst Fond, der kan anvendes til Frem- 
me af nationale eler folkelige Formaal. Det 
me af nationale eller folkelige Formaal. Del 



Ved Brodersamfundets 5-te Juni Fest i El 
Campo, Cai. San Francisco Logen) vil Dag- 
ens Taler blive holdt af Konsul Bøggild, Al- 
fred Th. Jørgensen og Dr. C. P. Kjærbye. 



UGLEN 



11 



INDBERETNING FRA DET DANSKE KON- 
SULAT SAN FRANCISCO TIL 
UDENRIGSMINISTERIET. 



(Af Konsul J. E. BØGGILD.) 
Aaret 1910 har vel ikke for Kaliforniens 
Vedkommende bragt det Opsving i Handel 
og Skibsfart, som var ventet, og navnlig de 
første 7 — 8 Maaneder var temmelig rolige 
og interesseløse, men mod Aarets Udgang 
bedredes dog Forholdene, og Udsigterne for 
Fremgang i 1911 synes gode. 

For 1911 vil Hovedbegivenheden for Kali- 
fornien være Vedtagelsen af San Francisco 
som Sædet for den Verdensudstilling, med 
hvilken de Forenede Stater vil fejre Pana- 
makanalens Aabning for den almindelige 
Skibsfart i 1915. I Følge officielle Meddelel- 
ser fra Washington vil Kanalen være fuld- 
fort omkring den 1. December 1913; imid- 
lertid ønsker Kanalens Bygmester ikke Ka- 
nalen aabnet for den almindelige Skibsfart, 
før det gennem Aaret 1914 har vist sig, at 
Sluser, Maskineri, etc., virker fuldt tilfres- 
stillende. I 1914 vil der vel derfor blive gi- 
vet Skibe Adgang til at benytte Kanalen, 
men den amerikanske Regering paatager sig 
intet Ansvar for Forsinkelser o. 1.. og Skibe 
vil derfor kun paa egen Risiko kunne forsø- 
ge Passagen. Først fra 1. Januar 1915 vil 
Regeringen paatage sig Ansvaret ved Kana- 
lens Benyttelse. 

For Vestkysten af Amerika ligger Kana- 
lens Hovedbetydning deri, at den muliggør 
en hurtig og billig Forbindelse med Ameri- 
kas Øststater og med Europa. MedensVest- 
kystens Produkter nu maa betale den meget 
huje Jærnbanefragt gennem de Forenede 
Stater eller sendes ad den langsomme og 
heller ikke billige Vej rundt Kap Horn, vil 
der ved direkte Dampskibsforbindelse med 
Øststaterne og Europa (der ogsaa vil virke 
regulerende paa Jernbanefragterne), skaffes 
billig Fragt for Vestens Produkter og billig 
Fragt for de mange Varer, som det industri- 
fattige Vesten maa hente fra Østen og fra 
Europa. Ikke mindst for Kaliforniens Frugt- 
industri, hvis Rentabilitet lider under de 
store Transportomkostninger, vil den lette 
Adgang til Østens og Europas Markeder be- 
tyde overordentlig meget, samtidig med at 
direkte Dampskibslinier til Europa kan an- 
tages at ville medfore en forøget Indvan- 
dring af Landarbejdere til Kalifornien. 

For Danmarks Vedkommende børOpmærk- 
somheden være henledt paa at sikre Køben- 
havns Frihavn den Stilling som Stapelplads 
for vestamerikanske Varer, bestemte til 
Skandinavien og østersøhavnene, for hvilken 
Frihavnen har alle Betingelser. 

Der er ingen Tvivl om, at der fra San 
Franciscos og fra Staten Kaliforniens Side 
vil blive gjort alt. muligt for at gøre den 
planlagte Udstilling i 1915 saa pragtfuld og 
tiltrækkende som mulig, og at Deltagelse i 
den, om den vedtages, vil blive lønnende for 
danske Udstillere. At der fra herværende 
Danskes Side vil blive udfoldet stor Virk- 
somhed for at yde en eventuel dansk Udstil- 
ling al mulig Stutte, har lagt sig for Dagen 
derigennem, at de herværende danske For- 



eninger har nedsat en Fælleskomite, bestaa- 
ende af indflydelsesrige danskfødte Forret- 
ningsmænd, med det Formaal for Øje, dels 
— eventuelt gennem en Landsindsamling 
blandt Amerikas Danske — at søge bygget 
et "Dansk Hus", der kunde rumme hele den 
danske Udstilling, dels at være en dansk 
Udstillingskomite behjælpelig saavel ved 
Ordning af Pladsforhold som iøvrigt paa en- 
hver Maade ved Forhandling med Udstillin- 
gens Hovedmænd og Forretningsførelse. 

I Enkeltheder at komme ind paa, hvilke 
danske Frembringelser det vil kunne lønne 
sig at udstille, turde være for tidligt endnu. 
Kun bør der maaske peges paa, at det ved 
Planlæggelsen af Udstillingen bør haves for 
Øje, at Udstillingens væsentligste Kontin- 
gent af Besøgende vil være fra Midt- og Øst- 
staterne, og at der derfor vil være en for- 
trinlig Lejlighed til at faa det amerikanske 
Publikum som Helhed i Tale. Under Hen- 
syn til det stigende Besøg af amerikanske 
Turister i Danmark vil derfor en saa iøjne- 
faldende og karakteristisk Udstilling som 
mulig af Danmarks turistmæssige Fordele 
særlig være af Værdi. 

Roesukkerindustrien er i stadig Frem- 
gang i Kalifornien, og i 1910 naaede Produk- 
tionen 28 pCt. af de Forenede Staters sam- 
lede Roesukkerproduktion. 

Aaret har bragt særdeles lønnende Priser 
for alle Mælkeriprodukter, og Fremgangen 
i Mælkeproduktionen er betydelig. Gennem 
Statsforanstaltninger gores der meget for at 
fremme saavel Kvalitet som Kvantitet af 
Mælkeriprodukter, samtidig med, at der af 
Stats- og kommunale Autoriteter føres e» 
meget skarp Kontrol navnlig med den i By- 
erne solgte Malk. 

Af Smør er der i Kalifornien produceret i 

1904 35,6 Mi... Pd 

1905 41.9 — — 

1906 44,0 — — 

1907 44,5 — — 

1908 4S,4 — — 

1909 49,5 — — 

1910 45,8 — — 

Det sidste Aars Tilbagegang i Smørpro- 
duktionen tilskrives det forøgede Salg af 
Flode og Mælk til direkte Forbrug i Byerne. 

Kaliforniens Osteproduktion andrager ca. 
6 Mill Pund aarlig. 

Saavel af Smør som af Ost indføres bety- 
delige Mængder hvert Aar fra Midt- og Øst- 
staterne til Kalifornien. Der er endogsaa 
nylig gjort Forsøg med Indførsel af Smør 
fra Xew Zealand ( til Trods for den høje 
Told af 6 Cts. pr. Pund). En i Begyndel- 
sen af indeværende Aar ankommet Prøve- 
sending af 5,600 Pd. siges at være solgt til 
lønnende Priser. 

Medens for nogle Aar siden Margarine 
var saa at sige ukendt i de Forenede Stat- 
er, sælges der nu ret betydelige Mængder 
af denne Artikel, og Forespørgslen efter 
Margarine skal f. Eks. her i Kalifornien 
være i stærk Stigning. Tolden er 6 Cents 
pr. Pund. 

I enkelte af Kaliforniens Egne er Hønse- 
ribruget udvidet til stor Fuldkommenhed. 
Hovedsædet for denne Virksomhed er Egn- 



UGLEN 



; .. , en om Petaluma i Sonoma County, hvor saa 

at sige al Jord er indtaget til Hønsegaarde. 
En Hønsefarm omfatter i Almindelighed 3V 2 
Tønde Land (dansk) og har fra 500 til 3000 
Høns. Det gennemsnitlige aarlige Udbytte 
af hver Høne angives at være ca. 1 Dollar. 
Til Trods for, at der i Kalifornien f. Eks. 
i 1909 produceredes ca. 408 Millioner Æg, 
er denne Mængde ikke tilstrækkelig til at 
dække Statens Forbrug, og en ret betydelig 
Indfrirsel af Æg fra de østlige Stater finder 
: Sted. 

luedens Kalif orniens Høst af Byg (1909: 
Værdi ca. 30 Mill. Dollars) i det væsentlig- 
Værdi ca. 12 Mill. Dollars) i det væsentlig- 
ste forbruges i selve Staten, udgør Bønner 
■"■' (Limabønner) en vigtig Eksportartikel, idet 

de fleste af de Forenede Staters Forsyning 
med denne Artikel sker herfra. Produktion- 
en er i de sidste Aar steget ret betydeligt, 
fra ca. 98 Mill. Pund i 1901 til'ca. 202 Mill. 
Pund i 1909 oa. 160 Mill. Pund i 1910 (an- 
slaaet). 

Kaliforniens Produktion af Humle har i 
de sidste Aar beløbet sig til gennemsnitlig 
16 Mill. Pund til en Værdi af ca. 2,3 Mill. 
Dollars. 

Om end mange af Kaliforniens Egne er 
fortrinlig skikket til Faareavl. er dog Pro- 
duktionen af Uld i de sidste ti Aar gaaet 
stadig tilbage fra ca. 22 Mill. Pund i 1901 
til ca. 13y 2 Mill. Pund i 1910. 

Kaliforniens Produktion af Honning an- 
drager ca. 6 Mill. Pund aarlig. Udførselen 
til de østlige Stater er ret stor. 

Kaliforniske Appelsiner og Citroner udfø- 
res til saa at sige hele Verden, og Produk- 
: tionen er stadig stigende. I de sidste fem 

9 Aar er der gennemsnitlig udført 27,000 Vogn- 

ladninger Appelsiner og 5,000 Vognladninger 
Citroner. For 1909 androg Værdien 32,4 
Mill. Dollars. 

Forsendelser af frisk Frugt, (Pærer, Æb- 
ler, Druer, Kirsebær, Aprikoser, Ferskener, 
Blommer) til de østlige Stater har i de sid- 
ste Aar beløbet sig til ca. 15000 Vognladnin- 
ger aarlig. 

Størsteparten af de i Kalifornien avlede 
Ferskener, Aprikoser etc. tørres og gaar i 
Handelen i denne Tilstand. Der angives i 
1910 at være bleven produceret: af Ferske- 
ner 50 Mill. Pd., af Aprikoser 36 Mill. Pd., 
af Figen 5 Mill. Pd., af Pærer 2 Mill. Pd. og 
af Æbler 6 Mill. Pd. Aprikoshøsten er fuld- 
stændig udsolgt. 

Produktionen af tørrede Blommer er en 
af Kaliforniens vigtigste Frugtindustrier, 
men er stærkt vekslende fra Aar til Aar. 

Da Blommehøsten næsten hele Verden 
over har været meget ringe i 1910, har Pris- 
erne været høje, og hele den kaliforniske 
Høst er bleven solgt meget let. Aaret har 
derfor bragt Producenterne et større Udbyt- 
te end 1909, til Trods for at Produktionen 
da var dobbelt saa stor. 

Der gøres et stort Arbejde i Kalifornien 
for at fremme Rosinindustrien og gøre dens 
Produkter saa gode og salgbare som muligt. 
Produktionen, der i 1901 — 06 holdt sig væ- 
sentligst under 100 Mill. Pund aarlig, har i 



de sidste fire Aar andraget: 1907: 140 Mill., 
1908: 100 Mill.; 1909: 140 Mill., og 1910 ca. 
120 Mill. Pund. 

Af de ca. 192,000 Tønder Land (dansk) 
der i Kalifornien er indtaget til Drueavl, 
anslaas det, at 105,000 Tdr. Land anvendes 
til Dyrkning af egentlige Vindruer, 59,000 
Tdr. Land til Dyrkning af Rosindruer, og 
28,000 til Dyrkning af Spise-Druer. Det aar- 
lige Udbytte af Druedyrkningen anslaas til 
ca. 25 Mill. Dollars. 

Navnlig er Produktionen af søde Vine i 
Fremgang. 

Kaliforniens Frugt-Konservesfabriker mø- 
der med en større Produktion i 1910 end i 
1909. Der præserveredes i 1910 3,2 Mill. 
Kasser mod 2,9 Mih. Kasser i 1909, 4,2 Mill, 
i 1908 og ca. 3 Mill, i 1905—07. Naar denne 
Industri ikke viser større Fremgang, skyldes 
det for en Del det stigende Salg af frisk 
Frugt til Forbrug her eller i Øststaterne. 

Antallet af Oliventræer i Kalifornien an- 
slaas til ca. 2 Mill. Nogen paalidelig Stati- 
stik over Produktionen af Olivenolie eller 
af præserverede Oliven foreligger ikke. Det 
menes, at Salget af Olivenolie vil blive 
stærkt hjulpet ved de nu gældende "Pure 
Food Regulations," der forhindrer Salg af 
forfalskede Olier som "ren" Olivenolie. 

Høsten af Valnødder og Mandler i Kali- 
fornien er endnu ret ubetydelig, men menes 
at ville stige stærkt, efterhaanden som de 
talrige i de senere Aar plantede Træer bli- 
ver frugtbringende. 

Kaliforniens Tømmerproduktion i 19-J an- 
gives at have haft en Værdi af 22% Mill. 
Dollars. 

Af Borax er der i 1910 i Kalifornien pro- 
duceret 33,257,000 Pund til en Værdi af 
$1,163,960. 

Produktionen af Casein til industrielt 
Brug (Papirfabrikation, Erstatning for El- 
fenben) er endnu ret uudviklet. 

Der frembringes en Del Salt i Kalifornien. 
i 1910 155,680 Tons til en Værdi af $414,708. 

Kaliforniens Produktion af Guld, der i Aa- 
rene 1861, 52 og 53 beløb sig til henholdsvis 
75, 81 og 69 Mill. Dollars for derefter lang- 
somt at dale til 24 Mill, (i 1864) har senere 
haft en gennemsnitlig aarlig Værdi af ca. 
IS Mill. Dollars. For 1910 menes Værdien 
at være lidt over 19 Mill. Dollars. 

Den kaliforniske Produktion af raa Olie 
har i 1910 været højere end nogen Sinde 
tidlisrere, idet den skal have beløbet sig til 
ca. 74 Mill. Tønder til en Værdi af ca. 37 
Mill. Dollars. Den store Stigning i afvigte 
Aar skyldes særlig Frembrudet (i Marts) 
af en enkelt Kilde — "the Lakeview Gush- 
er" — der menes alene at have givet 10 
i.-ill. Tønder. Dens daglige Ydelse er imid- 
lertid gaaet ned fra ca. 70,000 Tønder dag- 
lig til ca. 10,0000 Tdr. daglig. Olieproduk- 
tionen for indeværende Aar antages ikke at 
ville overskride sidste Aars Produktion i 
nogen særlig Grad. 

Store Kapitaler anvendes stadig paa Bo- 
ring efter ny Kilder saavel som paa Byg- 
ning af Kæmpebeholdere til Lagring og af 
Rørledninger til at føre Olien ud til Kysten, 
hvor den pumpes direkte i Dampernes Tan- 



UGLEN 



13 



ke, eller til forskellige Steder til direkte 
Forbrug. For Udviklingen at industrielle 
Virksomheder i Kalifornien har den stigen- 
de Produktion stor Betydning. Ogsaa til 
Produktion af Belysningsgas finder Olien 
rig Anvendelse — med Held — i forskellige 
kaliforniske Byer, ligesom det haabes, at den 
amerikanske Flaade i Løbet af nogle Aar 
vil gaa over til udelukkende Anvendelse af 
Olie til Indfyring. 

Den Ornsta>ndighed, at saa mange Olie- 
spekulanter i Løbet af ganske kort Tid har 
tjent sig Formuer ved Kapitalanbringelser 
i Olieland, har medført, at adskillig Svindel 
er blevet drevet — med mere eller mindre 
Held — med Oprettelsen af "Oliekompag- 
nier," hvis eneste Formaal har været at 
skaffe "Selskabets" Stiftere en glimrende 
Indtægt i kort Tid gennem Salg af Aktier. 
Mange Mennesker har først for sent opda- 
get, at de Selskaber, i hvilke de havde købt 
Aktier, kun ejede ganske nominelle — eller 
saa at sige nominelle — Værdier, og har 
dyrt maattet erfare, at det ikke er alt Guld, 
der glimrer. Et enkelt Firma, Burr Bros. i 
Xew York, hvis Indehavere arresteredes 
sidste Efteraar for omfattende Svindel med 
Salg af Aktier i en Række af dem stiftede 
"Oliekompagnier," skal i ganske kort Tid 
have tjent ea. 1 Mill. Dollars ved Salg af 
værdiløse Aktier. 

Statistiken over Varer indførte til San 
Francisco saavel ad Søvejen som over Lan3 
anskueliggør fortræfelig Byens og Hande- 
lens Udvikling i de sidste Aar. i ra Aarhun- 
dredets Begyndelse stiger den aarlige Ind- 
førsel gradvis fra 37 Mill. Dollars (i 1901) 
til 49 Mill. Dollars (i 1906.) Byens Øde- 
læggelse i 1906 og straks paabegyndte Gen- 
opførelse medfører en betydelig Stigning i 
Indførselen i 1907 (54 Mill. Dollars), mer 
Krisen i 1907 og Forretningslivets Stilstand 
i 1908 bevirker for dette Aar en Tilbagegang 
af 10 Mill. Dollars (til 44 Mill.) I 1909 for- 
bedredes Forholdene noget, og Indførselen 
naar igen op over de 50 Mill, (til 51,4 Mill.) 
1910 bringer ingen Fremgang, men heller 
ikke nogen væsentlig Tilbagegang; Indfor- 
selen har (med Indforselstallet for Decem- 
ber anslaaet) udgjort 51 Mill. Dollars. 

Den søværts Udførsel fra San Francisco 
har belobet sig til: 1906 $33,400,000- 1907 
$29,800.0000: 1908 $30,700,000; 1909 30 400- 
000; 1910 $36,700,000. 

Af Udførelsen 1910 er gaaet: til England 
$6,500,000: Australien $1,500,000; Philippi- 
nerne $5.000,000; Japan $7,300,000; Alaska 
f3,100,000; Hawaii $14.900,000. 

Bemærkelsesværdig er den ringe Udfdrsel 
til Kina (eksklusive Hongkong), der kun 
har andraget ca. $500,0000. 

For Danmarks Vedkommende foreligger 
ikke Statistik over den søværts Udførsel før 
1909. hvor Udforselen beløb sig til $91,902. 

Fnr Danmarks Vedkommende opgives 
In lf.-r-eien ad Søvejen at have beløbet sig 
til: 19ii7 $21,137: 1908 $14,736; 1909 $23,777; 
1910 $11.112. 

Indførselen i 1910 fordeler sig saaledes: 
Gødningsstoffer $686: Polseskind $3,702; 



Spiritus $2S5: Flintesten $5,781; Metalvarer 
$484. 

Til disse Varer maa selvfølgelig føjes, 
hval der over New York, New Orleans o. 
a. Atlanterhavshavne er indført til Kalifor- 
nien af danske Varer, væsentligst 01, Akva- 
vit, Likører, Porcellæn. Haandarbejder o. a. 

I 1910 har Udførselen til Danmark andra- 
get $69,601, der fordeler sig saaledes: 

Svedsker $26,026; Aprikoser $37,266; Apri- 
koskærner $4.2S6; Henkogt Frugt $1,693; 
Anden Frugt $330. 



DE HJEMLØSE NORDSLESVIG. 



Hvilke nederdrægtige Forhold, der kan 
flyde af national-konservativ Politik- frem- 
gaar af Finanslovsdebatten i Landdagen i 
Berlin, hvor Landdagsmand Nissen ved et 
Møde bl. a. udtalte: 

De hjemløse i Nordslesvig, der hverken er 
danske eller prøjsiske Undersaatter, er nu 
som før Genstand for Myndighedernes Vil- 
kaarlighed. Ønsker en af de hjemløse at gif- 
te sig, forbydes det ham under Straf af Ud- 
visning at bo sammen med sin Hustru. 

I Kresen Aabenraa blev det forbudt en flit- 
tig, pligtopfyldende Arbejder, der var vokset, 
op i Kresen og havde de bedste Vidnesbyrd 
til Raadighed, og hvis Naturalisering ind- 
trængende anbefaledes af hans Fabriksherre, 
at bosætte sig; ja, han blev endog opfordret 
til at forlade Byen og Kresen Aabenraa. En 
saadan Fremgangsmaade kan jeg ikke be- 
tegne med noget parlamentarisk Udtryk. Jeg 
beder Ministeren om at gøre en Ende paa 
denne smaalige. kortsynede, haardhjertede 
og inhumane Politik, der leger med Menne- 
skeskætmer. 

En Arbejder ved Navn Kristian Jensen 
havde gentagne Gange faaet Opholdstilladel- 
se. Pludselig blev den nægtet ham af Land- 
raaden i Tønder. Hvad var der da sket i 
Mellemtiden? Manden var forulykket ved 
sit Arbejde og havde mistet det ene Ben. 
Han kunde altsaa gore Krav paa den i saa- 
danne Tilfælde sædvanlige aarlige Under- 
støttelse for Ulykkestilfælde, men han kun- 
de kun gøre Krav paa den, saa længe han 
opholdt sig i Tyskland. Derfor blev han ud- 
vist (Tilraab fra Venstre: Skandaløst!) Jeg 
Ministeren gøre denne Uret god igen. 
Indenrigsminister Dallwitz beklagede i sit 
Svar, at Danmark ikke havde løst Spørgs- 
maalet ved at give Indfødsretsloven af 1S98 
tilbagevirkende Kraft. Prøjsen havde gjort 
saa daarlige Erfaringer med Optanttraktaten 
at det ikke yderligere kunde svække Tyskhe- 
den ved at naturalisere 3000 hjemløse. Det 
kunde heller ikke tillade deres Bosættelse 
i Nordslesvig, hvor Hjemløsheden vilde ned- 
arves. Men de kunde faa Lov at bosætte sig 
længere sydpaa. 



14 



UOLEN 



DA "STILLEHAVSSTJERNEN" DØDE. 



II. 

Paa Trappegangs-Væggen op til Stjernens 
Kontor havde en tidligere Lejer skrevet med 
Blyant: 

"In God we trust — 
In Frisco we bu'st." 

Samson havde lagt Mærke til det og smilet 
selvbevidst den Dag, han flyttede ind med 
sine Presser og Reoler og Typer — den Dag, 
den danske Flyttemand Boesen havde spo- 
leret hans store "Gordon" Trædepresse ved 
at lade den slaa en Koldbøtte ned ad Trap- 
perne. Flyttemand Boesen havde rigtignok 
sagt, at det betød ingen Ting; men da Pres- 
sen var opstillet, vilde den alligevel ikke 
arbejde tilfredsstillende; den havde faaet et 
underligt Knæk i Ryggen, og Farvepladen 
vilde ikke dreje rundt længer. Samson, der 
ikke anede Udveje for at sin Presse repare- 
reret, hjalp sig med den, som bedst han kun- 
de. Men tidt, naar den "knækkede over" i 
Ryggen, tænkte han med Bitterhed paa Flyt- 
temanden, der saa nonchalent havde berøvet 
ham Brugen af dette Værktøj, uden hvilket 
han ingen Vegne kunde komme. 

Thi hvad der egentlig holdt Samson gaa- 
ende "paa Pumperne," var det merkantile 
Tryk-Arbejde, han udførte: Regningsblan- 
ketter, Foreningstryksager, Forretningskort 
ogsaavidere — det almindelige Bogtrykker- 
arbejde. Den dejlige store "Gordon" havde 
tjent mange gode Skillinger til .Stjernen, 
men da havde den sin Rygrad i Orden- — ■ 
det var, da d e n lammedes, at det daglige 
Brød blev saa tørt og saa smaat. 

Da var det, at Indskriften paa Væggen: 
"In God we trust — 
in Frisco we bu'st" 
begyndte at r a a b e til Samson, hver Gang 
han gik ned ad de mange Trapper. 

Den lille Blyantinskription traadte efter- 
haanden frem med saa vældig Kraft, som 
om den var trykt med Plakattyper. 

III. 

Samson var gaaet over til Bøgh for at for- 
søge at rejse et Laan. 

— Det er rent ad Helvede til! begyndte 
han. 

Bøgh var Kasserer i en stor amerikansk 
Bogforretning, hvor han hver Dag røg ti 
Cigarer og førte sine Protokoller med uover- 
træffelig Punklighed. Han talte Engelsk 
som en indfødt Amerikaner, og Dansk, som 
om han lige var sprunget ud af København. 



En spændstig og meget ungdommelig Skik- 
kelse med et gammelt Ansigt og stærkt graa- 
net Haar. Han talte meget hurtigt og for- 
mede sine Sætninger saa korrekt, saa de ger- 
ne kunde have gaaet i Trykken uden Rettel- 
ser — ja, uden Kommafejl. 

Desuden var han tjenstvillig og lod altid 
Landsmandskabet tynge Vægtskaalen, naar 
ellers det øvrige var lige. Helt hjælpsom 
kunde han være og gaa mange Mil ud af sin 
Vej for at bringe Opmuntring og Trøst til 
en Mødig. Han havde været "Stjernen" en 
god Ven, baade under dens Forgængers og 
under Samsons Regime. Dertil var han tro- 
fast; han gik ikke og syltede mellem Spy- 
fluen og Stjernen og satte et glat Ansigt op 
begge Steder. 

— Det er rent ad Helvede til! sagde Sam- 
son. Jeg m a a ha' ti Dollars. 

Bøgh bladede i en Notitsbog. 

— Nu er det otteogfirs — og ti til, forudsat 
at De faar dem — otteoghalvfems Dollars. 

Sveden brød ud paa Samsons Pande. Han 
tog Hatten af (det var Bøghs Hat; han fik 
altid Bøghs aflagte Hatte), og gned det vaa- 
de bort. 

— De forbandede Prominente, sagde Sam- 
son. Hvor de kan, gi'r de Stjernen et blaat 
Øje. Jeg har ikke faaet en Foreningsan- 
nonce i over to Maaneder; nu gaar det alt- 
sammen til Spyfluen — Tryksager og Annon- 
cer — og saa gaar de omkring gedulgt og 
faar Folk til at sige Bladet af. 

— Vognen hælder! sagde Bøgh tørt. 

— Ja, og sikken de skyder paa. Har jeg 
nogen Sinde sagt andet, gjort andet, opof- 
ret mig for andet i min Bladvirksomhed end 
det: Op med Fanen! og Rent ud af Posen! 
Har jeg haft personlig Vinding i Sigte? Hvis 
De tror det, Bøgh, saa tag og gaa over Gaden 
og kig ind i mit Fadebur. Familien skilter 
sgu da heller ikke med min Overflod; min 
Kone vil ikke gaa ud af en Dør, og Babyen 
har ingen Sko. Mit Blad er det eneste, som 
v i 1 noget, som har Initiativer, — og jeg er 
den eneste her, som kan skrive ordentlig 
Dansk. Og saa fordi jeg har traadt en Pro- 
minentsnude paa Tæerne og sagt Madam, 
■hvor jeg formodentlig skulde sige Komtesse 
— saa skal det hele gaa til "Spyfluen" — det 
modbydelige, skinhellige, dumme Lokums- 
papir! 

Samson havde sjælden i Bøghs Nærværel- 
se faaet Lejlighed til at affyre saa lang en 
Salve, og B:fgh, der stod og ringlede med de 
ti Dollars fra den ene Haand i den anden, 
tog ivrig Ordet efter Samsons sidste Kraft- 
salut. 



UGLEN 



15 



LAYTON 
MARKET 



FRED ANDERSON 1835 MARIPOSA 



— De læger Dem ud med alle Mennesker, 
Samson . . . 

Samson sagde hvast: 

— Nej. gu' gør jeg ej — det er de "Pro- 
minente" — og han vrængede. 

— De lægger Dem url med alle. De gjorde 
Grin med vor Præstestand — der brod De en 
af Samfundsstøtterne over Deres Hoved. De 
kritiserede vor kongelig udnævnte Konsul — ■ 
det skaffede ikke Stjernen Abonnenter; For- 
eningsspidserne har De ikke haft den tilbør- 
lige Respekt for; vore smaa lokale digteri- 
ske og folkekære Ambitioner tog De ikke al- 
vorligt. De er tavs i Selskab, naar De ikke 
er fuld, og naar De er fuld, siger De Ubeha- 
geligheder. De er ikke punktlig; Deres Paa- 
klædning er aldrig comme il faut . . . (Sam- 
son snærrede) . . og i det hele taget bibrin- 
ger De Folk den Ide, at har Folk ikke Brug 
for Dem, saa kan Folk ryge og rejse. Men 
De maa dog give mig Ret i, Samson — naar 
jeg endelig skal sige det. at hvis man vil 
fremme ny Opgaver og vække ny Interesse 

— i Særdeleshed paa Nationalitetens Vegne 

— et Begreb, der dog mere skal kæles for 
end noget andet, saa maa man — Deres Ev- 
ner og "Begejstring for Sagen" ufortalt — 
først og fremmest være indsmigrende hoflig, 
tage tilbørligt Hensyn til enhvers Me- 
ning, være paaklædt comme il faut, have 
en halv Snes Tusind Dollars i Ryggen og al- 
drig, aldrig selv sætte Initiativerne frem, 
men fremelske dem i andre med bløde Klap 
paa Ryggen og i sirlige Ord. 

Bøgh lagde de ti Dollars paa Skanken. 

— Otteoghalvfems! sagde han. 
Sanieon grabbede Mønterne. 

— De vil engang erkende, Bøgh, at jeg er 
stærkere, end De tror. Og selv om Stjernen 
gaar rabundus, saa ser De mig dukke op igen 



en Dag med friske Kræfter for den samme 
Tro. Man skal bare ikke stikke op for Bolle- 
dej, Bøgh! 

Den Aften stod Samson længe paa sin 
"poren" og stirrede ned mod Nabohuset, der 
laa en Etage lavere. Det var et amerikansk 
Trykkeri, og han kunde se Sættemaskinerne 
arbejde.. 

Tre Maskiner stod der i en Række; tre 
Mænd sad der og legede med Fingrene over 
"Key-boardet." De havde Skærm for Øjet 
og Pibe i Munden: sad saa magelig paa Stole 
med Rygstød og lod Fingrene spille. Og Lin- 
je efter Linje kom ud og gled ind i Vinkel- 
hagen. Han saa Maskinens lange, sorte 
Arm komme ned med minutmæssige Mellem- 
rum, og "Haanden" gribe Type-Støbene og 
føre dem op til deres Station, hvorfra de saa 
kørte videre og stod af, hvor de hørte hjem- 
me. 

Om han kunde 1 a' r e det! Hvor skulde 

Stjernen straale! 

(Forts.) 



EN LILLE HISTORIE. 



I en gammel Begravelsesplads her midt i 
Oshkosh er der mange store Træer, og i 
disse holdt særlig en Masse Graaspurve 
hver Dag et syndigt Spektakel. Aar 
ud og Aar ind boede de der og huserede, 
som de vilde. 

Saa en skøn Aften for godt et halvt Aar 
siden overraskedes forbipasserende ved at 
hore nogle mærkelige "hooot, hooot," og 
hver Aften har man siden kunnet høre disse 
samme "hooot." Man blev ogsaa snart va'r 
en stor og meget forskellig Fugl i et af Træ- 
erne; det var en Ugle, der havde vovet sig 
ind paa Gråspurvenes uomdisputerede Ter- 
ræn. Nu er alle Spurvene borte, og Uglen 
alene raader over Valpladsen. 



I G 



UGLEN 




WALDEMAR C. WESTERGAARD. 



"THE SECOND GENERATION. 



Det staar slet ikke saa daarlig til med 
"The second Generation," som saa mange 
Pessimister vil have os til at tro. I dette 
Nummer af Uglen præsenterer vi for vore 
Læsere Hr. Waldemar Westergaard, en sec- 
ond generation, født i Dakota, nu Lærer ved 
Pigehøjskolen i Alameda, Cai. Hans Dansk 
er der ikke stort at udsætte paa, hvad føl- 
gende Brev fra ham viser, og han har med 
Dygtighed oversat et Par af Holbergs Kome- 
dier paa Engelsk. Hr. Westergaard skriver. 
Kære Nikotin! 

En Selvbiografi — ja, det er sikkert noget] 
nyt! Men at nægte Dem Lejligheden til at! 
kigge ind i min ganske almindelige Livshi- 
storie — det kan jeg jo ikke godt, for saa) 
vilde De maaske tro, at jeg havde noget atl 
skjule. Interessant er den ikke (undtagen) 
for mig selv), men tag den, som den er. 

Født paa en Nord Dakota Farm nær Buf- 
falo i Red River-Dalen, 4. Febr. 1882. Skreg 
saa højt som Barn, at man troede, jeg var 
sygelig. Gik igennem Landsskolen; derefter 



Stats-Normalskolen (1903), og Statuniversi- 
tetet i Grand Forks (1906). Oversatte sidst- 
nævnte Aar "Jeppe paa Bjerget," og Stykket 
opførtes paa Engelsk ved Indvielsen af N. 
D.'s ny skandinaviske Bibliotek. Rejste 
samme Sommer til Kalifornien paa Besøg 
hos Berkeley-Vener. Blev bekendt med Hi- 
storikeren Prof. Morse Stephens, som fik 
mig til at blive her med Ansættelse som Hi- 
storielærer i forskellige Højskoler. I Ban- 
croft-Bibliotheket i Berkeley fandt jeg tilfæl- 
dig en Samling Dokumenter velrørende de 
dansk-vestindiske Øer. Gjorde dette Fund 
til Genstand for et £l;udium og skrev en Af- 
handling "A Historical Account of the Dan- 
ish-West India Islands," paa hvilket jeg tog 
Magistergraden i December 1910. Vål arbej- 
de paa min Doktorgrad ved fortsat Studium 
af samme Æmne. Rejser østpaa næste Aar 
for at studere videre ved Cornell-Universi- 
tetet (Ithaca, N. Y.) Aaret derefter til Kø- 
benhavn. Har nylig oversat "Erasmus Mon- 
tanus" til Engelsk. Men her ender Arket — 
og Historien ligesaa — indtil videre. 

W. C. WESTERGAARD. 



UGLEN 



IT 




(The Owl) 

Published by 
MICHAEL SALOMON 



Main Office 
1141 J Street, Fresno, Cal. 



Editors: 
F. HUROP. 
MICHAEL SALOMON. 



Issued the 20th of each month. 50c per year 
Outside of United States $0.75 per year. 

FRESNO, APRIL 1911. 

Naar De flytter, da glem ikke at lade os 
vide Deres ny Adresse. 

Hr. Chr. F. Matzen, 241 Columbia St., 
Brooklyn, N. Y. er Uglens befuldmægtigede 
Repræesntant i New York og omgivende 
Stater. 

Hr. C. Scheef, 3544 Wabash Ave., er Ug- 
lens befuldmægtigede Repræsentant i Chi- 
cago. ' 




DEN DANSKE BYGNING VED UDSTIL- 
LINGEN I SAN FRANCISCO 1915. 



Da Uglen allerede i Tidernes Morgen har 
udtalt sin Sympati med Tanken om en dansk 
Bygning paa Udstillingen i 1915, behøver vi 
ikke at gentage, at vi onsker at give Sagen 
vor Stotte til alle Tider. 

Det maa derfor ikke misforstaas, naar vi 
fremsætter en beskeden Kritik af den Maa- 
de, hvorpaa Sagen er grebet an. 

Denne Sag skulde jo først og fremmest 
være alle Danskeres Sag, hvad enten de til- 
hører Foreninger og Kirker eller — som 



det store Flertal — holder sig fuldstændig 
udenfor disse Institutioner. Er det derfor 
klogt at lade de danske Foreninger være de 
ledende og være den bestemmende Kraft i 
Valget af Komiteen. Saafremt de danske 
Foreninger i Fortiden havde vist Evne til 
at føre noget igennem, kunde det maaske 
være undskyldeligt, om man ventede, at de 
nærmest skulde gaa i Spidsen; men saa vidt 
vi husker, har deres mangeaarige Virksom- 
hed aldrig sat noget Spor af Betydning ud- 
over Fester og Baller. 

Vilde det ikke have været bedre at sam- 
menkalde et stort Massemode af alle Dan- 
ske i San Francisco og omliggende Byer og: 
lade dette Møde vælge en Komite? 

Utvivlsomt vilde flere af den nuværende 
Komite ogsaa blive valgt paa denne Maade, 
og hvem der blev valgt, vilde altid føle, at 
han ikke repræsenterede en bestemt Foren- 
ing, men alle Danskerne uden Hensyn til 
de forskellige Afskygninger. 

This hvis denne Sag skal lykkes, da maa 
vi have alle med, og hvis vi regner med San 
Francisco alene, hører vel knap en Tredje- 
del af Danskerne til Foreningerne og uden- 
for Hovedstaden knap en Tiendedel — er 
det derfor klogt at gøre dette til en Foren- 
ingssag? 

50,000 Dollars er en stor Sum, hvis vi skat 
dømme efter Fortidens Erfaringer paa Offer- 
beredvillighedens Omraade, men kun en lil- 
le Sum, hvis Sagen bliver begyndt og ført 
Igennem paa den rette Maade. 

Den Mistanke, at alle danske Foreninger 
i Amerika vil bruge dette Postmærke paa 
deres officielle Korrespondance vill snart 
forsvinde; thi Komiteens Sekretær vil op- 
dage, at hvis han ved gentagne Skrivelser 
kan opnaa at faa Svar fra en Tredjedel af 
Foreningerne, da er han heldig, og kun en 
Brøkdel af disse Svar vil være tilfredsstil- 
lende. Nej, lad os lige saa godt først som 
sidst være klar over, at det er de Danske i 
Kalifornien, der skal indbetale mindst de 
19,000 Dollars, og deraf San Francisco og 
Omegns Danskere mindst det halve. 

For nærmere at begrunde vor Paastand 
om, at Foreningerne ikke burde være de le- 
dende, skal vi nævne som Eksempel Fresno 
County. Med ca. 5000 Danskere i Sognet 
har Foreningerne alt i alt knap 300 Medlem- 
mer, og Resten af Danskerne interesserer 
sig ikke for Foreningerne og mangler fuld- 
sta ndig Tillid til, at disse kan udrette no- 
get af Betydning. Hvis der derimod ind- 
kaldtes til et Massemøde her i Byen, hvor 



IS 



UGLEN 



alle Danske kunde vælge en Komite til at 
forestaa Indsamlingen her paa Egnen og til 
om mulig at sende en Repræsentant til Ho- 
vedkomiteen, da vilde Sagen have mere Ud- 
sigt til at vinde Anklang hos alle. 

Og hvad der gælder her i Fresno, gælder 
i Los Angeles, Ferndale og mange andre 
Steder. Hvis San Francisco-Danskerne ven- 
ter Støtte fra de udenforliggende Kolonier, 
maa de ogsaa vente at give disse Repræsen- 
tation paa Hovedkomiteen og maa sørge for 
at holde Foreningsspørgsmaalet i Baggrun- 
den. Det er med Sorg, at vi maa optræde 
som Spaamænd; men det tager ikke meget 
for at kune forudsige, at de danske Foren- 
inger i Kalifornien har ikke Evne til at føre 
denne Sag igennem alene, og hvis de venter 
Hjælp fra alle Danske herude, da er det kuD 
Ret og Skel, at dette store overvejende 
Flertal, som staar udenfor Foreningerne, og- 
saa bør repræsenteres paa Komiteen og ha- 
ve Andel i Bestemmelsen om Maaden, hvor- 
paa Opgaven skal føres igennem. 

Lad os for en Gangs Skyld glemme, om vi 
er Medlemmer af D. B. S. eller Dania og 
Itun huske paa, at vi er alle Sønner og Døt- 
re af Danmark, og at den danske Bygning 
paa Udstillingen - i San Francisco i 1915 er 
for stor og god en Sag til at blive belemret 
med Foreningsvrøvl og Foreningsintriger. 

Sagen kan kun føres igennem, hvis vi alle 
er med. Komiteen bør være en værdig Re- 
præsentation for alle de Danske i Kalifor- 
nien uafset af Foreninger, Kirker og lign. 



LOCKOUTEN I DANMARK. 



Det tegner atter til en større Kamp mel- 
lem Arbejdsgiverne og Arbejderne i Dan- 
mark. I tidligere Tider var det Arbejderne, 
der strejkede, naar de ikke ad fredelig Vej 
Itunde opnaa en Forbedring. Nu er imidler- 
tid Arbejderne saa stærkt organiserede, at 
det er Arbejdsgiverne, som gør Skrue, naar 
det ikke gaar efter Ønske med Lønreduk- 
tionen. 

Konflikten er fremkaldt ved Uoverens- 
stemmelser om Indgaaelse af ny Kontrakter 
1 forskellige Fag. Det er saare naturligt, at 
Arbejderne, naar en Overenskomst (der 
sædvanlig gælder for 3 — 5 Aar) er udløbet, 
søger at forbedre Arbejdsvilkaarene, thi 
Guderne skal vide, at under den nuværende 
Dyrtid paa alt, er deres Kaar alt andet end 
misundelsesværdige. 

Der er fornylig indgaaet en Overenskomst 



i Jærnindustrien om Arbejdsordningen i de 
kommende Aar, vistnok til 1916. Endskønt 
der altsaa er Enighed i dette Fag om For- 
holdene, saa er det dog muligt, at Arbejds- 
giver-Foreningen erklærer en Sympathi- 
Lockout ogsaa i Jærnindustrien, for derigen- 
nem at tvinge Bygningsfagene til at give ef- 
ter. At Lockouten vil medføre megen Nød, 
baade i Arbejdernes og Middelstandens Kre- 
se er afgjort. Men om Arbejdsgiver-Foren- 
ingen vil sejre i Kampen maa anses for 
tvivlsomt. 

At arbejderfjenudige Blade søger at mud- 
re Vandene og fremstille Arbejderne som 
dumme, umedgørlige Mennesker er jo en 
Selvfølge; det passer for Tiden i deres 
Kram. 

Et dansk-amerikansk Blad bringer en af 
gyseligt Vrøvl sammensat Historie om Mur- 
arbejdsmændene paa Kristiansborg Slot og 
Murermester Rothe. Hvis Historien var 
korrekt, maa Rothe jo være lidt sindssvag. 
Sagen var simpelt hen en Strid om Beta- 
lingen for Transport af Sten, og den blev 
afgjort af Voldgift sretten, og saa vidt 
vi erindrer, blev Rothe tilkendt en Erstat- 
ning for Arbejdets ^.andsning. 

Men Historien er stillet op med det øjen- 
synlige Formaal at sætte de danske Arbej- 
dere i Miskredit, og den fortjener ikke at 
blive taget alvorligt. Vi søger alle at for- 
bedre vore Kaar, og Danmarks Arbejdere 
har ved deres Holdning vist, at de kan me- 
stre Situationer som denne uden Bomber 
og Dynamit; derfor har de vor Sympathi i 
Kampen, fordi deres Krav er saa rimelige, 
at alle rettænkende Dansk-Amerikanere vil 
give dem Ret. 

De fleste af os ved, at de arbejdende Kaar 
i Danmark baade iør og nu er saaledes, at 
Forbedringer ikke alene er ønskelig, men en 
absolut Nødvendighed. Vi haaber derfor, at 
Lockoutens Resultat maa blive et godt Skub 
fremad i Arbejdernes Favør. De trænger til 
det; og Nationen trænger til det. Det har 
større Betydning for et Land at have en vel 
situeret Arbejder- og Middelstand end at 
have et Par Dusin Millionærer, som altid 
gør Vrøvl. Man vil ogsaa i denne Kamp faa 
at se, at den store Part af Middelstanden 
staar paa Arbejdernes Side, fordi det i Vir- 
keligheden gælder Fælles-Interesser. 

En Alliance mellem Middelstanden og 
Storkapitalisterne er nemlig ligesaa unatur- 
lig som Samliv mellem Ræve og Gæs. 



I 



UGLEN 



19 



Gesandtens Besøg i San Francisco 
blev, som meddelt i sidste Nummer, forsin- 
ket, og den fine Banket til seks Dollars pr. 
Kuvert blev aflyst til stor Sorg for de rigtig 
Prominente, der i længere Tid havde øvet 
sig paa smukke Taler af Arten: 

"Og saa vil jeg tale for det lille 0, hvor 
jeg gik som barbenet Pog og vogtede Faar 
— og (med en bred Haandbevægelse) — SE 
nu paa mæ!" 

Eller: 

"De poor little Dænmark har ræsd mange 
store Mænd: Thorvaldsen ænd H. C. Ander- 
sen ænd Dronning Margrethe — æ-ænd Me." 

Alt det gik nu i Vasken, og det var meget 
kedeligt. Man fik dog Lejlighed til en lille 
"informel Sammenkomst" med Gesandten. 
Dennes Grevetitel voldte en let Synken i 
Knæerne (jvf. Sekretær Korelis Rundskri- 
velse), men ellers gik det helt godt. Det 
bør dog noteres, at skønt Gesandtflaget vaj- 
ede over Byen i to Dage, fik det stedlige 
danske Blad ikke Mod til at interviewe den 
celebre Gæst. Man fortæller os, at Hart- 
wick gik tre Gange rundt om Hotel-'block- 
en" og suttede paa en Blyant og samlede 
Mod, men ikke nok til at vove Forscget. 
Følgelig er vi henvist til Den danske Pio- 
neer, som interviewode ham under et 20- 
Minutters Ophold i Omaha paa Tilbagevejen. 

Og af dette Referat faar man det Ind- 
tryk, at Hr. Grev Moltke er en god Iagtta- 
ger, en imødekommende og fin Mand og en 
Diplomat. 

Hans Iagttagelser i San Francisco og Om- 
egn er meget interessante, men alt for man- 
ge af Uglens Læsere har allerede set dem 
i Pioneren til, at vi tur gentrykke Artiklen 
i sin Helhed. Folgende Udtalelser mener 
vi dog at burde fremhæve; de kan taale at 
læses to Gange: 

'Jeg vilde gerne, at det skal forstaas, at 
min væsentligste Tanke med denne Tur har 
været at bringe den danske Befolkning i 
Staterne et Vidnesbyrd om min personlige 
og den danske Regerings vedvarende Inter- 
esse og Sympathi. 

Og jeg kan kun sige, at jeg overalt, hvor 
jeg er kommet frem i San Francisco, i Salt 
Lake City og sidst i Denver, har mødt en 
Forstaaelse, en Velvilje og en Hjertelighed, 
som jeg ikke let skal glemme, og som en 
Gang mere har overbevist mig om Betyd- 
ningen af den Fremtids rolle, sod dette 
"greater Denmark", der findes her ovre, vil 
komme til at spille som Mellemled imellem 



den danske og den amerikanske Civilisation. 
— Det vil ikke vise sig for alle og enhver 
før ad Aare, ligesom Dansk-Amerikanernes 
Indflydelse hjemefter jo først nu giver sig 
til Kende aarevis efter, at han kom her over 
forst. Det hele er en langsom Proces, 1 
Følge Afstanden og i Folge vort danske Na 
turel, men den nuværende Situation allerede 
rummer mange Fremtidsspirer, og det gæl- 
der om at værne om dem og fre mfor alt 
om ikke at tale og skrive dem ihjel. Derfor 
vil ogsaa jeg stoppe her i Følge den gode 
Læresætning: 'Have what you have and 
don't talk about if." 

»Uglen vil dog hertil tillade sig den 
Bemærkning, at man kan ogsaa tie 
en Sag ihjel, og at der er et andet 
Ord, som hedder: "Get all you can, 
and don't be bashful." 



John Larsen, der med saa stor Sukces 
oversatte "I Natten klam og kold" og andre 
Folkesange til Engelsk, har nu paabegyndt 
en Række lignende Oversættelser til Runer. 
Runerne tager sig rigtig fint ud i Bien og 
ligner store Lopper med Gevær paa Skul- 
der. Der er hele Geledder af dem. Mon det 
ikke vilde være en god Ide for Hartwick at 
sætte hele Bien i de Johnske Runer? Vi 
henstiller! 



Op med Offer! Det glædede os at høre, 
at Emil Opffer havde overtaget Redaktion- 
en af "Revyen" (Bøtkers Blad i Chicago), 
ikke mindst fordi det gamle Ord: "Man kan 
ikke holde en god Mand nede" igen har stad- 
fæstet sig. 



Andet Sted i dette Nr. aftrykker vi Kon- 
sul Bøggilds Indberetning til Udenrigsmini- 
steriet. De heri givne Oplysninger vedrø- 
rende Kalifornien vi! være af almindelig In- 
teresse, og ikke mindst turde de givne Fak- 
ta vedrorende dansk Eks- og Import maaske 
give vaagne Forretningsfolk Ideer til at søge 
at skabe ny Markeder paa Basis deraf. 



Et nyt Klaver — Standard make — Salgs- 
pris $250, kan købes for $190. Afbetalings- 
vilkaar til en solid Køber. Uglens Kontor an- 



20 



UGLEN 



,D. A. S.'s NY BESTYRELSE. 



Den nyvalgte Bestyrelse af Dansk-ameri- 
kansk Selskab bestaar af f digende Herrer: 

Formand — Henry L. Hertz; Vice-Formænd 
— C. W. Hansen, Ivar Kirkegaard; Kasserer 
■ — E. Bunck; Sekretær — HasselrfTs. 

Uglen ønsker Selskabet stor 'Fremgang un- 
der den ny Bestyrelse og opfor-drer Lands- 
mænd til kraftig Tilslutning. 



SMAA RESULTAi 



• Den danske Forening Dania af Kaliforni- 
ens 31te aarlige Konvention er tilendebragt, 
og næste Aar skal de mavebæltede, medalje- 
behængte "Delegater" pynte Fresnos Ga- 
der. Ja, de skal saamænd være hjertelig 
velkomne, og da de umulig kan udrette min- 
dre, end de præsterede ved den nu afslutte- 
de Komedie, er der ingen Fare for, at no- 
gen skal føle sig skuffet. De halvhundrede 
Repræsentanter for den 2000 Mand stærke 
Forening lavede i Aar følgende to Resultat- 
er: 

Resultat Nr. 1. 

Der bevilgedes fire Hundrede Dollars, som 
den Eksekutive Komite kan anvende til at, 
faa -.^t Sang eller et Foredrag eller en god 
Taskenspiller eller Badutspringer til at gøre 
Kunster ved Danias fremtidige Konvention- 
er. Denne enestaaende Flothed har ogsaa 
Bud til tournerende danske Foredragshol- 
dere etc., kun maa de passe at lægge Routen 
saaledes, at de kan være i Kalifornien paa 
den Tid, Konventionen afholdes 
Resultat Nr. 2. 

Paa Foranledning blev det oplyst, at Bi- 
en, der har haft et Monopol paa Foreningens 
Tryksager, har forlangt og faaet mange Pro- 
cent højere Betaling for Tryksager, end 
hvad disse kan præsteres for til gængse 
Priser. Det lignede et slemt Tilfælde af 
"graft" og er en meget flov Historie for 
"Bien" — og for Fremtiden vil disse Tryk- 
sager blive udgivet til Licitation. (Vi skai 
dog tilføje, at Uglen venter ikke at høste 
Fordel heraf, men at den heldigvis kan leve 
foruden.) 

Vi har set et Eksemplar af en Rapport, 
der blev anført som Eksempel paa de op- 
skruede Priser, og for hvis Trykning Hart- 
wick forlangte og fik 200 Dollars. Et hvil- 
ket som helst Bogtrykkeri vilde have haft 
en ekstra høj Fortjeneste ved en Pris af 
$125. 



I Konveutionssalen kom det til et bevæ- 
get Optrin mellem Sophus Hartwick, Ejer 



af Bien, og Herman Koreli, Biens tidligere- 
Redaktør. De to Herrer skældte hinanden 
ud efter Noder, og der blev holdt en almin- 
delig Storvask af Biens mere eller mindre 
skidne intimere Klude. Det var en Skan- 
dale. Der flød ikke Blod, men Sprogets vil- 
de Skud knaldede lystig, saa længe det va- 
rede. Nu er der Krig paa Kniven! 



En Deltager sender os følgende begejstre- 
de Beskrivelse af Konventions-Banketten: 

Det var en kolossal Sukces! Bordet bug- 
nede af gode Retter. Atter havde den dan- 
ske Kogekunst fejret en af sine skønneste 
Triumfer. Overalt, hvorhen Blikket skuede, 
mridte det en uovertræffelig Opstilling af 
liflige Spisevarer og velfyldte Flasker, og 
henrivende arrangerede smaa Bær. Mange 
af Newmans fedeste Kyllinger havde maat- 
tet strække Hals, men de havde gjort dette 
med glade Kluk, da det skete i Danskhed- 
ens Tjeneste. Man spiste meget langsomt 
i Følge den gamle Recept: "Spis langsomt, 
min Søn Leopold, saa er det utroligt, hvad 
man kan hugge i sig." Ja, det maa i Sand- 
hed siges, at adskillige maatte løsne lidt op 
omkring Livet, efterhaanden som de gode 
Sager opfyldte det indvendige Menneske. 
Overalt saa man Veltilfredsheden lyse over 
de velnærede rødmossede Ansigter, og rø- 
rende var det at iagttage Glæden og Tak- 
nemmeligheden over dette vidunderlige Ka- 
liforniens Overdaadighed og Rigdom. Eet 
manglede der dog i den uovertræffelige An- 
retning — ikke skønne Taler og herlige 
Sange, thi derpaa skortede det ikke. Men 
der var ingen Agurkesalat — formodentlig 
kun en Forglemmelse, men alligevel gjorde 
denne Forsømmelse et pinligt Indtryk paa 
mange af de tilstedeværende, som havde 
glædet sig til Agurkesalat. Det blev dog" 
ikke paatalt paa Stedet, idet Toastmasteren 
med sjælden fin Takt undlod at komme ind 
paa dette Æmne. Det varede længe, før man 
opdagede Manglen; men da dette skete, gik 
det som en hviskende Løbeild gennem Sal- 
en. Med blege Kinder stod man op fra Bor- 
det, og dybt rystede gik enhver til sit. Det 
var en dejlig Aften. 



SELVMORD. 



De forskellige Lande har hvert sit System, 
til at kontrollere Antallet af Selvmord inden 
for deres Grænser, og da Systemerne næppe 
virker helt paalideligt, er det sandsynligt, at 
enkelte Angivelser er ukorrekte. Af Selv- 
mord pr. Million Indbyggere har Japan 
2110, Danmark 236, Svejts 221, Prøjsen 200,. 
Østrig 147, Belgien 125, England 89, Skot- 
land 60, Nederlandene 58, Finland 47, Norge 
55, Irland 29. 

Selvmordenes Antal daler i Danmark, men 
staar dog stadig uhyggelig højt. 






UGLEN 



21 



Brodersamfundslogen Dannebrog i Albert 
Lea, Minn., er en af de mere paagaaende 
danske Foreninger herovre. Fornylig har 
Logen bygget og taget i Brug sin egen Byg- 
ning, der opførtes til en Bekostning af $20,- 
000. Det nedenstaaende Billede er taget fra 
Opførelsen samme Steds af J. V. Gjerdings 



Lystspil (trykt i Uglens Nr. 1 og 2, 3dje Aar- 
gang.) Personerne er ~ra venstre til højre: 
Skud-Sørensen, Anna, Hans Jensen, Tyske 
Reinhardt, Ane Kransbinder, Ole Svendsen. 
Stykket blev spillet godt og gjorde Lykke, 
skrives der til os. 




3£ve6ttø» 



George Wiley og Miss Anna Madsen ægte- 
viodes forleden. Bruden er en Datter af vor 
ansete Landsmand, Robert Madsen i Par- 
lier. 

Brudgommen er Farmer, og de nygiftes 
Hjem vil blive i Squaw Valley, hvor han hø- 
rer hjemme. 

* * * 

Sølvbryllup fejres den 25de ds. af Farmer 
Hans Sorensen og Hustru, Cherry Avenue. 
Ægteparret er velkendt og afholdt. 

Vi henleiir Opmærksomheden paa Aver- 
■ ■utet her i Bladet fra Hansen & 
Scotts Land- og Ejendomsforretning. Det 
er et fuldtud paalideligt Firma, og Landsø- 
gere, der tænker paa at slaa sig ned i Fres- 
no og Opland, vil gøre vel i at henvende sig 
til dem. 

John Hjort vendte tilbage fra Dania-Kon- 
ventionen i Newman med "Sejrens Palmer." 
Han blev valgt til Over-Vicemarskal og vil, 
naar den af Naturen og Jacob Petersen fast- 
satte Orden frilges, om tre Aar trone i Spid- 
sen for alle os ga-ve Daniamænd. Hurra for 
Johnny Hjort! 

Halvor Jacobsen har solgt sin Farm i 
Oleander til Restavratør J. C. Christensen. 
Fivsno. Købesummen siges at være $16,0000 
kontant. 



"The Coffee Club," den hyggelige danske 
Pestauration paa 1 Street, er nu overtaget 
af Hr. Alexander Jacobsen som Eneejer. 

Nr. 932 paa I Street er nu et udpræget 
I an iemærke i Kolonien, idet ikke færre end 
Pre danske Forretningsmænd her har slaaet 
s 1- -; nel cg under fælles Tag driver deres 
specielle Forretninger. Georg Smith har en 
cros Lager af Katfe og Kolonialvarer, d'Hrr. 
John Jensen og Chris Finderup Deta'TTor- 
retning i Kolonialvarer i Forbindelse med 
en I"- og 15-Cents Bazar og Ice Cream-Af- 
deling — og Hr. Iver Eriksen endelig har 
pin Urmagerforretning samme Sted. De er 
alle Pre unge ra=ke Folk, der paa en prak- 
tisk Maa le, nemlig vel Co-operation, srtger 
at komme ud over det handicap, alle begyn- 
dende Forretningsdrivende uden store Kapi- 
tal or har i Sammenligning med Kapitalist- 
erne. Vore unge Landsmænd fortjener de 
Danskes Søgning. Vi ønsker dem Held i 
Foretagendet. 

"Den Dramatiske" havde et særdeles vel- 
lykket Mode sidste Maaned og indbyder til 
Fest den 8de Maj i Jacobsens Lokaler. For- 
eningen har nu vedtaget følgende Love, som 
alle Medlemmer har maattet underskrive at 
ville holde sig efterrettelige: 

1. At vise den dansk-amerikanske Verden 
at de Danske i Fresno kan tage Livet fra 
den gemytlige Side. 

2. At assistere saadanne danske Medbor- 
gere, der o n = ] ; p r at give det danske Folkeliv 
et dramatisk Sving, og om nødvendig at tage 



22 



UGLEN 



IVERSEN &- HARVEY 

Cor. J and Tulare Streets, Fresno, Cai. 

Ny Foraarsvarer nylig ankomne 

Storre Oplag nu end nogen Sinde. 
Akid solide Varer til bestemte Priser. 

gfSGttff&^.-j&.m., ica(i(i^ffxi(ixi^fi\^ ®d®G)®iS®d®S>$^ 



aktiv Del i disse Bestræbelser for at undgaa 
et tragisk Udfald. 

3. At arrangere festlige Sammenkomster 
for Klubbens Medlemmer og Venner og sør- 
ge for, at ingen udenforstaaende faar det 
Indtryk, at vi tager os selv alvorligt. 

4. At bidrage til, at de besøgende Skue- 
spillere, Foredragsholdere etc. forlader 
Fresno med saa stor en Indtægt og saa lille 
et Overskud som mulig, men med venlige 
Minder. 

5. At virke for en bedre Forstaaelse og 
mere Samarbejde mellem de Danske i Fres- 
no ved at gøre Klubben til det tabte Led i 
den forhistoriske Udvikling. 

6. At opkræve Kontingent, naar Kassen 
er saa meget i Restance, at Kassereren tager 
sin Afsked. 

7. At udnævne en Bestyrelse, der altid er 
villig til at dække eventuelle Underskud. 

S. At afholde en dramatisk Forestilling 
een Gang hvert Skudaar eller naar som helst 
Foreningens dramatiske Kræfter kræver det. 

9. At paatage os saadanne sociale Pro- 
blemers Løsning, der falder i vor Smag. 
10. Kort sagt: At gøre, hvad vi har Lyst 
til og undlade at gøre, hvad vi ikke har Lyst 
til. 

Fresno Danske Dramatiske Klub afholder 
Dame-Aften Mandag den Sde Maj Kl. 8 Af- 
ten i Jacobsens Restauration (The Coffee 
Club), 927 I Street. Medlemmerne SKAL 
møde fuldtalligt og medbringe deres Ven- 
ner og VENINDER, Koner eller andres Ko- 
ner, Søstre, Kærester og "Kusiner." Ingen 
Storebededagsansigter indlades. Humør over 
hele Linien. Foreningens maanedlige Bul- 
letin under Redaktion af A. Rasmussen og 
Chris Skov oplæses. Et lille een-Akts Skue- 
spil af Nikotin vil blive opført. Skydevaa- 
ben maa ikke medbringes. Vi har vort pri- 
vate Arsenal i Orden. Glem nu ikke at hu- 
ske Datoen: den Sde Maj. * 

BEN EPSTEIN _ 

HERRE-EKVIPERINGSHANDLER 



Rudolph Thrane 

Fabrikant af 

EL FRESNO HAVANA CIGmR 

og 

NICKEL-IN 5 Cent-Cigar 



1931 KERN STREET 



FRESNO, CAL. 



Just Stedet for dig! 

1910 MARIPOSA STREET 



A. P. PETERSEN 

Forhandler af 

UNI . £D 

WORKINGMEN'S 
FODTØJ 

1931 KERN STREET 

EMIL SCHULTZ 
Automobiler 

Only Independent Shop in 
Town. 

1_232 I STREET FRESNO, CAL. 

Anders Madsens 
Cigar=Forretning 

1020 I STREET 
Ligeledes Ekspress-Forretning. 
Laundry Office . . . . Læseværelse 

Rooming House 



DANSK FÆSTEKONTOR. 



Palace Smoke House 

Alle ledende Mærker af Cigarer og Tobak- 
ker. Specialiteter: Nickel-ln og E! Fresno. 

661 I STREET FRESNO, CAL. 



UGLEN 

Telefon Main 469 Bopæl Tel. Black 2137 E. R. HIGGINS 



MISS KATE PARSONS 



Blomsterhandel 



Udkast og Decorationer en Specialitet 



1913-1915 Fresno St. 



Fresno, Cai. 



Tel. Main 503. 



Archibald Implement (o. 

VELIE BUGGIES 

SCHUTTLER WAGONS 

JOHN DEERE PLOWS and 

AGRICULTURAL IMPLEMENTS 



FRESNO, 



CALIFORNIA 



I. M. Crawford Co. 

OPTIKERE 



Rembrandt Studio 

1156 1 Street Td. Main 1381 

PORTRÆTTER 00 LANDSKABER 

Farvefotografier og Forstørrelser 

Fresno-Konventionens store Gruppebillede 
kan endnu faas. 

Fultoodnd Grand (entral Hotel 

Priser: 50 cts. og højere. 

F. G. BERRY, Ejer. 

I Hjertet af Forretnings-Kvarteret. Store, 
komfortable Værelser. 



J og Mariposa Sts. 



FRESNO, CAL. 



Tel. Main 1121 



LARSEN & KROG 

Be«lagsmed-Arioejde af a'. SI gj udføres 

Forhandlere af 
LANDBRUGSREDSKABER 



Biller tilpaem« efter moderne Metoder. 
1123 J STREET FRESNO, CAL. 



Automobil-Reparationer udføres 
1448 FREJN© ST. FRESNO, CAL. 



FRANKLIN PRINTING HOUSE 



H. W. CLINCH 



ALLE SLAGS TRYKSAGER UDFØRES TIL 
RIMELIGE PRISER 



Danske Tryksager en Specialitet 
1141 J STREET FRESNO, CAL. 



DEL REY. 
C. CHRISTENSEN, BARBERFORRETNING. 

Specialitet: Haarklipning. 1ste Klasses 
Barbering anbefales. Del Rey, Cai. 

FRESNO, CAL. 



ÆGTE KALIFORNISK PORTVIN, fabri- 
keret i Fresno County, tre Aar gammel, 60 
Cents pr. Gallon. Tønder ekstra. Forsen- 
des over hele Verden. 

Nævn Uglen, naar De skriver. 




Kaliforniske Vine forsendes over hale Ver- 
den. 
1015-17-19 J Street Fresno. Cai. 



CHRISPETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 

Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 

San Francisco, Cai. 

DANSKE ÆBLES. iVEPANDER 



C. J. Petersen 

Dansk Skrædder 

FØRSTE-KLASSES 

ARBEJDE 

GARANTERES 
PACIFIC BUILriNG 

Market og Fjerde 

Rooms 341-345. 3. Etage 
San Francisco 



@ 



24 UGLEN 

Come to Fresno, California 



ALFALFA 

DAIRY 

FRUIT || 

VIFEYARD 

Ranches in small or large tracts; write us in Danish, if preferred, 
and we will at all times give honest information. We submit herewith 
a partial list of properties for sale by us. If you do not find what you 
want write us, we have others. 

70 acres, 6 miles south of Fresno. Family orchard, 2 acres Thomp- 
son Seedless wines; 30 acres alfalfa; balance in pasture and grain; 2 
story 11-room dwelling, barn, windmill, and outbuildings; 25 cows, 12 
heifers, 6 calves, 5 horses, hogs, implements, wagon scale, blacksmith 
shop and tools. Price $5,500, half cash, balance on terms. 

43 acres, 1 mile north of Sanger; this, is unimproved land suitable 
for vines, trees or alfalfa; price $125.00 per acre, payable in ten equal 
annual payments with interest. 

20 acres 4 miles from Fresno, 10 acres muscat vines 3 and 4 years 
old, 3 acres peaches 3 years old, balance vacant land ready to plant; 
small house and barn. Price $4000.00 half cash, balance on time. 

760 acres of fine land in Tehama County, 3 miles from town and rail- 
road. About 500 acres of creek bottom land, balance level upland that 
will also grow fruit without irrigation. Hog tight fence around the whole 
place. Creek runs through land. County road with steel bridge over 
creek runs through land. Good farm buildings. Price $16,000.00, $7000.00 
cash, balance in three equal annual payments at 6% net. Average rain- 
fall here 35 inches each season. 

20 acres 1 mile north of Caruthers, and 14 miles south of Fresno, 
surrounded lands all owned by Danes. Price $100.00 per acre, easy terms. 

2,0 and 40 acre tracts, 5 miles NW. of Fresno, at from $75 to $100 per 
acre with water right. Fine land for peaches and vines. Terms X A cash, 
balance 2, 3, 4 and 5 years at 8% interest. 

SLNSET REALTY COMPANY 



1932 MARIPOSA STREET FRESNO, CALIFORNIA 

H. JACOBSEN, Secretary. 



UGLEN 



25 



Q a ti sk Bradersatatuuåts 

Redigeret af P. HUROP, Enumclaw.Wssh., 

S hvem alle Meddelelser og Bidrag bedes tilsendt. Vi anmoder ærede Bidrag- 
<<y ydere om at skrive kort, klart og tydeligt om det, de behandler, og torbeholder os 
S Retten til at stryge det, som ikke vedrører selve Sagen. S 

LIDT STATISTIK FRA SIDSTE KONVEN- 15 " 

TION I D. B. 



Af P. HUROP. 



Naar man har diskuteret Spørgsmaalet 
om Brodersamfundets Inddeling i Distrikter, 
har man, blandt andet, mødt den Paastand, 
at Logerne vel vilde faa Indflydelse paa Di- 
strikts-Konventionerne, men ikke paa Ho- 
vedkonventionen. Den sidste store Kon- 
vention i Fresno godtgjorde tilfulde, at Lo- 
gernes Indflydelse paa Arbejdet var msget 
nær Nul, hvad meget let kan konstateres 
ved at sammenholde de gamle og de ny 
Love. Det var dog langt fra, at der savne- 
des dygtige Mænd og gode Talere. Aarsa- 
gen var, at Systemet, der arbejdedes efter, 
duede ikke. Det var umuligt for Komite- 
erne i Løbet af nogle faa Timer at samle 
noget fornuftigt ud af den Bunke Forslag, 
Logerne havde samlet i Løbet af et Par 
Maaneder. 

Hvor faa Delegater, der i Virkeligheden 
deltog i den saglige Forhandling, vil ses af 
nedenstaaende Liste. 

Der var valgt 256 Delegater, hvoraf den 
ene (Frank Madsen, Wilbur, Wash.), dog 
ikke var mødt. Af de 255 var der 147, som 
ikke talte paa Konventionen; af de resteren- 
de 108, som en eller flere Gange havde Ord- 
et, var der 

1 Gang. 

2 Gange. 

3 " 



30, som talte 
14 " 



1 " 


" 16 


1 


" 17 


1 


" 19 


1 


" £0 


2 


" 22 


1 


" 26 


1 " 


" 27 


1 


" 34 



Der blev holdt 589 Taler, der i Længde 
varierede mellem % Minut og 5 Minutter. 
Den sidstnævnte Tid var Maksimum af Tid 
tilladt, men enhver vil forstaa, at paa den 
Tid var det umuligt for selv den mest be- 
gavede Taler at udvikle en Ide, saa den laa 
klar for Tilhørerne. De gamle Ideer be- 
hovede naturligvis ingen Motivering for at 
blive bibeholdt. Det var de ny Ideer, de 
unge, friske T a n k e r, som led under 
Systemet i Begrænsningen. De blev ikke 
holdt frem i Lyset til Betragtning. Ja, der 
var endog Delegater, som fraraadede at 
drøfte de ny Ideer og helst vilde blive hæn- 
gende ved det, man havde. Som om det i 
det hele taget var nddvendigt at afholde 
Konventionen, hvis Hensigten var blot at 
blive ved det gamle. Det er ikke en Om- 
stilling af Ord i vore Lovpagraffer, vi træn- 
ger til. Der er andre og større Opgaver, der 
skal løses, f. Eks. Emigrantsagen, Alder- 
domshjemmene, Tuberkulose-Sanatorier osv. 
Disse Spørgsmaal har været henviste til 
Konventionen, men har ikke hidtil opnaaet 
noget, der kan kaldes en Behandling, netop 
fordi vort Lovgivningsmaskineri er saa 
gammeldags og forslidt, at dets Brug er i 
bogstavelig Forstand risikabel. Vi maa bort 
fra, at Konventionernes Hovedopgave kun 
er en større dansk festlig Sammenkomst. 
Skal der endelig festes, saa lad det vente, 
til Konventionen er sluttet. 

Det gælder mindre om at vække Opsigt 
ved Delegaternes Antal og en By i Fest- 
skrud. Det gælder om at vække Opsigt ved 
de Resultater, Konventionen opnaar og 



26 



UGLEN 



Brodersamfundet gennemfører; derfor skal 
de nye Forslag behandles grundigt og intel- 
ligent. Man skal have Fremsynethed nok 
til at vide, om et nyt Maal kan saqttes og 
naas. Vi skal ikjse begynde at hygge vore 
Værker paa Konventionen, det er der, de 
skal fuldendes. Følgelig maa der gøres For- 
arbejder, og deri bliver Distrikts-Konven- 
tionerne et vigtigt og uundværligt Led. 

Som foran nævnt blev der holdt 589 Taler 
eller omkring et hundrede pr. Dag (heri ik- 
ke medregnet Festtalerne, der forøvrigt var 
de længste). Naturligvis vil man forstaa, 
at af de 589 tilhørte de fleste Kategorien 
"en meget kort Bemærkning," men selv dis- 
se har kostet Brodersamfundet ca. 50 Dol- 
lars pr. Stk. Konventionen var forøvrigt en 
lang Række af korte Bemærkninger. Der er 
nemlig ikke en eneste Delegat, som kan rose 
sig af udførlig at have motiveret sin Lo- 
ges Standpunkt, selv i en enkelt Sag. Det 
blev der nemlig hverken Lejlighed eller Tid 
til. 

Hvis man forudsætter, at kun de, som 
har haft Ordet mindst seks Gange i den 
Uge, Konventionen var samlet, har deltaget 
i Hoveddebatten, saa kommer man til det 
Resultat, at denne er ført mellem femogtre- 
dive af Konventionens 255 Delegater. 

Dette maa dog ikke forstaas saaledes, at 
ingen af de 220 havde Lyst og Interesse for 
Debatten; men adskillige havde ikke det 
Held at vække Overpræsidentens Interesse 
for deres Anmodning om Ordet, derfor viser 
Referatet fra Konventionen, at de saa godt 
som intet har sagt. 

Men naar baade i Fresno og Council Bluffs 
Debatten om Brodersamfundets Interesser 
er ført mellem nogle og tredive Delegater, 
saa er det svært at se, hvorfor halvtredje 
Hundrede er nødvendige. Hvad der er nød- 
vendigt er, at de foreliggende Spørgsmaal 
faar ikke alene en grundig Behandling, men 
to Behandlinger, den første ved Distrikts- 
Konventionen, den anden ved Hovedkon- 
ventionen; thi kun derved faar vi en for- 
nuftig Ordning af vore Affærer, og kun der- 
ved kan ny Opgaver vinde frem. 

ooo • 

Fra Grayling Michigan. 



det sidste ummer, at der tales til Fordel - 
for Distrikts-Inddeling. Ja, det var særlig 
et Punkt, som jeg arbejdede for, og jeg tror 
bestemt, at dersom det Spørgsmaal var kom- 
met op en af de sidste Dage, saa vilde det. 
være bleven vedtaget. Det var først da, at. 
Delegaterne havde fundet ud, hvor lidt en. 
saa stor Forsamling kan udrette. 

Jeg ser, at en Protest er indgivet fra Nr. 
17 imod Broder Jørgensens Valg som Over- 
tillidsmand. Ja, jeg forstod, og var, da jeg 
kom til Chicago, gjort bekendt med, at der 
vilde blive Omvalg, og saasom jeg var den, 
der havde de fleste Stemmer næst efter Jør- 
gensen, saa var jeg naturligvis interesseret 
og forhørte mig igennem Broder Vogt, som 
gav mig det Svar, at Samfundets Sagfører- 
havde erklæret, at Jørgensen var berettiget 
til Embedet begrundet paa, at ingen havde 
indgivet Protest. Naa, jeg ser ikke, hvor- 
ledes vi kunde protestere, efter at Overpræ- 
sidenten havde erklæret Jørgensen valgt 
med Majoritet. 

Med venlig Hilsen tegner jeg 

H. PETERSEN. 

Delegat for Loge Nr. 207. 



25de Marts 1911. 
Redaktionen af Uglen. 

Hermed sender jeg 50 Cts. i Frimærker og 
beder dig være saa god at sende mig Uglen 
for et Aar. Jeg blev gjort bekendt med 
Bladet, da jeg var i Fresno til Konventionen 
for D. B. S. Loge Nr. 207 og har siden faaet 
tilsendt nogle enkelte Numre. Jeg ser af 



NOGLE PUNKTER TIL OVERVEJELSE. 
VED DISTRIKTS-INDDELING. 



Det første Spørgsmaal vedrørende Indde- 
ling af det danske Brodersamfund i Distrik- 
ter, der bør overvejes, maa vel være den 
praktiske Nytte, der kan vindes i Retning af 
det lovgivende Arbejde ved dets Konven- 
tion. I denne Forbindelse føres man uvil- 
kaarlig straks i Tankerne ind i Konven- 
tionssalen i Fresno og hen til Komitebord- 
ene, rundt hvilke sidder de af Overpræsi- 
denten udvalgte 7-Mands Komiteer; foran, 
hver Mand ligger en Bunke Papirer, en Kon- 
stitution samt en Kopi of de af Landets Lo- 
ger indsendte Forslag; (112 Loger havde 
indsendt fra 2 til over 20 Forslag, hver ud- 
gørende en Bog paa ca. 240 Oktavsider.) 
Komiteen læser, diskuterer, trættes, læser 
igen, og alt imellem sender Overpræsidenten 
Bud og spørger, om man snart er færdig. 
105 Mand er paa disse Komiteer, 150 Dele- 
gater gaar og venter paa deres Rapport; alt 
imedens ved vi, at hver Time, der gaar, ko- 
ster Samfundet $85.00. De fleste af Komi- 
teens Medlemmer ser hinanden for første 
Gang og har kun Tillid til sig selv. Den 
forslagsstillende Loges Delegat kan kun væ- 
re Medlem af een Komite, og ofte bliver det- 
te med eller uden Overpræsidentens Vilje, 
for den Afdeling, hvor hans Loge har sine 
mindst vigtige Forslag. (Dette blev Tilfæl- 
det for undertegnede.) Enkelte af Komite- 
erne har saa lang en Liste af Forslag, at in- 
tet af disse kan faa en grundig Betænkning 



UGLEN 



27 



THE FARMERS NATIONAL BANK 



OF FRESNO 



Kapital og Overskud, $500,000.00 

UNITED STATES DEPOSITARY 



Denne Bank tilbyder sin Tjeneste til Deponenter, store og smaa, til Far- 
meren saavel som Forretningsmanden, der ønsker at benytte sig af en 
Bank af ubestridt Soliditet i gode som i daarlige Tider. 



i ggg^r. Æ(? ■?,!,. ............... .«.--■:... ........ ...'.-f....; ... ... i.;,;.-.,-;,? <S®SxS®®®g< 



af Mangel paa Tid. Tiden tillader heller ik- 
ke, at et Medlem forlader sin Komite for at 
tale sin Loges Standpunkt i dens Forslag i 
andre Afdelinger. De fleste Forslag passe- 
res paa Grund af Uenighed eller som væren- 
de uden Vigtighed. Andre Delegater kender 
ikke de Aarsager, der har paavirket en Loge 
til at indbringe dette eller hint Forslag og 
tror ikke, at de eksisterer. Endelig bliver 
man enig om noget, og i en Fart bliver Rap- 
porten lavet og kommer frem. Den oplæses, 
og det hrires straks, at den er et Hurtigheds- 
arbejde; veludarbejdede Forslag er sønder- 
lemmede eller sammenblandede med andre 
Forslag, der giver dem en anden Mening; de 
fleste Sætninger er uintelligente, ubrugelige. 
Fem Minutters, Motivering (en Dumhed ved- 
taget af Konventionen) giver hverken Ko- 
miteen eller eventuelle Talere Lejlighd til 
at klarlægg sit Standpunkt. Resultat: Rap- 
porten forkastes. Intet udrettet; Tiden er 
spildt og med den $1.50 for hvert Minut af 
1 til 2 Dages forhastet Arbejde. 

Under Distrikts-Systemet, hvor 20 til 40 
Mand er forsamlede fra de nærmeste Lo- 
ger, kender ret ofte Delegaterne hinanden 
personlig og har Tillid til hinanden. Antal- 
let af Forslag er lille, thi selvfølgelig be- 
hander Distrikts-Konventionerne kun For- 
slag fra paagældende Distrikt. Aarsagen til 
Fremkomsten af de vigtigere Forslag er ofte 
bekendt af de fleste eller alle Delegaterne; 
Bekostningen af Tiden bliver lille; alle Dele- 
gaterne bliver ansatte i Komiteerne; der bli- 
ver ingen ledige, der gaar og venter paa, at 
Komiteerne skal blive færdige; Rapporten 
kan affattes intelligent og brugelig; ved 
Rapporternes Behandling kan alle blive hørt, 
der mener at have en forskellig Mening, og 
ved Afstemningen vil enhver have en klar 
Forstaaelse af, hvad der foreligger og kan 



afgive sin Stemme i fuld Forstaaelse af, 
hvad han stemmer over. Naar derefter de 
forskellige Distrikters Vedtagelse bliver 
samlede for Hoved-Konventionen, vil der for 
denne foreligge et forkortet, klart, intelli- 
gent Materiale, velforstaaet af de Hoved- 
Delegater, Distrikterne har sendt, og først 
da kan man vente, at det bedste bliver Lov. 

Det næste Punkt af Vigtighed i Distrikts- 
Spørgsmaalet bliver naturligvis Besparel- 
sen. Den væsentligste Udgift ved vore store 
Konventioner er Rejsebillet og Dagpenge; i 
Særdeleshed er Jærnbaneudgiften og de 
Dage, der medgaar til Rejsen, de to Poster, 
der aldeles intet Udbytte giver Samfundet 
andtagen dette, at det sætter Delegaten paa 
Konventionsstedet. I en Oversigt af Broder 
F. Hui-op i Uglens Februar-Nummer beløber 
disse Poster sig ved Fresno-Konventionen 
til $108.44 pr. Delegat; fraregner man 7 Da- 
ges Ophold i Fresno — $14.00 — bliver alt- 
saa Rejsen og Dagpenge under denne $94.44 
pr. Delegat. Havde Konventionen været af- 
holdt i Mellemstaterne, kan disse Udgifter 
Iriselig anslaas til omtrent det halve eller 
omkring $45 pr. Delegat, ialt for 256 Dele- 
gater $11,520 plus 7 Dages Ophold i Konven- 
tionsbyen — $3,584.00 — ialt $15,104.00. 

For nu at tage Henblik paa noget be- 
stemt tager jeg Sigte paa det af New Eng- 
land Logerne fremsatte Forslag og det derj 
betegnede Distrikt Xo. 1 (New York og New 
England Staterne.) Dette Distrikt med dets 
29 Loger tør vel med god Føje betragtes som 
et Gennemsnits-Distrikt baade i Antal og 
Udstrækning. Rejseudgift og 2 Dages Dag- 
penge til hvilken som helst Konventionsby 
i dette Distrikt vil højt ansat beløbe sig til 
$13.00 pr. Delegat plus 2 Dages Konvention 
for 29 Delegater — $116.00, bliver ialt 
$493.00, eller med et rundt Tal $500.00; 11 



28 



UGLEN 



Distrikter a $500.00 lig med $5,500. Med det 
nuværende Medlemsantal vil der være valgt 
35 Hoved-Delegater a $45.00, lig med $1,575.- 
00, plus 4 Dages Hoved-Konvention, $280.00 
og otte Overbestyrelses-Medlemmer a $53.00, 
lig med $424.00; Hoved-Konvention, ialt $2,- 
279.00; Hoved-Konv. og 11 Dist.-Konvention- 
er ialt $7,779.00. Lægger man dertil en mu- 
lig Godtgørelse til 11 Distrikts-Sekretærer 
gennemsnitlig $50, lig med $550.00, samt 
eventuel Rejse og Dagpenge til 22 Distrikts- 
Bestyrelsesmedlemmer, $374.00, kommer vi 
til et Resultat af $8,703.00 eller en Bespa- 
relse af $6,700.00 sammenholdt med en Ho- 
ved-Konvention afholdt f. Eks. i St. Paul. 
Denne Sum vilde være en god Begyndelse 
til det Tuberkulose-Fond, som den Ekseku- 
tive Komite blev paalagt at arbejde hen til. 

Til disse Tal skal det bemærkes, at der 
selvfølgelig i Særdeleshed ved Hoved-Kon- 
ventionen er en Del klerikale og andre Ud- 
gifter, som naturligvis vil forøge Bekostnin- 
gen af denne lidt, men dette vil kun ganske 
ubetydelig forandre Forholdet. Endvidere 
bemærkes, at medens Rejseudgifterne til 
Hoved-Konventionen er beregnet efter den 
samme Nedsættelse som til Fresno-Konven- 
tionen, saa er Udgifterne tid Distrikts-Konv. 
beregnet efter de fulde Jærnbanetakster, der 
fordres i det foreslaadede Distrikt Nr. 1. 

Dr er endnu flere Spørgsmaal af Vigtig- 
hed vedrørende Distrikts-Inddeling af D. B. 
S., om hvilke jeg gerne vilde udtale mig, 
men da det foregaaende allerede vil optage 
en stor Plads i Cglens begrænsede Spalter og 
maaske afskære andre fra Optagelse af me- 
re interessante Artikler gemmer jeg disse 
til en senere Ugle. 

Med venlig Hilsen til Uglen og dens Læ- 
sere. 

H. M. MARKER, 

Delegat Nr. 87. 

ooo 

Fra Austin, Minn. 



26de Marts 1911. 
Uglens Redaktion. 

Jeg ser i Uglens Februar-Nr., at vor ærede 
Overvicepræsident Søren Iversen anbefaler, 
at Dansk Brodersamfund bliver inddelt i 
Distrikter. Jeg skal ikke her udtale mig 
angaaende det Spørgsmaal, men jeg tror ik- 
ke, det er til Samfundets Bedste, at nogen 
af vor ærede Overbestyrelse arbejder hen 
til en Sag, som det har vist sig, at to Tredje- 
dele af Samfundets Medlemmer er imod. 
SØREN PETERSEN. 

Delegat for No. 111. 

Bro. Petersen har næppe Ret i den Be- 



tragtning, at et Medlem af Overbestyrelsen 
ikke bør deltage i Diskussionen om et 
Spørgsmaal, som Konventionen har bestemt 
skal til Loge-Afstemning næste Aar. Tvært- 
imod anser vi det for en Fejl, at Overbesty- 
relsens Medlemmer ikke i højere Grad end 
hidtil deltager i Debatten om Spørgsmaal, 
der har Betydning for Dansk Brodersma- 
funds fremtidige Udvikling, saa meget mere, 
som DE mere end almindelige Medlemmer 
har den bedste Lejlighed til at studere Virk- 
ningen af de Bestemmelser, Konventionen 
i Fresno vedtog. Det vil vise sig, at adskil- 
lige nuværende Bestemmelser i vore Love 
nødvendig v i s maa forandres inden 
næste Konvention 1915. 

Det maa ogsaa erindres, at det i sin Tid 
udsendte Forslag om Distrikter forudsatte 
Inddeling før Fresno-Konventionen. Men 
Synet paa denne Sag har undergaaet en 
m,ægtig Forandring, siden Fresno-Konven- 
tionen sluttede, og derfor bør den debatte- 
res. — Redaktionen. 

ooo ■ 

SPØRGSMAAL TIL 

EKS-OVERPRÆSIDENT h. H. VOGT. 
AF DANSK BRODERSAMFUND. 



I den trykte Rapport fra Konventionen i 
Fresno findes følgende: 

"Overpræsidenten oplæste sin Rapport 
saalydende." 

Denne Passus tyder altsaa paa, at Rap- 
porten var udarbejdet skriftlig, og som saa- 
dan overgivet Oversekretæren til ordret Op- 
tagelse i Konventions-Forhandlingerne. U- 
tvivlsomt maa altsaa følgende Uddrag af 
Rapporten ogsaa anses for avtentisk: 

"Vedrørende mine Anbefalinger til Kon- 
ventionen, da har jeg kun to Ting, som jeg 
anser for nødvendige, det første er vor 
Assurance, og til den Komite, som faar den 
Afdeling til Behandling, vil jeg fremsætte 
mine Anskuelser; det andet er, at vi 
iværksætter en meget større Agitation for 
Udvidelse af vort Samfund iblandt vore un- 
ge Mænd født og opdraget her i Landet. Det 
ene af disse to Spørgsmaal er lige saa vig- 
tigt som det andet; thi Samfundets Bestaa- 
en afhænger af dem begge." 

Nu spørges: 

Naar Samfundets Bestaaen var afhængigt 
af de Beslutninger, Konventionen vedtog an- 
gaaende Livsassurancen, hvorfor blev saa 
de ovenomtalte Anskuelser ikke meddelte 
Delegaterne in pleno i Stedet for blot til Ko- 
miteen? 






UGLEN 



Hvorfor betones, at Samfundets Bestaaen 
er afhængig af en meget større Agitation 
iblandt vore unge Mænd født og opdraget 
her i Landet? 

Skal denne Udtalelse forstaas saaledes, at 
Mænd, der indvandrer fra Danmark, er min- 
dre ønskelige som Medlemmer af Dansk 
Brodersamfund end de, som er født her? 
F. HUROP. 
Naturligvis vil Svaret fra Hr. H. H. V o g t 
blive optaget in extenso i Uglen. 

ooo 

CENTRAL-KOM ITEhN 

for Logerne af D. B. S. i Greater New York 
besluttede paa Møde afholdt Mandag den 
27de Februar at udsætte en Komite, som i 
"Uglen" skulde slaa til Lyd for Samfundets 
Inddeling i Distrikter. Som Medlemmer af 
denne Komite valgtes Br. Simon Skov og 
undertegnede. 

Der er blandt New Yorks Loger kun een 
Mening angaaende dette Spørgsmaal, og den 
er, at det vil være til absolut stor Fordel for 
Samfundet i sin Helhed saavel som for de 
enkelte Loger, om ovennævnte Ordning kun- 
de gennemføres. 

Angaaende de forskellige Forslag i denne 
Retning med Hensyn til, hvor mange Di- 
strikter, der eventuelt skal være, stiller vi 
os absolut nevtrale, og vi er villige til at 
gaa med Majoriteten, da vi anser dette 
Spørgsmaal af mindre Betydning. Hoved- 
sagen er, at Distrikts-Inddeling finder Sted, 
saa de uforholdsmæssigt store Udgifter og 
de smaa Resultater fra sidste Konvention 
ikke gentages. 

Paa Konventionen fremholdtes fra flere 
Sider, at Inddelingen vilde medføre, at de 
smaa Loger ingen Repræsentation fik. Det- 
te er jo dog langt fra Tilfældet. Tværtimod. 
Alle Logerne vil blive repræsenterede ved 
Distrikts-Konventionen og gennem Distrikt- 
ets Delegater paa Hovedkonventionen. Som 
Ordningen nu er, er det de store Loger, de, 
som bærer Hovedsummen af Udgifterne, der 
ikke er forholdsvis repræsenterede. 

En Loge paa 13 og en paa SOO Medlem- 
mer sender hver een Delegat. Med det 
store Antal Delegater vi nu har, kan ikke 
Tredjedelen faa Lejlighed t~ at udtale sig 
med Hensyn til ethvert Forslag, og vi vil 
ofte se den Delegat, der repræsenterer en 
stor Loge, være ude af Stand til at forsvare 
sit og sin Loges Standpunkt i en forelig- 
gende Sag. 

Med en samlet Delegation af ca. 50 Med- 
lemmer vil alle, som har noget at sige til 
et Spørgsmaal, ogsaa faa Lejlighed dertil. 
En mindre Forsamling vil altid arbejde let- 
tere end en stor og absolut gøre bedre Ar- 
bejde. 

Dette anser vi for at være den strirste 
Fordel, som vi vil opnaa, saafremt Distrikts- 
Inddelingen kan blive gennemført ved den 
forestaaende Referendum-Afstemning. 

CHRISTIAN F. MATZEN. 



DEN GYLDNE SKAT. 



Tillad mig nogle Bemærkninger til Artik- 
len "Den gyldne Skat" i Uglens Marts-Nr. 

Der sigtes til Paragraf 11 i 4de Afdeling, 
hvilken jeg forelagde for og anbefalede Kon- 
ventionen. Den betegnes som en Barmhjer- 
tigheds Gerning, der vil give Samfundets 
Kasse en betydelig Indtægt. Det er der al- 
deles ingen Tvivl om, dersom den omtalte 
Paragraf blev forandret saaledes, at det til- 
lades ethvert Medlem at forandre Certifi- 
katet saaledes, at naar 60-Aars Alderen er 
opnaaet, saa bortfalder deres Assurance, og 
der udbetales 75 pCt. af, hvad de har indbe- 
talt I "assessment" (Resten af Paragraffen 
uforandret), eller ogsaa lade Pengene staa 
til deres Død og saa udbetale alt, hvad ved- 
kommende Broder har indbetalt i "assess- 
ment." Saa behøver vi ikke at spekulere 
paa 12 assesments om Aaret eller et stort 
Garantifond, og vore Børn kan faa den sam- 
me Fordel af Brodersamfundet, som vi har 
haft. nemlig en billig Assurance. Saa kalder 
jeg det en billig Assurance for Ungdommen. 

Saa siges I Artiklen: naar en Mand i 30- 
Aars Alderen forsikres for 1000 Dollars i 
Brodersamfundet og betaler 7 assessments 
om Aaret, saa har han 60 Aar gammel ind- 
betalt 280 Dollars og kan faa udbetalt 210 
Dollars. Men vedkommende Broder har alt- 
saa været assureret for 1000 Dollars i 30 Aar 
for en Sum af 70 Dollars. Dersom han er 
Familiefader, saa har hans Hustru og Børn 
haft Beskyttelse i Tilfælde af Dødsfald for 
en saa ubetydelig Sum, at selv den fattigste 
Arbejder kan betale det, og naar 60-Aars Al- 
deren er opnaaet, saa er Børnene i de aller- 
fleste Tilfælde voksne, og der trænges ikke 
længer saa haardt til Assurance. 

Der findes heller ikke nogen anden Para- 
graf i vore Love, som siger, at et Medlem 
kan udtræde af Assurancen og alligevel for- 
beholde sig Ret til Sygehjælp, men der s^aar 
tydeligt, at et Medlem, der ikke har indbe- 
talt Kontingent og assessment inden en fast- 
sat Tid, bliver udslettet. Da der er Udsigter 
til, al vi faar flere assessments med Tiden, 
saa kan det være haardt nok for de Smaa i 
Samfundet at holde Betalingen oppe, efter 
at 60-Aars Alderen er naaet. Er det saa ik- 
ke mere broderligt at udbetale 75 pCt. af 
deres Indbetaling og lade dem beholde deres 
Sygehjælp, da Sygehjælp tiltrænges mest i 
Alderdommen, end det vilde være at udslet- 
te dem paa Grund af Restance. 

Det hele er en frivillig Sag. Enhver kan 
gøre efter Ønske. 

Saa siges det endvidere, at det vilde være 
mere forretningsmæssigt og broderligt, der- 
som der blev udbetalt 75 pCt. af den angivne 
Assurancesum, nemlig 1000 Dollars, og Sam- 
fundet vilde alligevel tjene en god Skilling 
og samtidig gøre en broderlig Handling. 
75 pCt. af 1000 Dollars udgør en Sum af 750 
Dollars, og da omtalte Broder ialt har ind- 
betalt 2S0 Dollars, saa tillader jeg mig at 
spørge, hvad Samfundet tjener en god Skil- 
ling paa — og er det saa broderligt at mod- 
tage 470 Dollars mere, end han har indbetalt 
tlilige med fri Assurance i 30 Aar. Dette 



UGLEN 

H. GRAFF & CO. 

VELASSORTERET URTEKRAMFORRETNING 



Te Kaffe Krydderier Porcelæn og Glasvarer Lervarer Isenkram, Etc. 



Hj. af J og Tulare Sts. Telef 



on 



Exchange 



®®®®®&®&S&&^^ 



kalder jeg en ret og slet Spekulation, hvor 
den ene Broder forsøger at berige sig paa 
den andens Bekostning. 

Med Ønske om Held og Lykke til "Uglen og 
dens Læsere forbliver jeg med broderlig Ag- 
telse 

C. LUDVIGSEN, 
Delegat for Loge Nr. 96. -Jackson, Minn. 

ooo 

Aarsrapporten for Dansk Brodersamfund. § 



Af F. HUROP. 



Den af D. B.'s Oversekretær J. Michaelsen 
udarbejdede Rapport for Aaret 1910 er nu 
omsendt til Bladene, Logerne og Medlem- 
merne. 

Nogle faa Bemærkninger om Virksomhed- 
en vil mulig interessere Læserne. 

Medlemsantal 1. Januar 1910 -.18,797 

Medlemsantal 1. Januar 1911 19,696 

Altsaa var Gennemsnitsantallet af Med- 
lemmer for Aaret 19,246. 

Der er i Aarets Løb udbetalt i samtlige 
Loger i Sygehjælp 

$41,104.62, 
hvilket altsaa viser, at hvert Medlem pr. 
Maaned har ydet 17[/ 2 Cents til syge Brødre. 
Da D. B. Medlemmerne næppe er mere sun- 
de end Folk i Almindelighed, saa tyder det 
paa, at en Del af Logerne er noget sparsom- 
me paa Sygehjælpens Omraade. Der burde 
til dette Formaal ikke ydes mindre end 35 



Cents pr. Maaned. Loge 113, Enmclaw, 
Wash., yder til sine syge Medlemmer en 
Dollar pr. Dag de første seksten Uger og 50 
Cents pr. Dag de næste tolv Uger. Syge- 
hjælpen begynder med den ottende Dag i 
Sygdomsperioden. Der er muligvis Loger, 
som betaler mere, men der burde ikke være 
Loger, som betalte mindre, naar Hensyn ta- 
ges til de forholdsvis store Udgifter for Læ- 
e og Medicin. 

I Ekstrahjælp har Logerne betalt $6,255.- 
22, hvilket svarer til 2% Cents ydet pr. 
Medlem pr. Maaned til dette Formaal. 

Altsaa ca. 20 Cents af Maanedskontingen- 
tet anvendes til disse to Formaal. 

Samtlige Logers kontant Kapital og Ejen- 
dele (Bygninger, Biblioteker m. m.) angives 
til $351,635.08, hvilket svarer til 1,288 Dol- 
lars gennemsnitlig for hver af Samfundets 
273 Loger, hvilket er et smukt Resultat. 

Generalfondets Indtægter har i 1910 været 
$31,112.75, medens Udgifterne har været 
$43,262.16, men heraf har Fresno-Konven- 
tionen kostet ca. 30,000 Dollars. 

Med Hensyn til Assurancefondet saa har 
Indtægterne i 1910 været $125,418.40, og den 
udbetalte Assurance $120,371.00. 

At man i 1910 har kunnet overføre de lov- 
befalede 20 pCt. til Garantifondet, har kun 
været muligt ved at forbruge hele den fra 
1909 overførte Kassebeholdning og laane ca. 
et Tusind Dollars af de andre Fonds. 

Garantifondets Kassebeholdning var 1ste 



®®®®®®SS)®SSXsXS®SX3®®<^^ 




ER FURNITURE CO. 



1022-1028 J Street, Fresno 

Righoldigste Lager Laveste Priser 

Tydelige Overslag Alt under Garanti 

Fri Fragtforsendelse til alle Steder 



UGLEN 



31 



Januar 1911 $124,932.09. Men Garantifondet 
synes at være Bordersamfundets Stedbarn. 

Den tidligere Overpræsident H. H. Vogt 
meddelte i sin Rapport til Konventionen i 
Fresno, at Indtægterne til Assurancefondet 
havde fra 1ste Oktober 1906 til 22de Sep* 
tember 1910 været 

$414,306.63, 
og at_ deraf var overført til Garantifondet 
$56,593.77. 

Da 20 pCt. af Indtægten jo andrager 
$82,861.32, 
saa ses heraf, at der i bemeldte Tidsrum er 
henlagt 

$26,267.55 
for lidt til Garantifondet, og saa er man end- 
da bagefter med Henlæggelsen til Garanti- 
fondet for Oktober Kvartal 1910. 

Dette mener selvfølgelig ikke, at Assu- 
rancefondets Midler er misbrugte. Det me- 
ner simpelt hen, at man har undladt at op- 
kræve to Ekstra-Assessments. 

Da det er utænkeligt, at Vogt ikke kend- 
te Uoverensstemmelsen i Henlæggelsen til 
Garantifondet, maa man vel skrive det paa 
hans Godmodigheds Vegne, at han ikke næn- 
nede at gøre Konventionen bekendt med 
dette Faktum. 

I Realiteten vil det jo blot betyde, at de 
ekstra Assessments nu vil blive opkrævede 
for at naa Balancen i Garantifondet. 

Vi har i 1910 haft 155 Dødsfald med en 
udbetalt Assurance af $120,371.00, indkom- 
men ved syv Assessments. 

Hvis Forholdene stiller sig omtrent lig- 
nende for 1911, maa vi belave os paa ni As- 
sessments. Men til Trods herfor er vor As- 
surance alligevel billig i Forhold til andre. 

Af de 155 Døde havde fire været Medlem 
mindre end et Aar, S et Aar, 4 to Aar, 7 
tre Aar, 6 fire Aar, 13 fem Aar. 11 seks Aar, 
13 syv Aar, 7 otte Aar, S ni Aar, 3 ti Aar.og 
71 over t i Aar. 

Det bekræfter sig altsaa, hvad Uglen 
skrev i Fjor, at Antallet vilde vokse særlig 
for ældre Medlemmers Vedkommende, idet 
Alderen var 50 Aar og derover for 74 af de 
døde Medlemmers Vedkommende. 

Vi vil i de forste ti Aar komme til at lide 
under det forfejlede Assurance-System, 
hvorpaa Dansk Brodersamfund startede. 
Med Hensyn til Dødsaarsagerne skyldes 24 
Tuberkulose, 16 Ulykkestilfælde, 12 Lunge- 
betændelse, 5 Selmord, og Resten forskel- 
lige andre Aarsager. 

Til Underretning for de, som sysler med 
Forslag om Distrikts-Inddeling tjener føl- 
gende Oplysninger om Medlemsantallet i de 
forskellige Stater: 

Californien 1495 

Colorado 283 

Connecticut 405 

Idaho 36 

Illinois 2094 

Indiana 67 

Iowa 1997 

Kansas 61 

Maine 194 



Massachusetts 386 

Michigan 1404 

Minnesota 1978 

Missouri 130 

Montana 113 

Nebraska 2600 

N'ew York 971 

New Jersey 251 

X. Dakota 251 

Ohio 189 

Oregon 213 

Pennsylvania 248 

Rhode Island 73 

S. Dakota 466 

Utah 251 

Washington 1004 

Wisconsin 1919 

Wyoming 219 

Der er 5 Medlemmer, som ingen Loge til- 
hører. 



Fra Des Moines, Iowa. 

Kom Ugle, flyv over høje Klippebjærge 
langt, langt bort mod Solopgang; 
siv mig en Tanke og bring os en Hilsen 
fra Kaliforniens Vang. 
Er jeg en D. B., saa vilde jeg vide 
Hysningens Arbejders Lyst, 
samt se, om Thuesen har taget Sæde — 
Jørgensen var der jo fø'st. 
* * * 

Kære Ugle! Hermed følger en Ørn ($1.00), 
til Gengæld i Fremtiden besog saa mit 
Hjdrn'. 
Venlig Hilsen 
H. C. ANDERSEN. 
Irving School, Des Moines. 



De danser, naa, for Pokker, lad dem danse 
— enhver sin Lyst i Glæde som i Sorg. — 
Der kommer nok en Dag, da Sørgekranse 
fortæller, at det hele var paa Borg. 

Ja, lad dem bare over Gulvet slæbe 
i Takt til en fortærsket Melodi. — 
Den Dag i Morgen vil for sikkert dræbe 
hvert Lysglimt, som de mulig saa deri. 

Se, det er Smaafolk, som i Aften fester, 
de glemmer Slidet i en rask Svingom. 
Men næste Dag og — hele Ugen efter, 
saa miider Smalhans op og holder Dom. 

Hvis slet Musik og Dans var Medicinen, 
som kunde bringe Glemsel i et Sind, 
saa tror jeg nok, man sparede paa Vinen 
og dansed sig i Evigheden ind. 

JØRGEN V. GJERDING. 



Mangen en god og kærlig Moder lægger 
i sin udvandrende Søns Koffert en Bibel. 
Hun vilde handle bedre mod ham og sig selv 
om hun i Stedet havde lagt en dansk ABC. 



PRISER 10, 15 og 25 Cents. 



UGLEN 



FRESNO THEATER 

Hyggeligt moderne Familie-Theater. 

J STREET E. FRIED, Direktør. 

NYT REPERTOIRE HVER SØNBAG OG ONSDAG. 

MATINE HVER DAG KL. 2:3C. PRISER: 10 og 15 CENTS. 



Stor Varieteforestilling 



TO FORESTILLINGER HVER AFTEN KLOKKEN 7.30 og 9.15. 



(?®®S)®S®®®G®®$^ 



R I A N O S 

That Possess Enduring Qualities 



Each of the famous makes of Pianos shown in our stores is of estab- 
lished reputation. 

You are assured of full and honest value in quality and service if you 
purchase here, 'because the guarantee of the manufacturer as well as our 
own is back of every sale. 

An exclusive advantage offered you here is that we will agree to ex- 
change at any time within three years a Piano bought from us for a STEIN- 
WAY, allowing you all you have paid on the purchase price of the other. 

Moderate terms if desired. 




Player Pianos of All Grades 



Steinway and Other Pianos 



Victor Talking Machines 
1044 I STREET FRESNO, CAL. ^ ■ 




Salærer forhojede 
hver Maaned 

Hvis der er nogec, der mere end andet beviser Sranton Internationale Kor- 
respondance-Skoles Evne til at forhøje Gagerne for daarlig betalte, men ambi- 
tiøse Mænd og Kvinde — forhøje DERES GAGE — saa er det det maaned- 
lige Gennemsnltsantal af 300 Breve, skrevet FRIVILLIG af Studenter, der for- 
tæller om, hvorledes de fik deres Løn forhøjet og Stilling forbedret ved I. C. S. 's 
Hjælp. 

DE bor ikke saa langt borte, at I. C. S. ikke kan naa Dem. Forudsat at De 
kan læse og skrive, behøver Deres Skoleuddannelse ikke at være saa mangel- 
fuld, at I. C. S. ikke kan hjælpe Dem. Deres Stilling er ikke af den Slags, at I. 
C. S. ikke kan forbedre den. Deres ledige Tid er ikke saa begrænset, at den 
Ikke skulde være stor nok til, at De kan tilegne Dem en I. C. S. Uddannelse. 
Deres Midler er ikke saa smaa, at De ikke har Raad dertil. Deres Livsstilling 
er ikke saa fremskudt, at I. C. S. ikkekan gøre Dem bedre i Stand til at udfylde 
den. Deres Løn er Ikke saa stor, at I. C. S. ikke kan forhøje den. Hvis De vil 
vide, hvor let det lader sig gøre, da udfyld og send os den nedenstaaende Kou- 
pon. 

Ho j ere Lon for dig 



Tæl til de tre Hundrede Studenter, 
der lader høre fra sig hver Maaned, og- 
saa dem, der har haft Gavn af vore Kur- 
sus, men ikke skriver, og De vil faa en 
Ide om I. C. S.'s mægtige Evne til at 
forhøje Salærer. 

Hvis De har den mindste Gnist af Ær- 
gerrighed, da ønsker De sikkert ikke at 
blive staaende ved Deres lave Løn hele 
Livet igennem. De kan tilegne Dem en 
I. C. S. Uddannelse i Deres Fritimer. 
At mærke den hosstaaende Koupon, ko- 
ster Dem intet og binder Dem ikke paa 
nogen Maade. 

SEND KOUPONEN NU! 



explain, without 

f can quality I 
t before which 1 1 



urtber obligation on my 
r tbe position, trade, or 



Automobil« Running 


EU 


ctrlo.l Wlraman 


Poultry Farming 




:trloal Engineer 


Bookk««p«r 






8tanogrnph«r 






Advartlslng Man 






Show-Card Writing 


SI 


tlonary Englnaar 


Window Trimming 


Te 


III« Manufaolurlng 


Commercial Illustrating 










ding Contriotoi 










Co 


orata Conotruotlon 


Language« ) q*""^ 




a Foreman 


Civil B.fvlo« III««« 


Mi 


« Superintendent 



frtit and No.. 



DANISH 

Land Office I 

; :► 

; i* 

; Anbefaler sig til Landsmænd. Har j| 

; alle Slags — saavel Land- som By- | ; 

i ejendomme til Salg, saasom Dairy-, ! J 

; Alfalfa- og Frugtfarme. Mange af ! h 

I Farmene kan faas med fuld Besæt- ; ; 

[ ning. Vi skal med Glæde besvare i 

i S 

; alle Sporgsmaal, som bliver rettet i 

\ til os. 

I SCOTT & HANSEN 

1151 J STREET 

FRESNO, CALIFORNIA jj 

i * 






Vglen 
koster 

SO Cts. 

omAaret 

for 



lo* G 



Maj 



tati 




NIELS POVLSEN T>OT>. 

Han satte et stort Eksempel. Han 
drev det vidt. Han havde Ben i Næ= 
sen. Han var af den sunde III. Klasse 
— en Murersvend kun, da han kom 
herover. Han havde Rygrad; han for= 
blev Dansk, Niels Poulsen slet og ret, 
som han var dbbt. Han blev meget 
rig og betænkte sit Fædreland, sine 
Venner og Kammerater, sin Stupige og 
sin Husholderske, sine Mestre og Sven- 
de — og enhver og ethvert, som han 
tog ind i sit gode Hjerte — ganske som 
det stod i hans Drenge- Katekismus. 
Han var en stor Type — det var 

NIELS POVLSEN! 



" HELGA " 

AFDELING No. 3 AF DANIA 
møder Irrer Fredag Aften Klokken otte 1 

FRIENDSHIP HALL 
1254 Market Street, tot ved Larkln Street 

San Francisco 
M. A. BROWN, Præsident, 

N. W. Hjørne af Kearny og Geary. 
1429 Rhode Island Street. 
THEO. THRANE, Sekr =er, 

MÅRGRETHE LOGE No. 24, D. 8. S. 

møder den lste og 3dje Tirsdag i hver Maa- 
ned i Scottish Hall Building, 121 Larkln St. 

MRS. G. AMORSEN, 
1945 Fifteenth St., S. 3". Sekretær. 



Det ny ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 Sat- 
ter Street, San Fran- 
cisco; et brandsikkert 
Hospital for .kirurgiske 
og medicinal** Patienter 

Dr. Winslow Anderson 

Chef-Læge. 



UGLEN 



KLASSIFICEREDE AVERTISSEMENTER | 

SØRENSEN & HJELTE, SKRÆDDERE, 
F. A. Hjelte og C. M. Sørensen, 109 Mont- 
gomery Street, San Francisco. Telefon: 
Kearny 2984. 

Smede 

M. C. HANSEN, SMED OG HESTESKOER. 
Alt Arbejde garanteres. 1143 F Street 
Telefon: Main 875.— FRESNO. 



Apothekere 
DANSK APOTHEK — H. B. Christiansen, 
cand. pharm., Hjørnet af 15th and Market 
Streets, San Francisco. Telepnone Mar- 
k et 1684. ___ 

3adeanstalter 
NINTH STREET HAMMAM BATHS, TUR- 
kish and Russian. Electric Vibratory 
Massage. Cor. Ninth and Broadway. Hen- 
ry Hol st & Chas. Oatridge, Piops.Oakland. 

Cigar-Fabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 Hartford St., 
San Francisco, mell. 18th og 19th, Castro 
og Noe. Tel. Market 232. R. M. Donnelly 
og C. M. Beck. Ryg RED SEAL. 

Cigarforretninger 
PALACE CIGAR-FORRETNING OG LO- 

pisbus. 661 I S..reet, Fresno. Carl Anders- 
s?e n. Ejer. 

Entreprenører 
C. W. HANSEN, Bygnings-Entreprenør, 1986 
Mc Aliister Street, San Francisco. Bopæl 
Telefon : West 4639. 

Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 
1178 Market St., 64 Market S., 605 Kearny 
St., 2640 Market St., S an Francisco. 

Importører 
J. W. PETERSON, Importer of Scandinavian 
Liquors, 510 Battery, San Francisco. Paci- 
fic Coast Agent for Aalborg Taffelakvavit, 
Tuborg Pilsner, Ringnes Bajerskøl. osv. 



Isenkræmmere 

S. M. ISING, Hardware, 215 Church St. S. F. 
Tel. Market 2521. Garden Rakes. Garden 
Spades, Garden Sets, Garden Hose. Lawn 

Mowers, Paints, Oils, Kitchen Utensils, etc. 



Kaffe og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, Fedste Kaffe 
og Te, Krydderier, fineste Smør. Varerne 
leveres frit i Oakland, Alameda og Berke- 
ley. 138 Helen St., Oakland. Tel. Pied- 
motn 1889, Home A-2058. 



Laager 
HENNING KOFORD, M. D., Physician and 

Surgeon, uffice: Rooms 321-323 1st Nat. 

Bank Bldg., 14th and Broadway, Oakland. 

2-4, 7-8 p. m. Phone, Oaklan d 5163. 
Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FURNITURE CO., 635 

Golden Gate Ave., fan Franci. co. H. A. 

Hansen og R. K Larsen, Ejere. Ny og 

brugte Møbler købes og sælges. 



Skomagere 
CHAS. ANDERSON, 2172 Market St., San 
Francisco. Swedish-American Hall. Nyt 
Todtøj til alle Brug og alle briser. Repa- 
rayoner udføres hurtigt og billigt. 



Symaskinefabrikanter 
CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., 
San Francisco. Før 1915 Mission. Ny og 
brugte Symaskiner, specielle saavel som 
Familiemaskiner. Reparationer udføres. 
Tandlæger 
DR. M. A. BROWN, Chicago Dental Parlors, 
5 Kearny Street, Hjørnet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og 
Tysk tales. 

Urmagere og Juvelerere 
SORENSEN CO., Inc., Juvelerere og Opti- 
Kere, 715 Market St. San Francisco, og 
2593 Mission St., S. F„ ved 22nd. Juveler 
af alle Slags. Urreparationer med Garanti 
Urtekræmmere 
FRED FABER, GROCER, 

Phone Marks i 918. 
3893 Twenty-fourth Street, San Francisco 

Vinhandlere 

WM. H. HOHNEMANN, Eureka Valley 
Whiskey and Wine Co. Eneagcnt for 
Dauntless Whiskies. 333-339 Noe St., San 
Francisco. Tel. Market 1953. Familie 
Leverandør. 

"OKERBLAD"S FAMILIE VINHANDEL. 
Fred Jacobson, Ejer. 718 Fourteenth St.. 
San Francisco. Telefon Park 5977. 



Telephone Douglas 1025 Carl G. Larsen 

J roprietor 

Hotel Larsen 

(over Tivoli Cafe) 

60 Rooms, COc to $2 per Day 66 Eddy St. 
$3 to $10 rer Week San Francisco 

Dr. Adolph Berg 

(Fhv. ved det franske Hospital) 

LÆGE OG KIRURG 

Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Timer: 2:30 — 4. Tel. Douglas 3545 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12 — 2 og 7 — 8. 

Telefon: West 4172 



t UGLEN 

SANGERFCERDENS MCEND. 





FORMANDEN: DIRIGENTEN: 

Læge Viggo Ernst Henrik Christophersen. Operarepetitør Salomon Frederik Levysohn. 

Født 4. August 1862 i København. Siden YQ&V 14. Oktober 185S i København. Diri- 

Oktober 1909 Formand for Studenter-Sang- g ent f or g g_ f ra 1903. 
foreningen. 





Kammersanger HELGE NISSEN. 



Murermester OLAF HOLBØLL. 

I et tidligere ' Nummer har "Uglen" bragt Født i København 1870. Første Tenor, 

en udførlig Biografi af denne fortræffelige Han skal være^nok saa køn, men ikke saa 
Kunstner. 



som Ivar Kirkegaard. 



VESTENS FORSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 

Entered as second-clnss matter November 15. 1 909. at the post office at Fresno, California, under 
the Act Ol March 3. 1879. 



Nr. 6 



MAJ 



3. AA.R 



DANSK=AMERIKANISMEN. 



AF DR. C. P. H. KJÆRBYE. 



SOM DEN ER. 



Der synes at vare en stadig voksende In- 
teresse i Danmark for de udvandrede Lands- 
mænd og en stærk Følelse af, at Forbindel- 
sen mellem disse og Moderlandet burde 
vedligeholdes. De dansk-amerikanske Mø- 
der og Fester i de forløbne Aar har bidraget 
til at gøre Interessen stærkere, men har ikke 
evnet at gøre Forstaaelsen af, hvad der bur- 
de gøres, og hvorledes det burde gennem- 
føres, tydelig og klar. 

Under PaavirKning af Feststemninger og 
Begejstring over atter at være i Danmark 
har vore Dansk-Amerikanere efterladt et 
Indtryk hjemme, der ikke kommer Sand- 
heden og Virkeligheden nar. 

Festrusens Rosenskær. 

De virkelige Forhold mellem Danske i 
Amerika og Moderlandet er bleven smykket 
med Festrusens Rosenskær, og Begejstrin- 
gen over Moderlandet har tilsløret deres 
Dømmekraft og faaet vore Dansk- Amerika- 
nere til at glemme det tro og virkelige 
af Forholdene herovre. De har ik- 
ke været uvidende derom, ejheller har de 
bevidst misrepræsenteret de virkelige For- 
hold; kun Stemningerne har overvælde! dem 
og faaet dem til at glemme. 

Min Hensigt med disse Linier er derfor 
ra at bebrejde eller irettesætte mine 
dansk-amerikanske Venner fir deres Udtal- 
elser (jeg vilde rimeligvis under Besøg 
hjemme selv have sagt noget lignende) ; 
men det er faldet mig ind, at en mere nøg- 
tern Beskrivelse af vore Forhold og vore 
Tankeretninger vilde være paa sin Plads, — 



ikke for at slaa Vand paa Ilden, men for at 
bringe Ilden til at virke, saa at den frem- 
bringer den mest nyttegørende Varme. 

Det store Flertal 
af Dansk-Amerikanerne er aldeles ikke 
danske Patrioter; Fædrelandets politiske, 
litterære og økonomiske Udvikling interes- 
serer dem meget lidt, og kun Minderne fra 
deres egen Barndom og Ungdom og deres 
egne Slægtsforbindelser er de Baand, der 
stærkest binder dem til Moderlandet og dra- 
ger dem hjem paa Besøg. 

Deres Mangel paa Evne til at tale godt 
Engelsk og deres mangelfulde Kendskab til 
engelsk Aandsliv og Sympathi for ameri- 
kansk Folkeliv, bringer dem til at slutte sig 
sammen med ligesindede Landsmænd for at 
frede om de hentørrede Blomster af dansk 
Aandsliv og dansk Folkeliv, som de med- 
bragte hjemmefra, men som de glemte at 
vande og omplante i ny Jordbund. Og disse 
visne Rester af et længst forsvundet Stand- 
punkt i dansk Aandsliv bliver brugt som 
Paaskud til at lukke sig selv ude fra det 
aandelige Liv i vore Børns Land og tjener 
som Baggrund for Dannelsen af de Institu- 
tioner, der er de ledende og saakaldte bæ- 
rende Kræfter i den dansk-amerikanske 
Verden; nemlig: Foreningerne, Pressen og 
Kirken. 

Jeg vil vove den Paastand, at ingen Dansk- 
Amerikaner, der interesserede sig levende 
for Danmarks Udvikling, kunde undgaa og- 
saa at føle sig som Led i den amerikanske 
hvis rige og brogede Liv rører sig overalt 
omkring ham, og naar det skulde komme 
til el Valg imellem at kaste den danske el- 
rikanske "Fdlgen-med" overbord, da 
er vor Pligt i Følge den almindelige Udvik- 
lingslov saa ligetil at se, idet det Krav, som 
vore Børn og deres Fremtid stil'er til os. 



UGLEN 



tydeligt og klart peger i den amerikanske 
Retning. Og selv om mange af os kunde 
være stærkt i Tvivl om, hvor vidt den dan- 
ske Uddannelse med Danmarks rige Kultur- 
liv eller den mere primitive amerikanske 
med dens overvældende kommercielle For- 
dele vilde være at foretrække, saa ligger 
det Spørgsmaal slet ikke for, saa længe vi 
bor i Amerika; thi her har vi kun Valget 
mellem den amerikanske og den tarveligste 
Karrikatur og falmede Afskygning af, hvad 
der for 15 — 20 Aar siden var dansk. 

Den første Generation af Dansk-Amerika- 
nerne, d. v. s. Emigranterne, har Ret til at 
leve paa disse Smuler, men har ingen Ret 
til at forsøge paa at faa deres Børn til at 
tage til Takke med den samme Sulteføde. 
Heldigvis falder ogsaa omtrent alle disse 
Forsøg til Jorden, og denne Hængen-ved det 
gamle fremkalder en aandelig Kløft mellem 
Forældre og Børn, over hvilken de rent pri- 
mitive Følelser kun holder en svag Bro ved- 
lige. 

Resultatet af det ene Slægtleds aandelige 
"Vækst gaar ligesom tabt for det næste Led 
i et Liv som dette, jeg her har omtalt. Det 
er et Brud paa Udviklingsloven, der straffer 
sig paa Slægten i flere Led. 
Enten — eller. 

Altsaa har den første Generation Valget 
mellem at leve et dobbelt Aandsliv eller 
kaste det danske overbord og med Iver og 
Lærelyst gaa i Skole hos det amerikanske. 

Den sidste Vej følges af mange; den før- 
ste af saa uendelig faa; men Middelvejen, 
den forkastelige, den logisk set umulige, 
følges af de fleste og sætter derfor sit Stem- 
pel paa det dansk-amerikanske Folk som en 
Helhed. Det er naturligvis ikke alene et 
litterært og kunstnerisk Aandsliv, jeg her 
hentyder til, men det er langt mere den 
aandelige Synsvinkel, under hvilken de væ- 
sentligste Livsspørgsmaal ses; den Trang 
og Evne til at forstaa, ' hvad der rører sig 
og gaar for sig i vore Medmenneskers Liv, 
og denne Følelse af at være en naturlig Del 
af det Samfund, i hvilket vi lever, og at 
gøre dets Interesser, dets Maal og dets Mid- 
ler til vore egne. 

Og min væsentligste Anke imod de Hjem- 
vendendes Omtale af vore Forhold herovre, 
er den Mangel paa Mod til aabent at for- 
tælle om den Tarvelighed, der præger disse 
tre danske Institutioner, nemlig Foreninger- 
ne, Pressen og Kirken ; og før det staar klart 
for dem derhjemme, hvilke Kræfter der 
raader til Hverdags herovre, da er det ingen 



Nytte til at give dem et Billede af vore 
Festdages Stemninger. De virkelige For- 
hold vil ikke derved blive kendt og forstaa- 
et, og dette er dog Hensigten med alle disse 
Møder og disse utallige Fester. 

Det nytter med andre Ord ikke at forsøge, 
paa at finde Veje og Midler til at bygge Bro 
mellem de Danske hjemme og herovre, før 
de virkelige Forhold er ligesaa kendt hjem- 
me, som de er her. 

Min Hensigt er derfor at give en nøgtern 
og derfor sanddru Skildring af de tre bæ- 
rende Kræfter i "Dansk- Amerika": nemlig 
Foreningerne, Pressen og Kirken. 

DANSKE FORENINGER I AMERIKA. 

Naar jeg omtaler deres Formaal og Virk- 
somhed, da støtter jeg ikke min Beskrivelse 
paa de højtklingende Ord, der lyder ved 
Fester eller kan læses i Foreningernes 
Love; men paa de virkelige Forhold, der 
rører sig Aar ud og Aar ind i det store over- 
vejende Flertal af Foreningernes Møder, og 
jeg tager heller ikke Hensyn til de faa Und- 
tagelser her og der, som paa Grund af til- 
fældige Omstændigheder hæver Niveauet 
over det almindelige. Foreningerne har 
paa den ene Side: Ritualer, Assurance, Sy- 
ge- og Begravelseshjælp, og paa den anden: 
Selskabelighed, Bogsamlinger og enkelte 
Foredrag nu og da af enten stedlige eller 
tilrejsende Talenter. Den første Side er 
bygget efter amerikansk Mønster, Ritualet 
er stjaalet fra "hemmelige Selskaber," As-' 
surancen er den samme, uholdbare, uforret- 
ningsmæssige, som nu overalt i Amerika for- 
dømmes af alle fornuftige Mennesker, rig 
som inden ret længe vil blive forbudt af 
Regeringerne i de forskellige Stater, og 
Sygehjælpen er ogsaa amerikansk og er 
sjælden ordnet paa forretningsmæssig Maa- 
de, men er paa Grund af de høje Kontingen- 
ter i Reglen temmelig sikker; det samme 
gælder Begravelseshjælpen. I Virkelighe- 
den er denne første Side af Foreningernes 
Liv den bærende og sammenholdende Kraft, 
om end det er vanskeligt at forstaa, hvor 
Fordelen er ved at tilhøre en lille dansk i 
Stedet for en stor og finansielt stærkere 
amerikansk Forening, som f. Eks. Odd Fel- 
lows, Foresters osv. osv. 

Den anden Side er den nationale; men da 
Bogsamlingerne i Reglen er smaa og bærer 
Præg af daarlig Smag og litterær Ukyndig- 
hed hos Køberen, svinder Betydningen for 
en Følgen-med i Danmarks litterære Udvik- 
ling ganske overordentlig, og Foredragene 
er i Reglen daarligt besøgte og fortjener 



UGLEN 



') 



for Størstedelens Vedkommende i Følge de- 
res Indhold og Dybde heller ikke bedre. ,■ 

Tilbage staar altsaa Selskabeligheden 
som den egentlig bærende nationale Kraft 
i de danske Foreninger; men enhver, som 
har taget Del i Selskabeligheden, som den 
findes hjemme i Familierne og 
sammenligner den med de dansk-amerikan- 
ske Baller og Banketter, vil sikkert indrøm- 
me, at de sidste er kun et tarveligt Surro- 
gat for de danske hjemlige, og det vilde 
være latterligt at paastaa, at disse Festers 
dansk-engelske Kaudervælsk bidrog til Be- 
varelsen af dansk Sprog, og at deres Tale- 
res Udgydelser et eneste Øjebliik vil kunne 
kaldes vækkende eller vil være i Stand til 
at skabe Begejstring for vor Nationalitets 
Bevarelse og bidrage til at styrke Forbin- 
delsen med Moderlandet. 

Glippende Forsøg. 

De spredte og altid mislykkede Forsøg 
paa at faa Foreningerne til at paatage sig 
Opgaver, saasom Omsorgen for Nykommere, 
Alderdoms- og Børnehjem, Anvisning af Ar- 
bejde, Indførelsen af dansk Sprog og Litte- 
ratur som Lærefag ved amerikanske Uni- 
versiteter, en organiseret Bestræbelse for 
at bringe danske Kunstnere og Videnskabs- 
mænd herover — har aldrig vundet Anklang 
i de danske Foreninger udover en enkelt 
Dags Festbegejstring, men er blevet frem- 
met af enkelte Individer eller smaa Flokke 
af Mænd og Kvinder, der staar udenfor For- 
eningerne; og hvad der hidtil er udført i 
disse Retninger skyldes personlig Opofrel- 
se fra enkelte Individers Side, og intet af 
disse Forsøg har mødt en samlet Støtte fra 
de danske Foreninger. 

Og til Trods for, at i de sidste fire Aar 
disse Forsøg er kommet mere og mere i 
Forgrunden, er blevne behandlede ved Kon- 
ventioner og andre store Sammenkomster 
og af og til for enkelte Planers Vedkom- 
mende er bleven anbefalet af Pressen, har 
f. Eks. Det danske Brodersamfund ved sin 
sidste Konvention absolut intet gjort for at 
støtte disse, for dansk-amerikanske Foren- 
inger saa nærliggende Opgaver; ej heller 
fra andre større danske Foreningers Side 
er Diskussionerne derom blevet til andet 
end Ord. 

, Ligegyldighed — Goldhed! 
Naar man nu spørger om Grunden til den 
Ligegyldighed og Goldhed, da ligger den 
dybeste Grund i den Kendsgerning, at vore 
Dansk-Amerikanere, hverken som Danske 
eller som Amerikanere er aandelig i Live; 



de kan lige som ikke bestemme sig til at 
tage Skridtet hverken den ene eller den an- 
den Vej, men lever et magert Liv paa deres 
mere eller mindre falmede Minder hjemme- 
fra og deres materielle Held herovre; de 
taber Evnen til at interessere sig for Op- 
gaver, der ikke direkte bringer Resultater 
i deres egen Lomme. De er hjælpsomme 
nok Mand og Mand imellem, men denne 
aandelige Ufrugtbarhed og Mangel paa Ud- 
vikling berøver dem Evnen til at se stort 
og bredt paa Spørgsmaal, til at fremkalde 
en varig Begejstring for Idealer, og til at 
vise en Beredvillighed til at tage Del i 
filantropiske Arbejder, der ikke direkte kom- 
mer dem selv til Gode. Det er en bekendt 
Sag, at f. Eks. Det dansk-amerikanske Sel- 
skab, med dets udelukkende ideelle Opga- 
ver, bæres alene af en lille Flok Mænd, som 
alle interesserer sig levende for baade dansk 
og amerikansk Kulturliv, og at disse Mænd 
kun faar liden eller ingen Støtte fra de 
store Masser, der tilhører de danske For- 
eninger. Med andre Ord, det omtalte Sel- 
skab er ingen Forening, men kun en lille 
Haandfuld Mænd, der — mere eller mindre 
forgæves — søger at gøre Missionsarbejde 
mellem Masserne herovre uden at vente paa 
nogen Belønning, men fordi de mener, at 
dette Arbejde bør gøres, og ingen eksiste- 
rende Forening har vist Tendens til at tage 
Arbejdet op. 

Denne min Bedømmelse, eller rettere: 
Fordømmelse, af dansk-amerikanske Foren- 
inger, er bygget paa et indgaaende Kend- 
skab, paa personlige Erfaringer og en om- 
hyggelig Følgen-med gennem Pressen, Sam- 
taler og privat Korrespondance, og er ikke 
en Udenforstaaendes Kritik. 
DEN DANSK-AMERIKANSKE PRESSE. 

I al Almindelighed kan man vel nok sige, 
at en Avis bliver skrevet, som dens Læsere 
ønsker, at den skal skrives; dens aandelige 
Niveau er paa Højde med dens Abonnen- 
ters, og de Standpunkter, den forfægter, de 
Ideer, den kæmper for, maa være i Overens- 
stemmelse med det store Flertals. Alt det- 
te under Forudsætning af, at Bladet skal 
være en finansiel Sukces og ikke er støttet 
af nogen større Kapital. Og særlig i den 
dansk-amerikanske Verden, hvor de aande- 
lige Interesser er saa fattige, og den filan- 
tropiske Beredvilligiied saa sparsom, kan 
man intet særligt vente i Retning af en uaf 
hængig Presse, der kæmper for at løfte 
Folkets Tanker og Stemninger mod højere 
Maal og bort fra forældede Institutioner. 



Nanron 



Hvorledes Madposen skæres. 
Et dansk-amerikansk Ugeblad maa for det 
første ; bringe Meddelelser fra Danmark, 
uden at disse maa være præget af nogen 
særlig politisk eller religiøs Retning, thi 
Abonnenterne tilhørte ane mulige Partier 
og Kirker, før de drog hjemmefra; for det 
andet maa der være fyldige, harmløse Med- 
delelser fra de forskellige Lokaliteter, og 
en hyppig Omtale af lokale Mænds "Valg til 
Poreninger og Kirker, samt Meddelelser om 
Pester, Dødsfald, Ulykkestilfælde osv. 
Forsøg paa at kritisere politiske eller andre 
Begivenheder imellem Dansk-Amerikaner- 
ne maa fremkomme paa en spøgefuld Maade 
i Porm af "Kaffesladder" og under andre 
barnlige Omsvøb. Redaktionsartiklerne er 
den vanskeligste Part, og der skal en vis 
Færdighed til at skrive Artikler om bræn- 
dende Spørgsmaal uden at støde nogen og 
uden at binde Bladet til noget bestemt 
Standpunkt, før man er aldeles vis paa, at 
et overvejende Flertal er enig med dette 
Standpunkt. Saa snart Redaktøren faar 
Vished om, hvad Flertallet vil, saa maa han 
behændig søge at give det Udseende af, at 
hans Blad netop har kæmpet for Flertallets 
Ide, og i Virkeligheden er den oprindelige 
Fader, Moder, Fadder og Værge for samme. 
Med Hensyn til amerikanske politiske For- 
hold kan Redaktøren sælge sin Pen til den 
højst bydende og kan omtrent skrive, hvad 
han vil; the de Dansk-Amerikanere, der in- 
teresserer sig for amerikansk Politik, læser 
ikke de omtalte Blade, og Resten interes- 
serer sig aldeles ikke for amerikanske For- 
hold og læser knap de omtalte Artikler — 
saa paa dette Omraade har vore Redaktører 
fri Hænder, og kan udnytte denne Frihed 
til den største kommercielle Fordel eller til 
Fordel for de ideelle Oaser, som af og til 
findes i deres aandelige Ørkener. I det 
hele taget er det vanskeligt at forestille sig, 
at en virkelig dansk Journalist kunde føle 
sig fristet til at begynde et dansk-ameri- 
kansk Blad, og saa vidt jeg ved, har vi og- 
saa kun meget faa Eksempler derpaa, ihvor- 
vel mange danske Journalister paa Grund 
af haarde Tider har set sig nødsaget til at 
søge Beskæftigelse ved disse Blade. Som 
Regel er det Mænd, der er Bogtrykkere 
'hjemefra og har opnaaet at blive Ejere af 
et lille Trykkeri, hvor saa Tanken om at 
blive Bladudgiver formes ganske naturligt. 
Hvis det ikke var for de generøse Bevær- 
teres (Saloonkeepers) og Patent-Medicin 



Fabrikanternes Avertissementer, kunde ni 
af ti af de dansk-amerikanSKe Blade ikke 
eksistere, og selv med denne Støtte fører 
ni af ti en kummerlig Tilværelse, og kun 
eet Blad ("Den danske Pioner") har opnaa- 
et en virkelig finansiel Sukces. 
"Den danske Pioneer" og Sophus Neble. 

I Virkeligheden er "Den danske Pioner" 
det eneste dansk-amerikanske Blad, der paa 
Grund af sin store Læsekreds (30,000) Abon- 
nenter) kunde have nogen Betydning af 
større Rækkevidde; men Redaktør Sophus 
Neble har opnaaet sin Sukces gennem en 
aarelang Hængen-fast ved de Principper, 
som jeg ovenfor har skildret og havde i 
sine unge Dage nogle individuelle Ideer, der 
i høj Grad hindrede hans Sukces, og hvis ' 
Skygger endnu hviler overhans Blad som 
en ond Drøm, der truer ham tilbage til Mid- 
delmaadighedens og Vrøvlets jævne Lande- 
vej, hver Gang han føler sig fristet til at 
tage til Orde for en Ide, hvis Popularitet ik- 
ke er en absolut fastslaaet Kendsgerning. 

I det hele taget falder det dog vistnok 
Sophus Neble let at svømme rundt i den 
hjemlige Andedam; ingen, der har mødt 
ham, vil mistænke ham for at føle Trang 
til at sprede sine Vinger til aandelig Flugt 
•eller ruste sig i Skjold og Panser til Fordel 
for en upopulær om end nok saa god Ide 
eller et nok saa godt Standpunkt. 

Sophus Neble og "Den danske Pioner" er 
Symbolet paa og Fanen for den dansk-ame- 
rikanske Aandløshed og folkelige Fattig- 
dom; hans Sukces er et uimodsigeligt Bevis 
paa den store Masses Stillestaaen og Gold- 
hed, og kun ved alle Tider at have det ene 
Øje paa Abonnements- og Avertissements- 
listen og det andet paa' Bankkontoen, kun 
ved at lukke Ørerne til overfor alt Nyt, kun 
ved at glemme, at der er noget, der hedder 
Fremskridt og Udvikling, har han naaet til 
at gøre "Den danske Pioner" til den eneste 
Sukces i den dansk-amerikanske Bladver- 
den. 

Sophus Neble er en Mand let at faa i 
Tale og en affabel Mand i selskabelig Hen- 
seende, men hvis man et eneste Øjeblik 
tror, at man kan begejstre ham for et nyt 
Foretagende og være sikker paa, at han er 
paa eens Side med Liv og Sjæl, da har man 
begaaet en psykologisk Fejltagelse, som 
meget snart vil staa klart. for een. Han ken- 
der sine' 'Pappenhejmere," og som hans Læ- 
sere er, saa skal ogsaa hans Blad være: fat- 
tigt, aandsforladt, appellerende til gamle, 



UGLEN 



7 



visnede, falmede Minder, og "hvad der er 
over det, er af det onde." 

Og de øvrige. 
Resten af den dansk-amerikanske Presse 
er næppe Omtalen værd. Chr. Rasmussens 
Bladfabrik og Sophus Hartwicks "Bien" bli- 
ver ikke en Gang læsl af Abonnenterne, men 
lever udelukkende af den stedlige Patrio- 
tismes Offerberedvillighed, og "Nordlyset" 
i New York har jo kun en Kapitalist at tak- 
ke for sin Eksistens. Kirkebladene skylder 
Eksistens de forskellige Afskygninger 
af den Lutherske Lære og har aldrig vundet 
Betydning udover deres egen Kreds. 

"Norden" med dens Digterredaktør er fal- 
det saa dybt, al den publicerer engelske Ro- 
maner oversat paa Dansk og leverer en Gen- 
givelse af Erslevs Geografi for Begyndere og 
Blocks Danmarkshistorie sum originale Rej- 
sebeskrivelser. Det andet Maanedsblad 
"Uglen" har i de to Aar, det har eksisteret, 
skabt sig Uvenner nok til at gøre dets frem- 
tidige Eksistens en Umulighed og har illu- 
streret til Fuldkommenhed, at Forsøg paa 
at fremme nyTanker og rode op i Dødvandet 
er ikke velset i den dansk-amerikanske Ver- 
den. "Uglens" Redakt Or, Michael Salomon, 
er utvivlsomt en dygtig Journalist, men en 
absolut Umulighed som dansk-amerikansk 
Bladudgiver, som Forholdene nu een Gang 
er. Kort sagt, vort Folk herovre har ingen 
Presse, der er værd Navnet, og Grunden er 
simpelt hen den, at Folket ikke ønsker den 
Fremgang og Udvikling, uden hvilken en 
Presse kun bliver et finansielt Bogtrykker- 
foretagende. 

UGLEN— FOUR dstr: . .danKOb- fl 

DEN DANSK-AMERIKANSKE KIRKE. 
Ihvorvel jeg aldrig har været Medlem af 
nogen dansk Kirke herovre, vil jeg dog for- 
srige at give en upartisk Skildring af denne 
Institution og dens Betydning. 

Rent abstrakt set skulde man antage, at 
Kirken skyldte sin Eksistensberettigelse den 
Kendsgerning, at mange af de indvandrede 
Danske fandt det naturligt at bruge deres 
Modersmaal i deres Forhold til Gud. 

Naar ikke des mindre den danske Kirke i 
Amerika soger at drage den anden Genera- 
tion ind under dens Vinger, da begaar den 
en Ulogisk Handling; thi for de unge, der 
er født i Amerika, falder det lige saa una- 
turligt at bruge Dansk i deTes Gudsdyrkelse 
som for de Indvandrede at bruge Engelsk. 
De dybe kristelige Principper kan jo ikke 
være forskellige indenfor f. Eks. den danske 
og den engelske Lutherske Kirke, saafremt 



den samme Afskygning var repræsenteret 
paa begge Sider. 

Kirkens Hjørnesten. 
Den danske Kirkes Berettigelse til at 
vinde Fremgang hos den anden Generation 
maa derfor søges udenfor det rent religiøse, 
eller rettere: Bevarelsen af Interessen for, 
hvad der er Dansk, maa være en af de 
Hjørnestene, paa hvilken Kirken maa bygge. 
For at opnaa dette har den danske Kirke 
benyttet det amerikanske Kirkesamfund 
som Mønster og søgt at samle de Unges 
Selskabelighed omkring Kirken som Cen- 
trum. Dette er næsten ukendt i Danmark, 
men er ganske naturligt kommet frem her i 
Amerika, hvor i Pionerdagene Kirken kom 
før Skolen og Forsamlingshuset, og hvor 
Livet i Hjemmet var koncentreret om dette: 
at tjene et Levebrød, med meget knap Tid 
for aandelige Interesser. Det er altsaa i 
alt væsentligt et amerikansk Mønster, den 
danske Kirke bruger herovre, og dens Magt 
og Indflydelse beror ikke som hjemme mest 
paa Kirkens religiose Authoritet, men paa 
de Præsters Personlighed, der er kaldet til 
at lede de forskellige Menigheder. 
Og 

Manglen paa Personligheder 
føles stærkere indenfor den dansk-ameri- 
ske Kirke end i nogen anden mig bekendt 
Institution. 

Hvor vidt de i Amerika uddannede danske 
!■ i theologisk Viden er paa Hdjde 
med Tiden, skal jeg ikke bedømme, men 
eet er sikkert: i almindelig Dannelse, med 
Hensyn til almennyttige Kundskaber, som 
naturligt fødte Folkeledere, staar den dan- 
ske Præstestand i Amerika meget lavt som 
Helhed. Og da Kirkens Indflydelse og Be- 
tydning netop beror væsentligt paa disse 
Kundskaber og Evner, kan man let forklare 
sig, hvorfor den danske Kirke lever saadan 
en fattig Tilværelse her i Amerika. 

Og Mændene indenfor de danske Højsko- 
ler herovre lider som Helhed under de sam- 
me Mangler. 

De væsentligste Retninger 
er den Indre Missionske og den Grundtvigi- 
anske. Og medens den første Retning som 
Regel isolerer dens Tilhængere fra alt an- 
det, baade Dansk og Amerikansk, ved at 
bygge en Helvedes Ild, hvis stærke Lysskær 
og knitrende Bulder gør dem blinde og døve 
for alt andet, der gaar for sig i Verden — 
saa holder den anden Retning sine Faar i 
Flok og Fold ved at lægge et Eventyrskær 
over det Lands Fortid og Folkeliv, som de 



UGLEN 



har forladt. De freder om de danske Min- 
der; de synger de danske Sange og søger 
loyalt at holde Begejstringen vedlige for 
Danmark og alt, hvad der er dansk, og faa 
dem til at glemme, at de lever i et fremmed 
Land. I begge Tilfælde er det Isolationens 
Politik, der hersker; thi kun ved at holde 
Menighederne borte fra al amerikansk Paa- 
virkning i aandelig Henseende kan de frem- 
me deres egen Sag. 

Det er rørende at lytte til de danske San- 
ge, naar de synges af de udvandrede Lands- 
mænd, og at betragte deres interesserede 
Ansigter, naar de lytter til et dansk Fore- 
drag, men det er tragisk at høre disse Folks 
Børn forsøge at tale Dansk og synge 
danske Sange; thi med enkelte faa Undta- 
gelser synger og taler de Dansk som et til- 
lært og fremmed Sprog uden Klang og Fylde 
og det er mest tragisk, naar man ved, at 
dette Surrogat er den Erstatning, man by- 
der dem, idet man søger at holde dem bor- 
te fra deres naturlige aandelige Liv imel- 
lem den øvrige amerikanske Ungdom. 

Hér og der, særlig i de Grundtvigianske 
Kredse, vil man finde en Personlighed, der 
evner at hæve sin Skares aandelige Niveau 
baade over det almindelige dansk-amerikan- 
ske og det amerikanske, men dette er Und- 
tagelsen, der endnu stærkere pointerer og 
bekræfter Reglen. 

Arbejdet paa at skabe et To-Sprogs Folk, 
et dansk Folk i Amerika, er en Fjasko, om 
end vi her og der finder Mennesker, til 
hvem dette Arbejde har bragt Glæde og 
Livslykke og aandeligt Udbytte. 



. Efter at have omtalt disse tre Faktorer, 
der burde være de bærende Kræfter i den 
dansk-amerikanske Verden, og om hvis bæ- 
rende og opbyggende Evne jeg nærer den 
stærkeste Tvivl, skal jeg til Slutning om- 
tale de Kræfter, der om end spredte og ikke 
organiserede, i Virkeligheden er de eneste 
Grundpiller, paa hvilke en intellektuel Bro 
kan bygges mellem Moderlandet og Dansk- 
Amerikanerne. Disse Kræfter er 
de mange danske Hjem 
overalt i Amerika, Hjem, der formaalsbe- 
vidst søger at leve i Følge Udviklingens 
Lov, Hjem, der stiller Børnenes Ret og Krav 
til Fremtiden som amerikanske Borgere høj- 
ere end deres egne Minder, og som paa 
samme Tid søger at bevare og give i Arv 
Indflydelsen fra det Kulturliv, der gennem 
Slægters Arbejde har formet det aandelige 



Liv i deres Slægt og et Brud paa hvilket be- 
tyder et Brud paa Udviklingens Lov. 

Der er Hundreder og atter Hundreder af 
danske Hjem overalt i Amerika, hvor Bør- 
nene maaske kun kan lidt Dansk; men de 
bringer dog ind med dem i deres fremtidige 
Liv som amerikanske Borgere et tydeligt 
aandeligt Præg af den Slægt, hvorfra de 
kom. Forældrene har søgt at 

leve med i deres Børns Udvikling, 
og derved baade vundet Kundskab selv og 
ganske naturligt haft en Indflydelse over 
Børnene, der vil være at spore gennem dis- 
ses Liv. 

Hvis vi Forældre kan leve mel i Børnenes 
Begejstring for Amerika, deres Kampe, de- 
res Sejre, og deres Fremtid og faa dem til 
at føle, at vi elsker dette Land og føler os 
solidariske med dets Fremtid, da vil vore 
Børn ogsaa med Glæde og Stolthed lytte til 
alt gammelt og nyt fra Danmark og faa Ind- 
trykket af, hvad Danmark har været for de- 
res Slægt og særligt for deres Forældres 
hele Udvikling, og 

der vil bygges en Bro 
mellem de to Generationer, der hviler paa 
gensidig Forstaaelse, en Bro, der bringer 
det danske Aandsliv gennem Udviklingens 
Lov til at sætte sit Stempel paa det frem- 
tidige amerikanske. 

Jeg har en Ven, der kom hertil som Barn, 
og hvis Forældre skabte et saadant Hjem. 
Han har naaet en fremragende Plads som 
amerikansk Videnskabsmand i dette Land 
og er gift med en Amerikanerinde. Hans 
Bibliothek indeholder de bedste danske 
Værker, hans Hustru og Børn taler og læser 
Dansk, og hans ældste Søn, der nu er ved 
Statsuniversitetet, nærer en levende Inter- 
esse for alt, hvad der er dansk. Denne Mand 
har aldrig tilhørt en dansk Forening eller 
Kirke og læser vist aldrig en dansk-ameri- 
kansk Avis, men han er stolt af sin danske 
Slægtsarv og læser de danske Tidsskrifter 
og Bøger, fordi han føler, at noget af det 
bedste i ham selv har sin dybeste Grund i 
Danmark. 

Dette er kun et Eksempel og et af de faa, 
men mellem dette Ideal og det aandelige 
Lavmaal, der faar sit Udtryk i danske For- 
eninger, i Presse og Kirke, ligger der 

en stor Mark, 
paa hvilken der i Frodighed og Samdræg- 
tighed blomstrer danske og amerikanske 
Planter, og denne Mark er rigere, fordi dén 
ikke er ensartet; den er lærerig i al sin bo- 



UGLEN 



taniske Brogethed, den viser gennem Udvik- 
lingens Lov Vejen fremad mod Fremtidens 
straaleude Plantevækst. 



II. 
HVAD DER KAN GORES. 



Idet jeg mener i min foregaaende Artikel 
at have paavist, at de nuværende Forhold 
og Institutioner i den dansk-amerikanske 
Verden gør det umuligt for Danmark at 
kunne stole paa nogen organiseret Bistand 
fra vor Side i Sporgsmaalet om Bevarelsen 
af de udvandrede Landsmænd for den dan- 
ske Nation, da vil jeg tillade mig i denne 
Artikel i al Beskedenhed at fremsætte min 
Mening om nogle andre Midler og Veje. ad 
hvilke dette Maal kan naas. 

For Forstaaelsen af mit Forslags Beret- 
tigelse maa jeg forudskikke nogle statisti- 
ske Oplysninger og almindelige Bemærknin- 
ger. Vi kan ikke sammenligne Dansk-Ame- 
rikanerne med Danske, der nedsætter sig i 
Siam, Kongo, Argentina eller lignende enten 
uciviliserede Lande eller mellem Nationer 
med en Kultur aldeles fremmed for vort 
nationale Nature. 1 Disse Danskere er 
tvungne til at vedblive med at være Danske, 
og det falder dem ikke et Øjeblik ind at 
gøre det ny Land til deres eget eller Bør- 
nenes Fædreland. Men for Danske, der ned- 
sætter sig i et civiliseret Land, hvis Naturel 
og Kultur staar deres egen nar, er der kun 
to logiske Udveje: enten maa de bestemme 
sig til at gøre dette ny Land til deres eget 
Og Hornenes fremtidige Fædreland og Hjem, 
eller de maa betragte sig som Udlændinge, 
der for kortere eller længere Tid paa Grund 
af deres Forretning eller Levebrød er nød- 
saget til at opholde sig i et fremed Land, 
men som stadig betragter sig som danske 
Borgere og opdrager deres Børn med det 
Formaal for Øje at gøre dem til det samme. 

Den første Klasse vedkommer slet ikke 
Danmark længer og opnaar sit Formaal hur- 
tigst og bedst ved at holde sig borte fra alt, 
hvad der er Dansk. 

Den anden Klasse bør stadig holdes Øje 
med, og det er det danske Folks og dets Re- 
gerings ufravigelige Pligt at gøre alt. hvad 
der staar i dets Magt for at forhindre, at 
denne Klasse ikke efterhaanden glider bort 
fra sin oprindelige Bestemmelse og absorbe- 
res af den første Klasse. 

Thi her ligger den største Fare, 
og her alene er der et Arbejde, som er værd 
at gøre, og som bør- gøres fra Danmarks 



Side for at bevare disse Mennesker for vor 
Nation. 

Omtrent 90 pCt. af de Udvandrede kom- 
mer til Amerika med den Hensigt at vende 
hjem igen, naar et vist Formaal er naaet, en 
vis Formue tjent; naar ikke des mindre kun 
ca. 10 pCt. vender tilbage, og et stort Antal 
af disse paa Grund af Mangel paa Evne til 
at bane sig en Vej herovre, da maa det staa 
klart, at her er 

et Virkefelt for dansk Patriotisme; 
her er et Arbejde, der er blevet forsømt, og 
som har foraarasget et stort Tab for den 
danske Nation. Og det er min Hensigt at 
siige at vise, hvorfor disse Landsmænd tabes 
for Danmark, og om muligt at pege paa 
.Midler til at forhindre det. Grundene til 
denne hurtige Amerikanisering af de Ind- 
vandrede er naturligvis lette at se; for det 
første er der de rent pekuniære Fordele ved 
at være en amerikansk Borger, baade poli- 
tisk og økonomisk; dernæst er der vor na- 
tionale Mangel paa Selvtillid og aandelig 
Rygrad; endelig — ikke mindst — Umulig- 
heden af at kunne opdrage vore Børn som 
Danske uden paa samme Tid at hæmme de- 
res aandelige Udvikling. 

Hensigten med min første Artikel var 
udelukkende denne: at vise de Danske, 
at i denne Kamp for Danskhedens Bevarel- 
se kan der ingen Hjælp ventes fra de dansk- 
amerikanske Institutioners Side, tværtimod 
gør disses Tarvelighed og aandelige Fattig- 
dom det endnu vanskeligere for os at be- 
vare vore Børn for den danske Nation. 

Men mere end nogen anden bærer den 
danske Nation selv Skylden for dette Tab 
paa Grund af den totale Ligegyldighed over 
for dette Spørgsmaal, som har hersket ind- 
til de sidste Aar. Og om end den lille In- 
teresse, som for nylig er vaagnet i Danmark, 
vel endnu ikke har udviklet sig til en be- 
vidst Ansvarsfølelse, forekommer det mig 
dog at være Tidspunktet nu at tage denne 
nationale Sag frem til saglig Behandling. 
Jo hurtigere det bliver forstaaet, at hele 
dette Arbejde maa organiseres og udføres 
hjemmefra baade paa Grund af de omtalte 
Forhold herovre, og endnu mere paa Grund 
ai, at det er Danmarks Interesse, der staar 
paa Spil, des hurtigere vil der enten blive 
taget systematisk fat paa Arbejdet, eller det 
hele saakaldte Brobyggeri vil blive opgivet 
sum lus Tale og Tidsspild. 

Forbedringen af vort Konsulatsvæsen 
i de sidste Aar har været en Bevægelse i 
den rette Retning og har givet vort Folk 



10 



UGLEN 



mere Tillid til og større Respekt for Moder- 
landet, og hvis det var muligt, at vore Kon- 
suler var talrige nok og dygtige nok til lige- 
som at vedligeholde en Forbindelse med en- 
hver indvandret Dansker og faa ham til at 
føle, at det danske Konsulat altid var rede 
tii at staa ham hi med Raad og Daad, særlig 
i de første Aar af Emigranternes Liv, me- 
dens samtidig de lokale Konsuler ved deres 
sociale Optræden kunde hæve Danmarks 
Stilling herovre, da vilde Fristelsen efter at 
blive Amerikaner af politiske og økonomiske 
Grunde bliver mindre tillokkende, og vor na- 
tionale Mangel paa Selvtillid og aandelig 
Rygrad vilde blive mindre udsat, hvis den 
danske Nation søgte at gøre sig selv mere 
gældende gennem værdige Udstillinger her 
i Amerika baade paa Industriens og Kunst- 
ens Omraade, og gennem den rette Averte- 
ring af Danmarks Produkter, nationale Ej- 
endommeligheder og uomtvistelige Natur- 
skønheder. Med andre Ord, hvis Danmark 
var i Stand til at paatvinge Amerika den 
Kendsgerning, at det er et Land med en rig 
"Udvikling og en 

Fremtid som Kultur- og Turistland, 
da vilde mangen en ydmyg Rygrad rette sig 
igen, og større Selvtillid vilde fylde de dan- 
ske Amerikaneres Bryst. 

Men det allervigtigste Spørgsmaal staar 
tilbage: Hvorledes kan vi opdrage vore Børn 
herovre, saa at de, hvis vi eventuelt vendte 
hjem, kunde tage deres Plads med deres 
jævnaldrende i Danmark? Under de nuvæ- 
rende Forhold er det absolut umuligt. 

De danske Skoler, Kirker, Foreninger, 
osv. herovre vil ikke en Gang i de vildeste, 
Enthusiatsers dristigste Drømme kunne 
gøre en Brøkdel af dette Arbejde. 

Hjemmene kan gøre en Del, men Mandens 
Arbejde for en Eksistens og Nødvendigheden 
af, at Mødrene gør Husarbejdet uden Hjælp, 
da saadan omtrent er umulig at faa selv til 
højeste Priser, giver kun ringe Tid for dette 
vigtige Arbejde, hvorpaa Børnenes Fremtid 
beror. Og vi maa være i Stand til at give 
Børnene mindst en lige saa god Uddannelse 
paa Dansk, som den, der bydes dem fra den 
amerikanske Skoles Side. 

Her er et Arbejde, ikke direkte for den 
danske Regering, men for en dansk Organi- 
sation med hele det danske Folk i Ryggen; 
det er selvfølgelig umuligt at lægge en Plan 
for et saa stort Arbejde, men der burde væ- 
re i det mindste een dansk Skole i Amerika, 
hvortil vi for en rimelig Betaling kunde 



sende vore Børn og være vis paa, at de fik 
den bedste Undervisning og Paavirkning, 
som dansk Kultur er i Stand til at give. De 
bedste Lærere burde sendes der paa Mis- 
sion, og fra denne eller disse Skoler burde 
der spændes et aandeligt Net over hele den 
dansk-amerikanske Verden gennem Fore- 
drag, Rejse-Bibliotheker, kunstneriske og 
litterære Bidrag baade mundligt og skrift- 
ligt. Og hvis disse Skoler blev anlagt i 
Nærheden af store amerikanske Universite- 
ter, da vilde de danske Lærere ogsaa høste 
Udbytte af deres Ophold i Amerika og vil- 
de bringe hjem en bedre Forstaaelse af 
Forholdene herovre og være i Stand til at 
pege fremad mod ny Maal og Veje for Be- 
varelsen af de udvandrede Landsmænd for 
den danske Nation. 

' Vore bedste Foredragsholdere baade paa 
litterære og almennyttige Omraader burde 
gæste de store danske Kolonier, og gennem 
den eller de omtalte Skoler vilde der snart 
båve en levende Kreds af naturlige Møde- 
steder for de Mænd og Kvinder, der ønsker 
at vedblive med at være Danske. Vor Scenes 
Kunst, vore Musikeres Tonevælde og vore 
Maleres og Billedhugeres Værker burde væ- 
re lige saa kendte herovre som hjemme; 
da vilde enhver Dansk-Amerikaner føle, at 
han stod aandeligt højere eller lige saa højt, 
fordi han vedblev med at være Dansk, og 
han var da berettiget til at opdrage sine 
Børn til danske Borgere i et fremmed Land. 

Detter er kun Antydninger og Fremtids- 
drømme; men bagved det hele ligger den 
Kendsgerning, at som det er nu, vil ikke al- 
ene det store Flertal af den første Genera- 
tion af udvandrede Danske, men hele den 
anden være tabt for Danmark, og hvis dette 
skal stoppes, da maa Initiativet, Organisa- 
tionen og Støtten for samme komme hjem- 
mefra; dette er ikke alene den eneste Vej, 
men ogsaa den naturligste og retfærdigste. 

Et Arbejde som det, jeg her løseligt har 
antydet, vilde netop appellere til de mange 
Hjem herovre, og gennem disses Sammen- 
slutning om Skoler og Kulturmøder kunde 
der eventuelt skabes en Organisation i den 
dansk-amerikanske Verden af en saadan Art, 
at den kunde blive en bærende Kraft i Frem- 
tidens Brobygning mellem Danmark og dets 
udvandrede Sønner og Døtre. Det beror paa 
det danske Folk, om dette Fremtidsbillede,, 
jeg har søgt at skitsere, skal blive en tom 
Drøm eller Virkelighed. 

Marts 1911. 



UGL 

Telefon Main 469 Bopæl Tel. Black 2137 

MISS KATE PARSONS* 

Blomsterhandel 



E N 



11 



Udkast og Decorationer en Specialitet 
1913-1915 Fresno St. Fresno, Cai. 



Tel. Main 503. 



Archibald Implement (o. 

VELIE BUGGIES 

SCHUTTLER WAGONS 

JOHN DEERE PLOWS and 

AGRICULTURAL IMPLEMENTS 



FRESNO, 



CALIFORNIA 



I. M. Crawford Co. 

OPTIKERE 



Biller tilpasse« efter moderne Metoder. 
1123 J STREET FRESNO, CAL. 

FRANKLIN PRINTING HOLSE 

H. W. CLINCH 



ALLE SLAGS TRYKSAGER UDFQRES TIL 
RIMELIGE PRISER 



Danske Tryksager en Specialitet 

FRESNO, CAL. 



1141 J STREET 



CHRISPETERSEN 

DANSK URTEKRÆMMER 

Hjørnet af Twenty-fourth og York Sts. 

San Francisco, Cai. 

DANSKE ÆBLES, iVEPANDER 



Rudolph Thrane 

Fabrikant af 

EL FRESNO HAVANA CIGAR 

og 

NICKEL-IN 5 Cent-Cigar 



1931 KERN STREET FRESNO, CAL. 

A. P. PETERSEN 

Forhandler af 



UNI . ZD 

WORKINGMEN'S 

FODTØJ 

1931 KERN STREET 



fulton and Grand Central Hotel 

Priser: 50 cts. og højere. 

F. G. BERRY, Ejer. 

I Hj -rtet af Forretnings-Kvarteret. Store, 
komfortable Værelser. 

J og Mariposa Sts. FRESNO, CAL. 

Tel. Main 1121 

LARSEN & KROG 

Beslagsmed-Arioejde af ah SI gj udføres 

Forhandlere af 
LANDBRUGSREDSKABER 



Automobil-Reparationer udføres 
1448 PRB3NO ST. PRESNO, CAL. 



C. J. Petersen 

Dansk Skrædder 

FPRSTE-KLASSES 

ARBEJDE 

GARANTERES 
PACIFIC BUILriNG 

Market og Fjerde 

Rooms 341-345, 3. Etage 
San Francisco 



12 UGLEN 

Grundlovs -Test 

OG PICNIC 



Gives af 



Dansk Brodersamfunds Loge Nr. 49 

af San Francisco 

i Monticello Grove (El Campo) 

Sbndag den 4de Juni 1911 



Festprogram 

Festtalen for Grundloven = Dr. C. P. Kjaerbye 
Tale for D. B. S., Overtillidsmand A. Th. Jorgensen 
Tale for Kalifornien = Konsul J. E. Boggild 

Sangnumre = "Lyren' 



Tovtrækning (Tug of War Contest) mellem D. B. S. Logerne i San Francisco 
og Oakland for en Sølvpokal skænket af Halvor Jacobsen. 

Tur- og Retur-Billet, indbefattende Adgang til Parken — Voksne 75c; Børn 
25c. .Baad afgaar fra Clay Street Landing Kl. 9 og 11 Fmd. og Kl. 2 Eftm. 



sosxssxsxssexjxjxj^^ 



UGLEN 



13 



Dansk Bro&crsattifttnås 
ItleådeUlser 

Redigeret af F. HUROP, Enumclaw.Wash., 

® hvem alle Meddelelser og Bidrag bedes tilsendt. Vi anmoder ærede Bidrag- 
® ydere om at skrive kort, klart og tydeligt om det, de behandler, og forbeholder os 
g Retten til at stryge det, som ikke vedrører selve Sagen. J5 

®(SXsXiX5X3®®<æ®®<sXSxS^^ 



D. B. S. INDDELING I DISTRIKTER. 



Af C. NIELSEN, Fælleskomiteens Sekretær, 
Bridgeport, Conn. 



Der er to Betragtninger, som særlig maa 
lægges til Grundlag for Samfundets Indde- 
ling i Distrikter og derpaa følgende Afhol- 
delse af Distrikts-Konventioner, som jeg i 
det paaftigende skal tillade mig at give et 
Eksempel paa. og som taler til Fordoi ior 
Fælleskomiteens Forslag, der vil fremkom- 
me til Referendum Afstemning i de iykale 
Loger i Aaret 1912. 

Det forste Punkt er en mere okonomisk 
Forvaltning af Samfundets Finanser, end 
hvad det under det nuværende System ko- 
ster at afholde en Konvention. Det er dis- 
se utilladelige store Belpb for den Smule 
Værdi, vi modtager for Pengene paa en Kon- 
vention nu, som vi i Fremtiden agter at 
spare Samfundet for og samtidig give mere 
værdifuld Lovgivning for mindre Udgifter 
ved Distrikts-Konventioner. 

Som Grundlag for Besparelsen ved Di- 
strikts-Konventioner vil jeg fremsætte et 
Eksempel imellem 40 Loger i Østen og 28 
Loger i de vestligste Stater til den næste 
Konvention i St. Paul 1915, beregnet efter 
en Tredjedel Nedsættelse paa Returbillet- 
ter. 

Staterne Connecticut. Maine. Massachus- 
etts, New York, New Jersey, Pennsylvania 
og Rhode Islands Medlemsantal er tilsam- 
men 2831. 

Disse 40 Delegaters Rejseudgifter 
fra New York til St. Paul a 

$46.65 $1866.00 

40 Delegaters Dagløn for 15 Dage 

a $30.00 1200.00 



Efter Inddeling i Distrikter: 
40 Delegaters Rejseudgif- 
ter til en Distriktskonv. 
a $8.00 $320.00 



$3066.00 



til Delegaters Dagløn a 4 

Dage a $8.00 320.00 

1 Sekretær under Dist. 

Konv 8.00 

1 Sekretær mellem Dist. 

Konv. Afholdelse 50.00 

6 Distrikts-Delegater til 

Hovedkonv. i St. Paul. 

efter en Delegat for hver 

500 .Medlemmer, a $46.65.279.90 
6 Delegaters Dagløn for 

15 Dage a $30.00 180.00 



1157.90 



Besparelsen $1908.10 

California. Idaho. Oregon og Washington, 

i.ili 28 Loger med et Medlemsantal af 2748. 

28 Delegaters Rejseudgifter fra 
San Francisco til St. Paul og 
Retur a $78.00 $2184 . 00 

28 Delegaters Dagion for 18 Dage 
a $36.00 1008.00 



Efter Inddeling i Distrikter: 
28 Delegater, Gennemsnits- 
Rejseudgifter a $10.00. .280.00 
28 Delegaters Dagion a $8.. 244. 00 
1 Sekretær under Konven- 
tionen 8.00 

1 Sekretær imellem Di- 

strikts-konv. Afholdelse. 50.00 
6 Distrikts Delegater a $78.468.00 
6 Distrikts Delegaters Dag- 
løn, 18 Dage a $36.00 216.00 



$3192.00 



1266.00 



Besparelsen 1926.00 

De to forangaaende Eksempler paa Di- 
strikts-Konventioners Afholdelse fremviser 
altsaa en Besparelse af $3834.10, og inddelte 
man samme i 4 Distrikter og afholdt 4 Di- 
strikts-Konventioner, vilde vi derved spare 
et endnu større Beløb, ved at de lokale Lo- 
gers Repræsentanters Rejseudgifter til Di- 
strikts-Konv. vilde blive betydelig mindre. 
Begrundet derpaa er jeg i Favør af 11 Di- 
strikter, som altsaa vil repræsentere 11 for- 
skellige Udkast af Lovforslag til Hovedkon- 
ventionen. 

Ved Samfundets Inddeling i Distrikter før 
Hovedkonventionen i St. Paul 1915 kan man 
temmelig sikkert forudsige en Besparelse af 



14 



UGLEN 



Samfundets Midler paa circa $8000.00. 

Det andet Punkt ved Afholdelse af Dist. 
Konv. vil absolut blive et forbedret Lovgiv- 
ningsarbejde for Brodersamfundets Frem- 
gang. Det maa være en Kendsgerning, at 
Forslag til Forandringer af Lovene først 
fremkomne i de lokale Loger gennem en Ko- 
mite paa 5 Medlemmer og vedtaget af Lo- 
gen vil saa disse Forslag blive sendt til Di- 
strikts-Konv. for anden Behandling i dertil 
nedsatte Komiteer, efter hvilken de forskel- 
lige Forslag behandles af Distrikts-Konven- 
tionen. Forslag, som vedtages, renskrives 
af Dist. Konv.-Sekretæren og indsendes til 
Over-Sekretæren, der skal lade samtlige 
Dist. Konv. Forslag trykke og tilsende de 
paa Dist. Konv. valgte Delegater til Hoved- 
konventionen, saaledes at disse kan blive 
grundig bekendt med alle Forslag, førend de 
kommer til 3dje Behandling i Komiteerne 
paa Hovedkonventionen. 

Hovedkonventionen vil saa endelig ved- 
tage af de foreliggende Lovforslag, hvad 
den anser for gavnligt for Samfundets Ud- 
vikling og solide Fremgang. 



Enhver Broder og i Særdeleshed enhver 
Delegat vil sikkert med mig indrømme, at 
han under de nuværende Konventionsfor- 
hold ikke kan faa Ordet og indfri de Løfter, 
han gav sin Loge. Han vender derfor til- 
bage til sin Loge som en skuffet Mand. Hans 
Forudsætninger er bristede. Hans Loge vil 
maaske saa bebrejde ham, at den ikke ser 
noget i Konventions-Forhandlingerne fra 
ham. Ja, Brødre, hvor ligger Fejlen? Sva- 
ret har vi Delegater færdigt, nemlig, et alt 
for stort Antal Delegater, der til syvende 
og sidst, naar et Forslag bliver færdigt til 
Afstemning, ikke har fuld Klarhed over dets 
fremtidige Virkning for vort Samfund. Der- 
for, Brødre, ned med de store Konventioner, 
og giv os større Værdi for mindre Penge. 

Distrikts-Konventioners Afholdelse paa. 
forskellige Pladser i Landet vil være den 
største Anbefaling for vort Samfund. 



Brodersamfunds-Afdelingen fortsættes paa 
Side 27 i nærværende Nmmer. 



THE FARMERS NATIONAL BANK 



OF FRESNO 



Kapital og Overskud, $500,000.00 

UNITED STATES DEPOSITARY 



Denne Bank tilbyder sin Tjeneste til Deponenter, store og smaa, til Far- 
meren saavel som Forretningsmanden, der ønsker at benytte sig af en 
Bank af ubestridt Soliditet i gode som i daarlige Tider. 



BIENS "GRAFT.' 



Vi skal endnu i dette Nummer anføre et 
Eksempel paa den glubske Maade, hvorpaa 
'Bien' har misbrugt sit Monopol paa Foren- 
ingen Danias Tryksager. Til normale Priser 
vilde disse andrage en betydelig Aarsind- 
tægt, men man faar efter Afsløringerne ved 
Dania-Konventionen et Begreb om, hvilket 



Klondyke Hartwick har forstaaet at lave sig 
af sit Monopol. 

Den efterfølgende Opsats blev udgivet i 
Pjesformat (hvilket i og for sig er "graft," 
da Meddelelsen i Følge sin Natur burde have 
været trykt som Cirkulære.) Den blev trykt 
i 2000 Eksemplarer paa en ringere Kvalitet 
Papir end det, hvorpaa Uglen er trykt. 

Trykt som Cirkulære vilde ti Dollars have 



UGLEN 



•været en udmærket Betaling; i Pjesform 
vilde en Pris af femten Dollars have været 
en ren Beneficeforestilling for enhver Bog- 
trykker, der betaler Løn efter Fagforenings- 
Priskurant. 

Men Hartwick forlangte og fik FYRRE- 



TYVE DOLLARS ($40.00) for dette Stykke 
Arbejde! ! ! 

Vi gengiver Opsatsen i sin Helhed. En- 
hver, der ved Besked med Tryksager og de- 
res Pris, vil besvime: 



OPLYSNINGER VEDRØRENDE DEN DAN- 
SKE FORENING DANIA AF CALIFORNIA 



Den danske Forening Dania af California 
blev stiftet den Ilte December 1879 i Oak- 
land California. 

Oprindelig blev den startet som en sel- 
skabelig Forening, men efter de første Par 
Møder blev man klar over at kun Selskabe- 
lighed var for lost et Grundlag at bygge vi- 
dere paa; en Syge- og Begravelseskasse 
hlev da oprettet, og som saadan har For- 
eningen vokset sig stor og stærk i de for- 
løbne Aar og vunden Popularitet blandt 
Landsmænd i California og Nevada. 

Foreningen Dania er Pionær paa Sam- 
menslutningens Omraade blandt Danskerne 
i Amerika, idet den er den ældste sammen- 
sluttede danske Forening der findes i de 
Forenede Stater. 

Dens Medlemsantal er ca. 2100, fordelt 
paa 20 Afdelinger eller Loger; dens samle- 
de Formue andrager ca. $90,000. 

Foreningen ledes af en Over-Afdeling, der 
er sammensat af Delegater fra de forskel- 
lige Afdelinger, og som samles i aarlig Kon- 
vention i April Maaned. 

Paa denne vælges en Overbestyrelse, der 
forestaar Ledelsen af Foreningens Affærer 
mellem Konventionerne. 

De aarlige Konventioner har for de sidste 
20 Aar mere og mere antaget Karakter af 
aarlige Folkefester, og har mere end noget 
andet, bidraget til at gore det danske Navn 
bekendt og skattet blandt vore Medborgere, 
og styrket Nationalfølelsen blandt vore 
Landsmænd, 

Som før bemærket, er Foreningen en Syge 
og Begravelseskasse. Enhver Afdeling fast- 
sætter selv Størrelsen af Sygehjælpen, som 
udbetales til Medlemmerne i Tilfælde af 
Sygdom, sædvanligvis er denne fra $S.OO til 
$10.00 om Ugen. 

Begravelseshjælpens Størrelse er $175.00, 
som udbetales ved et godstaaende Medlems 
Dødsfald, og $50.00, naar et Medlems Hustru 
afgaar ved Døden. Begravelseshjælpen ud- 
redes af Over-Afdelingen. 

For Opretholdelse af Sygekassen, afkræ- 
ver en Afdeling sine Medlemmer et maa- 
nedligt Kontingent, der i de fleste Afdelin- 
ger er fastsat til en Dollar: for at oprethol- 
de Begravelseskassen, opkræver Overbesty- 
relsen ca. tre Assessments om Aaret a 50 
Cents pr. Medlem. 

Indskudspengene for et nyt Medlem vari- 
erer fra $2.50 til $5.00, alt efter som en Af- 
deling finder det formaalstjenligt. 

Enhver Mand, dansk af Fødsel, eller af 
dansk Herkomst, ved god Sundhed og mel- 



lem 16 og 50 Aar, kan blive optaget som 
aktivt Medlem. Som passive Medlemmer 
kan optages Mænd over 50 Aar, eller yngre 
Ma-nd, som ikke kan give en gunstig Læge- 
attest, for saadanne er Indskuddet sædvan- 
ligvis $1.00, og Kontingentet 25 Cents om 
Maaneden. 

En Afdeling kan ikke oprettes med min- 
dre end 20 aktive Medlemmer. 

Naar en Afdeling er oprettet, vil Over- 
bestyrelsen udstede et "Charter," hvilket er 
gratis. En ny Afdeling maa antage et Navn 
og Overbestyrelsen vil give den et Løbe- 
nummer. 

Foreningens Virkefelt er i dens Grundlov 
fastsat til at være overalt i de Forenede 
Stater vest for Klippebjærgene, men i de 
mere end 30 Aar, som den har bestaaet, har 
den næsten kun udelukkende virket inden- 
for Californias Grænser. Naar undtages de 
to Afdelinger, som findes i Nabostaten Ne- 
vada, har der aldrig været gjort endog blot 
et Forsøg paa at tprette Afdelinger andet- 
steds. 

I de senere Aar har der dog fnvvet sig 
Røster for, at der burde gøres Forsøg paa 
at plante Foreningen i Oregon og Washing- 
ton, hvor der særlig i sidstnævnte Stat fin- 
des saa mange Danske. 

Foreningen Dania henvender sig nu til 
Landsmænd i disse to Stater, med Opfor- 
dring til at slutte sig til Foreningen ved at 
oprette Afdelinger, hvor et tilstrækkeligt 
Antal Danske maatte findes. i mener, at 
vi har bevist vor Levedygtighed, idet For- 
eningen Dania, som før bemærket, er den 
ældste danske Forening i Amerika, og i 
dens Virken i mere end 30 Aar, kan der ik- 
ke en eneste Gang peges hen paa Tilbage- 
gang. 

Foreningens officielle Navn er: "Den Dan- 
ske Forening Dania af California," et Navn, 
som den har baaret omtrent fra dens Be- 
gyndelse, og California har jo været dens 
Virkefelt i de forlobne Aar; der er imidler- 
tid ingen Tvivl om, at hvis Foreningen skul- 
de sprede sig til sine nordlige Søsterstater, 
at Navnet da vil blive forandret til at om- 
fatte hele Pacific-Kysten. 

Hvis der i Oregon eller Washington skul- 
de findes Landsmænd, hvem dette Opraab 
skulde komme i Hænde, og som føler Inter- 
esse for denne Sag, bedes de henvende sig 
til Undertegnede, der til enhver Tid med 
Glæde vil give alle mulige Oplysninger ved- 
rørende Foreningen, og hos hvem Love og 
Lister for Underskrifter kan erholdes. 

CARL PLOW, Oversekretær. 
Petaluma, Cai. 



1G 



UGLEN 



Min Farm i Enum= 
claw, Wash., 

er med Besætning til Salgs paa meget lem- 
pelige Betalingsvilkaar. Enumclaw er et 
stort dansk Settlement (paa Vestsiden af 
Cascade Mountains) med Andelsmejeri 
Brugsforening, Andels-Frugt-Cannery, etc 
Egnen egner sig særligt godt for Mejeri- 
Farming og Hønseavl. Mejeriet havde sid 
ste Aar en Omsætning af 108, 00j Dollars : 
Forbrugsforeningen 177,000 Dollars. Sav- 
møller og Kulminer i Omegnen. 

Køberen maa kunne udbetale 1500 Dollars 
kontant. Resten paa 10 Aar, om ønskes. 

For nærmere Oplysninger skriv til 

F. HUROP, 
Enumclaw, Wash. 



SILKE. 

Skønne Kvinde! ædelbaarne 
Barn af Kongens Elskerinde, — 
du er jo vor Tids udkaarne 
for, hvad Vid og Dyd har inde. 

Værdig du forstaar at være, 
Dyden selv for alles Blikke — 
at du mangler Jomfruære 
siger Silkedragten ikke. 

Silkedrømmens Farvetoner 
skriger ud en kunstig Ynde, 
dyre Stene, købte Kroner 
skal en Fornemhed forkynde. 

Frygt kun ikke, Blodets Datter, 
skjult bli'r din og Fyrstens Bolen, 
— Kors og Titler højt erstatter, ■ 
hvad der tabtes under Kjolen. 

II. 

VADMEL. 

Herregud! du stakkels Pige, 
har du under Bøgens Skygge 
ladet Kæresten dig favne, 
taget Forskud paa din Lykke. 

Derfor maa du ikke græde, — 
er du bange for dit Rygte, 
skal du bare knejse, smile, 
og du intet har at frygte. 



Se paa hende ved din Side, 
silkeklædt og rank som Sivet, 
hun har tiuug solgt sin Ære, 
du har din i Lykke givet. 

Rejs dit Hoved, tør dit Øje, 
vær kun munter, smil som Solen; 
— du er bedre end de andre, 
thi du dømmes efter Kjolen. 

J. V. GJERDING. 



KOMMUNE-SOGiALl^ME. 



f Læsere af konservative dansk-ameri- 
kanske Blade vil ofte have bemærket 
ovennævnte Ord som Indledning til et 
langt, dybt og forarget Suk over, hvad et 
dansk Bytsyre kan finde paa. 

En Tid lang var det Esbjerg, der maatte 
holde for, fordi Byraadsflertallet der søgte 
at værne Byens Finanser mod "grafters," 
det vil sige mod Folk, som vilde gøre sig 
en urimelig Fordel ved Leverance og Licita- 
tioner. 

Nu er det Aarhus, det er galt med. By- 
raadet har vedtaget en ny Lønskala for Kom- 
munens Arbejdere og Bestillingsmænd, hvor- 
ved Arbejdstiden vil blive afkortet til S 
Timer, og samtidig Lønnen forøget, saa den 
svarer nogenlunde til de Lønninger, der be- 
tales i private Bedrifter for samme Arbejde. 

Dette ny Udslag af Kommunens Socialis- 
me mødtes selvfølgelig ogsaa med den sæd- 
vanlige Protest og ligesaa selvfølgelige Spaa- 
dom om Kommunens gnansielle Ruin, hvis 
Lønreformen føres ud i Livet. 

Hvad er det da, der har gjort disse kon 
servative Mennesker saa bekymrede for By- 
en Aarhus' Fremtid? Intet andet, end 
at Gennemsnitslønnen sættes til 1320 Kroner 
aarlig for 300 Arbejdsdage eller 4 Kr. 20 
Øre pr. Dag. Naar man betænker, at det er 
ligesaa dyrt at leve i Aarhus som i en ame- 
rikansk By af samme Størrelse, saa er det 
uforstaaeligt, at der virkelig findes tonean- 
givende Mænd i en By, som vil lægge Navn 
til et Angreb paa en Løn, der svarer omtrent 
til 1% Dollars her. Vel er Amerikanerne 
konservative, men der findes blandt dem dog' 
næppe nogen, som vil blive eksalteret over 
den Flothed, man beskylder Aarhus Byraad 
for at have lagt for Dagen i denne Sag. 

DEL REY. 
C. CHRISTENSEN, BARBERFORRETNING. 

Specialitet: Haarklipning. 1ste Klasses 
Barbering anbefales. Del Rey, Cai. 

FRESNO, CAL. 






UGLEN 



17 




(The Owl) 

Published by 
MICHAEL SALOMON 



Main Office 
1141 J Street, Fresno, Cal. 



Editors: 
F. HUROP. 
MICHAEL SALOMON. 



Issued the 20th of each month. 50c per year 
Outside of United States $0.75 per year. 

FRESNO, 20. MAJ 1911. 

Naar De flytter, da glem ikke at lade os 
vide Deres ny Adresse. 

Hr. Chr. F. Matzen, 241 Columbia St., 
Brooklyn, N. Y. er Uglens befuldmægtigede 
Repræesntant i New York og omgivende 
Stater. 

Hr. C. Scheef, 3544 Wabash Ave., er Ug- 
lens befuldmægtigede Repræsentant i Chi- 
cago. 




Efter en længere "Indgetogenhed" rykker 
Dr. Kjærbye i dette Nummer af Uglen ud 
med flyvende Faner og klingende Spil. Vi 
hilser Stridsmanden velkommen tilbage i 
Rækkerne, og skønt vi ikke paa alle Punkter 
er enig med Doktoren i hans Bedømmelse af 
"Dansk-Amerikanismen," saa indeholder dog 
hans to i dette Nummer optagne Artikler 
om dette Æmne saa mange skarpe Sandhe- 
der og sunde Tanker, at vi kun tor udtale 
vort Haab om, at de maa virke i Retning af 
at vække og indgyde Lyst og Mod til at 
fremme alt godt Dansk i Amerika. Vi til- 
byder med Glæde Spalterum i Bladet for 
Diskussion. 



IHLSEN 
TIL DE DANSKE STUDENTERSANGERE 



Fra C. P. Kjærbye. 



Kun i Sangene klinger vort danske Sprog 
rent og klart herovre i Amerika, og gennem 
de danske Toner og Sange bringes der en 
Hilsen og bæres der et Bud fra de udvan- 
dred ■> Sønner og Døtre til Moderlandet hin- 
sides Havet. 

Xii kommer Sangen tilbage fra Danmark 
baaret af Ungdommens Repræsentanter, de 
danske Studenter. De bringer os en Hilsen 
fra vort Moderland; de er et levende Bevis 
paa, at Danmark ikke er et gammelt Land, 
men har en Udvikling, en Kultur og et Frem- 
tidshaab, som kun findes hos et Folk, der 
er ungt i Sind, fuld af Frejdighed og Lyst 
til at vinde frem. 

Og vi byder dem et hjerteligt "Velkom- 
men," fordi vi føler, at de er i Slægt med 
og bærer Vidnesbyrd om, at alle vore Ung- 
domsdrømme, som nu kun lever for os i 
Mindernes Verden, er mere end et Minde, 
mere end en Drctm, er en levende Kraft i 
vort Moderlands aandelige Liv. 

Og til mine gamle Kammerater, Studen- 
terne, vil jeg kun sige, at hvis I vidste, hvad 
det betyder at længes efter sit eget Land 
og Folk, hvis I vidste, hvor vi har plejet og 
hygget om vore LTngdomsdrømme og har le- 
vet dem om igen i danske Sange, da vilde 
I synge med dobbelt Styrke, og een og hver 
vilde søge at bringe det bedste Bud til os 
herovre; Eders ~ang skal straale som Vaar- 
sol over Bølge og Skov, sveje som Korn i 
Foraarsbrise, svulme i Kraft og Inderlighed 
som den staalende Sommersol over Dan- 
marks Land, og dirre i Vemod og Drøm som 
den lyse Skærsommernat. 

Smil ikke over vor Sentimentalitet; vær 
derimod stolt af hver en Taare, I kalder 
frem i vore Øjne; thi hver saadan Taare, 
hvert et varmt Haandslag er en Skat, som 
I kan tage med hjem, og som er mere værd 
end de larmende "Hurraer" og de klingen- 
de Dollars. 

KAMMERATER! I har en Mission, som 
jeg ved, I vil fuldbyrde herovre; I skal væk- 
ke til Liv, hvad for Aar kun har sovet, I 
skal bringe til Daad, hvad i Drøm kun vi 
voved, I maa kalde vort Folk gennem Ung- 
dommens Sange, — hver en Dansk, der har 
driftet, maa atter I fange. 

Fra de Danske i det fjærne Vesten, hvor 
Solen gaar ned, sender vi Jer en Hilsen og 



18 



UGLEN 



■et Ønske om, at selv om vi ikke faar Eder 
herud, at det maa lykkes, hvor I kommer, 
at skabe en Begejstringens Bølge, der vil 
naa videre end I, og hvis Efterdønninger vil 
.sætte sit Spor fra Atlanten til Stillehavet. 

Det at være Student er selvfølgelig ikke 
nødvendigt for at være et dygtigt og dan- 
net Menneske, men enhver Student føler 
sikkert, at uden den Berøring med Aands- 
livet, som hans Studier har bragt ham, vil- 
de han personlig ikke være, hvad han er 
i Dag; og gennem denne "Uddannelse burde 
I bedre være i Stand til at føle Betydningen 
af Eders Mission som den danske Ungdoms 
Repræsentant imellem Danske i Amerika. 

Hvis I kan vække til Live herovre Kær- 
ligheden til vort Sprog, da vil den Dag, som 
jeg har drømt om, komme nærmere, da vort 
Sprog, vor Litteratur og vor Kunst vil ind- 
tage en ligestillet Plads ved alle Lærean- 
stalter i dette vort nye Fædreland, og Eders 
Besøg vil blive et Led i en straalende Kæde, 
der vil knytte danske Amerikanere til den 
Slægt, i hvilken de har Rod, til det Folk 
og Land,, som "i Spøg og Alvorsstund voi 
Sjæl sin Bølgelinje gav," og til det Sprog, 
"som tændte Tankens første Gnist, 
der slukkes ej før Hjertets Brist 
med Læbens sidste Ord."." 

VELKOMMEN, danske Studenter! Væk 
dem op herovre; kald dem ud fra Madstræ- 
vets og Vrøvlets Trædemølle og faa dem til 
at føle om end kun for et kort Minut, at der 
er mere i denne Verden end Dollars og 
Cents. Faa dem til at forstaa, at man kan 
ikke bryde Broen af for alt det, der har væ- 
ret Grundlaget i Ens Slægts og Ens Ung- 
doms Liv uden at tage Skade paa sin Sjæl. 

Kald dem hjem — hjem til det bedste hos 
dem selv. 

Lær dem, at det er taabeligt at glemme 
det bedste i vort Liv, at give op uden Kamp 
vort dyreste Eje — vort Sprog, vor Sang, 
vor Kunst og vor nationale Karakter. 

Og tag saa med en Hilsen til Danmark 
fra de Tusinde Hjem, hvorfra Længslen dag- 
lig sender traadløse Hilsener, hvor Moderen 
nynner Barnet i Søvn ved danske Sange, og 
Faderen pløjer Marken og fløjter danske 
Toner. 

Danskheden lever, hvor dansk Sang syn- 



LOCKOUTEN I DANMARK 

er den fjerde i Rækken. Den første var 
Lockouten i Jærnindustrien i 1885, men den 
omfattede kun 24 københavnske Maskinfa- 
briker og Jærnstøberier med omkring 900 
Mand. 

Det var den Gang — som nu — Hensigten 
at ødelægge Arbejdernes Organisation. 
Striden endte efter 13 Ugers Forløb med et 
ret negativt Resultat. Der blev gjort Ar- 
bejderne nogle faa Indrømmelser, og Fabri- 
kanterne fik til Dels deres Lagre tømte. 
Men ellers viste den, at Arbejderorganisa- 
tionen var en Magt, der burde regnes med 
i Lønkonflikter. 

Den anden Lockout var i 1897 og omfatte- 
de ligeledes Jærnindustrien. 

Nr. 3 var den store Lockout i 1899,"~der 
omfattede saa godt som alle Fag og var den 
største Kamp mellem Kapital og Arbejde 
kendt i Skandinavien op til den Tid. Den 
endte med, at Arbejdsgiverne tabte. 

Naturligvis spiller den kontant Kassebe- 
holdning, som Parterne kan disponere over 
en ret betydelig Rolle, thi selv Arbejdsgi- 
verne kan ikke holde Kampen gaaende, hvis 
de ikke kan støtte deres Medlemmer peku- 
niært. For dem er en "Strejkekasse" lige- 
saa nødvendig som for Arbejderne. 

Men Forholdet finansielt set er vidt for- 
skelligt mellem 1885 og 1911. 

I 1885 havde Smede- og Maskinarbejder- 
nes Forbund blot en Kassebeholdning af ca. 
tre tusinde Kroner, da Fabrikanterne er- 
klærede Lockout. Kampen blev holdt gaa- 
ende paa frivillige Bidrag, der kom ind baa- 
de fra Ind- og Udland, men ganske særlig 
fra de andre Fagforeninger og fra de danske 
Bønder. 

Paa et senere Tidspunkt dannedes de 
samvirkende Fagforbund, og herigennem 
har dels Underhandlingerne med Arbejds- 
giver-Foreningen fundet Sted, og dels er 
Krigsforberedelserne gjorte. Man var nem- 
lig paa det rene med, at Kampen vilde 
komme, kun Tidspunktet var usikkert. Det 
har jo næsten hvert Aar truet med Lock- 
out, men i sidste Øjeblik bøjedes af, og man 
opnaaede Overenskomst uden Kamp. 

Dette var ikke Tilfældet denne Gang, men 
det maa haabes, at Fredsslutningen ikke er 
fjærn. 

De samvirkende Fagforbund menes at 
raade over en Krigskasse paa omtrent fire 
Millioner Kroner, og da de er praktiske 
Folk og dygtige Administratorer, er der 
næppe Tvivl om, at de har alt i Orden for 



UGLEN 



19 



H. GRAFF & CO. 

VELASSORTERET URTEKRAMFORRETNING 



Te Kaffe Krydderier Porcelæn og Glasvarer Lervarer Isenkram, Etc. 



Hj.af J og Tulare Sts. Telefon Exchange i 



selv en langvarig Kamp. Hvor stor Ar- 
bejdsgivernes Krigskasse er, vides ikke i 
Øjeblikket; men ogsaa den tæller vel ad- 
skillige Millioner. 

Kun Skade, at en saadan Masse Penge 
skal anvendes til et saa elendigt Formaal 
som en Lockout. Der er ca. 7S.000 Arbejds- 
givere i Danmark, men af disse er kun ca 
7,500 Medlememr at Arbejdsgiver-Forenin- 
gen. Men det er saa til Gengæld ogsaa de 
største Arbejdsgivere i Landet.. 

Lockouten omfatter 40,000 Mand. Men 
selvfølgelig vil Lockouten medføre en Stil- 
si and i hele Forretningslivet, uanset om de 
er direkte interesserede i Striden eller ej. 
Det vil gaa ud over Handelsstanden og da 
særlig over den store Mængde af Sniaa- 
handlende, som lever af Arbejdernes Ind- 
køb. 

Arbejdet er, som vi alle ved, den værdi- 
frembringende Faktor, og naar dette stand- 
ses, svinder Købeevnen og med den Om- 
sætningen. Lockoutens lammende Virk- 
ning vil ogsaa strække sig til de store en 
gros Forretninger, selv om disse slipper 
med at notere en mindre Omsætning og ik- 



ke som Detailhandlerne trues af økonom- 
isk Ruin. 

Direktør Hauberg har altid været en 
stridbar Natur; hans Fabriker har været 
lukket ved alle foregaaende Lockouter, før- 
ste Gang i 1885, da Murene i hans Fabrik 
paa Tagensvej knap var bleven tørre efter 
Bygningen, før han lockoutede sine Arbej- 
dere. Det kommer nu an paa, hvor stor 
Pression, der øves paa ham fra andre Sider 
for at slutte Striden: thi hvis han endnu 
ligner sine egen stridbare Ungdom, vil han 
være den sidste til at gøre Arbejderne Ind- 
rømmelser. 

Vi vil haabe, at der denne Gang lægges 
saa stærkt et Pres paa hans Krigslyst, at 
Freden er nær, især da det ser ud til, at 
den store økonomiske Krise, aer i lange 
Tider har hærget Danmark, nu er sin Af- 
slutning nær. 

Lonforholdene i Danmark er ikke saa 
glimrende, at der er nogen fornuftig Grund 
til at ønske dem reducerede. 

Arbejdsløsheden har været langvarig og 
pinlig nok for Arbejderklassen, saa hvorfor 
Forlænge Lidelsesperioden med en menings- 



WORMSER FURNITURE GO. 

1 022-1028 J Street, Fresno 

Righoldigste Lager Laveste Priser 

Tydelige Overslag Alt under Garanti 

Fri Fragtforsendelse til alle Steder 



20 



UGLEN 



LAYTON 
MARKET 



FRED ANDERSON 1835 MARIPOSA 



løs Lockout, især da denne omfatter en hel 
Del Fag, hvor hverken Arbejdsgivere eller 
Arbejdere har fremsat noget Krav om For- 
andring i de bestaaende Forhold. 

Lockouten i Danmark er sluttet med, at 
de af Statens Forligsmægler, Direktør Ko- 
foed fremsatte Mæglingsforslag er antagne. 
Arbejdernes Holdning har været særdeles 
klog i hele denne Affære, og de gaar og- 
saa ud af Kampen, dels med forkortet Ar- 
bejdstid og dels med forhøjet Lønning — 
yderligere et Bevis paa, at Sammenhold er 
det bedste Vaaben i alle økonomiske 
Kampe. 



KENDER DU DANMARK? 

føler man sig fristet til at spørge, 
naar det hænder, at man hører en 
Bemærkning om Danmark som noget 
uendelig smaat og gammeldags. Saa- 
danne Bemærkninger behøver selv- 
følgelig ikke at være en Følge af, at man 
i Amerika er bleven noget stort, eller fordi 
man har ombyttet det gamle jyske Befor- 
dringsmiddel "Løvskallerne" med det mere 
moderne Automobil. Den kan simpelt hen 
være en Følge af, at man tænker sig Dan- 
mark saaledes, som det saa ud i den lille 
Landsby eller Smaakøbstad, hvor man som 
halvvoksent Menneske levede for et kvart 
Aarhundrede siden, og før Synet vendtes 
mod Vest. Det er da forstaaeligt, at man, 
naar Talen falder paa Hjemlandet, siger: 

"Saadan er det i Danmark." 

Dette forklarer ogsaa, at de, som efter 
mange Aars Forløb gæster Danmark, bliver 
forbavsede over den kolossale Forandring, 
der er foregaaet. 

Vor udmærkede Landsmand, Dr. phil. 
Gustav Bang, har skrevet en Artikel, som 
klart belyser den Udvikling, der er fore- 
gaaet i Moderlandet. Tallene er hentede 
fra den officielle danske Statistik. 

Den mekaniske Drivkraft i Industrien 



(Vand og Vindkraft ikke medregnet) var 
1897: 49,201 Hestes Kraft; i 1906 var den. 
Steget til 125,437 Hestes Kraft. For hvert 
1000 Indbyggere var der i 1S97 21 industri- 
elle Hestekræfter, men i 1906 48. 

Dampmaskinernes Gennemsnitskraft var 
i 1897 13-14 Hestekræfter, men i 1906: 26. 

1898-1901 havde gennemsnitlig Indførslen 
af raa og forarbejdede Metaller pr. Aar en 
Værdi af 35 Millioner Kroner. Steg 1902- 
05 til 39 Millioner pr. Aar, og 1906-10 til 53 
Millioner Kroner pr. Aar. 

En Produktions-Statistik optaget i Aaret 
1906 viser, at i 412 Maskinfabriker, Jærn- 
støberier og deslige fandtes der i alt 5807 
Arbejdsmaskiner til Metalarbejde, deraf 
2296 Drejebænke, 1696 Boremaskiner, 298 
Høvlemaskiner, 287 Lokkemaskiner, -278 
Fræsemaskiner osv. I 917 Træskærerier, 
Trævarefabriker, Stolefabriker og deslige 
fandtes der i alt 4660 Arbejdsmaskiner, 
deraf 1194 Baandsave, 954 Rundsave, 809 
Høvlemaskiner, 715 Drejebænke, 360 Fræse- 
maskiner, 307 Bloksave osv. 

Men da Forbruget af indførte Metaller 
er steget med henimod 40 pCt. fra 1906 til 
1910, saa følger deraf, at det ovenanførte 
Antal Maskiner er bleven forøget i om- 
trent samme Forhold. 

I Landbruget finder man en lignende Til- 
vækst. Værdien af Landejendomme, Be- 
sætninger og Inventar er for hver Tønde 
Hartkorn i Tiden mellem 1895 — 99 og 
1905 — 09 vokset for Ejendomme med % — 1 
Td. Htk. fra 2028 til 3318 Kro., for Ejen- 
domme med 1—2 Tdr. Htk. fra 1666 til 2569 
Kr., for Ejendomme med 2 — 4 Tdr. Htk. fra 
1401 til 2073 Kr., for Ejendomme med 4 — 
12 Tdr. Htk. fra 1146 til 1662 Kr., og for 
Ejendomme med over 12 Tdr. Htk. fra 1149 
til 1401 Kr. Overfører man disse Tal paa 
hele det danske Landbrugsareal, betyder 
det, at Besætningens og Inventariets Kapi- 
talværdi i Løbet af kun en halv Snes Aar 
er bleven forøget fra godt 475. til godt 700 
Mill. Kr., med 225 Mill, eller med næsten 
Halvdelen af sin tidligere Størrelse. 
. For Husdyrenes Vedkommende kan man 
i Enkelthederne følge den fremadskridende 
Bevægelse fra den ene Kreaturtælling til 



UGLEN 



23 



den anden. Antallet af Heste steg i Tiden 
mellem 1 SUs o.u inn'.i fra 459,000 til 535,000, 
af Hornkvæg fra 1,745.000 til 2,244,000, at 
Svin fra 1,168,000 til 1,467, 000, af Høns fra 
S,767,000 til 11.799,000, og kun Faarenes An- 
tal gik tilbage. 

Andre store og stærkt stigende Kapitaler 
har Landbruget nedlagt i Grundforbedrin- 
ger. I Aarene 1896 — 1907 er der blevet 
drænet 48.551 Tdr. Land, mærglet 100,542 
Tdr. Lil.; ved Udtørring er der indvundet 
godt 2600 Tdr. Ld. nyt Areal, og ved Mose- 
kultur er Landbrugsarealet blevet forøget 
med omkring 15,600 Tdr. Land. Dertil kom- 
mer saa de store Kapitaler, der er benytte- 
de til ved Gødningstilførsel at ophjælpe 
Jordens Ydeævne; i de 10 Aar 1900 — 09 er 
der fra Udlandet indført for 65—66 Mill. 
Kr. Gødningsstoffer. 

I Aaret 1869 — 80 omfattede den alminde- 
lige Brandforsikring for Landbygninger et 
Beløb af 1157 Mill. Kr., i Aaret 1909—10 af 
2458 Mill. 

For Byejendomme 
gør der sig en lignende Stigning i Bygnin- 
gernes Kapitalværdi gældende. 

Fra 1879—80 til 1909—10 steg Forsikrings- 
beløbet i Kubenhavns Brandforsikring fra 
228 til 395 Mill. Kr. og i Købstædernes al- 
mindelige Brandforsikring fra 270 til 790 
Mill.; og selv om disse Beløb ingenlunde 
falder nøje sammen med Bygningernes vir- 
kelige Værdi, saa er der dog ingen Tvivl 
om, at deres Stigning udtrykker en virke- 
lig og vældig Værdistigning, 

Der er ogsaa sket en uhyre Forøgelse i 
Transportvæsenet. 

Forst og fremmest i Dampskibsflaaden. 
Den danske Handelsflaades Dampskibe tal- 
te ved Slutningen af Aaret 1879 kun 44,407 
Registertons; 1889 var Tallet steget til 94,- 
255, i 1899 til 255.198 og i 1909 til 506.365; 
det vil sige, at Dampskibenes Drægtighed 
i de sidste .30 Aar gennemgaaende er ble- 
vet omtrent fordoblet hvert tiende Aar. 

Ogsaa Jærnbanernes Kapitalværdi er for- 
øget; fra 1899 til 1909 er det danske Jærn- 
banenets samlede Udstrækning vokset fra 
2914 til 3503 Kilometer, med 489 Kilometer 
ialt. 

Samtidig er Antallet af Statsbanernes 
Lokomotiver blevet forøget fra 432 til 604, 
af Person- og Godsvogne fra 6921 til 10,496, 
Skibe og Færger fra 27 til 32. 

I September 1910 fandtes der i Køben- 
havn 250 Automobildrosker. Aaret i Forvej- 
en kun 138. 

Naar man betænker, at Danmarks Stør- 
relse kun er lig en Femtedel af Staten 
Washington, saa er Tallene ganske impo- 
nerende. Den danske Handelsflaade over- 
gaas i Størrelse kun af SYV af Verdens set- 
farende Nationer. I Forhold til Landets 
Størrelse (fraregnet Island. Grønland og 
Færøerne) er Danmarks Handelsflaade den 
største. I Forhold til Indbyggerantal har 
Norge den største Handelsflaade. Danmark 
kommer ind som Nummer to. 

Der er selvfølgelig ogsaa andre Oniraader, 



hvor Danmark indtager en fremragende 
Plads, specielt paa Oplysningens Omraade, 
men de ovenanførte Tal viser paa det grun- 
digste, hvor fejlagtig den Opfattelse er, at 
alt gaar "saa langsomt" derhjemme. 



LOS ANGELES. 



Tja — hvad skal man skrive om en By, 
hvori man nu har boet i aarevis, og hvor 
man efter alle Solemærker at dømme kom- 
mer til at rende rundt i, til en Gang enten 
Skosaalerne eller Pulsslaget siger stop! 

Hven er jo smuk nok og altid fuld af Tu- 
rister og Brystsyge. Turisterne kommer 
for at more sig; men saa snart de opdager 

— og det gor de meget hurtigt — at der 
paa Kafeerne ikke maa skænkes 01 og Vin, 
uden at man samtidig skal tvinges til at 
spise, ja, saa bliver de gnavne og stikker 
af igen, hvilket man i Grunden ikke kan 
fortænke dem i. 

Det er jo ganske behageligt at faa en Bid 
Brød til sin Snaps, men da — som bekendt 

— de fleste Mennesker snapser oftere, end 
de spiser, saa kommer de vise Fædres 
strenge Bud jo lidt paa tværs. Der paa- 
staas, at slige smaa komiske Forbud skyldes 
den kirkelige Indflydelse, og det tror vi 
saa gerne; det har jo altid været de helli- 
ges "Snusen ind," naar vi andre ugudelige 
føler et komisk Ryk i den moralske Klokke- 
stræng. 

De Brystsyge kommer herned for at blive 
raske, men dør som Regel, hvilket naturlig- 
vis ikke er Klimaets Skyld, men skyldes 
vel nærmest en højere Pegefinger, fra hvis 
Spids Livet og Verden reguleres. 

Foreningslivet hernede er ved at udvide 
sig paa en ret overraskende Maade, i Form 
af et stort skandinavisk Forbund. Jeg 
havde den Ære at tale med en af Forbun- 
dets Haandlangere, og han ventede sig 
umaadelig meget af Foretagendet, — naa, 
han er nu ogsaa Land- og Ejendomskom- 
missionær og gaar altid i en brændende 
Længsel efter at møde Skandinaver, som 
endnu ikke har eget Hus og Hjem, men der- 
imod nogle faa Syle i Banken. Saa vidt jeg 
kunde forstaa. gik han ikke dybere i Fore- 
tagendet end just til et Glas 01 og en Smule 
Forretning: men nan var jo ogsaa Svensk 
og anede ikke. at jeg havde min egen Skæp- 
pe Land. 

Loge 246 havde forleden Aften en lille 
Sammenkomst, der til fleres Overraskelse 
blev en ligefrem enorm Sukces. Det halvt 
Hundrede Herrer og Damer spiste, drak og 
dansede i en saa søster- og broderlig For- 
staaelse, som vist aldrig er set før.. Der 
var ingen Sludder, ingen Skyskraber-Kæ- 
ferter og slet ingen Disput om. hvor vidt 
Danmark var "no good" eller Amerika "all 
right." 

Der var Masser af Taler og Sange, baade 
for Logen og for Manden og for Kvinden. 
Bl. a. havde J. V. Gjerding skrevet en meget 
morsom Sang. UGLSPIL. 



22 



UGLEN 



DET DANSKE KONSULAT 1 SAN FRAN- 
CISCO. 



DANSKE STUDENTER- SANGERES 
TRE UGERS SNAR-FÆRD. 



rtoom 815, Mills Bldg., Montgomery Street. 



Konsulatet søger Oplysning om: 

,. Jens Peter Kristian Jensen, født den 
14. April 1872 i Landsgav-^iark ved Sla- 
gelse; rejste til Amerika for ca. 20 Aar 
siden; har aroejdet i Kulminer og 
Bjærgværker; sidste Adresse San Fran- 
cisco, 26-28 Turk Street, eller Redwood 
City, Cai.; ugift; ca. 65 Tommer høj; 
ret kraftig bygget; graasprængt Haar. 

2. Erik Christian Eriksen, lødt den 21. Fe- 
bruar 18.- i Vognserup, Kundby Sogn; 
midelhøj, godt bygget; fyldig; blaa Øj- 
ne; blondt Haar; forlod Danmark i 
1890; oprindelig Mejerist; her i Landet 
Mælicesælger; Landmand, Jærnbanear- 
bejder; har i Aarene omkring 1898-1902 
opholdt sig paa Filippinerne; Adresse 
i 1902: Winchester Hotel, San Francis- 
co. 

3. Carl Sofus Frandsen, født i København 
den 11. februar 1881; rejste fra Dan- 
mark i 1901. Ansat i den amerikanske 
Marine. I 1902 gjort Tjeneste paa et i 
•San Francisco stationeret Orlogsskib. 

4. Johan Frederik Rolund, kaldet John 
Brown; Tømrermester. 

5. Harry Oscar Nelson, tidligere i Denn- 
hoff, ... D.; skal i 190« ^ave ligget syg 
paa et Hospital i San Francisco. 

6. Hans Christian Luis Jensen, født i Ka- 
lundborg; har tidligere opholdt sig paa 
Hawaii og i San Francisco; senest i 
Los Angeles. 

7. Anton Schou, født i Randers, Danmark; 
ca. 40 Aar; været i Amerika ca. 26 Aar; 
opholdt sig i Klondyke i 1897; antages 
at eje Miner dersteds. 

8. Johannes Hansen, Søn af Fotograf H. 
Hansen i Odense, Danmark; har op- 
holdt sig i Amerika i 16 — 17 Aar; se- 
nest i San Francisco. 

9. Jesper Christian Jespersen; Sømand; 
har været ansat ved forskellige Red- 
ningsstationer paa Kaliforniens Kyst; 
senest i April 1908 ved Point Reyes Sta- 
tion. 

10. Jens Hansen Jensen, født i Spargs- 
bjærg ved risbjærg den 8de Marts 1876. 
Snedker af Profession. Har arbejdet 
som Snedker i Kalifornien paa forskel- 
lige Steder; vides at have opholdt sig 
i San Francisco fra ca. 1896 til Novem- 
ber 1906. 

11. Lars Petersen. Født i Valby, Helsinge 
Sogn, Sjælland, den 12te Maj 1877. 
Murerarbejdsmand. Kom i 1900 til Ka- 
lifornien, hvor han har arb^.det i for- 
skellige Guldminer. 

Efter Konsulatets bedste Overbevisning 
søges Oplysningerne om de ovennævnte kun 
af Interesse for Vedkommende. 



16de Maj — Ankommer til New York med 
"United States." Modtages ved Dokken af 
Komiteens Bestyrelse, Bestyrelsesmedlem- 
mer af lokale danske Foreninger og skan- 
dinaviske Sangforeninger samt af et Kor of 
Sangere. Ledsages til Hotel pr. Automobil 
af Modtagelses-Komiteen. Om Aftenen 
Banket i "Hotel Astor." 250 a 300 Deltage- 
re. Efter Banketten Sang af et Kor dannet 
af samtlige skandinaviske Sangforeninger. 
. 17de Maj — Om Eftermiddagen Modtagel- 
se i New York Press Club. Derefter Afrej- 
se til Perth Amboy. Koncert samme Aften 
i "Proctors" Theater. 1265 Siddepladser. 
Tilbage til New York samme Aften. 

18de Maj — Dansk-amerikansk Selskabs 
østlige Distrikts-Komite giver en Frokost. 
Om Eftermiddagen arrangeres en Automo- 
biltur i Central Park, Riverside Drive etl., 
muligvis afsluttende med Besøg paa Colum- 
bia College. Kl. 8:. 30 Koncert i Carnegie 
Hall. 3000 Siddepladser. 

19de Maj — Om Formiddagen gives en Fro- 
kost, hvorpaa Komiteen følger Sangerne til 
Banegaarden. 

Ankomst til Washington, D. C, om For- 
middagen. Sangernes Vært Gesandt Moltke 
har arrangeret følgende Program: Efter 
Ankomsten til Hotel Graften indtages en 
Lunch. Hvile indtil Kl. 5.55. "Garden 
Party" i Det Hvide Hus Kl. 6. Kl. 7.30 kø- 
rer Sangerne i Automobiler til den danske 
Legation, hvor de vil være Grev Moltkes 
Gæster til Aftensmad. Kl. 10.50 per Auto- 
mobiler tilbage til Hotellet. 

20de Maj — Kl. 10 Formiddag foretages en 
2-Timers Køretur. Kl. 12 Middag Lunch 
paa Hotellet, og Kl. 1.32 Afrejse fra Union 
Stationen. 

21de Maj — Ankomst til Chicago, Grand 
Central Station. Formiddag Kl. 9. Modta- 
ges i South Chicago af Modtagelses-Komi- 
teen, der tilligemed Repræsentanter for 
Pressen møder Sangerne pr. speciel Jærn- 
banevogn, der kobles til Sangernes Tog. 
Modtagelse paa Banegaarden af hele Komi- 
teen samt af danske Sangforeninger og af 
en Mængde øvrige Danske. Tale af Komite- 
Formanden Henry L. Hertz. Sange af dan- 
ske Sangforeninger, hvorefter Studenter- 
sangerne eskorteres til "Auditorium Hotel." 
Eftermiddag Kl. 3 første Koncert i "Orches- 
tra Hall," ca. 2500 Siddepladser. Efter Pro- 
grammets 1ste Afdeling vil der blive over- 
rakt Sangerne et amerikansk Flag, skænket 
af Komiteens Medlemmer. Derpaa vil sven- 
ske Sangere overrække en Lavrbærkrans. 

Efter Koncerten Modtagelse paa 2. Etage 
af Auditorium Hotel. Kl. 6.30 Festmaaltid, 
ca. 500 Deltagere. Afslutning med Bal. 

22de Maj— Formiddag Kl. 9 pr. 50 Auto- 
mobiler, stillet til Raadighed af danske Au- 
tomobilejere, Køretur gennem Chicagos 
Parker og Boulevarder med Besøg paa Chi- 
cago Universitet og andre Steder. Kl. ca. 1 
Frokost i Valhalla Hall, hvor Studentersan- 
gerne og Komiteen vil være de danske Syd- 
side-Foreningers Gæster. Køreturen slutter 



UGLEN 



Kl. 5 Eftermiddag. 

Aften Kl. S 2den Koncert i Orchestra Hall. 

23de Maj— Afrejse ved Middagstid til Ra- 
cine, Wis. Ankomst Kl. 1.01. Modtages af 
den samlede Komite . Straks foretages en 
Køretur i 25 Automobiler tilhørende Dan- 
ske i Racine. Derefter Indkvartering i dan- 
ske Hjem. Aften KL 8.15 Koncert i Racine 
Theater; 1050 Siddepladser. (Før Koncer- 
ten Middag Kl. 5.30 i Dania Hall. 

25de Maj — Formiddag Kl. 10 Frokost i 
Dansk Brodersamfunds ny Bygning. Af- 
rejse Kl. 1.01 til Milwaukee. Ankommer 
her Kl. 1.55. Hele Arrangementet i Mil- 
waukee ledes af Scandinavian Club. Mod- 
tagelse med Automobiler. Køretur rundt i 
Byen. Aften Kl. 8 Koncert i Pabst Theater. 
Afrejse Kl. 12.30 til Minneapolis. 

25de Maj — Ankomst til Minneapolis Kl. 
9:25 Morgen. Modtages af Fælleskomlteen, 
30 Repræsentanter for Foreninger og Kir- 
ker. I smykkede Automobiler til West Ho- 
tel. Frokost i Odin Klub sammen med Ko- 
miteen og en Del Indbudne. Derefter en 
Times Hvil. Automobiltur til Minnesota 
State University etc. ' Turen ender i Dania, 
hvor en "populær dansk Lunch" serveres 
for ca. 300 Deltagere. Efter Koncerten Ban- 
ket i Odin Klub — 150 Deltagere. 

26de Maj — Bestyrelsen for Komiteen i St. 
Paul afhenter Sangerne i Automobiler paa 
deres Hotel i Minneapolis Kl. 10 Fmd. og 
fører dem til Hotel i St. Paul. Køreturen 
gaar over Minnehaha Falls til Fort Sneling, 
hvor der indtages Frokost. Endvidere be- 
søges Como Park, Universitetet og State 
Capitol, hvor Sangerne vil hilse paa Guver- 
nøren, der selv er Sanger. Turen slutter 
Kl. 5 i Norden Klub. hvor der arrangeres 
en Middag. Koncert Kl. 8.15 Aften i "Audi- 
torium." 3900 Siddepladser. Efter Kon- 
certen Banket givet af Norden Klub. 

28de Maj — Ankommer til Omaha, Nebr., 
om Eftermiddagen. Koncert i "Orpheuni," 
2000 Siddepladser. 

29de Maj — Om Middagen Automobil-Ud- 
flugt til "Happy Hollow," hvor der arran- 
geres Fællesspisning. Om Aftenen 2den 
Koncert i Orpheuni. 

30te Maj — Koncert i Sioux City, Iowa. 

31te Maj — Ankommer til Cedar Falls. la. 
Modtagelse af Komite og mange andre Dan- 
ske. Indkvartering i private Hjem. Auto- 
mobiltur til Iowa State Teachers' College 
og gennem Byen. Kl. 8 Aften Koncert i 
"Cotten Theater." 900 Siddepladser. Efter 
Koncerten selskabelig Sammenkomst. Af- 
rejse Kl. 12.25 Midnat. 

2 den Juni — Aften Kl. 8 Koncert i Garrick 
Theater i Detroit, Mich., under lokal Direk- 
tion af Mr. Burton Collver. Til denne Kon- 
cert ventes stor Tilstrømning fra Skandina- 
ver i og omkring Detroit. Billetter a $1.50, 
$1, 75 Cts. og 50 Cts. kan købes allerede nu 
hos Burton Collver, 245 Woodward Ave., 
Detroit. University Club i Detroit vil invi- 
tere Sangerne til en Souper efter Koncer- 
ten. 

3dje Juni — Besøg ved Niagara Vandfaldet. 

5te Juni. Ankomst til New Haven, Conn., 
ved Middagstid. Eskorteres til Hotel. For- 



skellige Festligheder. En Komite fra Yale 
Universitetet vil vise Sangerne omkring i 
Universitete. Automobiltur rundt i Byen 
og Omegn. Kl. 8.15 Aften Koncert i Yale 
Universitetets store Solennitetssal, der rum- 
mer 3000. 

6te Juni — Afrejse om Formiddagen. 

Paa nærværende Tidspunkt er der endnu 
ikke truffet endelige Arrangements for den 
7de Juni. ej heller for de manglende Dage 
paa ovenstaaende Program. 



BEN EPSTEIN 

HERRE-EKVIPERINGSHANDLER 



Just Stedet for dig! 

1910 MARIPOSA STRE E T 

EMIL SCHULTZ 
Automobiler 

Only Independent Shop in 



Town. 



1232 I STREET 



FRESNO, CAL. 



Anders Madsens 
Cigar=Forretning 

1020 I STREET 
Ligeledes Ekspress-Forretning. 
Laundry Office .... Læseværelse 

Rooming House 



DANSK FÆSTEKONTOR. 



Tel. Main 247. 



DR. C. P. KJÆRBYE 
Dansk Læge 



Kontor: 
Forsyth Building 



FRESNO, CAL. 



Tel. Main 1334 

DR. RALPH R. ATEN 
Dentist 



Republican Bldg. 



FRESNO, CAL. 



UGLEN 



®®®®®@®®®&^^ 



NETOP HVAD DU MANGLER — 

EN AF 

IVERSEN G- HARVEYS 

Nye Foraarskloedninger, 

Kom og se dem, kun $15, 12.50, 10 pr. Klaedning. 
Cor. J and Tulare Streets, Fresno, Cai. 



BREV FRA NEW YORK. 



12te Maj. 
Kære Ugle! 

Havde jeg ikke saa sikkert lovet det, saa 
havde du intet Brev faaet denne Maaned, 
da vi alle har saa gyselig travlt i Anled- 
ning af den store Begivenhed, der forestaar. 

Paa Tirsdag venter vi "United States" 
hertil med Studentersangerne. 

Under deres Ophold her — tre Dage — 
vil de bo paa Hotel Viktoria som vore, d. 
v. s. hele Koloniens Gæster. 

Banketten til Ære for Sangerne vil dog 
blive afholdt paa Hotel Astor, og Prisen 
vil blive $5.00 per Kuvert. 

Snobberiet sejrede som saa ofte. For at 
hjælpe at gøre Arbejdet kalder de Promi- 
nente (med stort P) paa Repræsentanter 
fra alle Foreninger og Selskaber, for saa 
siden at trumfe igennem, at Banketten hol- 
des paa et Sted, hvor de ved, at den store 
Befolkning ikke vil komme og heller ikke 
vil føle sig hjemme, selv om de kom. 

Til Koncerterne i Perth Amboy — den 
17de — og her den 18de Maj bliver der ab- 
solut udsolgt Hus. 

Til Slut en lille Historie om von(?) Holm 
(ham med Nestorianerstenen) og den be- 
kendte Landsmand, Entreprenør M. C. Mad- 
sen paa Long Beach. 

Sender v. Holm sit Fotografi, med Æres- 
sabel — og ledsaget af et Brev adresseret 
til fhv. Underofficer M. C. Madsen, hvori 
han skriver, at saafremt M. skulde ønske 
at gøre hans Bekendtskab, var han villig 
til at aflægge ham et Besøg. 

Madsen svarer: 

"Efter at have set Deres Billede, føler 
jeg ingen Trang til at se Dem selv." 

Jeg har Historien fra første Haand og 
synes, den var for god til at gemme. 

Med Hilsen! 

MATZEN. 



BREVKASSE. 

Til M. S. — Nej! Hr. Julius Moldenhawer 
har ikke tilstillet os noget Svar paa Artik- 
len om New Yorks Landbrug; i saa Fald 
vilde det været optaget i Uglen. Han til- 
bød os et Avertissement paa Staten New 
Yorks Regning. Men med eller uden Aver- 
tissement — vor Mening om Sagen vil være 
den samme. — Red. 



OLDTIDSLEVNINGER. 



I Silkeborg Byrandsmøde forelaa en den 
27de Januar 1911 dateret kongelig Skrivel- 
se saay uende: 

"Vor synderlige Bevaagenhed! Vi giver 
Dig herved tilkjende, at Vi efter ds.-om al- 
lerunderdanigst gjort Ansøgning samt Din 
derover afgivne Erklæring allernaadigst 
ville have bevilget, at Christian Johansen af 
Vor Kjøbstad Silkeborg udi Vort Land Nør- 
rejylland maa, uanset Bestemmelsen i Næ- 
ringsloven af 29. December 1857, Paragraf 
24, forene Næringsadkomst som Maler merl 
Næringsadkomst som Detaillist i bemeldte 
vor Kjøbstad. 

Denne Bevilling træder ud af Kraft, saa- 
fremt den ikke er benyttet inden 3 Maane- 
der fra Dags Dato at regne, og skal iøvrigt 
ophøre, saafremt Vor Minister for Handel 
og Søfart maatte eragte saadant nødven- 
digt, lige som Bevillingshaveren, for saa 
vidt Spørgsmaal maatte opstaa om Fortolk- 
ningen af Bevillingens Ord og rette Mening, 
straks være bemeldte Vor Ministers Kjen- 
delse undergiven. 

Derefter Du Dig allerunderdanigst har at 
rette og vedkommende saadant til Efter- 
retning at tilkjendegive. 

Befalende Dig Gud." 

Den Mand, som har affattet ovennævnte 
Skrivelse, maa have lært sin Profession i 
Frederik den Sjettes Dage. 



UGLEN 



VdVidet til 32 Sider 
Pris nedsat til SO c 



UULKN 



25 



SKATTER. 



Af F. HUROP. 



I. 

Der er næppe noget andet Spørgsmaal i 
Verden, der i den Grad tager Sindene fangne 
som Skattespørgsmaalet, og da det næsten 
altid gadder om at faa fat i nye Skatteæmner 
saa er Listen over de levende og døde Ting, 
som beskattes, saa langt som et ondt Aar, 
og dog sidder man stadig paa Lur for at faa 
Tag i noget, som endnu ikke er beskattet. 

De eneste, som med noget Held har for- 
maaet at tage Kampen op med "Skatte-Fa- 
brikanterne," er Storkapitalisterne, og 
Grunden ligger snublende nær, da det nær- 
mest er dem, som har Haanden paa Ventil- 
en, naar Skattepersen skal sættes i Gang. 

Den eneste naturlige Skat under de nu- 
værende Samfundsforhold er Indkomstskat, 
fordi Indtægten jo betegner den Part, Ved- 
kommende har faaet af Samfundets Produk- 
tion, og det uanset om han eller hun har er- 
hvervet det ved eget personligt Arbejde el- 
ler det er tilvejebragt ved Tusinder af an- 
dres Arbejde. 

Hver Gang, Kassen er tom, hvad enten 
det nu er en Statskasse eller blot en almin- 
delig Bykasse, saa byder Nødvendigheden 
at se sig om efter Indtægter. 

De fleste Statskasser er næsten altid tom- 
me, heri indbefattet baade de Forenede Stat- 
ers og Danmarks. Det er begge Steder de 
uhyre Militær-Udgifter, som sluger Hoved- 
parten af Indholdet, efterhaanden som det 
kommer ind, og følgelig gøres der stadige 
Forsøg paa at indføre ny Skatter og forhin- 
dre Nedsættelse i allerede bestaaende, alt af 
Hensyn til at Pengene ikke rækker til at 
bestride de lobende Udgifter og endnu min- 
dre til at afvikle allerede bestaaende Gæld. 

Ejendomsbesiddere er aldrig i Tvivl om 
Skatternes Eksistens; de vil i alle Tilfælde 
blive paamindet, hvis Hukommelsen slaar 
Klik. 

De indirekte Skatters, t. £ks. Toldafgift- 
ernes, Indflydelse paa det økonomiske Liv 
er ikke saa almindelig bekendt, fordi Skat- 
ten opkræves, før Varen forhandles. 

Jeg spurgte en Dag for mange Aar siden 
en københavnsk Restaurator, hvad han 
mente om de indirekte Skater, hvortil han 
svarede, at om disse havde han ingen Me- 
ning, da han ikke befattede sig med Politik. 

Paa mit Spørgsmaal om, hvor meget Pe- 
troleum han forbrugte i sin Forretning pr. 



Aften, svarede han: tre a fire Potter. Da- 
jeg oplyste ham om, at han betalte ca. 72 
Kroner aarlig i Skat alene af sin Belysning, 
begyndte han at blive lidt betænkelig ved 
sit upolitiske Standpunkt. Det var nemlig, 
paa den Tid, da der betaltes 6 Øre pr. Pot 
Petroleum i Toldafgift. Nu er Afgiften 3 
Øre pr. Pot. 

Hans Betænkeligheder skærpedes yderli- 
gere, da jeg i Tilgift oplyste ham om, at 
han ogsaa betalte Skat af Katfe, Te, Choco- 
lade, Krydderier, Ris, Sago, Svesker, Rosi- 
ner, Tobak, Gardiner, Dækketøj, Salt, Kul, 
og en hel Del andre Ting "too numerous to 
mention." 

De indirekte Skatter vilde naturligvis væ- 
re vel kendte, hvis de blev opkrævede di- 
rekte af Forbrugeren ved hans Indkøb. Hvis 
man t. Eks. posterede en Embedsmand i 
Gamels Kaffehandel paa Østergade i Køben- 
havn, og man efter at have købt et Pund 
Kaffe af vedkommende Embedsmand blev 
afkrævet 14 Øre til Statskassen, hvis Inkas- 
sator han for Tilfældet var, saa vilde man 
hurtig faa Øjnene op for Systemets Begær- 
lighed, og værre vilde det blive, hvis den 
samme Trafik blev benyttet for alle andre 
skattepligtige Varer. 

Men som sagt, man bruger en mere fiffig 
Metode. Det tillades ikke at indføre og for- 
handle et Parti Varer, før Afgiften er betalt. 
Grossereren forhøjer Varens Pris med Af- 
giften og rundef 1 den af opefter om fornø- 
dent og lader saa Detaillist og Forbruger 
gruble over de indirekte Skatter, om de har 
Lyst. For en Regering spiller det en un- 
derordnet Rolle, om Varen, der beskattes, 
er en Nødvendigheds-Artikel eller ej. Det 
gælder om at faa Skat paa de Varer, der 
har det største Forbrug, fordi det giver flest 
Penge i Statskassen. 

Der skete i sin Tid i Danmark en Nedsæt- 
telse i Petroleums- og Sukkerskatten, men 
for at yde Statskassen Kompensation indfør- 
tes en Ølskat af 10 Kroner pr. Tønde. Re- 
geringen gjorde for saa vidt et godt Bytte, 
eftersom den ny Skat gav en forøget Ind- 
tægt. 

De af Læserne, som har fulgt med de poli- 
tiske Begivenheder i Danmark, ved, at man 
er i Færd med at indføre ny Skatter, hvoraf 
vi skal nævne en Forlystelsesskat, der op- 
kræves med 15 pCt. af det indkomne Brut- 
tobeløb. Hvis f. Eks. et Teater ved Billet- 
salg har indkasseret 600 Kroner, gaar deraf 
90 Kroner i Statskassen. Har en Forening 
afholdt et Bal og ved dette faaet ind 400 Kro- 



26 



UGLEN 



ner, saa bliver i Følge Skatten, Statskassen 
60 Kroner rigere. 

Vi ved ikke, om Finansminister Neergaard 
er en Ven af Balfaldera; men eet er sikkert, 
efter Skattens Ikrafttræden vil Neergaard 
finansielt set være en Beundrer af offentlig 
Dans, hvad enten den er i Kæden eller i 
Klodsen, eller den er en mere fin Kasino- 
Maskerade. 

Pengene bliver Nr. 1, Dyden Nr. 2. Men 
Forlystelsesskatten har dog ogsaa medført 
lidt Humør, hvad Teaterverdenen angaar. 
I Fjor indbragtes en Adresse til Rigsdagen 
med Anmodning om at fremme Danmarks 
Forsvar, naturligvis set fra et militaristisk 
Standpunkt. Adressen var særlig lanceret 
og underskrevet af Theaterdirektører og 
fremragende Skuespillere, kort sagt en sær- 
lig Kunstneradresse. Dette har formodent- 
lig givet Ministeriet Berntzen den Tanke, at 
Skuespillerne var særlig disponible, naar det 
gjaldt om at bringe pekuniære Ofre forFæst- 
ningen. Men ak og ve! da Forslaget om at 
beskatte Theatrene til Fordel, for "det svæ- 
re Skyts" fremkom, blev d'Hrr. Direktører 
aldeles perplekse, og da de atter kom til 
Mælet, fulgte der fra dem en skarp offent- 
lig Protest under Henvisning til, at Theatre- 
ne arbejdede under saa daarlige økonomiske 
Kaar, at Forlystelses-Skatten vilde fuld- 
stændig ruinere dem. Det sidste er vistnok 
rigtigt. I hvert Fald kan de ikke bære 
Skatten uden at forhøje Billetpriserne ret 
betydeligt. Forhøjede Billetpriser betyder 
mindre Besøg, saa ret beset vil Skatten vir- 
ke hæmmende paa Skuespilkunsten. 

Men Direktørernes Mening var selvfølge- 
lig heller ikke, at de personlig vilde betale 
Gildet. De havde formodentlig tænkt sig 
en Forøgelse i Skatten paa Kaffe, Te, Skraa- 
tobak osv. 

Med Hensyn til de militære Udgifter tje- 
ner efterfølgende Tal til at illustrere For- 
holdet mellem før og nu: 

Statsregnskabet 1905-06 udviser et Beløb 
af Kr. 17,607,496.05; Finansloven 1909-10 ud- 
viser Kr. 19,822,224.72; medens den nu fore- 
liggende Finanslov (efter Udvalgets Be- 
tænkning) udviser Kr. 31,404,002.98. Heri 
er ikke medregnet Militær-Pensioner, Inva- 
ildeforsørgelse, Hædersgave til Veteraner, 
Indkvartering, Udskrivningsvæsen, Dyrtids- 
tillæg og Direktionslønninger. Disse udgør 
paa den foreliggende Finanslov Kr. 4,116,- 
115.77, altsaa ialt Kr. 35,520,118.75, eller 
gennemsnitlig omtrent 75 Kroner aarlig for 
hver Familie i Danmark. 



Det vil ses, at Forøgelsen ikke kan dæk- 
kes af Forlystelses-Skatten, selv om Dansk- 
erne ogsaa er et folkefærd, der holder af 
at more sig; følgelig har Ministeriet ogsaa 
tænkt sig andre Skatter, t. Eks. en Skat paa 
Checks, men den mødes med Protest fra 
Forretningsverdenen; en Forøgelse af Jern- 
banetaksterne paatænkes ogsaa, men deri- 
mod protesterer hele Befolkningen. Der 
kunde jo ogsaa paatænkes en Indkomstskat 
efter stærkt stigende Skala, men saa langt 
er Ministeriet ikke naaet endnu, og hvis det 
var, vilde Rigmsandene protestere, og Pro- 
testen vilde sikkert blive den krasseste, der 
endnu har set Dagens Lys. 

Skatter kan ogsaa blive anvendt i Speku- 
lations-Øjemed. Jeg skal anføre et Eksem- 
pel. I 1SS6 eller S7 gik jeg en Dag ud paa 
Sortedams Dampmølle for at faa nogle Sæk- 
ke Rug malet. Møllens gamle Mester var 
straks villig til at efterkomme Anmodnin- 
gen, men betroede mig samtidig, at de hav- 
de saa travlt, at de arbejdede baade Nat og 
Dag. Alt, hvad de kunde producere, blev 
sendt over til Malmø, fordi den svenske Mel- 
told (to Kroner pr. Sæk) snart vilde træde 
i Kraft, og det gjaldt derfor om, at Lageret 
blev saa stort som mulig. Der var al Ud- 
sigt til, at de vilde have to Hundrede Tu- 
sind Sække paa Lageret derovre den Dag, 
Meltolden traadte i Kraft, hvilket betød en 
Fortjeneste af 400,000 Kroner. 

McKinley-Loven medførte som bekendt en 
betydelig Forøgelse af Toldafgifterne her i 
United States, deriblandt ogsaa paa Uld. 
Jeg saa den Gang, at der til Boston alene 
indførtes omtrent 30 Gange saa meget Uld 
som under ordinære Forhold, i de Maaneder, 
som gik nærmest forud for Lovens Ikraft 
træden. Naturligvis var Grunden den, at 
man vilde profitere af den Stigning i Uld- 
priserne, som den ny Tarif vilde foraarsage. 
Spekulanterne bryder sig Pokker om, hvor- 
vidt der tjenes Penge paa Faareflokkene i 
Vestens Bjærge, eller om Prisen paa Uld- 
trøjen, der dækker Fattigmands Ryg. Der 
vejres Profit i Farvandet, og det er det af- 
gørende., 

Der tales ogsaa om Beskyttelse for Ameri- 
kas Arbejdere, Amerikas Industri, Amerikas 
Landbrug osv. ' Men det er kun formelle 
Undskyldninger for Profit-Begærligheden. 
Det er denne, der staar bagved alle Beskyt- 
telses-Manipulationer. 

Der er kun faa Mennesker, som elsker 
Skatter, ligegyldig af hvilken Art. Ni af ti 
eller muligvis 999 af hvert 1000 har kun me- 



UGLEN 



27 



get smaa Yærdigr, naar Skatteligneren (As- 
sessoren) viser sig i Døren. Skattesnyderne 
(Tax Dodgers) findes i alle Klasser og er 
vel jævnt fordelt over hele Verden; men me- 
dens den lille Snyder sparer et Par Dollars, 
sparer den store dito nogle Tusind. I det 
af Motor Berger redigerede Blad Social De- 
mocratic Herald gives et lille Eksempel paa, 
hvad der kan gøres i den Retning. I for- 
kortet Skikkelse lyder Beretningen omtrent 
saaledes: 

"I 1907 havde han (Skattesnyderen) per- 
sonlig Ejendom til en Værdi af 200,000 Dol- 
lars. Han opgav Værdien til 2,100 Dollars. 

1908 opgaves samme Ejendom til $4000. 

1909 holdt han stadig samme Ejendom, og 
den vurderedes til $23,000, medens han i 



1910 af Ejendom til en Værdi af $250,000 
opgav $125,000. Det vil altsaa ses, at han i 
Løbet af fire Aar har undgaaet at betale 
Skat af $693,000." 

Den Mand, der her var Tale om, er næp- 
pe et særlig ondartet Eksempel. Han er en 
Pode af Systemet. Det er det, der har fos- 
tret ham og alle de andre, som, enten de er 
smaa eller store, indrulleres under Fælles- 
rubrikken "Tax Dodgers." Hver eneste 
Kandidat, som bejler til Embedet som Coun- 
ty Assessor, lover højtidelig at gøre det af 
med alle "Tax Dodgers," hvis han bliver 
valgt, og alle "County Assessors" har efter- 
ladt sig "dodgers." De kan nemlig ikke ud- 
ryddes, fordi de passer til Systemet som fem 
kolde Pingre i en Vante. 



Dansk V»ro&crsamtuu&5 



Redigeret af F. HUROP, Enumclaw.Wash., 

@ hvem alle Meddelelser og Bidrag bedes tilsendt. Vi anmoder ærede Bidrag- 
S ydere om at skrive kort, klart og tydeligt om det, de behandler, og forbeholder os 
g Retten til at stryge det, som ikke vedrører selve Sagen. 

DEN GYLDNE SKAT. 

I Uglen for Marts har J. V. G. og i April 
C. Ludvigsen skrevet hver sin Artikel un- 
der ovennævnte Titel. .Emnet er Para- 
graf 11, 4de Afdeling, og om hvor vidt det 
er en Fordel for 60-aarige Medlemnier al 
Dansk Brodersamfund, at de efter det 60de 
Aar kan hæve 75 pCt af det i Assessment 
til D. B. indbetalte Beløb; mod at frafalde 
Kravet o mAssurancens Udbetaling ved de- 
res Dødsfald. 

Baade J. V. G. og C. Ludvigsen bruger 
som Argument de hidtil indbetalte Antal 
Assessments pr. Aar, som Grundlag for de- 
res Beregninger og kommer derved til at 
vise, at der er et skrigende Misforhold mel- 
lem vore Indbetalinger og den paa Certifi- 
katet anførte Sum. Følgelig vil de anførte 
Tal ikke passe paa Fremtiden, selv om de 
kan bringes i Samklang med Fortiden. 

Hvis vi opstiller Regnskabet med hvad 
det burde virre, saa vil d'Hrrs. Standpunkt 
omtrent falde sammen. .1. V. G. mener 
nemlig, at Udbetalingen burde være 75 pCt. 
af Assurance-Summen, og Ludvigsen 75 
pCt. af Indbetalingen. 

Jeg skal søge i Korthed at forklare, hvad 
Indbetalingen nodvendigvis maa bilve i 
Fremtiden for at holde Assurancen paa den 
sikre Side. Nogen bestemt Tidsperiode 
hvori et Medlem indbetaler Assessments, 
kan naturligvis ikke fastslaas. Enkelte kan 
indbetale nogle faa Assessments, afgaa ved 



Døden, Og der kan altsaa indtræde Tilfa Ide, 
hvor der paa ti Dollars Indbetaling kan hæ- 
ves et Tusind Dollars i Assurance. Den 
gennemsnitlige Tid, hvori Medlemmer ind- 
Assessments, vil ligge mellem 10 og 
15 Aar. 

.Men hvis vi benytter det af d'Hrr. an- 
forte Eksempel, "at en 30-aarig Mand ind- 
betaler Assessments i 30 Aar," saa ligger 
det klart for enhver, der vil og kan multi- 
plicere, at lian i disse 30 Aar burde have 
betalt i det mindste 793 Assessments a 
$1.26 for at- dække sin Assurance. 

Da vi ikke kan vente, at Medlemmerne i 
Gennemsnit vil indbetale Assessments i 30 
Aar. ikke heller tilnærmelsesvis — femten 
Aar vil komme Virkeligheden nærmest — 
saa følger deraf, at Antallet af Assessments 
vil stige og stige forholdsvis rask. Man 
har ved de sidste Konventioner følt sig for- 
skrakket ved Tanken om tolv aarlige As- 
sessments. Denne Forskrækkelse er alde- 
les ubegrundet. Tolv aarlige Assessments 
er en BILLIG Assurance, og naturligvis vil 
de komme, især da de hidtidige Indbetalin- 
ger ikke har været i noget rimeligt For- 
hold til Assurancens Størrelse. For mit eget 
Vedkommende betaler jeg 84 Cents pr. As- 
sessment for $500 Assurance. Med tolv As- 
sessments pr. Aar og 30 Aars Indbetaling 
(jeg venter nemlig at blive ret gammel, før 
der vil blive Tale om Assuranlens Udbeta- 
ling) vi! den indbetalte Sum være 302 Dol- 



28 



UGLEN 



lårs 40 Cents. Der vil altsaa blive 197 Dol- 
lars 60 Cents, som skal dækkes ad anden 
Vej. Denne anden "Vej er Garantifondets 
Renter, og hvad Assurancefondet vinder ved 
udgaaede Medlemmer, som i Tidens Løb 
har gjort Indbetalinger, hvorpaa der paa 
Grund af Udtrædelsen intet Assurance- 
krav hviler. Men disse to Indtægtsposter 
vil ikke dække ret meget, i heldigste Til- 
fælde ca. 10 pCt. 

Saa under ordinære Forhold vil der ikke 
være noget Tab ved at udbetaie 75 pCt. af 
Assurancens Størrelse til de Medlemmer, 
som er 60 Aar gamle eller derover. De 
vil jo efter vore nuværende Love have be- 
talt Assessments i mindst femten Aar, og 
da vore Assessments' Størrelse stadig er 
forøgede, saa følger deraf, at et Medlem, 
der indtræder i 45 Aars Alderen, maa yde 
forholdsvis lige saa meget, som den, der 
indtræder i 30-Aars Alderen, da Assess- 
'mentet er henholdsvis $2.20 og $1.26. Det, 
der foraarsager Meningsforskellen mellem 
J. V. G. og Ludvigsen er tidligere Tiders 
Fejltagelser, da man var naiv nok til at 
.tro, at en solid Assurance kunde etableers 
paa en Basis, hvor Indbetalingerne kun 
dækkede Halvdelen af den virkeilge Udgift. 
Med andre Ord: man dækkede den øjeblik- 
kelige Udgift og overlod Resten til Frem- 
tiden. Det er nu den, der melder sig med 
Krav om, at rette Fortidens Fejlgreb. 

Jeg paahørte en Delegats Beretning fra 
Konventionen i Fresno, og han trøstede 
Logen med, at med de nu stipulerede Hen- 
læggelser af 25 pCt. til Garantifondet, vilde 
vi snart have et Fond paa en Million Dol- 
lars. Beretningen blev mærkelig nok ikke 
sat under Debat; i saa Fald vilde det være 
bleven oplyst for Medlemmerne, at det med 
den nuværende Forøgelse vilde kræve fem- 
ogtyve Aar for at naa "Millionen", og selv 
om vi naaede den, saa androg dog Garanti- 
fondet kun 50 Dollars pr. Medlem i For- 
hold til det nuværende Medlemsantal. 

Det Medlem, som ikfte til Bunds kan for- 
staa Assurance-Spørgsmaalet, har ikke 
hjemme paa en Konvention. Han skader 
ved sin Repræsentation baade sin Loge og 
Samfundet. 

Lad os faa en Konvention med 40 eller 
50 af Samfundets klareste Hoveder, og lad 
os faa noget bedre end det, vi har. 

Det er komplet ligegyldigt, om "Cham- 
ber of Commerce" i St. Paul stiller Auto- 
mobiler til Raadighed for 40 Delegater i 
1915 eller ej. Det er ligegyldigt, om der 
gives Banketter eller ikke. Det er lige- 
gyldigt, om man lægger Mærke til de 40 
specielle Gæster eller ej, om Byen er pyntet 
eller ikke. 

MEN det er ikke ligegyldigt, om de be- 
drøvelige Resultater fra Fresno gentages 
eller ikke; thi derpaa beror, Dansk Broder- 
samfunds Fremtid. 

Flertallet af Overbestyrelsen vil fremad, 
det samme maa Medlemmerne. Derfor søg 
i St. Paul i 1915 at finde "DEN GYLDNE 
SKAT!" 

F. HUROP. 



Betragtninger af en Delegat over Distrikts- 
Inddeling af Dansk Brodersamfund. 



. I "Uglens" April-Hefte benyttede jeg 
Lejligheden til nogle faa Bemærkninger 
over to Spørgsmaal vedrørende D. B. S. 's 
Inddeling i Distrikter. Da jeg imidlertid 
gaar ud fra det Standpunkt, at "Uglen" 
ved at aabne sine Spalter for Diskussioner 
over Dansk Brodersamfunds Interesser, 
ikke dermed har stillet disse til nogen En- 
keltmands Eneraadighed, lod jeg det være' 
ved disse to og skal i nærværende Nummer 
give mit personlige Skøn over et Par mere. 
Som et berettiget Spørgsmaal Nr. 3 føl- 
ger Enheds-Betydningen for Samfundet af 
de store National-Konventioner. * Under 
Debatten om Distrikts-Spørgsmaalet paa 
Fresno-Konventionen udtaltes af flere De- 
legater en Frygt for, at Inddeling i Distrikt- 
er vilde foraarsage Splittelse af Samfundet. 
Det er umuligt for erfarne Foreningsfolk 
at kunne indse det berettigede i denne Paa- 
stand, idet under Distrikts-Systemet al Be- 
handling af andre Distrikters Forslag slet 
ikke kommer frem, ja, man kender end ik- 
ke de Forslag, der foreligger for de øvrige- 
Distrikter, følgelig kan der ved en Distrikts- 
Konvention aldeles ikke blive Tale om at 
slutte sig til eller tage Afstand fra dette 
eller hint Distrikts Ønsker eller Forslag, og 
følgelig kan de raltsaa heller ikke blive Tale 
om at tidele dette e.'.er hint Distrikt en 
i nogen Maade stedbroderlig Behandling, 
der kunde give Stødet til Adskillelse. Først 
efter at Dist. Konventionerne har taget de- 
res Bestemmelser, bliver disse samlede, 
trykte og uddelte for at bruges ved den fo- 
restaaende Hoved-Konvention, og ved den- 
ne er jo alle Samfundets Medlemmer lige- 
lig repræsenterede, og Forhandlingerne 
der vil da, som nu, blive for hele Samfun- 
det og ikke for noget særskilt Distrikt. Det 
er mig ikke ubekendt, at f. Eks. New Eng- 
land Distriktet af Ancient Order of United 
Workmen i sin Tid udskilte sig fra den na- 
tionale Organisation, men de, der fulgte 
med Spørgsmaalet i denne Tildragelse, ved 
meget godt, at det ikke var noget Foreta- 
gende af noget særskilt Distrikt, der for- 
aarsagede dette, men derimod Bestemmel- 
ser tagne eller ikke tagne ved den nationale 
Konvention. Jeg benægter ikke, at Sam- 
kvem og Fællesarbejde føder Broderskab, 
men med Hensyn til Konventionen kan 
dette i særdeles- faa Tilfælde overføres læn- 
gere end paa den Broder, der har været 
Delegat, thi i det højeste hører Logen hans 
Rapport af Konventionen, og dermed er al 
Tale og Minder om denne for Logens Ved- 
kommende "en Saga blott." Sektionalisme 
kan i det hele taget næppe trives blandt 
Danske i Amerika, hvor vi alle er Udlæn- 
dinge og derfor altsaa alle paa lige Fod; 
vor Nationalitetsfølelse vil stedse minde os 
om, at Danskerne i New England intet har 
forud for Danskerne i Washington og Dan- 
skerne i Californien intet forud for Dansk- 
erne i North Dakota — Sektionalisme 
blandt Danske kan ikke leve i beregnende 
Hjerner. 



UGLEN 



Som Spørgsmaal ><r. 4 kan maaske stilles 
•det Renome. Samfundet skaber sig ved sin 
Flothed i at arrangere disse store nationale 
Sammenkomster. Det er muligt, at en saa- 
dan Konvention skafter Samfundet en Del 
Avertering, der muligvis bliver af Værdi i 
Form af ny Tilgang af Medlemmer; men 
dette indskramkes fuldstændig til de aller- 
nærmeste Omgivelser af Konventionsbyen, 
medens der i det øvrige Lnad maa benyttes 
de samme Agitationsmidler som tilforn; 
den mulige Fordel, som kan ventes at til- 
flyde Samfundet paa Grund af Konvention- 
en i Retning af ny Medlemmer bliver derfor 
meget for dyrt betalt. For den indfødte 
Amerikaners Vedkommende bliver en saa- 
dan Flothed og Pengespilde kun betragtet 
som en latterlig Mangel paa Forretnings- 
sans; de store amerikanske Foreninger har 
for længe siden indset det upraktiske i den- 
ne Fremgangsmethode og holder sig ude- 
lukkende til Distrikts- eller Grand Lodge- 
Systemet. 

I disse Forbindelser er det maaske hel- 
ler ikke af Vejen at skænke Delegaten en 
Tanke. Ganske vist er det jo dejligt for 
Delegatens Vedkommende saadan at blive 
sat i Stand til ved Samfundets Hjælp at 
kunne foretage en lang Rejse, hvor man ser, 
hitrer og lærer meget, som man ellers kun 
drømte om eller slet ikke havde nogen An- 
else om; men denne Dejlighed lider et slemt 
Knæk. naar man er hjemme igen og tæller 
de tiloversblevne Smaapenge og finder, at 
et halvt Hundrede Dollars og for de flestes 
Vedkomende to eller tre Gange saameget 
er gaaet fløjten, som man dog kunde have 
anvendt med langt større Fordel, om man 
var bleven hjemme, og for Samfundets Ved- 
kommende kan det vel med megen Beret- 
tigelse siges, at det er et daarligt upraktisk 
Forretningsprincip at bløde Medlemmerne 
for at sætte nogle Stykker i Stand til at 
foretage en Fornøjelsesrejse tværs over 
Amerika. Ved Distrikts-Konventioner vil 
Delegatens personlige Udgifter være et Mi- 
nimum, da Tiden bliver kort, og man forud- 
sætter, at Logens Medlemmer, hvor Konven- 
tionen holdes, vil sætte en Ære i at sørge 
for en Del af hans Underhold og derved 
'"bøde paa Underskuddet, hvor hans Dag- 
penee ikke strækker til. Samtidig kan en- 
hver kompetent Broder paatage sig at være 
Delegat, da Arbejdsforholdene sjælden vil 
umuliggøre en Fraværelse i 3 eller 4 Dage. 

I et senere Nummer af Uglen skal jeg 
udtale mig lidt nærmere om den egentlige 
Plan for Inddelingen. midlertid gør jeg 
den Henstilling til mine Meddelegater ved 
Konventionen i Fresno, hvad enten de selv 
indser Ønskeligheden af Distriktets Indde- 
ling eller ikke, at de giver Uglen og de deri 
fremkomne Artikler, af hvilke de fleste er 
pode, den videst mulige Udbredelse blandt 
Medlemmerne i deres Loger. Mange vil 
derved kunne tage et bestemt Standpunkt 
til Spørgsrnaalet om Distrikts-Konvention- 
er og intelligent afgive deres Stemmer, 
naar Sagen næste Aar kommer til Referen- 
dum Afstemning. F. Eks. hvorfor ikke for- 



maa Logerne selv til at sende 50c til Ud- 
giverne af Uglen hver Maaned for ti løse 
Eksemplarer til fri Afbenyttelse af Brødre- 
ne i Logen. 

Gør Eders Bedste, Brødre Meddelegater! 
Sagen er af stor Vigtighed, og til næste 
Aar maa vi sige enten Ja eller Nej. 

.Med broderlig Hilsen 

H. M. MARKER. 

Cambridge, Mass. 

I Henhold til Broder Markers Slutnings- 
bemærkninger skal vi tilføje, at vi med 
største Fornøjelse vil sende et Dusin Eks- 
emplarer for 50 Cents til enhver Loge, som 
indsender Ordre derom før den 15de i Maa- 
"eden. Dette Forbehold tages blot for at 
kunne bestemme Oplagets Størrelse. For- 
øvrigt vil der altid i Uglens Broder-Sam- 
funds Afdeling findes Artikler, hvis Æm- 
ner kan danne et udmærket Grundlag for 
en Diskussion i Logen. Det er en Fejl af 
Logerne, at de saa sjælden diskuterer Sam- 
funds-S pørgsmaa I. — Red. 



I sidste Numer af "Uglen" gjorde Hr. Hu- 
rop os opmærksom paa. at D. B. S. 's Ga- 
rantifond var $26,267.55 mindre ved sidste 
Konvention, end det i Følge Loven burde 
være. Eller med andre Ord: der burde ha- 
ve været opkrævet ca. 8 Assessments i 1910 
i Stedet for 6. Hr. Hurop glider over denne 
Kendsgerning paa en let og spøgende Maa- 
de; men hvis hans Paastand er korrekt, da 
er der blevet begaaet en Handling overfor 
D. B. S., som rette vedkommende burde bo- 
de for; thi hvis Delegaterne havde vidst. 
at vi med Rette i 1910 burde have haft S 
Assessments, vilde sikkert deres Syn paa 
vor Assurance have været forskelligt, og 
jeg tror. at en forretningsmæssig Ordning, 
som foreslaaet af Komiteen, vilde have haft 
en bedre Chance til at gaa igennem. Og 
hvilket Hykleri fra Vogts Side kommer 
ikke herved for Dagens Lys: i hans Aab- 
ningstale pointerede han, at vor Assurance 
maatte ordnes paa en bedre Maade, og 
samtidig tilbageholdt han de Oplysninger, 
paa hvilke Forbedringen skulde byges. 
Hvad Slags "expert" har givet D. B. S. 's 
Boeer en "clean bill"? 

Hvad Slags Revisorer har overset disse 
ca. $26,000? 

Har den Eksekutive Komite fuldstændig 
overset denne Sums Fraværelse, der dog 
repræsenterer en Femtedel af hele Garanti- 
fondt? 

Har den nuværende Overpræsident, og 
Eksekutive Komite opdaget denne Fejl, el-, 
ler lever den stadig i Uvidenhed om sam- 
me'' 

Hvis Hurops Oplysninger er korrekte, 
har den afgaaede Bestyrelse simpelt hen 
begaaet et Lovbrud. 

Naar Konventionen kun samles hvert 4de 
Aar, saa burde den dog have Ret til at vide, 
hvorledes Sagerne staar een Gang hvert 
fjerde Aar, før den tager Bestemmelse om 
vore Finansers Ordning, ug da 5 af de nu- 



ro 



UGLEN 



værende 7 Overbestyrelsesmedlemmer og- 
saa var i den gamle Bestyrelse, er Majori- 
teten af D. B. S. 's Overbestyrelse altsaa 
medansvarlige for dette aabenbare Lov- 
brud. Thi selv o mde var i Uvidenhed før 
Konventionen, hvilket er næsten utænke- 
ilgt, maa de vide nu, hvordan Sagerne staar, 
og skylder D. B. S. 's Medelmmer i det mind- 
ste en Forklaring. 

Særlig vor Oversekretær har vist sig at 
være upaalidelig og maa lide under en sør- 
gelig Mangel paa Respekt for de Love, som 
han har svoret at overholde; thi for Over- 
sekretæren at være uvidende om den mang- 
lende Overføring til Garantifondet, er umu- 
ligt. Det er ikke et Spørgsmaal om at 
stjæle Penge, men det er simpelt hen et 
Bedrageri overfor Konventionen, en Man- 
gel paa Ærlighed, en Mangel paa Respekt 
for Lovene, og hvis vor forhenværende og 
nuværende Overbestyrelse ikke respekterer 
vor Love, da er vor Fremtid usikker. 

Alt dette er naturligvis under Forudsæt- 
ning af, at Hurop har Ret i sin Paastand, 
og hvis han har Uret, bør Overbestyrelsen 
snarest mulig officielt og saa offentlig som 
mulig klare sig selv for denne Beskyldning 
for Lovbrud. Vi menige Medlemmer er 
nødsaget til at stole paa Overbestyrelsen 
og kan kun i Stridsspørgsmaal haabe for 
Hjælp fra Konventionen; men da vi nu ser, 
at Overbestyrelsen ikke en Gang er ærlig 
overfor Konventionen, hvor staar vi Menige 
saa i Dag? 

Som menigt Medlem af D. B. S. forlanger 
jeg et offentligt Svar paa dette Spørgsmaal: 

Har Overbestyrelsen ført os bag Lyset og 
brudt vore Love eller ikke? 

Frem med Sandheden! Denne Sag maa 
og skal ikke ties ihjel! 

Hvis Hurop tager Fejl, bør han tvinges 
til at tage sin Beskyldning tilbage og det 
paa saa offentlig en Maade som mulig, men 
hvis Hurop har Ret, da ved vi, at hverken 
den forhenværende eller nuværende Besty- 
relse er værdig til at lede det danske Bro- 
dersamfund, da de begge har gjort sig skyl- 
dige i direkte eller indirekte Lovbrud. 

C. P. KJÆRBYE. 

Fresno, Cai. 

Til Hr. C. P. Kjærbyes Skrivelse ønsker 
jeg at gøre et Par Bemærkninger, da Skri- 
velsen uden Tvivl vil blive meget debatte- 
ret i Logerne. De Tal, jeg byggede min 
Fremstilling paa, findes i Konventions-Rap- 
porten Side 13 under Overpræsidentens 
Rapport, hvor der siges, at til Assurance- 
fondet er indkasseret i de sidste fire Aar 

414, 306 Dollars 63 Cents, 
hvoraf er henlagt til Garantifondet 

56,593 Dolalrs 77 Cents; 
men de da gældende Love paabød en Hen- 
læggelse af 20 pCt, hvilket var 

82,861 Dollars 32 Cents, 
saa er der kun een Forklaring dertil, og 
det er, at der er foretaget færre Opkræv- 
ninger af Assessments, end Lovene paabød. 
Hvis jeg ikke tager Fejl, havde vi i 1910 
syv Assessments, men burde have haft ni, 
for at opnaa Balance. 



Der kan næppe bebrejdes Oversekretæ- 
ren noget i denne Sag, da det jo er den 
Eksekutive Komite, som er den bestem- 
mende Myndighed angaaende Opkrævning 
af ekstra Assessments. Den eneste af den- 
ne Komites Medlemmer, som havde Ordet 
paa Konventionen, var Overpræsidenten 
(H. H. Vogt), og han var baade i Medfør 
af sit Embede og som den, der afgav Rap- 
porten, ansvarlig for, at dette Forhold ikke 
blev opklaret for Delegaterne. Det er jo 
aldeles uforstaaeligt, at man bryder med 
de i Lovene fastsatte Regler uden at angive 
Grunden derfor. 

Dr. Kjærbye har absolut Ret i, at Forti- 
elsen af dette Forhold havde en skæbne- 
svanger Indflydelse paa Assurance-Spørgs- 
maalets Behandling. 

Kan hænde, at Vogt vil sige', at de af ham 
oplæste Tal var korrekte, og derom tvivles, 
ikke, men hvem kan ved at høre nogle Tal 
oplæse samtidig foretage Beregninger over, 
om de passer. 

Der burde været omdelt en trykt Rapport 
til Delegaterne straks ved Konventionens 
Aabning, men da dette ikke skete, burde 
Vogt med stor Tydelighed have klaret U- 
overensstemmelsen mellem Administration 
og Love. 

I John M. Gilchrists (the expert) Rap- 
port paa Side 15 siges ligeledes, at der til 
Assurancefondet er indkommet $414,306.63. 
Der siges endvidere, at der er udbetalt i 
Assurance og overført til Garantifondet 
$409,222.28. 

Overpræsidenten oplyste, at der i Assu- 
rance var udbetalt 

352,000 Dollars, 
og at der i Sagførersalær til Weaver & Grill- 
er var udbetalt $628.51. 

Træk de to sidstnævnte Summer fra de 
409,222 Dollars 28 Cents, og tilbage bliver 
de af Vogt nævnte 

56,593 Dollars 77 Cents, 
saa fra min Side er ingen fejl Beregning 
foretaget, og der vil næppe blive Grund for 
mig til at gøre Afbigt. 

Naturligvis vil H. H. Vogt give en For- 
klaring om Aarsagen til, at de lovbefalede 
Henlæggelser til Garantifondet ikke er fo- 
retagne, og den vil forhaabentlig kunne 
meddeles i næste Nummer af Uglen. 

F. HUROP. 

000 

Kære Ugle! 

Det var en udmærket Ide af dig at hellige 
en særlig Afdeling af Bladet til Drøftelse 
af Brodersamfundets Anliggender, efterdi 
vi ikke indenfor vore Rækker kan have for 
meget af offentlige og saglige Debatter om 
de Opgaver, der foreligger til Løsning, og 
det er min fulde Overbevisning, at livis du 
fortsætter, som du har begyndt, vil den Dag 
ikke være fjærn, da du med Stolthed kan 
pege tilbage paa smukke Resultater, opnaa- 
ede ved din Hjælp og Bistand, og du vil 
sikre dig en trofast Læsekreds, som du el- 
lers ikke vilde være i Stand til at interes- 
sere og holde fast. 

Naar jeg ikke tidligere har udtalt mig 
om Spørgsmaalet angaaende Samfundets 



UGLEN 



31 



Inddeling i Distrikter, er Grunden den, at 
jeg havde ventet, at i det mindste een Mand 
af det konservative Flertal skulde have ud- 
talt sig imod samme, og vi saaledes kunde 
have faaet en ordentlig Debat i Stand; des- 
værre synes d'Hrr. at hylde den Anskuelse, 
at den nemmeste Maade at undgaa et for 
dem ubehageligt Spørgsmaal er at tie det 
ihjel. Jeg indrømmer, at det i mange Til- 
fælde er et godt Middel, men det vil ikke 
holde Stik i den foreliggende Sag; den la- 
der sig hverken tie eller trampe ihjel, og 
hvis nærværende Indlæg skulde friste en 
eller anden af Sagens Modstandere til Mod- 
sigelse, er min Hensigt opnaaet. 

Det er ikke nødvendigt at være Spaa- 
mand for at forudsige, at hvis vi ikke me- 
get snart faar en Omordning af vor Assu- 
rance, vil Brodersamfundet i Løbet af 15 
— alier hcijst 20 Aar — vare "en saga 
blott." Vi forspildte 5 kostbare Aar ude i 
Fresno, og gaar det paa samme Maade i 
St. Paul i 1915, vil det overhovedet være 
umuligt at redde Samfundet fra Undergang. 

Det Forslag, som Assurance-Udvalgets 
Flertal udarbejdede paa Konventionen i 
Fresno, viser i det Heie og Store Vejen, vi 
skal og maa for at fore Brodersamfundet 
ind paa en levedygtig Basis: men ethvert 
selvtænkende Medlem af Hovedlogen vil 
sikkert give mig Ret i, at det er mere end 
haabløst at tænke paa at faa et saadant 
Forslag gennemført under den nuværende 
Ordning. Alt for mange Delegater gdr sig 
næppe den Ulejlighed at sætte sig ind i de 
vigtige Spørgsmaal, der foreligger til Be- 
handling; man har maaske ej heller Forud- 
sætninger for overhovedet at kunne gøre 
det. Det er naturligt, at de alle som een 
siger: hvad skal vi med alle disse ny For- 
slag — det har jo hidtil gaaet godt, og vi 



har altid opfyldt vore Forpligtelser til 
Punkt og Prikke, saa her er Fred og ingen 
Fare, — og derfor stemmer de alt nyt ned, 
selv uden indirekte Opfordring fra Dirigent- 
ens Side. 

Skal Brodersamfundet derfor reddes fra 
Ruin. maa og skal vi have Distriktsindde- 
ling gennemfort. Lad os paa Distrikts-Kon- 
ventionerne drøfte og sigte det Materiale, 
der skal forelægges Hovedkonventionen, og 
lad os fremfor alt -aa en Lejlighed til at ud- 
vælge nogle faa Mænd, som baade kan og 
vil være Reprøsentanter for, hvad der er 
sundt og godt i vort store Samfund. Vi 
vil derved spare Hovedkonventionen for en 
Mængde unyttigt Arbejde, og vi vil fremfor 
alt have en arbejdsdygtig Forsamling, der 
kan udrette noget. 

Som Medlem af den Komite, der er ned- 
sat til at udarbejde Forslaget om Distrikts- 
inddelingen, der skal udsendes i 1912, skal 
jeg paa nuværende Tidspunkt ikke komme 
nærmere ind paa Enkeltheder; dog kan jeg 
fastslaa, at om Forslaget vedtages ved Af- 
stemning i Logerne, vil det selvfølgelig væ- 
re bindende for Konventionen i 1915. 

CHR. MEYLAND SMITH. 

Delegat for Loge "257." 

CHR. F. MATZEN 

DEN DANSKE FOTOGRAF. 
241 Columbia St. Brooklyn, N. Y. 

Tillader mig at anbefale min Forretning 
til alle, som ønsker godt fotografisk Arbej- 
de udført. 

NB. — Billeder af Delegaterne i Fresno 
samt af den nye Overbestyrelse af D. B. S. 
kan endnu bestilles. 



EN OPVAKT PODE. 



Der er Anskuelsesundervisning i Klassen, 
og Lærerinden, Frøken Petersen, sporger 
Peter: 

— Tror du, at du kan sige mig, hvad Hur- 
tighed er, lille Peter? 

— Ja, Froken, svarer Peter kækt: det er, 
naar man sætter en rigtig hed Tallerken 
fra sig. 

Lærerinden ser vist paa Peter: men da 
han ser hende uskyldigt ind i Øjnene, gri- 
ber hun et andet Emne og spørger: 

— Kan du sige mig, uvilken Maaned har 
otteogtyve Dage? 

— Ja, Frøken, det har de alle sammen. 

— Xaa, siger La-rerinden med et besk 
Smil; du er rigtig en lille, vittig Dreng. Men 
det er ikke paa den Maade, smaa Drenge 
kommer i Himlen. Det er ikke ved at være 
næsvis, lille Peter, men det er paa en gan- 
ske anden Maade. Tror du, at du kan sige 
mig, hvilken Slags smaa Drenge, der kom- 
mer i Himlen? 

— Ja — de døde! svarer Peter med Over- 
bevisningens Kraft. 

— Sæ-t dig! siger Lærerinden og ser 
strengt paa Peter. Men Drengen spørger 



pant og fromt: 

— Undskyld, Frøken, maa jeg ikke spør- 
ge Dem om noget, som de i Gaar talte om 
hjemme? 

— Xaa, hvad er det? siger Lærerinden, 
idet hun ryster paa Hovedet. Spørg blot. 

— Ja, saa vil jeg gerne spørge om, naar 
De ser en Jæger med en Jægerhat, om De 
siger, at han har en Genisefjer i Hatten el- 
ler paa Hatten? 

— Han har Gemsefjeren paa Hatten na- 
turligvis, svarer Lærerinden forundret over 
Drengens Intelligens, hvad saadanne Sprog- 
vanskeligheder angaar. Men lille Peter 
sporger nu med sit kønne, frejdige o mil: 

— Ja, men Frøken! Har De nogen Sinde 
set en Gemsefjer? 

* * * 

Nu overvejer Skolekommissionen en Sag 
om Mishandling af et Barn i Frøken Peter- 
sens Skole. 

Palace Smoke House 

Alle ledende Mærker af Cigarer og Tobak- 
ker. Specialiteter: Nickel-ln og E! Fresno. 



661 I STREET 



FRESNO, CAL. 



UGLEN 

(•XjXiXS®®®SX5<IXs)^^ 

Come to Fresno, California 

ALFALFA 

DAIRY 

FRUIT 

VINEYARD 

Ranches in small or large tracts; write us in Danish, if preferred, 
and we will at all times give honest information. We submit herewith 
a partial list of properties for sale by us. If you do not find what you 
want write us, we have others. 

70 acres, 6 miles south of Fresno. Family orchard, 2 acres Thomp- 
son Seedless wines; 30 acres alfalfa; balance in pasture and grain; 2 
story 11-room dwelling, barn, windmill, and outbuildings; 25 cows, 12 
heifers, 6 calves, 5 horses, hogs, implements, wagon scale, blacksmith 
shop and tools. Price $5,500, half cash, balance on terms. 

43 acres, 1 mile north of Sanger; this is unimproved land suitable 
for vines, trees or alfalfa; price $125.00 per acre, payable in ten equal 
annual payments with interest. 

20 acres 4 miles from Fresno, 10 acres muscat vines 3 and 4 years 
old, 3 acres peaches 3 years old, balance vacant land ready to plant; 
small house and barn. Price $4000.00 half cash, balance on time. 

760 acres of fine land in Tehama County, 3 miles from town and rail- 
road. About 500 acres of creek bottom land, balance level upland that 
will also grow fruit without irrigation. Hog tight fence around the whole 
place. Creek runs through land. County road with steel bridge over 
creek runs through land. Good farm buildings. Price $16,000.00, $7000.00 
cash, balance in three equal annual payments at 6% net. Average rain- 
fall here 35 inches each season. 

20 acres 1 mile north of Caruthers, and 14 miles south of. Fresno, 
surrounded lands all owned by Danes. Price $100.00 per acre, easy terms. 

20 and 40 acre tracts, 5 miles NW. of Fresno, at from $75 to $100 per 
acre with water right. Fine land for peaches and vines. Terms % cash, 
balance 2, 3, 4 and 5 years at 8% interest. 

SINSEI REALTY COMPANY 

1932 MARIPOSA STREET FRESNO, CALIFORNIA 

H. JACOBSEN, Secretary. 








Salærer f or ho j ede 
hver Maaned 

Hvis der er nogec, der mere end andet beviser Sranton Internationale Kor- 
respondance-Skoles Evne til at forhøje Gagerne for daarlig betalte, men ambi- 
tiøse Mænd og Kvinde — forhøje DERES GAGE — saa er det det maaned- 
lige Gennemsnltsantal af 300 Breve, skrevet FRIVILLIG af Studenter, der for- 
tæller om, hvorledes de fik deres Løn forhøjet og Stilling forbedret ved I. C. S.'e 
Hjælp. 

DE bor ikke saa langt borte, at I, C. S. ikke kan naa Dem. Forudsat at De 
kan læse og skrive, behøver Deres Skoleuddannelse ikke at være saa mangel- 
fuld, at I, C. S. ikke kan hjælpe Dem. Deres Stilling er ikke af den Slags, at I. 
C. S. ikke kan forbedre den. Deres ledige Tid er ikke saa begrænset, at den 
ikke skulde være stor nok til, at De kan tilegne Dem en I. C. S. Uddannelse. 
Deres Midler er ikke saa smaa, at De ikke har Raad dertil. Deres Livsstilling 
er ikke saa fremskudt, at I. C. S. ikkekan gøre Dem bedre i Stand til at udfylde 
den. Deres Løn er Ikke saa stor, at I. C. S. ikke kan forhøje den. Hvis De vil 
vide, hvor let det lader sig gøre, da udfyld og send os den nedenstaaende Kou- 

J^ f^lB'^KS^iy. il.*.' u 4\M& 



Ho j ere Lon for dig 



Tæl til de tre Hundrede Studenter, 
der lader høre fra sig hver Maaned, og- 
saa dem, der har haft Gavn af vore Kur- 
sus, men ikke skriver, og De vil faa en 
Ide om I. C. S.'s mægtige Evne til at 
forhøje Salærer. 

Hvis De har den mindste Gnist af Ær- 
gerrighed, da ønsker De sikkert ikke at 
blive staaende ved Deres lave Løn hele 
Livet igennem. De kan tilegne Dem en 
I. C. S. Uddannelse i Deres Fritimer. 
At mærke den hosstaaende Koupon, ko- 
ster Dem intet og binder Dem ikke paa 
nogen Maade. 

8END KOUPONEN NU! 



IfTXCriiatavntn «,wi i t>|wnuci«.t oviiwi* 

Box 888, Scranton, P«. f 

Plcise explain, without further obligation on my 



Autamablla Running 


Elaotrloal Wlramart 


Poultry Farming 




Booftkaapar 


Maohanloal DratUman 


Btanagraphar 


Maohanloal Ertglnatr 


Advartlalng Man 


Talaphana Exparl 


ShgwCard Wfltlng 


Stationary Englnaar 




Taatlla Manutaatutlng 


Commarolal Illustrating 


Civil Englnaar 




Building Contraatar 


Arohltaotural Draftaman 


Arohltaot 




Conor at« Qanatruatlan 




Plumbing, Hum Fitting 






Civil Barvlaa llUHan 


Mlna Buparlntandant 



Or«/ and No.. 



-s*+tkt*f W ++Am++++ø H k *, M Aøi *++m+m+m+m++++A+* 



DANISH 

1 Land Office 

: - 

! ' 

: j 
; Anbefaler sig til Landsmænd. Har \ 

' alle Slags — saavel Land- som By- j 

ejendomme til Salg, saasom Dairy-, 

Alfalfa- og Frugtfarme. Mange af 

; Farmene kan faas med fuld Besæt- 

\ ning. Vi skal med Glæde besvare 

; alle Sporgsmaal, som bliver rettet 

; til os. 

SCOTT & HANSEN 

1151 J STREET 

FRESNO, CALIFORNIA i 

i 
i 






flyver til 
Seattle 




^* 




r. 7 



Juni 



1911 




Kontor 

311-312 Marion Building 

Seattle, Wash. 

Telefon Main 3334 



Foregangsblad for dansk-nationale Interesser i Amerika 



"Helga" 



Afdeling Nr. 3 af Dania 
møder hver Fredag Aften Klokken otte i 

FRIENDSHIP HALL 
1254 Market Street, tæt ved Larkin Street 

San Francisco 
M. A. BROWN, Præsident, 

N.W. Hjørne af Kearny og Geary. 
THEO. THRANE, Sekretær, 

1429 Rhode Island Street 

MARGRETHE LOGE NR. 24, D. S. S. 

møder den 1ste og 3djé Tirsdag i hver Maa- 
ned i Scottish Hall Building, 121 Larkin St. 

MRS. G. AMORSEN, 
1945 Fifteenth St., S. F. . Sekretær. 



DET NY ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 SUTTER 
STREET, SAN FRANCIS- 
CO; ET BRANDSIKKERT 
HOSPITAL FOR KIRUR- 
GISKE OG MEDICINSKE 
PATIENTER : : : : 
Dr. Winslow Anderson 
Chef-Læge. 



KLASSIFICEREDE ANNONCER 



Badeanstalter 
NINTH STREET HAMMAM BATHS, TUR- 
■kish and Russian. Electric Vibratory 
Massage. Cor. Ninth and Broadway. Hen- 
ry Holst & Chas. Oatridge, Props. Oakland. 

Cigar-Fabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 Hartford St., 
San Francisco, mellem 18th og 19th, Castro 
og Noe. Tel. Market 232. R. M. Donnelly 
og C. M. Beck. RYG RED SEAL. 



Entreprenører 
C. W. HANSEN, Bygnings-Entreprenør, 1986 
McAllister Street. San Francisco. Bopæl 
Teltfon: West 4639. 

Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 

1178 Market St.. 64 Market St.. 605 Kear- 
ny St.. 2640 Market St., San Francisco. 

Isenkræmmere 

S. NI. ISING, Hardware, 215 Church St. S. F. 

Tel. Market 2521. Garden Rakes. Garden 

Spades, Garden Sets. Garden Hose, Lawr. 

Mowers. Paints, Oils, Kitchen Utensils. 

Kaffe og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, Bedste Kaffe 
og Te. Krydderier, fineste Smør. Varerne 
leveres frit i Oakland. Alameda, og Berke- 
ley. 138 Helen St., Oakland, Cai. Tel. 
Piedmont 1889, Home A-2058. 



Læger 

HENNING KOFORD, M. D. Physician and 

Surgeon. Office: Rooms 321-323 1st Nat. 

Bank Bldg., 14th and Broadway. Oakland, 

Cai. 2-4. 7-8 p. m. Phone Oakland 5163. 

Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FUURNITURE CO., 635 
Golden Gate Ave., San Francisco. H. A. 
Hansen og R. K. Larsen, Ejere. Ny og 
brugte Mobler købes og sælges. 



Skomagere. 
CHAS. ANDERSON, 2172 Market St., San 
Francisco. Swedish-American Hall. Nyt 
Fodtøj til alle Brug og alle Priser. Repa- 
rationer udføres hurtigt og billigt. 

SØRENSEN OG HJELTE, SKRÆDDERE, 
F. A. Hjelte og C. M. Sørensen, 109 Mont- 



gomery Street, San Francisco. Telefon: 
Kearnv 2984. 



Sy maskinelfabrikanter 

CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., 

San Francisco. Før 1915 Mission. Ny og 

brugte Symaskiner, specielle saavel som 

Familiemaskine r. Reparationer udføres. 

Tand laager 
DR. M. A. BROWN, Chicago Dental Parlors, 
:> Kearny Street, Hjørnet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og 
Tysk tales. 

Urmagere og Juvelere 
SORENSEN CO., Inc., Juvelerere og Opti- 
kere. 715 Mrket St.. San Francisco, og 
2593 Mission St., S. F., ved 22nd, Juveler 
af alle Slags. Urreparationer med Garanti 

Urtekræmmere 
FRED FABER, GROCER, 

Phone Market 918. 
2893 Twenty-fourth Street, San Francisco 

Telephone Douglas 1025 Carl G. Larsen 

Proprietor. 

Hotel Larsen 

(over Tivoli Cafe) 
60 Rooms. 50c to $2 per Day 56 Eddy St. 
$3 to $10 per Week. San Francisco 

Dr. Adolph Berg 

(Fhv. ved det franske Hospital) 

LÆGE OG KIRURG 

Kontor, 86 Post Street, Hjørnet af Kearny 

Timer: 2:30 — 4. Tel. Douglas 3545 

Bopæl, Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12 — 2 og 7 — 8. 

Telefon: West 4172. 



Hr. Søren Wissing er Uglens befuldmæg- 
tigede Repræsentant i Fresno, Kalifornien. 

Hr. J. V. Gjerding, 5916 Crocker St., er 
Uglens befuldmægtigede Repræsentant i 
Los Angeles. 



UGLEN 



KVINDENS NATARBEJDE. 



Blandt de Lande, der ved Berner-Kon- 
ventionen 1906 forpligtede sig til at indføre 
Forbud mod Kvinders Natarbejde, er foru- 
den Danmark ogsaa Finland. I Overens- 
stemmelse hermed blev der for ca. 1 Aar 
siden forelagt den finske Landdag et Lov- 
forslag, og dette Lovforslag gav Anledning 
til Udarbejdelsen af en meget interessant 
Statistik. 

Medens der i Danmark kun er ca. 300 
kvindelige Natarbejdere, fordelte i Tekstil- 
fabriker, Bogtrykkerier, Glasværker og Pa- 
pirfabriker, findes der i Finland 10 Gange 
saa mange, omtrent 3000, fordelte i en 
Mængde Industrier. Det besluttedes nu i 
Finland at spørge disse Kvinder selv om de- 
des Stilling til Forbudet. 

I og for sig bør det ikke være afgørende 
for Spørgsmaalets Løsning, hvad de, der i 
Øjeblikket direkte er interesserede i Sagen, 
mener. Forbudet mod Kvinders Natarbejde 
er selvfølgelig ikke en Foranstaltning, kun 
bestemt til at værne dem, der i Øjeblikket 
udbyttes gennem Natarbejde. Det er langt 
mere. Det er en Foranstaltning, der skal 
hindre den kapitalistiske Udbytning i at fø- 
re Samfundet derhen, at det bliver alminde- 
ligt, at Kvinder ved Natarbejde kommer til 
at underholde deres arbejdsløse Mænd og 
deres Børn, mens de yderligere om Dagen 
passer Hjem og Børn. 

Denne oprørende og unaturlige Udvikling 
fører Industrien overalt Samfundet heni- 
mod. Vi kender alle Beretningerne om 
Rædslerne under Kapitalismens Gennem- 
brud i England med de opløste Familiefor- 
hold og det udartede Afkom, men vor Tid 
kender fuldt saa godt Kvinder, der maa un- 
derholde deres arbejdsløse Mænd og Hus- 
truer og Mødre, som ved Aftentid forlader 
deres Hjem for at gaa paa Arbejde, mens 
Mændene bliver hjemme for at sove eller 
vaage ved Smaabørnenes Pasning. Det er 
klart, at naar denne Skændsel skriger saa- 
ledes mod Himlen, at selve det officielle 
Samfund ønsker det fjærnet, da kan det ik- 
ke være afgørende, om disse Kvinder sva- 
rer: Vi ønsker det ikke forbudt — dertil er 
hele Arbejderklassens, ja, hele Samfundets 
Interesser alt for meget knyttede til Spørgs- 
maalet. 

Men selv om det ikke kan være afgøren- 
de, er det selvfølgelig af overordentlig stor 
Vigtighed at høre, hvad de natarbejdende 
Kvinder selv mener, og navnlig at høre, 



hvormed de begrunder deres Stilling til For- 
budet. 

I Finland blev der forelagt 2541 kvinde- 
lige Natarbejdere en Forespørgsel om, hvor- 
vidt de ønskede Forbud eller ej — kun ca. 
150 svarede, at de ingen begrundet Mening 
havde om Sagen; alle de andre 2400 gav 
Svar, og Resultatet var, at 63 pCt. — dels 
betinget, dels ubetinget — i stemte mod For- 
slaget; 37 pCt. — dels betinget, dels ubetin- 
get — for Forbudet. 

Flertallet var altsaa mod Forbudet, men 
alligevel virker det overordentlig overra- 
skende, at virkelig 37 af hver 100 natarbej- 
dende Kvinder stemmer for Forbudet. For- 
budet vil jo direkte berørere disse Kvinder, 
og i og for sig kunde de jo, naar de ønsker 
Forbud, selv praktisere det ved at opgive 
Natarbejdet; naar de dog ikke gør det, men 
ønsker, at det Offentlige skal tvinge dem 
bort fra det, kan det jo kun være ud fra den 
Opfattelse, at et Forbur vil gavne dem, vil 
hæve hele deres Stilling. 

End mere lærerig bliver imidlertid Stati- 
stiken, naar man deler de natarbejdende 
Kvinder i ugifte, gifte, Enker og Fraskilte, 
thi da ses det, at det er de ugifte, der er 
mest mod Natarbejdet; 41 pCt. af de ugifte 
stemmer for Forbud, mens kun 33 pCt. af 
de gifte og endda kun 24 pCt. af Enkerne og 
de Fraskilte gør det. Det er Ikke svært at 
forstaa, hvorfor Forholdet stiller sig saale- 
des. Fordi de unge og endnu ofte uafhæn- 
gige Kvinder ganske naturligt vender sig 
kraftigt mod det unaturlige, sundhedsned- 
brydende Arbejde, der berøver dem deres 
Ungdom og Friskhed før Tiden, medens de 
gifte Kvinder og Enkerne er mere kuede. 

Spørger man de natarbejdende Kvinder, 
der udtaler sig' modForbudet, hvorfor de gør 
det, da er der kun et Svar: Frygt for 
Nød. Det falder ikke disse udbyttede Kvin- 
der ind at tale om deres Menneskeret, om 
deres Frihed til at arbejde, naar som helst 
de selv vil. Kun Nøden driver dem, og den 
stadig tilbagevendende Begrundelse til de- 
res Nej til Forbud lyder saaledes: Det er 
svært at være Natarbejdeske, men det er 
værre at være arbejdsløs. 

Det er klart, at en Indgriben i Kvinders 
Natarbejde i et Land, hvor det allerede har 
naaet et saadant Omfang som i Finland, og 
hvor et Forbud direkte berører ca. 3000 
Kvinder, er betydelig vanskeligere end i 
Danmark, hvor vi kun af ca. 70,000 kvinde- 
lige Industriarbejdere har ca. 300 Natarbej- 
dende. 




VESTENS FØRSTE DANSKE MAANEDSSKRIFT 



JUNI 



Uglen flyver til Seattle. 



For snart tre Aar siden blev Uglen 
grundlagt i San Francisco som et 16-sidet 
Maanedsskrift. Det havde et Program, der 
kort og godt lød paa: Frisind, Fremskridt 
paa Nationalitetens Grund — sund Sans og 
rent ud af Posen. Bladet virkede med smaa 
finansielle Midler, men med stor Enthusi- 
asme; det fandt Venner, og det fik Fjen- 
der. Det mødte megen lokal Modstand, 
fordi vi ikke stod med Hatten i Haanden 
for de brovtende, konservative "Prominen- 
te," der ikke vil andet end være "promi- 
nente" og intet har tilovers for Frisind i 
nogen som helst Form. Man søgte at 
kværke Uglen; men den sad for højt. Og 
da man ikke undte den Fugls Føde, fløj 
den bort og fandt Rede i Fresno, Kalifor- 
nien. Men dens Tuden i San Francisco 
havde ikke været forgaves, og den efterlod 
mange Venner. n 

I Fresno boede Uglen i halvandet Aar. 
Men der er klimaet tropisk; de af Naturen 



DANMARK. 



Tale holdt ved Grundlovsfesten i Seattle 
den 3dje Juni 1911. 



Af L. FRØLUND. 



fastsatte Støvets Aar gælder ikke der, og 
Uglen vil dog gerne leve og blive 70. I 
Fresno brænder man ud for tidlig. Folk er 
meget meget, gamle i Fresno, naar de fyl- 
der 50. Kun de holder sig nogenlunde fri- 
ske, som har Interesser ud over Søvn og 
Madstræv og Kævl — og de er faa. Disse 
faa er alle Ugens Venner. 

Og nu er Uglen flyttet til Seattle.. 

Forandring fryder. Den høje, rene, frie 
Luft er som en Genfødelse. Her er Sund 
og Søer og Skove og vekslende Aarstider, 
og Folk ser unge ud. Raske. 

Vi venter, at Uglen maa passe ind i Om- 
givelserne som en nordisk Fugl; at den her 
maa vinde Styrke og Kraft og i de mørke 
Timer varsle gryende Dag og nyt Liv. 

Vi har intet ændret i Programmet. Vi 
kommer fra Danmark 1911. Vi har taget 
det med os overalt i Verden. 

Vi har kun eet Ansigt — og det er dansk. 



Der vil i Sommer blive afholdt en Række 
store Festligheder i Rouen i Normandiet i 
Frankrig. Disse Festligheder er af stor In- 
teresse for os Danske. Det er netop 1000 
Aar siden. Danskerne erobrede Norman- 
diet og gjorde det til et Hertugdømme. De 
Norske siger rigtignok, at Anføreren, 
Rolf, var norsk; men de grunder deres Me- 
ninger paa norske Sagn. De normanniske 
Krøniker derimod siger, at baade hans og 
hans Mænd var Danske. Dette Spørgsmaal 



tillader Tiden ikke at drøfte nærmere; men 
jeg vil henvise til Worsaa: Den danske Er- 
obring af England og Normandiet og Joh. 
Stenstrup: Normannerne. Danskerne paa- 
trykte det undertvungne Land et Stempel, 
der ikke er helt forsvundet endnu. En 
Mængde Stednavne minder endnu om Dan- 
mark; Personnavne ligesaa. Normannerne 
blev Frankrigs vældigste Krigere, der sene- 
re erobrede Syd-Italien og England samt ud- 
mærkede sig paa Korstogene. Folk fra Nor- 
mandiet er i Dag Frankrigs dygtigste Sø- 
folk; desuden er de dygtige Hesteopdrætte- 
re, og konkurrerer med Danskerne paa det 
engelske Smørmarked. Vi maa med Digte- 
ren sige: "Ak, hvor forandret!" For kun 
1000 Aar siden var en Haandfuld af Danske- 
re i Stand til at betvinge Evropas mægtigste 



UGLEN 



Lande, og nu er vor Magt aldeles uden Be- 
tydning sammenlignet med Stormagternes. 
Og dog blegner denne Bedrift aldeles ved 
Siden af de Danskes Erobring af England, 
som Svend Tveskæg underlagde sig i Aaret 
1013. Om to Aar vil der være Grund til ved 
en 900-Aars Fest at mindes denne Begiven- 
hed. Tænk Dem, danske Konger har holdt 
Hof i London! Og det danske Præg har i 
England holdt sig langt stærkere end i Nor- 
mandiet. Der findes i Følge Worsaaes: Min- 
der om de Danske og Norske i England, 
Skotland og Irland, ca. 2000 danske Steds- 
navne i England og Skotland endnu, og sel- 
ve Sproget i disse Egne ligner endnu Vest- 
jysk i den Grad, at en Vestjyde og en Eng- 
lænder fra det gamle Danelagen skal kunne 
forstaa hinanden endnu! Danske Love gjaldt 
der i Aarhundreder. Nogle af de gamle dan- 
ske Bylove tog de første Emigranter, Pil- 
grimsfædrene, med her til Landet, hvor de 
under Navn af "by-laws" til Dels er i Virk- 
somhed endnu. Men mange ved ikke, at 
Navnet stammer fra Danmark. Vore For- 
fædre maa have været gode Lovgivere at 
dømme efter Lovenes Ælde. Valdemar 
Sejrs Jydske Lov gjaldt i Sønderjylland til 
1864; den blev udstedt 1241. 

For kun 900 Aar siden havde vi Overtaget 
over England! Sammenlign de to Lande 
nu! England er stadig blevet mægtigere; 
med Danmark er det af forskellige Grunde 
gaaet tilbage. Længst nede var vi under 
Kristoffer II, der sjakrede Landet bort til 
den højstbydende. Det er et Afsnit af vor, 
Historie, som man næsten ønsker at springe 
over. Men midt i vor dybe Fornedrelse 
fremstod Niels Ebbesen. Uden, ham vilde 
efter al Sandsynlighed alt Dansk have været 
en Saga blot. Til ham vil vi altid staa i 
Taknemmelighedsgæld, og han bør mindes 
paa denne Dag. 

Naar jeg endvidere minder Dem om den 
Tid, da vi regerede hele Norden, et Land- 
omraade mere end to Gange saa stort som 
det nuværende Tysklands, og om Svensker- 
nes Belejring af København 1659, tror jeg, 
De vil give mig Ret i at sige, at vort Folks 
Skæbne har været ret omskiftende. Hertil 
kommer endelig den Forvandling, selve 
Landet har undergaaet og stadig undergaar. 
Vesterhavet har jo slugt store Stykker, 
især langs Slesvigs Vestkyst, og sluger end- 
nu 1 Kvadratmil for hvert 200 Aar, til Trods 
for Høfderne, man bygger. Kun faa Natio- 
ner har haft en saa glimrende Førsteoptræ- 



den paa den verdenshistoriske Skueplads 
som Danskerne, og har vi end ikke altid op- 
fyldt de Froventninger, der kunde næres 
om os, saa skyldes det mange Aarsager, der 
ikke kan omtales her; bl. a. selve Naturen 
og en ublid Skæbne, der ofte gør Indtryk af 
Tilfældighed. 

Det kunde nu være af Interesse at se, om 
disse mange Omskiftelser har haft nogen 
Indflydelse paa Folkekarakteren. Det gæl- 
der i alt Fald om den den Enkelte, at jo 
mere man gennemgaar og prøver, jo større 
Glæder og dybere Sorger, et Menneske har 
haft, des finere vil vedkommendes Karak- 
ter blive. Det samme gælder Nationer. For 
at lære et Menneske rigtig at kende, er det 
nødvendigt at kende den Del af Sjælelivet, 
vi kalder Følelsen. Følelsen er Sjælens 
Puls, et umiddelbart Udtryk for, hvad der 
bor i Mennesket. Men vore Følelser er vort 
helligste, som vi ikke krænger ud for alle 
og enhver, kun for dem, der forstaar og 
holder af os. 

Gennem vore Folkeviser faar man et Ind- 
blik i Nationens inderste Væsen. Intet Sted 
finder vi vor nationale Ejendommelighed 
udtrykt i saa storslaaet Simpelhed som der. 
Hvem der er Ophav til dem, ved vi ikke; 
de er kommen til os mundtlig. Fra Far til 
Søn er de bleven overleveret til vor Tid, 
og Indsamlingen af dem er ikke sluttet end- 
nu. Men det, at disse gamle Sange har 
kunnet leve blandt den danske Landalmue 
i 800 Aar uden at nedskrives, turde maaske 
være et Bevis paa deres Værd. Almuen har 
instinktsmæssig gemt dem som noget hel- 
ligt, et Bevis paa den danske Landalmues 
trofaste Sindelag. Der er en Duft over dis- 
se gamle Sange, der faar Hjertet til at ban- 
ke og Øjet til at funkle, netop fordi vi her 
stedes Ansigt til Ansigt med vort Folks al- 
lerhelligste. Grundtonen i dem er vemo- 
dig-stemningsfuld. Den dybe Sorg over 
Fædrelandets Ulykker finder her sit simple, 
men storslaaede Udtryk, som i Marsk Stig- 
Visen: 

"Der er saa mange i Danmark, 

ville alle Herrer være," 
med Omkvædet: 

"Nu stander Landet i Vaade," 
maler en Borgerkrigs Rædsler, hvor de sto- 
re forener sig med Landets Fjender. 

Der er altid et Omkvæd, som angiver 
Grundtonen i Visen i faa, men træffende 
Ord. Det højtravende, svulstige har aldrig 
været Dansk og bliver det aldrig. Det sim- 



UGLEN 



pie, ligefremme, ærlige og sande griber os, 
og det er ved disse Midler, Folkevisen vir- 
ker. Og det er Kendemærket paa al ægte 
Poesi og paa al Kunst overhovedet. I Visen 
om Marsk Stigs Døtre: "Saa tog den ældste 
den yngste ved Haand, 
med Omkvædet: 

"Og de fore viden om Verden," 
ligger der i disse simple Ord Tabet af 
Slægt, Venner, Formue, ja, selv Fædreland. 

I "Klosterjomfruen," der sørger over en 
utro Bejler: 

"Nu er jeg som den lidele Fugl, 

der flyver paa vildene Hede; 

hun ved sig hverken Ly eller Læ, 

hvor hun kan bygge sin Rede." 

Omkvæd : 

"Det falner og falder ned Løvet over alle 
grønne Skove." 

Det er imidlertid ikke saadan at forstaa, 
at alle Viserne er alvorlige. Tværtimod! 
Mange indeholder Skæmt; ellers vilde de 
ikke være et sandt Udtryk for Folkekarak- 
teren. Thi der findes en Skælm i Øjnene 
paa Danskerne, og den er ogsaa i Folke- 
visen. Men bag denne Skæmt ligger Al- 
voren, Vemoden: at Lykken hun vender sig 
hastig om. Det er en Erfaring, Visedigte- 
ren har gjort saa ofte, og som Historien 
beviser. 

Men de ledende i Danmark kom efter- 
haanden langt bort fra den Aand, der gaar 
gennem Folkeviserne, den, som jeg vil kal- 
de den danske. De Lærde havde alle Dage 
— her som alle Vegne talt og skrevet Latin. 
Hoffet fra Kristian I's Tid talte Tysk; 
Dansk taltes af Almuen. Fra Hoffet bredte 
Tyskeriet sig efterhaanden til de forskellige 
Samfundslag. 

Værst var det i Slutningen af det 18de 
Aarhundrede, da saa mange tyske Haand- 
værkere, Officerer og Professorer kom her- 
ind. Haandværkerne talte Tysk; i Hæren 
taltes Tysk, dog ikke paa Flaaden. 

Under Struense blev det endog befalet, 
at alle Ansogninger til Regeringen skulde 
skrives paa Tysk — i Danmark! At det 
kunde lade sig gøre! vil nogen sige. Jo, 
det gik let nok; jeg skal forklare Dem, 
hvorledes. Fremgangsmaaden var den Gang 
den samme som nu: man benyttede sig af 
Folks Dumhed; man fik de vilde-gerne- 
Viire-fine indbildt, at det var finere at tale 
Tysk end Dansk! Det er hele Hemmelig- 
heden! Det gik saa vidt, at København næ- 



sten var en tysk By. Der staar i den smuk- 
ke Sang "Vort Modersmaal er dejligt": 
"De fremmede de tænkte at volde hende 

Sorg: 
de bød hende Trældom i hendes egen Borg; 
men just som de tænkte, hun var i Baand 

og Bast, 
da lo hun saa hjertelig, at alle Lænker 

brast." 

Det er vort Sprog, der var bastet og bun- 
det, og det var Latteren, der løste det. Den- 
ne Latter er ikke forstummet endnu. Hver 
Gang vi Danske ser noget rigtig dumt og 
vigtigt, vækkes vor Latter paany. Det har 
Holberg lært os i sine Komedier. Tænk paa 
Jacob von Thyboe eller den stortalende Sol- 
dat! Hans Titel er tydelig nok; hans Sprog 
ligesaa. Som Danskernes Sprog var sim- 
pelt og ligefremt, var Tyskernes stortalen- 
de, brovtende. Og alt det findes i rigt Maal 
hos v. Thyboe. Han paastaar, han kan tale 
ti Sprog, og at han ved Brabands Belejring 
forsvarede sig mod en hel Garnison. Hans 
Vers kunde smelte ethvert Kvindehjerte: 
"Lucilia, min smukke Dukke, 
min Hjertes Fryd, Trompet og Herpukke; 
din Dejlighed gjort haver mig til Kujon 
og indtaget mit Hjertes Bastion. 
Dine Øjnes Bajonet og Musquet mig haver 

saaret 
og mit Sind bedaaret — " 
er en Prøve. 

Og han kan overfylde Byens Hospitaler 
med Kvinder, der er syge af ulykkelig Kær- 
lighed til ham. Men det er ikke saa sært 
heller. Jesper Oldfux siger, at von Thyboes 
Ansigt baade har Mildhed og Majestæt, som 
om en Løve var hans Far og et Faar hans 
Mor! Hans Ryg ligner Vimmelskaftet og 
Bagen Amagertorv. 

En anden Komedie er Jean de France el- 
ler Hans Frandsen, der har været i Frank- 
rig et Aar og der næsten har glemt at tale 
Dansk. Det er slemt, Holberg ikke lever 
endnu. Han kunde let finde Stof til sine 
Komedier. Der er desværre kun alt for 
mange Jean de Francer den Dag i Dag! 

Heiberg og Wessel gør ligeledes Nar af 
de fremmedes opstyltedes Væsen. Den sid- 
ste især i sin berømte Komedie: Kærlighed 
uden Strømper, hvor Helten Johan von Eh- 
renpreis er Skrædder, der taler i den tragi- 
ske Tone, men maa stjæle sin Rivals Strøm- 
per for at blive gift med Grethe. Det at 
stjæle er i og for sig ikke Synd. Det er 



UGLEN 



Maaden, hvorpaa man stjæler, der gør den 
ene til Helt, den anden til Stodder: 

"Skab, dig, bær dig ad, som du var gal, 
og naar du det bar gjort, bestjæl saa din 

Rival." 
Saaledes gøres Nar af det fremmede, til 
det tilsidst taber sin Indflydelse. 

Saa langt var man kommen med at efter- 
ligne det fremmede! 

Endvidere er alle de aandelige Rørelser, 
der er gaaét hen over vort Folk, komne ude- 
fra, især Tyskland. Derfra kom Kristtndom, 
Reformation og Pietisme. Hertil kommer 
en Sværm af Lykkejægere af højst forskel- 
lig Kvalitet. Dybest Spor i vort Aandsliv 
sætter naturligvis Kristendommen, der blev 
bragt herind af udenlandske Munke, der tal- 
te Latin, men ikke brød sig om Dansk. De 
spægede deres Legemer med Sult og alle- 
haande Pinsler, hvorimod Danskerne netop 
søgte at udvikle Legemet. Gamle Folke- 
skikke blev af Munkene erklæret for syn- 
dige. Det forbødes at spise Hestekød, Dan- 
skernes Yndlingsspise i gamle Dage. Det 
var hedensk og syndigt, mente Munkene; 
endnu den Dag i Dag er Spisningen af He- 
stekød næsten en Sjældenhed. De gamle 
Sange, der levede paa Folkets Læber, om 
hvad Stordaad Fædrene havde øvet, efter- 
stræbte Kirken paa Kraft. At der er gaaet 
mangfoldige Kvad tabt paa den Vis, er der 
ingen Tvivl om. Fra Hedenold tænkte Dan- 
skerne sig Naturen opfyldt af Væsner, Elle- 
piger, Nøkker, Alfer, Havfruer osv. Mod 
denne Tro prækede Kirken tidligt og ' sent. 
Til Trods herfor har den dog holdt sig til 
vore Dage, og mange af vore smukkeste 
Folkeviser handler herom. Visen om El- 
verhøj er benyttet i vore Dage af Heiberg 
til et særdeles smukt Sangspil; endvidere 
er Elverskud og Agnete og Havmanden o. a. 
benyttede. Det danske Folk var saaledes 
aandelig talt afsondret fra sit eget bedre 
Jeg, d. v. s. den Aand, der kommer til Orde 
i Folkeviserne og de endnu ældre Kvad fra 
Oldtiden. At det var uheldigt, behøver in- 
gen nærmere Paavisning. Først ved Be- 
gyndelsen af det 19de Aarhundrede knytte- 
des den afbrudte Forbindelse. 

Da de engelske Kanoner Skærtorsdag den 
2den April 1801 tordnede paa Reden, da 
fandt det danske Folk sig selv: 

"Da saa man et Blokskib fuldt af Brøst 

kan strides med Orlogsfregatter; 

thi dækkes det af et Menneskebryst, 



der aander med Sejrens højeste Lyst, 

da møder det Vold med Latter." 

De gamle danske Blokskibe forsvarede 
sig med en Haardnakkethed, der vakte Ver- 
dens Beundring, saa meget mere som Mand- 
skabet mest var uøvede Folk. Da var det, 
det gik op for det danske Folk, at vi var 
en Nation med fælles Historie og Minder, 
der var værd at bevare. 

Paa Stranden var to unge Mænd Vidner 
til Slaget: Øhlenschlæger og Grundtvig, de 
to, der mere end nogen anden kom til at 
præge forrige Aarhundredes aandelige Ud- 
vikling, og som vil mindes, saa længe Dansk 
tales. 

Gennem deres herlige Digterværker klin- 
ger .atter Oldtidens og Folkevisens Toner. 
De gamle Viser, man havde anset for syn- 
dige, kom til Ære og Værdighed igen. De 
gamle, djærve Helte blev besunget i Kvad, 
der vil mindes til de seneste Slægter, og 
Efterslægten søger nu at gøre godt, hvad de 
Fremmede forbrød. Der kom en Aand og 
Begejstring over det danske Folk, som al- 
drig er kendt hverken før eller siden. Thi 
den ny Bevægelse, Kærligheden til gamle 
Danmark bares frem af den begejstrede 
Ungdom, der samlede sig under Førernes 
Banner. Thi hvor Ungdommen er, er der 
Begejstring, og Sangen fødtes paa Dansker- 
nes Læber. Vi har i Morgengave faaet en 
Sangskat, som ingen Nation i Verden har 
Mage til. Og baade Ord og Melodier er i 
det hele hentede fra vor Fortid, fra Folke- 
visen. 

Under saadanne Forhold maatte det frem- 
mede vige; der var høj Luft over Danmark 
og Tillid til alle gode Kræfter i det danske 
Folk. 

Derfor var der Begejstring blandt Soldat- 
erne fra 48-50: alle kappedes om at være 
med. Aldrig har Offervilligheden været saa 
stor og Egenkærligheden saa lille. Alle, 
store og smaa, kappedes om at bringe deres 
Ofre. Derfor kunde Digteren prise sig lyk- 
kelig ved at opleve en saadan Tid med sit 
Folk. Og det er under Indtryk heraf, at 
den Grundlov blev givet, til hvis Ære dan- 
ske Mænd og Kvinder i Dag stævner til 
Fest ved Stillehavets Kyst. 

Men det danske Folk lever ikke under 
5te-Juni Grundloven; det lever under den 
reviderede Grundlov af 1866, og den bærer 
i mangt og meget Mistillidens Præg. Vi 
havde i Mellemtiden indhøstet daarlige Er- 
faringer i den ulykkelige Krig i 64, da det 



lille Danmark stod alene mod to Stormagt- 
er, der hver især baade overgik os i Antal 
og moderne Vaaben. Jeg ved ikke, om det 
vil være Dem til Trøst at vide en højtstaa- 
ende tysk Militærs Udtalelser, at den Mod- 
stand, den tyske Hær mødte i Frankrig i 
70 — 71. var forholdsvis langt ringere end 
den i Danmark i 64. Men vi mistede ogsaa 
procentvis det dobbelte Antal Officerer. 

Nederlaget lammede det danske Folk, saa 
det begyndte at tvivle paa sig selv. Men 
snart fattede vi Mod igen og begyndte at 
rejse det sunkne Hus. Det faldt haardt at 
give Afkald paa Krigs- og Hævntanken. Men 
Mænd som Hørup og Brandes lærte os at 
tænke i Stedet for at dramme. Vi nedlagde 
Vaabnene, som Drachmann siger: 
"Har Livet givet dig for mange Saar, 
saa knæk din Kaarde og gaa løs med Spa- 
den — 
vær Brav-Karl. hvordan Fanden det saa 
gaar!" 

Vi tog fat med Spaden, og i Arbejdet so- 
ger vi Erstatning for, hvad vi led. 

Siden 1S64 er over GO Kvadratmil Land 
af Heder og Moser forvandlet til frugtbar 
Jord. hvor Tusinder kan finde Udkommet. 

Men selv den frugtbare Jord var udpint 
og gav kun tarveligt Udbytte. Da viste den 
danske Bonde sin aandelige Overlegenhed 
ved paa een Gang at skifte Driftsmaade og 
i Stedet for at sælge Korn, cælge Smor og 
Kvæg. Det ene Andelsmejeri rejste sig ef- 
ter det andet, ligesaa Slagterier og Eksport- 
foreninger. Ikke alene Landbruget, men og- 
saa Industri og Handel har naaet en hid- 
til ukendt Højde. 

Allerede 1814 indførtes Skoletvang i Dan- 
mark, der i den Henseende kom til at ind- 
tage en fremskudt Plads i Evropa. Nu an- 
ses Danmark vist med Rette for det bedst 
oplyste Land i Verden, og til Bevis herpaa 
kan anføres, at Danmark har leveret færre 
Analfabeter, d. v. s. Folk, der hverken kan 
læse eller skrive, til dette Land end noget 
andet Land. I tekniske Skoler faar Haand- 
værkerne Uddannelse i forskellige Fag; 
Landmændene har ogsaa deres Fagskoler: 
Landbrugsskoler, mens Højskolen (stiftet 
paa Grundtvigs Initiativ) giver de unge et 
Livssyn. 

I vor Kunst er der Virkelighed. Det stor- 
slaaede magter vi ikke. "Ved Jorden at 
blive det tjener os bedst" — det passer paa 
os. Vi ynder ikke det højtravende og over- 
spændte, men gribes ved det simple og lige- 



fremme. Derfor er dansk Kunst og Smag 
noget for sig, forskellig fra andre Landes. 
Det hænger igen sammen med vort Lands 
Natur. Vi har intet storslaaet Landskab, 
ingen pludselig Overgang fra Lys til Skyg- 
ge; Lyset falder mere dæmpet end i syd- 
lige Lande. Det, der kendetegner det dan- 
ske Landskab, er det milde, venlige og stem- 
ningsfu'de — saaledes som i vor Kunst. 

I gamle Dage hed det, at Danmark var et 
lille, fattigt Land. Den sidste Del passer 
ikke mere. Det er et af de rigeste i Evro- 
pa, kappes med England om Førstepladsen. 
Og da der i Almindelighed ikke er særlig 
store Kapitaler paa Enkeltmands Haand, er 
Velstanden ret ligeligt fordelt. De store 
synes for Tiden ikke at æde de smaa, snare- 
re omvendt, da de store Gaarde udstykkes i 
Husmandslodder. Bliver det ved som i de 
senere Aar, vil de store Gaarde snart for- 
svinde. Men det skader ikke. Jorden brin- 
ger større Udbytte efter Udstykningen, ef- 
ter hvad Statistiken oplyser. 

Et af de mest humane Fremskridt er Lo- 
ven om Alderdomsunderstøttelse af 1891. 
Enhver Mand eller Kvinde, der i et vist An- 
tal Aar ikke har faaet Fattighjælp, kan ved 
GO Aars Alderen faa en Understøttelse, del- 
svarer ti! vedkommendes Trang. Enhver 
Arbejdsgiver maa have sine Arbejdere ulyk- 
kesforsikrede. Talrige Stiftelser og Institu- 
tioner tager sig af forældreløse Børn og un- 
ge Mennesker. Paa den Maade søger man 
at forebygge hellere end at straffe. Og 
det har vist sig, at der er betydelig Ned- 
gang i Antallet af Forbrydelser blandt dis- 
se Samfundets Stedbørn, siden man be- 
gyndte med at give dem en god Opdragelse. 
I denne Sammenhæng kan det oplyses, at 
Danskerne her i U. S. i Følge statistiske Op- 
lysninger er forholdsvis sjældnere i Kon- 
flikt med Lovene end andre Nationer. 

Med Hensyn til de sanitære Forhold ei- 
der i desidste Aar gjort et stort Arbejde, 
særlig i Retning af Bekæmpelse af Tuber- 
kulose. Her staar Danmark højere end no- 
get andet Land. Der er nu saa mange San- 
atorier i Landet, at der er en Seng for om- 
trent hver 1100 Indbyggere. Resultatet har 
vist sig i en meget betydelig Nedgang af 
Sygdomstilfælde af den Art, og for Tiden 
er Danskerne det længst levende Folk i 
Verden. 

Og saaledes videre. Disse faa Eksemp- 
ler maa være tilstrækkelige til at vise Dem 
det demokratiske i Lovgivning. Man søger 



UGLEN 



ikke at lave en Overklasse; man søger net- 
op at gøre det godt for den store Mængde 
i Forudfølelsen af, at vi kan ikke undvære 
nogen. Saaledes ogsaa i Skolen: Masserne 
forsømmes ikke for at udvikle Genier. Der- 
for træffer vi saa faa hos os, der ikke har 
de almindelige Skolekundskaber. Vi følger 
Digteren, naar han siger: 

"Og da har i Rigdom vi drevet det vidt, 

naar faa har for meget og færre for lidt." 

Ale disse udmærkede Bestræbelser, som 
ikke er bedre i noget Land, med Undtagelse 
maaske af New Zealand — har mægtig bi- 
draget til at fremelske en Nationalfølelse: 
Troen paa, at vi har vor Mission her i Ver- 
den og Kærlighed til vort Land og Folk. 
Det er ogsaa i Overensstemmelse med sam- 
me Tankegang: ingen at tabe, at der fra 
Moderlandet aarlig udbetales Summer af 
Statskassen til Fremme af dansk Kultur i 
Udlandet, og at det er forholdsvis let at 
vedblive at være dansk Borger, selv om 
man bor i Udlandet, naar man blot giver 
Meddelelse om sit Opholdssted en Gang 
imellem til Konsulatskontoret. I samme 
Øjemed søger man at danne et Verdensfor- 
bund af Danske trindt omkring paa Jorden. 
Det er mit Ønske, at vi udvandrede ikke vil 
støde den udstrakte Haand tilbage, men 
modtage den med Tak. 

Jeg har nu søgt at vise Dem nogle af vort 
Folks Ejendommeligheder, saadan som sel- 
ve Naturen og de historiske Begivenheder 
har udformet dem. De vil have forstaaet, 
at Hjertelaget, Hjertevarmen er mere ud- 
præget blandt os end den kolde Beregning. 
Det er os indprentet gennem Slægtled at 
være ærlig, være tro. Ærlighed vartr længst, 
ærlig og sanddru mod andre — først og 
fremmest ærlig mod sig selv. Thi det er 
det største Bedrag at være utro mod sig 
selv. Det gælder om at tage Standpunkt 
overfor de store og afgørende Spørgsmaal, 
der foreligger Menneskeheden til Besvarel- 
se, at tilkæmpe sig en ærlig Overbevisning, 
uanset om den er fordelagtig eller ej. Og 
naar man endelig er naaet saa vidt, da er 
det i Følge dansk Tankegang en Pligt at 
kæmpe for denne Overbevisning: 

"Kæmp for alt, hvad du har kært, 

dø, om saa det gælder; 

da er Livet ej saa svært — 

Døden ikke heller." 

Denne Livsanskuelse maa betegnes som 
idealistisk, og den er os indprentet af vor 
gamle Mor. 



Nu kunde man til Slut spørge: Er der 
Brug for os her i dette mægtige Land, hvor 
man handler med alt mellem Himmel og 
Jord? Er der Brug for Folk med en ærlig 
Overbevisning, og som ikke omsætter den i 
blanke, fede Dollars ved den første den 
bedste Lejlighed? Og endelig: Er den Livs- 
anskuelse, vi bringer med os hjemmefra, 
og som jeg har udviklet for Dem, er den 
til Gavn e!ler Skade for os selv? 

Det er et Spørgsmaal af stor Interesse, 
som jeg ikke kan indlade mig paa at be- 
svare i Dag; det maa jeg overlade til hver 
enkelt. Dog kan jeg ikke lade være at an- 
føre et Citat af et amerikansk Blad, der 
bragte en længere Artikel om Danmark og 
Danskerne: "The Danish people is honest 
and industrious, virtuous and democratic — 
one of the most admirable races in the 
world." 

Hvis dette kan betragtes som et nogen- 
lunde korrekt Svar paa det første Spørgs- 
maal — Besvarelsen af det andet vil altid 
være mere eller mindre afhængigt af de in- 
dividuelle Erfaringer, man gør — da kan 
vi takke vort ældgamle Fædreland og dets 
Institutioner derfor. 

Et Leve for gamle Danmark! 



Danmarks Højesteret har nylig holdt 250- 
Aars Jubilæum. Den afløste Danehoffet og 
Rigsraadet og blev oprettet ved kongeligt 
Rtskript den 14de Februar 1661 af Frede- 
rik III. 

Danehoffet blev oprettet i Aaret 
1282, og ved dette "Hof" repræsenteredes 
Folkets Interesser af Rigets højeste Mænd, 
hvilket næppe altid har været upartisk. Fra 
Danehoffet gik man over til Rigsraadet, der 
ophævedes ved Enevældens Indførelse i 
1660. 

Højesteretsdommerne var i det første 
hundrede Aar ulønnede, og Halvparten af 
Dommerne skulde være adelige. 

I Aaret 1771 bortfaldt Bestemmelsen om 
Adel. Højesteret blev uafhængig af Admi- 
nistrationen, og der indførtes Krav om ju- 
ridisk Uddannelse. 

Der var naturligvis stor og fin Fest 1. An- 
ledning af Jubilæet. 

Om selve Højesteret udtalte Højesterets- 
Justitiarius Niels Lassen følgende: 

"Om vore Domme har faaet et konserva- 
tivt Præg, er det ikke underligt. Thi Kon- 
servatisme følger med Alderdommen, og vi 
er jo ikke unge oppe i Højesteret." 



UGLEN 



Dansk Brodersamfunds Meddelelser 

Redigeret af F. HUROP, Enumclaw, Wash., 
hvem alle Meddelelser og Bidrag be des tilsendt. Vi anmoder ærede Bidrag- 
ydere om at skrive kort, klart og tydeligt om det, de behandler, og forbeholder 
os Retten til at stryge det, som ikke vedrører selve Sagen. 



FREMAD! 



Fremad! er Verdens vilde Røst, 
Fremad, det maner herinde. 
Pligten har du endnu ej løst; 
Fremad! Vil Maalet du vinde. 

Verden ej ændrer nolende Sjæl, 
Skøtter ej Faldnes Klage. 
Knuses du under den tunge Hæl, 
lades du glemt tilbage. 

Huset, de bygged, vel rank det stod, 
knejser end kækt som en Skude. 
Tiden dog gnaved dets sikre Fod; 

— Stormene hyle derude. 

Værn for dig se'.v, for Barn og Viv 
var Maalet for Værket, de øved. 

— Tænk, om en Dag er endt dit Liv, 
og Værnet laa brudt i Støvet. 

Op da, I Brødre! Et Vink fra Øst; 
Endnu ville Vårnet vi binde. 
Fremad! er Verdens vilde Røst. 
Fremad! om du vil vinde! 
Cambridge, Mass.. 17de Juni 1911. 

H. M. MARKER. 
Delegat for Loge Nr. 87. 



Plan for Inddeling i Distrikts-Konventioner 
af det danske Brodersamfund. 



Forslag om Inddeling af Det danske Bro- 
dersamfund i Distrikter har været fremsat 
for hver Konvention siden den 9de Konven- 
tion i Minneapolis i 1896, og har hver Gang 
været fremsat af en eller flere af de ostlige 
Loger, men forst ved Fresno-Konventionen 
opnaaede Spørgsmaalet at blive diskuteret 
under Forhandlingerne, dog uden nogen be- 
stemt Anbefaling fra Komiteen, der havde 
det under Overvejelse; men skønt det var 
et af de første større Spurgsmaal til For- 
handling, havde Hurtighedsfeberen dog al- 
lerede bemægtiget sig Delegaterne saa vidt. 
at man havde faaet gennemsat den skæbne- 



svangre Bestemmelse om fem Minutters 
Talefrist, og dermed var saavel denne som 
enhver anden Sag af Vigtighed dødsdømt. 
En Sag af saa stor Vigtighed og saa lidt for- 
staaet som Distriktssagen kan umulig klar- 
gøres af nogen Taler paa fem Minutter, i 
det mindste ikke saaledes, at saadanne, der 
itoke i Forvejen havde overtænkt dens for- 
skellige Hovedpunkter, kunde faa noget 
virkeligt Begreb derom; at Forslaget dog 
opnaaede 69 Stemmer viste os, at Tanken 
om Distrikts-Konventioner ikke længere til- 
horte de østlige Loger alene, men at de 
vestlige Loger ligeledes var overbevist om 
Nødvendigheden af Forandringen. Det kan 
derfor næppe vurderes højt nok, at Uglens 
Redaktion fattede den brillante Ide at sup- 
plere sig med en prominent Brodersam- 
fundsmand som Medredaktor og derpaa at 
stille Bladets Spalter til Afbenyttelse for 
Diskussion af Brodersamfunds-Anliggender, 
for derefter gennem Delegaterne gradevis 
at naa det hele Samfund. 

Da jeg selv var Medstiller af Distrikts- 
forslaget af New England Logerne, er det 
naturligt, at jeg nærmest holder mig til 
denne Plan, og undskyldeligt, at jeg betrag- 
ter den som absolut den bedste i de frem- 
satte Forslag; først og fremmest, fordi det 
var den simpleste og mest naturlige; men 
dette forhindrer ikke, at den kan ændres og 
gyres bedre. Det er dog min Overbevis- 
ning, at dette ingenlunde kan gøres ved at 
oprette færre Distrikter; dette vilde kun 
forøge Udgifterne. Derimod kan det maa- 
ste være praktisk at oprette et Par mere, 
og af personlige Breve til mig fra Delegat- 
er i andre Dele af Landet er jeg tilbøjelig 
til at tro, at dette vilde vinde Tilslutning i 
Mellemstaterne. Imidlertid maa man ikke 
se bort fra, at ved en alsidig inddeling maa 
Logernes geografiske Beliggenhed fuldt saa 
meget tages i Betragtning som deres Antal 
i et givet Distrikt; samtidig maa man hel- 
ler ikke se bort fra, at en Konvention maa 
være noget mere end et lille Komite- 
mode; Stats-Distrikter kan derfor, efter 



UGLEN 



min Formening kun oprettes, hvor Loger- 
nes Antal nogenlunde borger for, at det bli- 
ver en Konvention og ikke.. et Komitemøde, 
mederis paa andre Steder to, tre eller flere 
Stater maa sammenlægges, førend der kan 
blive Mening i en Distrikts-Konvention. 
Man vil endvidere let indse, at Antallet af 
Medlemmer i et Distrikt ikke spiller nogen 
Rolle i Distrikts-Inddelingen under den nu- 
værende Form af delegeret Repræsenta- 
tion; det er kun Antallet af Loger, der 
kommer i Betragtning; hver Loge sætter 
kun en Delegat i Konventionen, uanset om 
den har 40 eller 400 Medlemmer; det bli- 
ver een Delegat for een Loge "und nichts 
weiter." 

Under disse Forhold vilde følgende Ind- 
deling synes rimelig og praktisk. 

Distrikt Nr. 1 — New York og New Eng- 
land Staterne, 31 Loger. Dette Distrikt sy- 
nes geografisk at høre sammen og vil om- 
trent udgøre et Gennemsnits Distrikt. New 
England alene viide blive for lille i Ud- 
strækning, omend ikke i Antal af Loger, i 
Forhold til den Inddeling, der synes prak- 
tisk for det øvrige Land, og ville melføre, 
at det næste Distrikt b'.ev for stort, idet 
New York, New Jersey og Pennsylvania da 
nødvendigvis maatte lægges sammen, da 
Pennsylvania til Dato kun har fire Loger. 

Distrikt Nr. 2. — New Jersey, Pennsylva- 
nia og Ohio, 15 Loger. Dette Distrikt er 
omtrent af samme Udstrækning som Nr. 1, 
men har kun det halve Antal Loger; men 
da den næste Stat, Indiana, kun har to Lo- 
ger, kan der heller ikke være Mening i at 
drage til den Side. 

Distrikt Nr. 3 — Indiana og Michigan, 22 
Loger. 

Distrikt Nr. 4 — Illinois og Missouri, 21 
Loger. 

Distrikt Nr. 5 — Nebraska og Kansas, 40 
Loger. Da der for Tiden kun er een Loge 
i Kansas, nemlig Loge Nr. 173, Kansas City, 
Kan., og Udsigterne til flere foreløbig sy- 
nes smaa, synes dette indtil videre at være 
en praktisk Kombination. ' 

Distrikt Nr. 6 — Iowa, 36 Loger. 

Distrikt Nr. 7 — Wisconsin, 17 Loger. 

Distrikt Nr. 8 — Minnesota, 26 Loger. 

Distrikt Nr. 9, Nord- og Syd Dakota, 18 
Loger. 

Distrikt Nr. 10 — Colorado og Utah, 9 Lo- 
ger. 

Distrikt Nr. 11 — Wyoming, Montana og 
Idaho, 9 Loger. Dette Distrikt synes for 
stort i Udstrækning, men Antallet af Loger 



i disse Stater er for lille til. nogen anden 
Inddeling, og da Idaho kun har 1 Loge, og 
denne- riærbeliggende til Grænsen ■ af Mon- 
tana, bliver det, praktisk set, kun Wyoming 
og Montana, der kommer til at udgøre Di- 
striktet. 

Distrikt Nr. 12 — Washington og Oregon, 
13 Loger. Dette Distrikt bliver ligeledes 
af stor Udstrækning,' men Staternes geo- 
grafiske Beliggenhed og Antallet af Loger 
i begge synes at tyde paa, at de tilsammen 
vilde udgøre et passende Distrikt. 

Nummeret 13 bør maaske udelades? 

Distrikt Nr. 14, Kalifornien, 14 Loger. 

Efter denne Inddeling bliver der altsaa 
indtil videre 13 Distrikter, og hvis Læserne 
vil tage et Kort over de Forenede Stater 
og omgive hvert af de angivne Distrikter 
med en tydelig Streg, vil man indrømme, 
at den i geografisk Henseende er god. I 
Retning af Logeantal b'iver der imidlertid 
en temmelig stor Forskel, men med en li- 
gelig, retfærdig Repræsentation af alle Sam- 
fundets Medlemmer paa Hovedkonvention- 
en er Forskellen uden Betydning, da det 
faatallige Distrikt i Forhold til sit Medlems- 
antal faar akkurat lige saa stor Repræsen- 
tation paa Hovedkonventionen som det fler- 
tallige. En Hoved-Delegat for hvert 500 
Medlemmer og een ekstra for et Overantal 
af 250 eller flere synes at være en rimelig 
Beregning. 

At inddele Samfundet ligelig i Følge Med- 
lemsantal uden Hensyn til geografisk Be- 
grænsning, saaledes som henstillet af tid- 
ligere Overpræsident L. L. Ries i Uglens 
Marts-Hefte, er i enhver Henseende saa 
upraktisk som vel muligt. Det vilde for 
det første medføre et urimeligt Arbejde for 
Oversekretæren, der jo forud for hver Di- 
strikts-Konvention maatte afgøre, hvilke 
Loger der skulde regnes ind under dette el- 
ler hint Distrikt; dette vilde jo samtidig 
føre til Indblanding af Overbestyrelsen, 
hvilket vilde være yderst uheldigt; det vil- 
de f. Eks. oprette et Distrikt af New Eng- 
land og New York, medens der knap vilde 
være Medlemmer nok til et andet Distrikt 
i helt Strækningen øst for Chicago medreg- 
net Michigan; vest for Nebraska blev For- 
holdene endnu værre. Medlemsantallet er 
uden nogen som helst Betydning i Indde- 
lings-Spørgsmaalet; kun Antallet af Loger- 
ne samt Distancerne spiller nogen som helst 
Rolle for Distrikts-Konventionerne. 

Selvfølgelig ligger Pengebesparelsen for 
en stor Del til Grund for denne Inddelings 



Plan, som jeg her skal bevise. Den 1ste 
Maj 1910 var de valgte Fresno Delegater i 
New England Staterne, ialt IS Mand, for- 
samlede til et Møde i Boston; Rejsebillet- 
ten for dette Møde androg en Gennemsnits- 
sum af $4.50, fraregnet de to Delegater i 
Boston og Cambridge; i det foreslaaede Di- 
strikt Xr. 1, hvor Staten New York er lagt 
til New England Staterne, vil Rejsebillet- 
ten andrage ca. $9.00 til en samlet Konven- 
tion; dette Fakhum synes mig tilstrække- 
ligt at bevise, at jo storre Distrikterne bli- 
ver, des flere Penge maa Samfundet betale 
Jærnbanerne uden noget materielt Udbytte 
derfor. 

Hvis man nu mener, at Pengebesparelse 
paa den ene Side og en praktisk Konven 
tion paa den anden Side er de to vigtigste 
Spørgsmaal, der søges løste, da kan man let 
indse, at foranstaaende Inddeling vistnok 
er det nærmeste, man kan komme til Løs- 
ningen. 

H. M. MARKER. 

Delegat for Loge Xr. 87, Boston. 

Ovennævnte Plan for Dstrikts-Inddeling- 
en forekommer os at være den bedst mu- 
lige, naar der skal paaregnes praktiske 
Resultater. Med Hensyn til Nummer "13," 
spiller dette jo egentlig ingen Rolle. Hvad 
der vil være det mest betydningsfulde er, 
at Forslaget, naar det ligger færdigt fra 
Komiteens Haand omfatter 12 — 15 Distrik- 
ter, da ellers Betingelserne for dets Ved- 
tagelse er ret usikre. Det gælder om at 
samles om Hovedtanken og lade Smaating- 
ene hvile indtil videre. — Red. 



SVAR FRA H. H. VOGT. 



Davenport, Iowa, Juni 20, 1911. 
Broder Hurop! 

Enumelaw. Wash. 

Som Svar paa din Skrivelse af f. M. tje- 
ner følgende: 

Fra 1ste Oktober 1906 til 1ste Januar 
1907 blev der kun i Følge Konstitutionen 
overdraget 10 pCt. og da Regnskabet blev 
opgjort og afsluttet af den dertil udnævnte 
Revisor, Mr. Gilchrist, før der var noget 
Beløb overdraget til Garantifondet for Aar- 
et 1910, saa udgør det den Forskel, som Du 
saa smukt hentyder til i Uglen. Nu vil jeg 
bede Dig om, at Du tager tilbage i den næ- 
ste Ugle alt, hvad du skrev i April-Uglen, 
ogsaa give en klar Forklaring over, hvorle- 
des det virkelig forholder sig, ikke for min, 
men for Samfundets Skyld. Du kan faa al- 



le Oplysninger i den Retning fra vor Over- 
sekretær, J. Michaelsen, saa Du behøver 
ikke at gætte Dig til noget. 

Broderlig Hilsen. 

H. H. VOGT. 

Folk kan til Tider være lidt urimelige, 
ogsaa Broder Vogt. Jeg skrev nemlig i 
Uglens Apriludgave, at der var henlagt for 
lidt til Garantifondet. Dette godkender 
Vo gt i sit Svar ved at henvise til, at der 
ikke i 1910 var henlagt noget til Garanti- 
fondet paa den Tid, da Mr. Gilchrist revi- 
derede Regnskabet. Revisions-Erklæring- 
en er dateret 27. September 1910. 

Det er derfor et urimeligt Forlangende, 
at jeg skal tilbagekalde noget, som Vogt 
selv attesterer er Fakta. 

Meningen med Beslutningen i Council 
Bluffs om Henlæggelse af 20 pCt. til Garan- 
tifondet af de opkrævede Assessments var 
selvfølgelig, at Overførslen foretoges straks 
og ikke et Aars Tid efter. 

Med Hensyn til de nævnte ti pCt. for Ok- 
tober Kvartal 1906, saa ligger det klart, at 
naar Henlæggelse til Garantifondet kun fo- 
retages en Gang aarlig, saa mister Garanti- 
fondet Renteindtægten af det i Aarets Løb 
indbetalte Beløb, og dette vilde næppe være 
mindre end de næ>vnte ti pCt. for Oktober 
vel, at jeg kan faa alle Oplysninger hos vor 
rigt er korrekt nok. 

Broder Vogt er for Resten ogsaa uri- 
melig i Forlangendet om, at jeg skal give 
en "klar Forklaring" over, hvorledes det 
virkelig forholder sig. 

Det var jo ham, der var Overpræsident, 
og som afgav Rapporten, og det er jo ham, 
der endnu ikke har givet en plausibel 
Grund, hvorfor man ikke foretog Henlæg- 
gelsen til Garantifondet før Revisionen i 
Stedet for efter denne. Jeg ved meget 
Kvartal 1906, hvilken Oplysning af Vogt iøv- 
Oversekretær J. Michaelsen, og det skal si- 
ges til hans Ros, at han altid har besvaret 
de Forespørgsler, baade den Loge, jeg til- 
horer, og jeg personlig har rettet til ham. 
Men da han ikke i dette Tilfælde havde no- 
get Ansvar, saa rettedes Spørgsmaalet til 
rette Vedkommende, nemlig Vogt, som op 
til Oktober 1910 var Brodersamfundets Le- 
der, og som afgav den Rapport, der blev kri- 
tiseret. 

Jeg fastholder endnu, a t der burde have 
varet opkrævet flere Assessment i 1910 for 
at naa den virkelige Balance i alle Fonds, 
a t Henlæggelsen til Garantifondet burde 
have været foretaget ved Indbetalingen af 



UGLEN 



hvert enkelt Assessment (hvilket ogsaa vil 
være nødvendigt for Fremtiden i Følge vo- 
re Love), at Henlæggelsen til Garantifon- 
det bør foretages før Revisionen og ikke 
efter. 

Jeg betonede udtrykkelig, at Kritikken 
ikke betød, at Assurancefondets Midler 
var misbrugte, men at man havde opkræ- 
vet for faa Assessments, og det har Vogt 
ikke afkræftet, og dette gentages for at 
undgaa Misforstaaelse. 

Der er intet personligt i denne Sag. Det 
maa blot beklages, at Vogt ikke gav Kon- 
ventionen fyldige Oplysninger, da disse hav- 
de stor Betydning for vor Livsassurance. 

Hvis det har saaret Broder Vogt, at jeg 
kaldte ham godmodig — nuvel, saa tager 
jeg det tilbage og stiller fremdeles Uglens 
Spalter til Vogts Raadighed. 

F. HUROP. 



BØR ASSURANCEN VÆRE DANSK BRO- 
DERSAMFUNDS VIGTIGSTE 
OPGAVE? 



Tankerne i den menneskelige Hjerne kan 
tumle saa længe om en og samme Ting, at 
denne bliver en "fiks Ide," og at det er 
vanskeligt at faa Interessen vakt for noget 
andet hos vedkommende Individ, saa længe 
Kongstanken besjæler ham. 

Mon ikke Brodersamfundets Assurance er 
ved at blive en fiks Ide, som man tror er 
den eneste bærende Kraft i Brodersamfun- 
det og det eneste Bindeled imellem Loger- 
ne, som vil sikre Samfundets Bestaaen? 

Jeg tror, det er saa, fordi man nødig be- 
skæftiger sig med andet, ja, jeg kan driste 
mig til at paastaa, at selv Assurancen er 
man ked af at komme i Lag med, fordi det 
er dtjlig rart at være fri for at tænke. 

Jeg længes somme Tider efter atter at til- 
bringe en Aften eller flere hjemme i Dan- 
mark i en af Arbejdernes Foreninger. Bøl- 
gerne kunde til Tider gaa højt. Emnet vend- 
tes og drejedes, saa der ikke var en ene- 
ste Plet ubelyst. Der kunde være indtegnet 
10-12 Talere, naar man havde naaet den al- 
mindelige borgerlige Sengetid, og der blev 
knurret højlydt, naar Diskussionen ind- 
skrænkedes til 5 Minutter for hver af de 
efterfølgende Talere. 

Men her i vore danske Foreninger og 
specielt vistnok i Brodersamfundet er det 
anderledes. Man vil saa grumme nødig 
diskutere en Sag udover det, som er nød- 
vendigt for Logens rent indre Forhold. 



Heri ligger Faren, thi der er mange, som 
vilde se anderledes paa Tingene, hvis de 
ret forstod disses Betydning. 

At udbetale en Sum Penge til de Efter- 
ladte, hvem man i mange Tilfælde ikke har 
det fjærneste Kendskab til, kan være en 
meget fortjenstfuld Handling. Men om den 
er værd et saa kolossalt Maskineri som det, 
Brodersamfundet arbejder med, er et an- 
det Spørgsmaal. Man kan jo t. Eks. opnaa 
den samme Fordel ved at tegne Forsikring 
i den danske Statsanstalt. 

Hensigten med disse Linier er dog ikke 
at anbefale Assurancens Ophævelse, tvært 
imod, lad os beholde den, forbedre den og 
tage ny Opgaver op efterhaanden, som de 
er modne til at træde i praktisk Virksom- 
hed. Lad os faa Fart i vort Arbejde; det 
er langt vigtigere end "Degree work" og 
anden lignende barnlig Tidsfordriv. 

Vore andre nuværende Formaal bliver 
heller ikke tilstrækkelig skøttede. For 
Eksempel vor Sygekasse-Virksomhed. Der 
er i 1910 ydet 17 1-2 Cents pr. Maaned 
pr. Medlem til Understøttelse af syge Brø- 
dre. Det viser, at den gennemsnitlige 
ugentlige Sygehjælp er omkring fire Dol- 
lars pr. Uge. Men da der er en Del Loger, 
som betaler en Dollar pr. Dag, saa maa der 
være Loger, hvis Ydelse er mindre end 
fire Dollars pr. Uge — ja, kanhænde, at 
man har Loger, der endnu ikke er naaet 
saa vidt som til at yde Sygehjælp. 

Dania-Foreningen i Kalifornien har be- 
sluttet at udvide sine Rammer til ogsaa at 
omfatte Oregon og Washington. De betaler 
en ugentlig Sygehjælp af ti Dollars. 

Selvfølgelig har de den bedste Chance 
til at faa de Unge med, som sætter større 
Pris paa Sygehjælp end Assurance. Det 
sidste er jo særlig for gifte Medlemmer. 

Det vil ikke være heldigt, om der op- 
staar en hel Række af danske Foreninger 
i hver Stat og Kræfterne spredes i Kon- 
kurrencen. Vor Nation er ikke saa stor, 
at vi har Raad til at dele. Det vilde være 
langt heldigere, om vi kunde finde en Plan, 
hvorpaa alle de danske Foreninger kunde 
virke sammen paa saa almen nyttige For- 
maal som Sygeplejen, Begravelseshjælp og 
lignende. Men det forudsætter ganske vist, 
at man skal ryste Sløvheden af sig og de- 
battere Spørgsmaalene. Hvis man ikke 
kan det, saa er det hele omtrent haabløst. 

Vi har faaet lidt for meget af Amerika- 
ismen ind i vore Foreninger. Den meste 



13 



UGLEN 



Tid gaar til at opremse en hel Del kønt 
formede Sætninger, medens de virkelig be- 
tydningsfulde Ting skubbes til Side og, 
hvis de omtales, saa naas der dog sjæl- 
den noget Resultat. 

Det maa blive anderledes, hvis vi ikke 
ska! forsumpe i det bare Nonsens. 

— d— . 



BREV FRA NEW YORK. 



Kære Ugle! 

Nu er de rejst. Studentersangerne na- 
turligvis. Og hvad Hovedsagen er: de rej- 
ste herfra, udmærket godt tilfredse med 
deres Udbytte af Turen. 

Det var en anstrengende Tur for dem; 
men den glimrende Modtagelse, de over- 
alt fik, lod dem glemme deres Træthed. 

Her i Kolonien har nogle faa ofret man- 
ge Penge og megen, megen Tid for at gøre 
Resultatet saa glimrende som muligt; men 
vort Arbejde var ikke forgæves. Foruden 
at have Sangerne som vore Gæster under 
Opholdet her var vi i Stand til at over- 
række dem ca. $2500 som Overskud fra to 
Koncerter. 

Modtagelsesbanketten, som blev afholdt 
paa Hotel Astor, var. Omstændighederne 
taget i Betragtning, en Sukces. Foruden 
Studentersangerne var ISO af Koloniens 
Damer og Herrer mødt op i Gala for at 
være de første til at hilse paa Sangerne og 
byde dem velkommen til dette Guds ud- 
valgte Land. 

Koncerten i Carnegie Hall var meget vel- 
lykket, og paa nogle faa af Logerne nær 
var der udsolgt Hus. 

Den 7de Juni — Dagen for deres Afrejse 

— afholdtes en stor Koncert her i Brook- 
lyn; den samlede fuldt Hus. 

For at give alle, som ikke havde Raad til 
at deltage i Banketten ved Modtagelsen, 
en Anledning til at spise og drikke sammen 
med Gæsterne og høre de sædvanlige aand- 
rige Taler, foranstaltedes efter Koncerten 
en lille Seksa, koldt Bord med en varm Ret 

— Pris $1.25 pr. Kuvert. 250 benyttede 
Lejligheden, og mindst dobbelt saa mange 
blev bortvist, fordi de ikke i Tide havde 
tegnet sig. 

Under og efter Seksaen var der Bal, og 
Stemningen var under hele Affæren stor- 
artet. 

En stor Overraskelse blev under Koncer- 
ten Sangerne til Del, idet under Koncerten 
en lille Pige med Dannebrog i den ene 



Haand og en stor Kurv med Roser i den 
anden kom op paa Scenen og overrakte 
hver af Sangerne en lille Buket med det 
danske og amerikanske Flag. Undlader ik- 
ke at oplyse, at Hr. Geo. Kirkegaard, R. af 
D., p. p., var Fader baade til Pigebarnet og 
Ideen. 

Det var nu een af Hr. K.'s mange gode 
Ideer; en mindre heldig var, naar han paa 
Komitemøde foreslog, at Uglens Repræsen- 
t i ii t ikke skulde have Billet til den Loge, 
der var reserveret for Pressen, fordi han 
havde kaldt OS for Snobber med et stort 
P. For det første skriver Uglens Korre- 
spondent trods sit maaske mangelfulde 
Dansk, ikke Snobber, hverken med eet 
stort eller to smaa p'er; for det andet saa 
havde han ved begge Koncerter en hel Loge 
for sig og sine Venner og var saaledes ikke 
henvist til Komiteens Gavmildhed. 

I mit sidste Brev til Uglen glemte jeg i 
Farten at omtale en meget vigtig Begiven- 
hed, nemlig vor bekendte Landsmand Niels 
Poulsens Død. 

I ham mistede Danskheden i Amerika en 
af sine bedste Støtter, og længe vil hans 
Minde leve iblandt os. 

Han var een af de faa Danske her i 
Amerika, som bragte det til noget virkelig 
stort, og som fortjente det. 

Heller ikke i sit Testamente glemte han 
sine Landsmænd. 

Det danske Alderdomshjem her i Brook- 
lyn erholdt 10,000 Dollars. 

Sin Husbestyrerinde, Nicoline Christen- 
sen, gav han 50,000 Dollars samt hele sit 
Indbo og Løsøre, værd mindst 100,000 Dol- 
lars. 

Hans Privatsekretær, Anna Brush, fik 
20,000, og hans Sygeplejerske 10,000 Dollars. 

Desuden betænkte han en Del SUvgtnin- 
ge, sin Sagfører, sine Arbejdere, forskellige 
velgørende Stiftelser og — last not least — 
det skandinavisk-amerikanske Selskab, som 
faar hele Resten, anslaaet til mindst en 
Million Dollars. 

CHRISTIAN F. MATZEN. 

Brooklyn, N. Y., 12te Juni 1911. 



Fra "Tony" i Los Angeles har vi mod- 
taget et Nummer af "Los Angeles danske 
Sprøjte, Organ for Picnicer, Bazarer, Ban- 
ketter og andre lignende samfundsnyttige 
Foranstaltninger indenfor Kolonien." Det 
er et meget livligt Organ, og de lyse Hove- 
der har bidraget dertil. Avertissementer til 
flere Hundrede Dollars Beløb synes at have 
lettet Fødselsveerne betydelig. Det bliver 
dog nok kun ved det ene Nummer. 



UGLEN 



14 



Seattle. 



Grundlovsfesten i Seattle den 

3dje Juni. .Det er en smuk Skik, at Danske 
i Amerika fe'jrer Grundlovsdagen. Og det 
glædelige er, at Skikken synes at vinde 
Fremgang fra Aar til Aar. Det er dog kun 
de færreste Steder, at Festen afholdes den 
5te Juni, oftest paa den nærmest forudgaa- 
ende Søndag. Her i Seattle afholdtes den 
Lørdagen den 3dje Juni i Washington Hall. 
Efter Programmet skulde Festen begynde 
Kl. S præcis; men Klokken var halvti, da 
Hr. Hiltborg aabnede Mødet med at byde 
Forsamlingen velkommen. Th. I. Petersen 
var Ordstyrer og gav, efter at L. Dorge 
havde givet et Par Sangnumre i den komi- 
ske Genre — Ordet til Forfatteren Carl 
Hansen (tidligere Tyler, Minn., nu Taco- 
ma), der talte for Grundloven ud fra et 
almindeligt Frihedsprincip og paaviste kor- 
telig nog!e af de Goder, Grundloven har 
bragt Fædrelandet. 

Sangen "Frit at tænke, tro og tale" blev 
afsunget, hvorefter L. Frølund talte for 
Danmark og udbragte et Leve for Fædre- 
landet; det besvaredes staaende af Forsam- 
lingen med et trefoldigt Hurraraab. Frø- 
lunds Tale findes gengivet andet Steds her 
i Bladet. 

Efter Sangen "Droslen slog i Skov sin 
klare Trille" talte M. M. Thompson, vor 
danske Sagfører, for Amerika. Denne Tale 
blev holdt paa Engelsk i et smukt, form- 
fuldendt Sprog. 

Udenfor Programmet havde Redaktør F. 
Hurop, Enumclaw, Ordet efter Opfordring 
fra Ordstyreren, og Paul Engell fra Taco- 
ma foredrog nogle Fædrelandsmelodier paa 
Klaveret, bl. a. Nationalsangen, under hvil- 
ken Publikum forblev rolig siddende, hvor- 
imod man rejste sig under Afsyngelsen af 
"My Country." 

Udførelsen af selve Programmet forløb i 
og for sig heldig nok, efter at man endelig 
havde faaet begyndt. Men Stemning var 
der for lidt af; man mærkede hele Tiden 
noget jagende og forceret, som om det 
gjaldt at blive færdig i en Fart, som -om 
Programmet egentlig var en Biting og den 
efterfølgende Dans Hovedsagen. Det var 
saa meget mere at beklage, som Dansen her 
i Byen inden for de danske Foreninger har 
en Tilbøjelighed til — • vist nærmest af den 
Grund at Orkestret mener sig ude af Stand 
til at skaffe dansk Musik — at indskrænke 
sig til Vals og Two-Step skiftevis. Det er 



at haabe, at Fremtiden maa se en Foran- 
dring heri. Dnnede Amerikanere har Øje 
for Skønheden i de gamle Folkedanse, ja, 
i Øststaterne søger man endog at indøve 
Børnene i disse. Den Bestræbelse efter at 
meddele Ungdommen noget af det, der sær- 
lig er Dansk, bør ogsaa udstrække sig til 
Balsalen. 

Der var lagt et stort Arbejde ind paa Ud- 
smykningen af Salen. Vi har set Washing- 
ton Hall i Festdragt mange Gange, men 
mindes ikke at have set den saa smagfuldt 
dekoreret som ved denne Lejlighed. Dette 
fortjener Paaskønnelse. 

Det er muligt, at det valsende Publikum 
morede sig fortræffeligt, skønt Størstedelen 
drog bort inden Klokken 2; det var Minori- 
teten, der holdt ud til Klokken 4. 

Som national Mindedag betragtet var den- 
ne Fest ikke helt, hvad den burde have væ- 
ret, og heller ikke, hvad man kunde have 
ventet efter det store Forarbejde, der var 
gjort. Dog det, at man altid tager fat med 
ærlig Vilje her i Byen, giver den bedste 
Forsikring om bedre Held næste Gang. 

M. Andreasen i Seattle. Efter 



Brodersamfundets Møde Onsdag Aften den 
21. Juni fandt der en festlig Sammenkomst 
Sted, hvortil Danske udenfor Foreningen 
ogsaa havde Adgang. I den store Sal var 
Bordene dækkede, og ved Nitiden tog man 
Plads, Damer og Herrer, i et Antal af ca. 
150. Anledningen til Sammenkomsten var 
den slesvigske Sprogforenings Formands 
Besøg og en af ham bebudet Tale. Som 
Ordstyrer indtog Th. I. Petersen Sædet ved 
Siden af Æresgæsten, og iøvrigt var det en 
representativ og interesseret Forsamling, 
som havde fulgt Indbydelsen. 

Ordstyreren forestillede den udmærkede 
Gæst i en kort, passende Tale og sluttede 
med under stor Begejstring at fæste et Dan- 
nebrogsflag paa Hr. Andreasens Bryst. 

Derefter gav Hr. Andreasen i et af hyp- 
pige Bifald afbrudt Foredrag en Skildring 
af Danskhedens Kamp i Sønderjylland og 
af Sprogforeningens Virksomhed. ■ Stærk 
Hyldest hilste ham ved Foredragets Slut- 
ning, og Overpræsident T. P. Nielsen bragte 
ham paa de tilstedeværendes Vegne en Tak 
for hans Besøg. 

Det var vistnok en Skuffelse for de fleste 
at der skulde brydes op fra Bordet. Hr. 
Andreasens Ord havde fremkaldt en for- 
træffelig Stemning, og man vilde gerne have 
hørt mere. Der var ogsaa adskillige til Ste- 
de, som vilde have udtalt sig og nu ingen 
Lejlighed fik dertil. 

Dansen varede til Klokken henad et; i 
en af Pavserne sang Hr. Rasmussen med en 
fortræffelig Baryton flere danske Sange. 

Ungdomsforeningens Fest. Det 

var en ret anselig Flok Danske, der havde 



UGLEN 



indfundet sig til "Dagmars" Fest ved Ren- 
ton Junction. Flertallet bestod af unge 
.Mennesker, men ogsaa mange ældre havde 
indfundet sig, som ellers aldrig beærer 
Ungdomsforeningen med deres Nærværelse. 
Dette havde sin Grund i et Forlydende om, 
at Fabrikant Andreasen fra Aabenraa skul- 
de tale efter Opfordring af en Del af Fest- 
komiteen. Hr. Andreasen var ogsaa til 
Stede, men han fik ikke Lejlighed til at 
holde nogen Tale. Det var Meningen, denne 
skulde været holdt i Dansesalen, da man 
mente, det var lettest at faa Ro der. De 
to unge Mennesker, der holdt Vagt ved 
Indgangen (de var Medlemmer af Festko- 
miteen), vilde imidlertid ikke tillade, at 
Taleren fik Adgang til Salen. 

Det er højst beklageligt, at Foreningen 
derved blev afskaaret fra at høre Hr. An- 
dreasen. Der har i de senere Aar været 
adskillige Talere herovre fra Danmark, 
men det tror vi at kunne sige, at ingen af 
dem har haft saa meget at byde paa eller 
har haft et saa direkte Budskab til os her- 
ovre som Hr. Andreasen. Han er opvokset 
under Tosprogssystemet, er Leder for 
Sprogforeningen i Sønderjylland, er kom- 
men i Berøring med alle de derværende 
Foreninger og har specielt Kendskab til de 
sønderjyske Ungdomsforeninger. Vi tror 
ikke. at nogen Forening, der pynter sig med 
dansk Navn, har Raad til lukke sin Dør for 
en Mand som Andreasen, hvis Livsværk har 
været og er vor Nationalitets Bevarelse. Vi 
venter, at Ungdomsforeningen vil tilstille 
Hr. Andreasen en Undskyldning. 

At der ogsaa blev begaaet en Uret mod 
dem, der indfandt sig for Talens Skyld, er 
en Selvfølge. Om Festens videre Forlob 
skal vi ikke udtale os nærmere paa nærvæ- 
rende Tidspnkt. Saa meget maa der dog 
siges, at Begivenhedernes Udvikling er in- 
gen Anbefaling for offentlig Dans indenfor 
vore Foreninger. 

■ Til Danmark. Konsul Jacob- 



Francisco Danske, blandt hvilke vi nævner 
C. G. Larsen, James A. Sørensen og Robert 
Tyson. Koreli melder: Fremgang i Arbej- 
det. 



sen vil i en nær Fremtid aflægge et Besøg 
i Danmark. Bankdirektør Thaanum agter 
ogsaa at foretage et lille "trip" over "Bæk- 
ken." 

En Rosenfest blev givet af den bekendte 
danske Kunstnerinde Mrs. Wynreith i An- 
ledning af hendes forestaaende Rejse til 
Danmark. 

Stor dansk Folkefest vil blive 



afholdt den Gte August i Renton Park af 
samtlige Brodersamfundsloger i Staten. 



-Dansk Boghandel i Seattle. Jo, 



her findes en saadan, hvor De kan kribe al 
dansk Litteratur. O. Permin er Indehaver. 
Se Avt. 



SAN FRANCISCO. 



Danmarksbygnings-Komiteen har tilkendt 
Herman Tange, Chicago, 1ste Præmie for 
et Udkast til et Udstillingsmærke. Komite- 
en har suppleret sig med flere kendte San 



Grundlovsfesten. 
Ved Grundlovsfesten paa El Campo pe- 
gede Konsul Bøggild i sin Tale for Kalifor - 
nien paa Ligheden mellem vore Dages Emi- 
granter og de gamle Vikingetog. Det er de 
samme Aarsager, der ligger bagved. Kun 
at det nu i Stedet for Haabet om direkte 
Nytte er Ønsket om at naa den uafhængige 
Stilling (der endnu under vor nuværende 
Samfundsordning er de fleste Menneskers 
Maal) som driver Evropæerne Vest paa. 
Dog er der netop for den skandinaviske Ud- 
vandring et Moment, der gør sig gældende 
nu som for 1000 Aar siden — Udveen, Ud- 
længslen. For de fleste andre evropæiske 
Folkeslag kan paavises bestemte Motiver til 
Udvandringen. P'or Ireren Utilfredshed med 
det politiske Styre, for Finnen, Polakken, 
den russiske Jøde lignende Forhold. Itali- 
eneren, Grækeren og andre Sydboer udvan- 
drer, fordi de ikke kan finde Føden i deres 
eget Land. For Skandinaven er der derimod 
nu som for 1000 Aar siden rigelig Plads paa 
Danmarks Sletter og mellem Norges og 
Sveriges Fjælde. For de fleste Danske er 
det derfor ikke Utilfredshed med de hjem- 
lige Forhold, der er bestemmende for Ud- 
vandringen, men Lysten til at prrtve Kræf- 
terne i det fremmede, Bevidstheden om. 
at Kampen under de fremmede Forhold og 
mod de mange Vanskeligheder giver Udvik- 
ling og Styrke, Ønsket om at gøre sig denne 
lille Klode underdanig. Skandinaviens 
Klima med de mørke Vinternætter og de 
lange lyse, koglende Sommeraftener har 
mulig nedfældet denne Drift i den skandi- 
naviske Nation. Betegnende er det i hvert 
Fald. at kun de skandinaviske Nationer har 
dannet et særligt Ord for denne Drift — 
Udveen. 

De Kaar, hvorunder Udvandringen fore- 
gik for 1000 Aar siden og nu, er heller ikke 
stort forskellige. For blot en 30 — 40 Aar 
siden var Turen med en Emigrantbaad en 
Kæde af Rædsler, som det mulig ganske be- 
kvemme Ophold i en Vikingebaad ikke har 
kendt. 

Kom Vikingerne saa i Land, havde de den 
Fordel at kæmpe i Flok og Følge. Nutidens 
Viking staar derimod, naar Jærnbane og 
Dampskib har bragt ham saa langt, som 
hans Penge strækker — alene. Vel er det 
sandt, at den er den stærkeste, som staar 
alene, men i det praktiske Liv er en broder- 
lig Haandsrækning ikke at foragte. Mangen 
Mand er gaaet til Bunds, fordi han fortum- 
ledes af de ny Forhold og ikke fandt mind- 
ste Støtte. Men selv den, der holder sig 
oven Vande, har jo en lang Kamp at be- 
staa, inden Landet er vundet, inden han 
foler sig hjemme i det ny Land. 

Er saa — som man siger efter fem Aar 
— Sejren vundet, er Borgerskabet i det ny 
Land opnaaet, gælder det ikke at glemme, 
at ingen Ret uden Pligt. Det ny Land kan 



UGLEN 



16 



forlange, at Indvandreren er sig sin Bor- 
gerpligt bevidst, at Landets Styre ligger 
ham paa Sinde, at han griber ind med 
Raad og Daad, naar han finder, at der øves 
Uret, at der handles uforsvarligt, enten det 
gælder Styrelsen af Staten eller blot Regi- 
mentet i en lille Landsby. Derfor: gør 
Deres Pligt — kræv Deres Ret. Men glem 
heller ikke, at det Arbejde, De har nedlagt 
i det ny Land, den Indsats af personligt — 
legemligt eller aandeligt — Arbejde, De 
har skænket Landet, giver Dem Ret til at 
kræve. Har det ny Land givet Dem 
Brødet, saa har De dog i Deres Arbejds 
Sved maattet tjene Deres Brød, og denne 
Deres Møje har bragt Landet Velsignelse. 

Af alle Egne paa Jorden, jeg kender, er 
der faa, der i saa rigt Maal som det lykke- 
lige Land, hvor vi i Dag er samlede, lønner 
det Arbejde, der ofres det. Kalifornien er 
Gudskelov ikke et Land, der flyder med 
Mælk og Honning — et saadant Land vilde 
ikke være værd at leve i — det er et Land, 
der kræver Arbejde, haardt Arbejde, paa- 
passeligt og standhaftigt, af Farmeren, af 
Minearbejderen — men det er et Land, der 
ikke skuffer — mange Rigdomme har dette 
Land afsløret, mange, mange ligger endnu 
skjulte i dets Skød. Ser vi frem til Tu- 
sindsaarsfesten for Kaliforniens Koloni- 
sation, kan vi trøstig sige, at først da vil 
Menneskeheden vide, hvad Kalifornien 
rummer. Jeg kan ikke ønske noget bedre 
for Kalifornien, end at Landets Folk til den 
Tid maa kunne sige, at der er faret vel 
med dette Land, at Rigdommen er kommet 
alle til Gode og alle i lige Maal. 

Vi siger om vort kære, gamle Fædreland, 
at det er Landet, hvor faa har for meget 
og færre for lidt. Gid det samme snart maa 
kunne siges om Kalifornien. Og gid det 
ikke maa vare altfor længe, inden vi kan 
sige om Kalifornien, at det er Landet, hvor 
ingen har for meget og ingen for lidt — 
men hvor alle har nok. 



Dr. Kjærbye holdt Tale for Grundloven, 
og Alf. Th. Jørgensen for Brodersamfundet. 
Festen var en Sukces. Komiteens For- 
mand, R. K. Larsen, og dens øvrige Med- 
lemmer bør komplimenteres. 



UGLENS VEJVISER. 



i omtrent alle de danske Kolonier Landet 
over. 

Vi beder derfor vore Læsere om venligst 
at indsende til Undertegnede alle Oplys- 
ninger af almen Interesse for denne Sag. 
Stoffet vil da blive bearbejdet og fremstil- 
let saa letfatteligt som muligt uden at be- 
røve Uglen for meget af dens øvrige Læse- 
stof. Vi anmoder Uglens Læsere om at 
være os behjælpelig og anmoder om, at 
man lægger Haand paa Værket straks, saa 
vi kan begynde i Uglens Julinummer. For 
Byernes Vedkommende ønsker vi særlig 
Oplysning om industrielle Forhold, Byg- 
ningsindustri, Fabriker og af hvilken Art, 
Skibsfart, Skibsbygning, Fiskeri, Løn- og 
Arbejdsforhold, Arbejder - Organisationer, 
danske Foreninger osv. 

For Landets Vedkommende ønsker vi sær- 
lig at vide, hvilken Art Landbrug og i hvil- 
ket Omfang det drives. Prisen paa Land, 
dyrket eller vildt, Markedsbetingelser, om 
det lokale Marked er godt eller om Varer- 
ne skal forsendes, om der er Brug for 
Haandværkere og da hvilke, om der er 
Brug for Landarbejdere, og hvorledes Ar- 
bejds- og Lønforhold er. 

Fra Logging og Mining Camps ønsker vi 
ligeledes de Oplysninger, som man tror 
kan være af Interesse. Der er en gammel 
Leveregel: "Opsæt ikke til i Morgen, hvad 
du kan gøre i Dag." 

Tør vi haabe, at denne Regel ogsaa føl- 
ges i denne Sag. 

Enumclaw, Wash. F. HUROP. 



Der har været gjort forskellige Forsøg 
paa i en sammentrængt Form at give vore 
Landsmænd en Ide om, hvorledes Forhold- 
ene er paa andre Steder i De forenede 
Stater. Vi vil nu ogsaa i Uglen prøve at 
give en kortfattet og korrekt Oversigt om 
Forholdene i By og paa Land, saaledes at 
Danske, som agter at rejse til et fremmed 
Sted, af vor Vejviser kan se, hvor den Plads 
er, som svarer bedst til deres Ønsker. 

Planen lader sig dog kun realisere, naar 
vi tør gøre Regning paa gode Medarbejdere 



DET TABTE PARADIS. 



Hvor længe Adam var i Paradis — 
og naar med Viv han maatte det forlade; 
hvad Stund de begge med to Figenblade 
begik en Synd — nu Kunsten ligervis; 

det staar uklart i Sagnets Taagedis 
og gør os ej for Biblen mere glade. 
Kun eet er vist: at Slægten fik en Skade, 
da Ægteparret spiste sig alvis. 

Thi Kundskabsfrugten var ej ganske moden 
gav Adam Lyst til surt i sødt at blande, 
berøvede skøn Eva al Logik. 

Nu Adamssønnerne omkring paa Kloden 
hver Stund paa Døgnet bittert maa for- 
bande, 
at Adam ej det hele Æble fik. 

J. V. GJERDING 



UGLEN 



UGLEN 

(The Owl) 

Published by 

MICHAEL SALOMON 



Editors: 
F. HUROP 
MICHAEL SALOMON 



Main Office: 

Rooms 311-312 Marion Building, cor. 2nd 

Avenue and Marion St., Seattle, Wash. 

Issued the 20th of each month. 50c per year 
Outside of United States 75c per year. 

SEATTLE, 25. JUNI 1911. 



Naar De flytter, da gle.m ikke at lade os 
vide Deres ny Adresse. 

Hr. Chr. F. Matzen, 241 Columbia St., 
Brooklyn, N. Y., er Uglens befuldmægtigede 
Repræsentant i New York og omgivende 
Stater. 

Hr. C. Scheef, 3544 Wabash Ave., er Ug- 
lens befuldmægtigede Repræsentant i Chi- 
cago. 




hvor Uglen med Tiden venter at blive en 
kær Gæst. Vi bringer i næste Nummer et 
Billede af Overpræsidenten og en Hilsen 
fra ham ud over Landet. 



Endskønt uglen udkommer tra Seattle, 
har den ikke Sosterbyen Tacoma ude af 
Sigte og venter med det første at bygge 
sig en Rede der. Blandt de mange Dan- 
ske i Tacoma ønsker vi at fremdrage et 
Navn, der er kendt overalt i Amerika, hvor 
vort Modersmaal tales — et af de faa, der 
ogsaa i Danmark har Ry og Anseelse — 
det er Forfatteren Carl Hansen. Ingen ken- 
der vort Folks Vilkaar herovre som han, og 
ingen har skildret sine Iagttagelser bedre. 
Carl Hansen har i det sidste Aars Tid ta- 
get sig en litterær Hvil, og det er paa Tide, 
at der høres fra ham. Naar Uglen i næste 
Nr. pryder sin Forside med hans Billede, 
vil den forhaabentlig samtidig kunne brin- 
ge et nyt Bidrag fra hans Pen og med et 
glad Tuhuh! forkynde hans Genindtræden 
paa Arenaen. 



Uglen er dansk og et Maanedsblad. Her 
udgives i Seattle et norsk-dansk Ugeblad, 
Washington-Posten, der har Aldershævd og 
har været Talsmand for de Norske og Dan- 
ske herude 1 mange Aars Op-og-ned. Vi 
onsker ikke at gaa "Washington-Posten" 1 
Bedene. Dets Redaktør, Gunnar Lund, er 
en dygtig og forekommende Mand, som al- 
lerede har vist os Venlighed, og som i Ug- 
len vil finde en loyal Kollega. 



I Seattle bor Overhovedet for det danske 
Brodersamfund, Overpræsident T. P. Niel- 
sen. Denne Mand repræsenterer 21,000 
Danske i Amerika, 21,000 danske Hjem, 



STUDENTERSANGERNE. 



Nu er de rejst. De efterlader kun de 
bedste Minder herovre, og deres Besøg vil 
i Fremtiden vise sin Virkning med Hensyn 
til en nøjere Genknytniug uf de udrejste 
Danske til Moderlandet. Deres Sang har 
haft Vækkelsens Magt; og det er et: Vaagn 
op! her trænges til mere end noget andet. 
Naar nu deres Indtryk herovrefra afgæ- 
rer, vil det staa klart for dem, at der fin- 
des i Amerika et Danmark, som national- 
bevidst er med i Moderlandets Sejre og 
Sorger? Og som det er værd at røgte, og 
som i sin to-Sprog Tilegnelse kan tilføre 
Moderlandet et Plus? Og som der kan byg- 
ges nyt Danmark paa? 

Studentersangerne har bidraget til at 
isge vor Anseelse i det ny Land. Vi ønsker, 
de maa komme igen. Og at de næste Gang 
tager Stillehavskysten med. Selv om vi 
herude ikke hørte dem, har vi fulgt deres 
Færd fra forst til sidst. Vi føjer vor Tak 
til de Landsmænds, til hvem de bragte di- 
rekte Bud og Hilsen. 



Det er en underlig Verden, vi lever 
i — den dansk-amerikanske Verden. 

Suger man at bringe noget nyt frem, da 
er man ærgerrig og bebyrdet med for me- 
gen "Ego," roser man det nuværende, da 
beskyldes man for at logre for de Promi- 
nente, og tillader man sig at kritisere det 
bestaaende, da er man Misantrop og har 
in.iicn Venner mere. 

Kun een Slags Folk er absolut tilfreds- 
stilende, og det er "de Menige," der stem- 
ni. r, som de skal, raaber "Hurra," naar der 
udbringes en Skaal, og af Princip er Abon- 
nent paa de danske Blade. 

Det maa være anstrengende at være Fo- 
regangsmand i Amerika, hvis man attraar 
mere end Navnet. Heldigvis er de fleste 
tilfredse med Navnet og lader Arbejdet 
skotte sig selv. 

Man skulde næsten tro, at de dansk-ame- 
rikanske Sofusser havde faaet al Verdens 
Visdom hegnet ind med et seks-Fods Hegn 



UGLEN 



og et Skilt over Indgangen, hvorpaa der 
staar: Hertil og ikke længer." Og at Nøg- 
len til Døren var tabt, og Nøglesmedene 
havde "Strejke." At nogen i det hele taget 
gider tale og skrive om dansk-amerikanske 
Forhold er ufatteligt, og det er jo heldigvis 
ogsaa kun et Tidsspørgsmaal, da dette Ar- 
bejde vil ophøre, og Sof,usserne alene har 
Ordet og Magten og Æren i al Evighed. 
Amen. 

Kun kan jeg ikke forstaa, hvorfor Dansk- 
erne herovre er saa vidt forskellige fra 
Danskerne hjemme. Det kan da ikke være 
den amerikanske Paavirkning; thi den bur- 
de pege i Retning af Frihed og Fremskridt; 
ej heller kan det være grundet paa daarlige 
økonomiske Forhold; thi som Helhed er 
vore Landsmænd vel stillede. Situationen 
herovre minder. om en Mand, der sover og 
bliver gal i Hovedet, naar man forsøger at 
vække ham, og naar det endelig lykkes, er 
han morgengnaven i nogen Tid og særlig 
TEN— UGLEN— Sunday, June 25, 1911. 
overfor den Mand, der vækkede ham. 

Lad os haabe, at Lignelsen holder Stik, 
og naar Manden først bliver lysvaagen, faar 
spist sin Frokost med marinerede Sild og 
tændt en god Cigar, at han da maa kunne 
faas i Tale og være taknemlig mod den 
Medborger, der fik ham ud af Sengen. 

Uglen og Uglens Mænd har vækket Dan- 
skeren. Naar nu Frokosten med Silden og 
Cigaren er overstaaet, haaber vi paa bedre 
Tider og aabne Ører og Hjerter. 



DEN TORNLØSE KAKTUS OG 
SAMFUNDET. 



Af F. HUROP. 



»Dr. Schønheyder har i "Tidens 
Tegn" skrevet en Artikel om den 
tornløse Kaktus, der som bekendt er 
en ny Art, det er lykkedes Amerikan- 
eren Luther Burbank at fremstille. 

Burbank er paa Plantelivets Omraade 
vistnok den, der har frembragt de største 
Vidundere, og af disse bærer hans tornløse 
Kaktus Prisen. 

Planten beskriver Dr. Schønheyder i Kort- 
hed saaledes: 

"Det ejendommeligste ved den ny Plante 
er dens vidunderlige Forplantningsevne og 
dens Evne til at gro i den tørreste Ørken. 
Dens Livskraft er Sol og Luft. 

Plantningsmethoden er meget simpel. 
'Man lader et Blad ligge fem — seks Dage i 



Solen og tørre, stikker det saa i Jorden el- 
ler Sandet. Efter 6—7 Ugers Forløb vokser 
2—4 Blade ud paa Toppen af det plantede 
Blad, og saaledes fortsættes Væksten, indtil 
Planten bliver saa stor, at den ikke kan 
bære sig selv. I det tredje Aar begynder 
Væksten a sætte Frugter, som vokser ud i 
store Masser paa Bladene og har en finere 
Smag end nogen hidtil kendt Frugt, en Mel- 
lemting af Jordbær og Banan. 

Paa Egne, hvor Vinteren afbryder Vækst- 
en, skærer man den af og lægger den i en 
mørk Kælder. Bladene beholder deres Spi- 
reevne og kan plantes ud om Foraaret og 
paa faa Maaneder har man igen nye Plan- 
ter. Burbanks tornløse Kaktus er igen delt 
i fem Arter,' hvoraf en er særlig god for 
Kreaturfoder, de andre fire egner sig sær- 
lig for Menneskeføde. 

Den til Kreaturfoder bestemte Kaktus er 
den største og kraftigste. Et en'este Blad 
kan veje op til 8 3-4 Pund. En fuldvoksen 
Plante er over Mandshøjde og kan veje op 
til 550 Pund." 

Dr. Schønheyder er saa begejstret over 
' den ny Plante, at han mener, at Ørkenerne 
vil blive frugtbare og befolkede. Produk- 
tionen af Krid, Mælk og Smør vil fordobles, 
og det sociale Problem vil være løst. Hus- j 
manden vil paa en lille Bid Land dyrke sin 
Kaktus og være uafhængig. 

Fantasien løber naturligvis løbsk med den 
begejstrede Doktor. 

Den tornløse Kaktus vil, hvis ovennævnte 
Beskrivelse holder Stik, blive overordentlig 
værdifuld for Ørken-Rejsende. Men den 
vil næppe være nok til at grunde selv et 
eneste Settlement paa, da man jo ikke kan 
leve af Kaktus alene, hvor nærende og vel- 
smagende den end ellers kan være. Vand- 
forsyning vil baade i Ørkenen og paa Præ- 
rien, hvor Nybyggere slaar sig ned, være 
Hovedfaktoren. 

En Amerikaner, som havde berejst Ari- 
zona, fortalte mig, at han havde maattet be- 
tale indtil 20 Cents for en Gallon Vand. Det- 
te viser, hvilken overordentlig Rolle Vand- 
forsyningen spiller i tørre Zoner. 

Et andet vigtigt Spørgsniaal for den torn- 
løse Kaktus' Værdi er, om den kan gro an- 
det Steds end i tropisk Klima. Hvis ikke, 
vil dens Værdi som Kreaturfoder være be- 
tydelig forringet. Hvis den t. Eks. skal for- 
sendes fra Syd-Kalifornien og til Staten 
Washington eller til en hvilken som helst 
anden Plads, vil Transport og Handelsom- 



19 



UGLEN 



testninger bringe den op til omtrent de 
samme Priser, som betales for andre Foder- 
stoffer, særlig hvis dens Dyrkning skulde 
blive monopoliseret af et eller andet Kom- 
pagni. 

Endelig er det endnu ikke afgjort, om den 
tornløse Kuktus kan blive et Hovednærings- 
stof som f. Eks. Ho. 

Med Hensyn til at løse det sociale Pro- 
blem, saa Idses det ikke blot ved Hjælp af 
denne Plante. Det er til Evidens godtgjort, 
at det ikke er Fødeemner, vi mangler, og 
selv om saa var, saa ligger der saa uhyre 
Strækninger og venter paa Plov og Harve, 
at der med Lethed kunde fremstilles det 
dobbelte, om saa var nødvendigt. 

Grunden til Fødevarernes hoje Pris - er ik- 
ke Mangel paa Fndevarer, men Spekulation 
i Fødevarer. Det er Jærnbane-Magnaterne 
og Brodspekulanterne, som skummer Flø- 
den billedlig talt. 

Patten spekulerer i Hvede og Bomuld 
og rejser derved Prisen paa Brød og Over- 
alls. P i e r p o n t-M organ spekulerer 
blandt andet ogsaa i Kaffe. Men at han kø- 
ber Kaffen for fire Cents Pundet, betyder 
ikke. at han vil sælge den for fem. End- 
skout der var, og er, saa megen Kaffe i 
Brasilien, at man ikke vidste, hvad man 
skulde gore ved den — da Morgan fik fat 
i den. gik Kaffepriserne op her til Lands 
til Trods for, at Produktionen af Kaffe var 
stone end nogen Sinde for. Hvor meget 
Morgan tjener paa Kaffen, er for os vanske- 
ligt at afgore: men da der i de Forenede 
Stater findes omtrent seksten Millioner Fa- 
milier og lavt regnet med et Gennemsnits- 
forbrug af et Pund pr. Uge, saa er det sand- 
synligt, at Pierpont kan have en Biindtægt 
af et lille Hundrede Millioner Dollars om 
Aaret. saa længe han kan kontrollere Pris- 
erne paa Godtfolks Kaffetaar. 

Pierpont Morgan er vel nok den største 
Spekulant, men der er til Gengæld mere 
end een Spekulant i hver Branche af Tavet, 
vi er i Stand til at nævne. Men forøvrigt 
er Sult og Overflod af Fødevarer ikke i 
Familie med hinanden i den Forstand, at 
den sidste boder paa den førstes Fejl. 

l/nder den store Krise i Halvfemserne 
fl il baade smaa og store Byer med sultne 
Mennesker, og samtidig var der en saadan 
Overflod af Fødevarer, at Farmerne knap 
kunde sælge deres Produkter, og hvad de 
solgte, var til urimelig lave Priser, t. Eks. 
i Michigan 5 til 7 Cents pr. Bushel Kartof- 
ler. 



En rig Høst giver følgelig en Overflod 
af Fødevarer, men den giver tillige lave 
Priser for Farmerne, en god Chance for 
Spekulanten, men er aldeles ikke ensbety- 
dende med, at de Sultne mættes. 

Fra samme Periode ved vi, at der var en 
Overflod af alle mulige Produkter, men in- 
gen Kobeevne hos den almindelige Befolk- 
ning. 

Derfor saa vi det Særsyn, at: 

Der var for mange Fodevarer, og Folk 
sultede. For mange Kladder, og Folk frøs. 
For meget Skotøj, og Folk i revnede Sko. 
Hvert andet Hus stod tomt, og de Husvildes 
Tal stiirre end nogen Sinde før. Disse Eks- 
empler kunde fortsættes i det uendelige, 
men de nævnte er nok, og vi kender dem 
alle. 

Den tornløse Kaktus vil ikke rokke ved 
Systemet, men ikke des mindre er Luther 
Burbanks Arbejde vidunderligt og vil som 
andre store Fremskridt bidrage sit til at 
løse vanskelige Situationer, hvor vi paa 
Grund af Naturens Karrighed stod hjælpe- 
løse. 



EN AF BOLVÆRKETS TRO VOGTERE. 




M. ANDREASEN. 
Formand for den nordslesvigske Sprog- 
forening. 



En stilfærdig Mand. Han søger ikke A- 



visernes Reklame, og dog burde der staa 
Gny og Gnister om hans Komme. Thi haj- 
vi Danske i Amerika — hvad enten vi kom- 
mer fra Kongeriget eller syd for Kongeaa 
— nogen Sinde haft Anledning til at svinge 
med Hatten og raabe Hurra for en Gæst 
derhjemmefra, en Gæst, der bringer Bud og 
knytter Baand, saa har vi den nu. Her er 
en Mand, der burde møde al den Opmunt- 
ring, det er os muligt at give, ogsaa i Form 
af ydre Æresbevisninger. Det samme Skib, 
der bragte Studentersangerne herover, hav- 
de ogsaa ombord ham, der har sat sit Liv 
ind paa Kampen for vort Sprogs Bevarelse 
der, hvor hver Dag bringer ny Snigløb imod 
det, ny Farer og Trængsler. Men medens 
Studentersangerne paa deres Triumftog 
underlagde sig Landet, hørte man kun spar- 
somt om Patrioten og Sønderjyden M. An- 
dreasens Rejse herovre. Og dog er han 
Bærer af en stor og betydningsfuld Mission 
og har Ærinde til os alle. Bramfri og be- 
skeden, men med en levende Tro paa sin 
Sag kommer han til os for at genknytte 
Forbindelsen med Hjemmet og søge Støtte 
for Sagen — hans Livssag, der burde være 
enhver Dansks. Maaske henvender han sig 
fortrinsvis til de udrejste Sønderjyder; men 
vi kan ikke se rettere, end at han har Bud 
til alle Danske, der med Beundring og Tak 
har fulgt Kampen dernede ved Bolværket 
for vort Sprogs Bevarelse. 

M. Andreasen er født den 30. August 185S 
i Sundeved. Efterat have gennemgaaet Se- 
minariet i Tønder blev han ansat som Læ- 
rer, men opgav i 1888 sit Embede, da Ty- 
skernes Krav ikke harmonerede med hans 
Idealer. Han slog sig saa paa Journalistik 
og blev Medarbejder ved "Freja" i Aaben- 
raa og "Dannevirke" i Haderslev, og om- 
trent samtidig — i 1889 — valgtes han til 
Sekretær for Sprogforeningen, et Hværv, 
lian beklædte til Aaret 1900, da han ved den 
hidtidige Formands Død overtog Formands- 
posten. I 1890 havde han begyndt Udgivel- 
sen af Nordslesvigsk Søndagsblad, der nu 
udkommer som Tillæg til de danske Blade 
i Sønderjylland, og i 1894 grundlagde han 
Sprogforeningens Almanak — en Aarbog, 
der er blevet af stor Betydning som Kamp- 
middel mod Tyskheden. Den findes i hvert 
dansk Hjem i Sønderjylland. 

Men Andreasans Hovedvirksomhed £a,h 
der dog indenfor Sprogforeningen. Denne 
Forening som tæller 5000 Medlemmer, vir- 
ker særlig ved Uddeling af danske Bøger 
og Oprettelse af danske Bogsamlinger; den 



har uddelt 200,000 Bind, og dens forskellige 
Biblioteker tæller 90,000 Bind. Foreningen 
har i Aabenraa sin egen Ejendom, "Folke- 
hjem," der fornylig er bleven ombygget og 
udvidet og nu foruden Restauration, Læse- 
værelse, Arkiv og Bogrum, har en meget 
stor Forsamlingssal. Medlemskontingentet 
er 2 Mark om Aaret; men der kan ydes 
større Beløb, og frivillige Gaver modtages. 
Til "Folkehjem" har enhver Adgang. 

Hovedformaalet med Hr. Andreasens Rej- 
se herovre er, som allerede antydet, at sø- 
ge Forbindelser med udrejste Sønderjyder. 
Han har opnaaet gode Resultater og ven- 
ter, at sønderjyske Foreninger vil blive stif- 
tet omkring i Amerika med det Formaal at 
danne Rygstød for Sagen derhjemme. Han 
har hoidt Foredrag i Boston, New York, 
Perth Amboy, Troy, Portland, Me., Newell 
og Seattle, og i San Francisco forberedes 
der et Møde for at faa Bevægelsen i Gang 
for Kaliforniens Vedkommende. Vi spaar 
Hr. Andreasen en glimrende Modtagelse i 
Kalifornien, og han vil sikkert der kunne 
konstatere sin største Tilslutning. 

Som alle •Sønderjyllands gode danske 
Forkæmpere har Andreasen faaet sin rige- 
lige Del af Tyskernes Forf ølgelseshad : u- 
tallige Gange har han været idømt Penge- 
bøder, og han har ogsaa afsonet Fængsels- 
straffe. 

I sin borgerlige Stilling er han Tobaks- 
fabrikant i Aabenraa. I 1898 blev han gift 
med Fru Junggren, født Aarøe. Hr. Andrea- 
sen er den yngste af 4 Brødre. En Broder 
bor i Seattle, og to i Kalifornien. Men 
skønt de tre saaledes er udvandrede — den 
fjerde og den yngste fandt dog den stolte- 
ste Gerning i Hjemmet — ■ den, der vil brin- 
ge hans Slægtsnavn til at lyse i Fremtiden 
som et straalende Eksempel. 

Andreasen rejser for sine egne Midler; 
han har ingen "offentlig Understøttelse;" 
han tror, Sagen er Rejsen værd; derfor 
kommer han. 

Held og Lykke til ham, — og Tak, fordi 
han kom. 



Hvad det kostede at opdage Ameirika. 
Man har i Genua fundet nogle Dokumenter, 
som giver Oplysning om Opdagelsesomkost- 
ningerne. Christoffer Coiilmbus havde en 
maanedlig Løn af 32 Dollars. De to Kap- 
tejner, som stod under hans Kommando, 
havde en maanedlig Løn af 18 Dollars, og 
Søfolkene 2 Dollars 40 Cents. Udstyrelsen 
af Flotillen kostede 2,750 Dollars, Provian- 
ten 391 Dollars. Efter Opdagelsen fik Co- 
lumbus udbetalt 4000 Dollars til at bestride 
Udgifter ved Lønninger osv. 

Med et rundt Tal kostede Opdagelsen ca. 
7000 Dollars. Det er, hvad man nu forlan- 
ger for en vel kultiveret "Forty Acres" eller 
omtrent det samme, som gamle Rockefeller 
tjener hver Dag, naar han spiser sin Lunch. 



UGLEN 



OLAF PERMIN 
Dansk Bog- og Papirhandel 



IMPORTØR AF SKANDINAVISKE KUNSTSAGER. 



1323 FIRST AVENUE 



PEDERSEN, EN 
MAN." 



'SELF-MADE 




Syvogtredive Mil fra Tacoma bygges der 
for Tiden et Elektricitetsværk, som skal 
forsyne Byen med al den Belysning og 
Drivkraft, den i mange Aars Fremtid kan 
faa Brug for. Værket — eller rettere 
Fremtids-Værket — ligger ude i den vilde 
Natur. Det er Menneskesnillet, der be- 
tvinger Jorden og gør sig den underdanig. 
I Tusinder af Aar har Floden haft sit Lob; 
nu griber Menneskehænder den, bøjer dens 
Løb, bestemmer dens Fald, regulerer og le- 
der dens Vælde — og den bliver en Menne- 
skehedens villige Tjener. 

Vildsomme Veje filrer derud til La Gran- 
de. Gennem et storslaaet Sceneri bugter 
Jærnbanen' sig did. Men vil man have Ny- 
delsen af den rent umiddelbare Natur, skal 
man tage Automobil. Og saa skal man suse 
med en Fart af 70 Mil i Timen ad Skovens 
slagne Vej og sidde med Livet i Hænderne, 



SEATTLE, WASH. 



hvor Farten sagtner af langs bratte Kløf- 
ter, eller hvor Maskinen maser sig op ad 
stejle Zigzag-Skrænter. 

Det var den Befordring, som Uglens Re- 
præsentant benyttede, da vi i Selskab med 
Hans Pedersen og Damer foretog Rej- 
sen — et veritabelt "joy ride" med Tele 
grafstængerne susende forbi og begge Hæn 
der holdende krampagtig paa Hattene. Men 
da vi fra den duftende, friske Skov svinge* 
de ud foran La Grande Posthus og Køb 
mandsforretning, var Maalet naaet. 

Her var vi midt i en henrivende vild 
Bjærgegn med Canyons, hvor Floden pilede 
af Sted som en smal Scilvstrøm i en svim- 
lende Dybde, og hvor vilde Geder sprang 
med sikre Sæt paa halsbrækkende Klipper. 
Og her udfoldede sig for vort Syn det mæg- 
tige Ingeniørarbejde, hvor Tunneller grave- 
des og Broer spa»ndtes, hvor Klipper 
sprængtes og Vildmarker ryddedes, for at 
give Plads for det mægtige Reservoir, der 
skal samle Flodstrømmene til nyttig Driv- 
kraft. 

Manden for det hele, Hans Pedersen, vi- 
ste os omkring. Han forklarede og gav Tal 
og Detailler, og vi noterede samvittigheds- 
fuldt Summer og Maal og tekniske Benæv- 
nelser. Men saa forlod han os, og et Kvar- 
ter efter saa vi ham i "Overalls" dirigeren- 
de og instruerende, og da Middagsklokken 
kort efter lød, sad han med sine Formænd 
og Ingeniører og Arbejdere i Marketende- 
riet, hvor man tog kraftig til sig af "Beef- 
steak," medens Passiaren gik flinkt om Ar- 
bejdets Fremskridt. 

Det store Arbejde imponerede os, men 
Manden Hans Pedersen interesserede 
os dog mere. Vi havde hørt nede i Kali- 
fornien : Den videst kendte Dansker i 
Washington Staten er Hans Pedersen. No- 
get af det første, vi saa i Seattle, var hans 
Navn. Det staar stemplet paa mange Ste- 
der i Byens Cement-Fortove, som han har 
bygget. Da vi blev forestillet for ham, var 
det første, vi lagde Mærke til, hans jævne, 
ligefremme Væsen og den Omstamdighed, 
at han talte Dansk. Naar Danske driver 1 
det vidt i Amerika, lægger de jo i Reglen 
Fædrenesproget paa Hylden, ogsaa naar de 



UGLEN 



møder Landsmænd. Ved Hans Pedersen er 
der intet "stuck up." 

Han er en mærkelig og betydelig Mand, 
et stort Eksempel paa naturlig Begavelse, 
og hvad en saadan kan drive det til i A- 
merika. Thi han, der sukcesfuldt har tum- 
let med de største og mest forskelligartede 
Entreprenørforetagender, var for tretten 
Aar siden Murerhaandlanger, og for 27 Aar 
siden var han en 22-aarig "greenhorn," en 
fynsk Knøs med de Kundskaber, som dan- 
ske Landsbyskoler byder, hverken mere el- 
ler mindre. 

Han begyndte sine Amerikaoplevelser 
med at arbejde paa en Farm. Derefter 
prøvede lian allehaande: ryddede Skove, 
arbejdede paa Jærnbaneanlæg, slæbte Sten 
gravede Grøfter og sled i Miner. Han si- 
ger selv, at han brugte sine Øjne; han lær- 
te af de slidsomme Bestillinger — det gro- 
veste Arbejde, der sløver de flestes Evner, 
men skærpede hans. 

Og da Lejligheden kom, var han fuldt ud- 
rustet til at gribe den: han havde et Øje 
paa hver Finger — Murerhaandlangeren 
blev Entreprenør. Til en Begyndelse holdt 
han sig noget nær Faget: det var en "plas- 
tering job" paa Domkirken i Seattle. Det 
var i 1898, og Seattle — som han betragter 
som sin Hjemby, og som han har kendt fra 
<lens første ubemærkede Tilværelse, var i 
Opblomstring. Naturligvis maatte han ha- 
ve et Hoved for Regning. Da vi antydede 
dette, svarede han smilende, at han var 
gaaet gennem Chr. Hansens Regnebog. 

Hvis Chr. Hansen levede, burde han væ- 
re stolt af sin Elev. Her er nogle Oplys- 
ninger om, hvad den flittige Discipel har 
bragt til Facit: 

Hans Pedersen har bygget Seattles City 
Hall, Alberny Hotel, Madison Block, North- 
ern Bank, Alhambra Theater (dette Theater 
byggede han paa syv "Uger og satte derved 
en Rekord for Hurtighed, som ikke er slaa- 
et) ; han har bygget Union Pacifies "round- 
house" og Realty Bygning i Tacoma (den 
højeste Bygning paa Pacifickysten) ; Per- 
fontainbygningen i Seattle (et meget van- 
skeligt arkitektonisk Foretagende.) Han 
har anlagt 75 Mil Fortove; han har bygget 
Seattles Vandledninger fra Lake Union til 
Reservoiret; han har anlagt 25 Mil Gader; 
han har rejst Seattles kunstneriske og prak- 
tiske elektrisk-Lysstandere. 

Hans "Omsætning" *er over en Million 
om Aaret. 

Det maa dog være en vis Tilfredsstillel- 
se for den forhenværende Murerhaandlan- 
ger at gaa omkring og betragte Resultater- 
ne af sin rastløse Virksomhed. Men mon 
han tænker derpaa? Han har næppe Tid; 
han er en meget optaget Mand. 

Og dog har han faaet Tid til bl. a. at stu- 
dere Shakespeare. Og han har ogsaa Tid 
til at lytte og være redebon, naar man kræ- 
ver hans Bistand til filantropiske eller na- 
tionale Formaal. Han er en dansk Mand; 
men spørger man ham., om han tror, hans 
Evner vilde have faaet Lejlighed til at ud- 



folde sig i Danmark — saa svarer han be 
nægtende. 

NIKOTIN. 



5 pCt 



og forøget Overskud paa alle Sparekontoei 
Penge kan udtages til enhver Tid. 

Washington Saving and Loan 
Association 

104 Cherry Street Seattle, Wash 



22 Aars Virksomhed. 



HERMAN CHAPIN Præsiden 

WM. THAANUM. .Vice-Præs. og Kassere 

RAYMOND R. FRAZIER 

Sekr. og Forretningsføre 



Alfred E. Hodgson 
Matz M. Thompson 



Bank Reference 



Hodgson & Thompson 

SAGFØRERE 
1057-8-9 Empire Bldg. Seattle, Wasl 

Praktiserer ved alle Domstole. 

Opkrævninger foretages. Arvesager or< 
nes. Skøder undersøges. Notarlus Publ 
cus samme Steds. 



Metropolian Medical Baths 



SWEDISH MOVEMENT INSTITUTE 



L. FROLUND, Director 

Phones: Main 4448; Ind.- 5799. 



57-61Cobb Building Seattle, Wasl 



UGLEN 



The Farmers National Bank of Fresno 

Kapital og Overskud, $500,000.00 

UNITED STATES DEPOSITARY 



Denne Bank tilbyder sin Tjeneste til Deponenter, store og smaa, til Farme- 
ren saavel som til Forretningsmanden, der ønsker at benytte sig af en Bank 
af ubestridt Soliditet i gode som i daarlige Tider. 



^elefon Main 469 Bopæl Tel. Black 2137 

Miss Kate Parsons 



Blomsterhandel 



Udkast og Dekorationer en Specialitet 



B13-1915 Fresno St. 



Fresno, Cai. 



Archibald Implement Co. 

/EL1E BUGGIES 

SCHUTTLER WAGONS 

JOHN DEERE PLOWS and 

AGRICULTURAL IMPLEMENTS 
FRESNO, . . | I | CALIFORNIA 

FRANKLIN PRINTING HOUSE 

H. W. CLINCH 



ALLE SLAGS TRYKSAGER UDFØRES 
TIL RIMELIGE PRISER. 



141 J STREET 



FRESNO, CAL. 



H. GRAFF & CO., VELASSORTERET UR- 
tekramforretning. Te, Kaffe, Krydderier, 
'oreelæn og Glasvarer, Lervarer, Isenkram, 
•te. Hjttrnet af J og Tulare Sts. Telefon 
exchange 1. 

DR. C. P. KJÆRBYE, dansk Læge. 
Kontor, Forsyth Bldg., FRESNO, CAL. 



61 I STREET 



FRESNO, CAL. 



I. M. Crawford Co. 



OPTIKERE 



Briller tilpasses efter moderne Metoder 



1123 J STREET 



FRESNO, CAL. 



Rudolph Thrane 

Fabrikant af 
EL FRESNO HAVANA CIGAR 



NICKEL-IN 5 CENT CIGAR 



911 J STREET 



FRESNO, CAL. 



A. P. Petersen 

Forhandler af 

UNITED 

WORKINGMEN'S 

FODTØJ 



909 J STREET 



FRESNO, CAL. 



Fulton and Grand Central Hotel 

Priser: 50c og højere. 

F. G. BERRY, Ejer. 

I Hjertet af Forretningskvorteret. Store, 

komfortable Værelser. 
J og Mariposa Sts. FRESNO, CAL. 



UGLEN 



NETOP HVAD 


DU MANGLER 


En af 




Iversen & Harveys 


ny 


Foraarsdragter 


Kom og se dem, kun $15, 


12.50, 


10.00 pr. Klaedning 


Cor. J og Tulare 




Fresno, Cai. 



Ben Epstein 

HERRE-EKVIPERINGSHANDLER 



JUST STEDET FOR DIG 



1910 Mariposa Street FRESNO, CAL. 

Emil Schultz 

Automobiler 
Only Independent Shop in Town 



1232 I STREET 



FRESNO, CAL. 



PALACE SMOKE HOUSE 

Alle ledende Mærker af Cigaren og Tobak- 
ker. Specialiteter: Nickelin og El Fresno. 



661 I St. 



Fresno 



CITY MILLS 



LEHMANN BROS., SEATTLE, WASH 



MEL, KORN OG FODERSTOFFER 



Fint og grovt malet Rugmel. 



Hans Pedersen 



General Contractor 



MADISON BLDG. SEATTLE, WASH 



Impertinent: 

Ikke skulde De skylde for Uglen? Kom! Kom! 



i 



UGLEN 



OW DENMARK HAS TAUGHT ITSELF 
PROSPERITY AND HAPPINESS. 



ie Rural High Schools Which Have Made 
Over a Nation. 



By BOOKER T. WASHINGTON. 



(In The World's Work.) 



On the railway train, between Copenha- 
n, Denmark, and Hamborg, Germany, I 
II into conversation with an English trav- 
sr who had been in many parts of the 
>rld and who, like myself, was returning 
jm a visit of observation and study in 
mmark. We exchanged travelers' experi- 
ces with each other. I found that ht had 
d opportunity to study conditions in that 
untry a great deal more thoroughly than 
is true in my case and he gave me much 
formation that I was glad to have about 
e condition of agriculture and the life of 
b people. 

In return I told him something of the 
ices I had visited before going to Den- 
irk and of the way I had attempted to 
I down, here and there in different parts 
Europe, beneath the crust and see what 
is going on in the lower strata of social 
e. I said to him, finally, that, after all I 
d seen, I had come to the conclusion that 
b happiest country in Europe, perhaps 
b happiest country in tht world, is Den- 
irk. Then I asked him if he knew any 
rt of the world where the people seemed 
come so near to solving all their prot> 
ns as in Denmark. 

He seemed a little startled and a little 
msed at that way of putting the matter 
t, after considering the question, he con- 
ssed that he had never visited any other 
rt of the world that seemed to be in a 
>re generally healthy and wholeome con- 
ion than this same little country which 
i were just leaving behind us. 
Denmark is not rich in the sense that 
gland and the United States are rich. 
3o not know what the statisticians say 
aut the matter, but I suppose that in 
nmark there are few if any such great 
tunes as one finds in England, in the 
lited States, and in many parts of Eu- 
ie. In fact, there is hardly room enough 
l this little land for a multimillionaire to 
ive about in, as it is less than one-third 



the size of the state of Alabama, although 
it has one-third more population. 

Denmark is an agricultural country. 
About two-fifths of the whole population are 
engaged in some form or other of agricul- 
culture. The farms in Denmark have been 
wonderfully prosperous in recent years. I 
doubt, however, whether as much money 
has been made or can be made in Denmark 
as has been made on the farms in the best 
agricultural districts in America. The soil 
is not particularly rich. A large section of 
the country is, or has been until recent 
years, made up of barren heath like that in 
northern Scotland. Within the past few 
years, as a result of one of the most re- 
markable pieces of agricultural engineering 
that has ever been attempted, large tracts 
of this waste have been made over into 
fruitful farm land. 

In spite of disadvantages, however, the 
country has greatly prospered for a num- 
ber of years past. People have been com- 
ing from all over the world to study Danish 
agriculture and they have gone away mar- 
velling at the results. I am not going to 
try to tell in detail what these results were 
or in what manner they have been obtain- 
ed. I will merely say that it seems to be 
generally conceded that, both In the me- 
thods of culture and in the marketing of 
the crops, Denmark has gone farther and 
made greater progress than any other part 
of the world. Furthermore, there is no 
country, I am certain, not even the United 
States or Canada, where the average farmer 
stands so high or exercises so large an in- 
fluence upon political and social life as he 
does in Denmark at the present time. 

"What's back of the Danish farmer?" I 
said to my English friend. "What Is it 
that has made agriculture in this country?" 

"It's the Danish schools," he replied. 

I had asked the same question before 
and received various replies, but they all 
wound up with a reference to the schools, 
particularly the country high schools. I 
had heard much of them in America; I 
heard of them again in England; for 90 per 
cent, of Denmark's agricultural exports goes 
to England. 

It was not, however, until I reached Den- 
mark, saw the schools themselves, and talk- 
ed with some of the teachers — not, in fact, 
until after I had left Denmark and had an 
opportunity to look into and study their 
history and organization, that I began to 



UGLEN 



26 



comprehend the part that the rural high 
schools were playing in the life of the mass- 
es of the Danish people, and to understand 
the manner in which they had influenced 
and helped to build up the agriculture of 
the country. 

There are two things about these rural 
high schools that were of peculiar interest 
to me. First, they have had their origin 
in a movement to help the common people, 
and to lift the level of the masses, par- 
tcularly in the rural district; second, they 
have succeeded. I venture to say that in 
no part of the world is the general average 
intelligence of the farming class higher than 
it is in Denmark. I was impressed in my 
visits to the homes of some of the small 
farmers by the number of papers and ma- 
gazines to be found in their homes. 

In recent years there has sprung up in 
many parts of Europe, a movement to im- 
prove the condition of the working masses 
through education. Wherever any effort 
has been made on a large scale to improve 
agriculture, it has almost invariably taken 
tht form of a school of some sort or other. 
For example, in Hungary, the state has or- 
ganized technical education in agriculture 
on a grand scale. Nowhere in Europe, I 
learned, lias there been such far reaching 
effort to improve agriculture through ex- 
perimental and research stations, agricul- 
tural colleges, high schools, and common 
schools. There is this difference, however: 
Hungary has tried to improve agriculture by 
starting at the top, creating a body of 
teachers and experts who are expected in 
turn to influence and direct the classes be- 
low them. Denmark has begun at the bot- 
tom. 

One of the principal aims of the Hungari- 
an government, as appears from a report 
by the Minister of Agriculture, was "to 
adapt the education to the needs of the dif- 
ferent classes and take care, at the same 
time, that these different classes did not 
learn too much, did not learn anything that 
would unfit them for their station in life." 

I notice, for example, that it was neces- 
sary to close the agricultural school at De- 
breczen, which was conducted in connec- 
tion with an agricultural college at the 
same place, because, as the report of the 
Minister of Agriculture states, "the pupils 
of this school, being in daily contact with 
the first year pupils of the college, attempt- 
ed to imitate their ways, wanted more than 



was necessary for their social position and 
at the same time aimed at a position they 
were unable to maintain." 

All this is in striking contrast to the 
spirit and method of the Danish rural high 
school, which started among the poorest 
farming class, and has grown, year by bear, 
until it has drawn within its influence near- 
ly all the classes in the rural community. 
In this school it happens that the daughters 
of the peasant and of the nobleman some- 
times sit together on the same bench, and 
that the sons of the landlord and of the 
tenant frequently work and study side by 
side, sharing lihe personal friendship )of 
their teacher and not infrequently the hos- 
pitality of his home. 

The most striking thing about the rural 
high school in Denmark is that it is neither 
a technical nor an industrial school and, al- 
though it was created primarily for the 
peasant people, the subject of agriculture is 
almost never mentioned, at least not with 
the purpose of giving practical or technical 
education in that subject. 

It may seem strange that, in a school for 
farmers, nothing should be said about agri- 
culture, and I confess that it took some 
time for me to see the connection between 
this sort of school and Denmark's agricul- 
tural prosperity. It seemed to me, as I am 
sure it will seem to most other persons, 
that the simplest and most direct way to I 
apply education to agriculturt was to teach ' 
agriculture in the schools. 

The real difference between the Hungari- 
an and the Danish methods of dealing with 
this problem is, however, in the spirit I 
rather than in the form. In Hungary the 
purpose of the schools seems to be to give I 
each individual such training as it is be-| 
lieved will fit him for the particular occupa- j 
tion which his station of life assigns him, ! 
and no more. The government decides. In 
other words, education is founded on a 
system of caste. If the man below learns 
in school to look to the man in station 
above him, if he begins to dream and hope 
for something better than the life to which 
he has been accustomed — then, a social and 
political principle is violated, and, as the! 
Commissioner of Agriculture says, "the Gov- 
ernment is not deterred from issuing ener-, 
getic orders." 

Of course, the natural result of suchl 
measures is to increase the discontent.| 
Just as soon as any class of people feel that: 






27 



UGLEN 



privileges granted to others are denied to 
them, immediately these privileges — wheth- 
er they be the opportunities for education 
or anything else — assume in the eyes of 
the people to whom they are denied, a new 
importance and value. 

The result of this policy is seen in emi- 
gration statistics. I doubt, from what I 
have been able to learn, whether any efforts 
made by the Hungarian government in the 
way of agricultural instruction have done 
very much to allay the discontent among 
the masses of the farming population. 
Thousands of these Hungarian peasants 
every year still prefer to try their fortune 
in America, and the steady exodus of the 
farming population continues. 

The rural high school in Denmark has 
pursued just the opposite policy. It has 
steadily sought to stimulate the ambitions 
and the intellectul life of the peasant peo- 
ple. Instead, however, of compelling the 
ambitious farmer's boy, who wants to know 
something about the world, to go to Ameri- 
ca, to the ordinary college, or to the city, 
the schools have brought the learning of 
the colleges and the advantages of the city 
to the country. 

The most interesting and remarkable 
thing about these high schools is the suc- 
cess that they have had in presenting ev- 
ery subject that an educated man should 
know about in such a form as will make it 
intelligible and interesting to country boys 
and girls who have only had, perhaps, the 
rudiments of a common school education. 

The teachers in these country high 
schools are genuine scholars. They have 
to be, for the reason that the greater part 
of their teaching is in the form of lectures 
without text books of any kind, and their 
success depends upon the skill with which 
they can present their subjects. In order 
to awaken interest and enthusiasm, they 
have to go to the sources for their knowl- 
edge. 

Most of the teachers whom I met could 
speak two or three languages. I was sur- 
prised at the knowledge which everyone I 
met in Denmark, from the King and Queen 
to the peasants, displayed in American af- 
fairs, and the interest they showed in the 
progress of the Xegro and the work we 
iave been doing at Tuskegee. As an illus- 
Tation of the wide interests which occupy 
'.he teachers in these rural schools, I 
'ound one of them engaged in translating 



Prof. William James's book on Pragmatism 
into the Danish language. 

I have heard it said repeatedly since I 
was in Denmark that the Danish people as 
a whole were better educated and better 
informed than any other people in Europe. 
Statistics seem to bear out this statement; 
for, according to the immigration figures of 
1900, although 24.2 per cent, of all persons 
over fourteen years of age coming into the 
United States as immigrants, could neither 
read nor write, only .8 per cent, of the im- 
migrants from Scandinavia were illiterate. 
Of the Germans, among whom I always sup- 
posed education was more widely diffused 
than elsewhere in Europe, 5.8 per cent, 
were illiterate. 

Before I go further, perhaps, I ought to 
give some idea of what there rural high 
schools look like. One of the most famous 
of them is situated about an hour's ride 
from Copenhagen, near the little city of 
Roskilde. It stands on a piece of rolling 
ground, overlooking a bay, where the little 
fisher vessels and small seafaring craft are 
ab!e to come far inland, almost to the cen- 
tre of the island. All around are wide 
stretches of rich farm land, dotted here and 
there with little country villages. 

There is, as I remember, one large build- 
ing with a wing at either end. In one of 
these wings, the head master of the school 
lives, and in the other is a gymnasium. In 
between are the school rooms where the 
lectures are held. Everything about the 
school is arranged in a neat and orderly 
manner — simple, clean, and sweet — and I 
was especially impressed by the wholesome 
homelike atmosphere of the place. Teach- 
ers and pupils eat togtther at the same 
table and meet together in a social way in 
the evening. Teachers and students are 
thus not merely friends, they are in a cer- 
tain sense, comrades. 

In the school at Roskilde there are usually 
about one hundred and fifty students. Dur- 
ing the winter term of five months, the 
young men are in school; in the summer 
the young women take their turn. Pupils 
pay for board and lodging twenty crowns, 
a little more than five dollars a month, and 
for tuition, twenty crowns the first month, 
fifteen the second, ten the third, five the 
fourth, and nothing the fifth. These figures 
are themselves an indication of the thrift 
as well as the simplicity with which these 
schools are conducted. Twenty years ago, 



28 



UGLEN 



when they were first started, I was told the 
pupils used to sleep together, in a great 
sleeping room on straw mattresses and eat 
with wooden spoons out of a common dish, 
just as the peasant people did at that time. 
This reminds me that just about this same 
time, at Tuskegee, pupils were having sim- 
ilar hardships. For one thing, I recall that, 
in those days, the food for the whole school 
was cooked in one large iron kettle and 
that sometimes we had to skip a meal be- 
cause there wasn't anything to put in the 
kettle. Since that time, conditions have 
changed, not only in the rural high schools 
of Denmark, but among the country people. 
At the present day, if not every peasant cot- 
tage, at least every cooperative dairy has 
its shower-bath. The small farmer, who, a 
few years ago, looked upon every innova- 
tion with mistrust, is likely now to have his 
awn telephone — for Denmark has more tele- 
phones to the number of the population 
than has any other country in Europe — 
and every country village has its gymnasi- 
um and its assembly hall for public lec- 
tures. 

I have before me, on my desk, a school 
plan showing the manner in which the day 
is disposed of. School begins at eight 
o'clock in the morning and ends at seven 
o'clock in the evening, with two hours rest 
at noon. Two-thirds of the time of the 
school is devoted to instruction in the Dan- 
ish mother-tongue and in history. The rest 
is given to arithmetic, geography, and the 
natural sciences. 

It is peculiar to these schools that most 
of the instruction is given in the form of 
lectures. There are no examinations and 
few recitations. Not only the natural 
sciences, but even the higher mathematics 
are taught historically, by lectures. The 
purpose is not to give the student training 
in the use of these sciences, but to give him 
a general insight into the manner in which 
different problems have arisen and of the 
way in which the solution of them has 
widened and increased our knowledge of 
- the world. 

In the Danish rural high school, empha- 
sis is put upon the folk songs, upon Danish 
history and the old Northern mythology. 
The purpose is to emphasize, in opposition 
to the Latin and Greek teaching of the col- 
leges, the value of the history and the cul- 
ture of the Scandinavian people; and, in- 
cidentally, to instil into the minds of the 



pupils the ptriotic conviction that they have 
a place and mission of their own among the 
people of the world. 

There are several striking things about 
this system of rural high schools, of which 
there are now 120 in Denmark. The first 
thing about them that impressed me was 
the circumstances in which they had their 
origin. In the beginning, the rural high 
schools were a private undertaking, as in- 
deed they are still, although they get a 
certain amount of support from the state. 
The whole scheme was worked out by a few 
courageous individuals, who were some- 
times opposed, but frequently assisted by 
the government. The point which I wish 
to emphasize is that they did not spring in- 
to existence all at once, but that they grew 
up slowly and are still growing. It took 
long years of struggles to formulate and 
popularize the plans and methods which are 
now in use in these schools. In this work 
the leading figure was a Lutheran bishop, 
Nicolai Frederik Severin Grundtvig, who 
is often referred to as the Luther of Den- 
mark. The rural school movement grew 
out of a non-sectarian religious movement 
and was, in fact, an attempt to revive the 
spiritual life of the masses of the people. 
(To be concluded.) 



EN UHELDIG FESTTALER. 



En lille amerikansk Flaade paa fire Krigs 
skibe under Admiral Badger er paa Visit 
Europa, og selvfølgelig er der et større ge 
mytligt Sold i de Flaadehavne, hvor Ameri 
kanerne hviler ud. Det samme fandt og 
saa Sted i København, og de danske S 
ficerer havde inviteret deres amerikanske 
Kolleger til en lille animeret Fest hos Nimb 
i Tivoli. 

Den danske Vice-Admiral Wandel talte 
for den amerikanske Flaade og ønskede den 
endnu mægtigere, endnu mere uovervinde- 
lig. 

Admiral Badger tog saa Ordet. Han læ- 
ste sin lille Tale op fra et Stykke Papir. J 

— Vi kommer fra den ny Verden, sagde i 
han, til et af Europas ældste Lande. Del 
r- os en stor Fornøjelse straks at bliv* 
ført sammen med Søofficerer fra et Landjj 
}n-,n S jf-n-jnp har saa glorværdige Traditio I 
ner. Vi Amerikanere nærer de allervarmej 
ste Følelser for Deres Land. 

Admiralen lagde Noterne bort og sattjl 
sig, men kom pludselig i Tanker om, at haJ| 



29 



UGLEN 



havde glemt at udbringe en Skaal. Han 
rejste sig og sagde med høj Røst: 

— Gentlemen! Maa jeg bede Dem tøm- 
me Deres Glas for den tyske Flaade og de 
tyske Officerer! 

Der blev et Øjebliks Dødstavshed. Saa 
hørte man Latter fra forskellig Side; en- 
kelte raabte: "Danish! Danish!" og Skaal- 
en blev drukket under almindelig Forvir- 
ring. 

Naa, Herregud — det hele var naturlig- 
vis en ufrivillig Fortalelse, og kan tilmed 
hænde Mr. Badger er mindre vel bevandret 
i Geografien. 

Forøvrigt et Held, at han ikke var ud- 
sendt for at bombardere en tysk By og — 
saa af en Fejltagelse bombarderede Køben- 
havn. Med det samme Flaaden er i Øster- 
søen kan den slaa en lille Vending ind til 
Kiel, og der kan Mr. Badger udbringe en 
Skaal for de danske Søofficerer, saa er den 
nationale Ligevægt genoprettet. 



HVAD AVERTERING KOSTER. 



En Aften vi var samlede til en Fødsels- 
dag i et dansk Hjem, spørger een af Delta- 
gerne: 

— Hvem tror I, der er den største Skat- 
teyder i Chicago? og tilføjede et Ojeblik ef- 
ter: Det er en bekendt Mand. — En Ud- 
talelse, som det senere viste sig, ikke pas- 
sede ganske bogstavelig. 

Vi gættede og gættede, og naturligvis paa 
Trustmagnater først og fremmest. 

Men uden Held, da Spørgeren løste Gaa 
den med: "Dr. Peters Kuriko." 

— Dr. Peters Kuriko? udbrød vi alle for- 
bavset. 

— Ja. Dr. Peters Kuriko! 

Det er naturligvis ikke Skatteyderens 
Navn, der vistnok er Fahrney eller saadan 
noget. 

Der udkommer en Gang imellem en Slags 
Reklameavis; den hedder "Vejlederen" og 
titæller om en forlængst afdød Fahrney, 
der gik sig i en Tur i Guds fri Natur — 
ikke for at søge "Jeannette i den grønne 
jkov," men for at søge Urter. Der for- 
tælles i "Avisen" en Drøm og om nogle til 
tilfældet passende mystiske Hændelser, der 
bragte Helbredelse til Mennesker, som alle- 
rede havde "Regnebrædtet" i Haanden og 
var ved at opgøre deres jordiske Regnskab 
rede til at "himle," hvilket denne gamle 
Mirakeldoktor "Doktor Peter" i rette Tid 
forhindrede. 



At Dr. Peters Kuriko er den største Skat- 
teyder i Chicago viser naturilgvis ikke, at 
denne let afførende Medicin er noget Vid- 
undermiddel. Det viser, at der tjenes en 
styrtende Bunke Penge paa den. Det er i 
den Forbindelse ligegyldigt, om Ingredien- 
serne, hvoraf den laves, koster en eller fle- 
re Cents pr. Flaske. 

Det viser, hvilken umaadelig Betydning 
Avertering har i Salget af en Vare. 

Deri ligger nemlig hele Hemmeligheden. 
Man træffer i alle Aviser Avertissementer 
om Kuriko og om, hvorledes den bragte 
"Bod og Helse," hvor selv de dygtigste Læ- 
ger maatte melde Pas. 

Naar Dr. Peters Kuriko er Chicagos stør- 
ste Skatteyder, saa begynder man at spe- 
kulere paa, om der drikkes mest Kuriko 
eller Whiskey i de Forenede Stater, eller 
om det første er et Substitut for det sidste 
i Afholdsstaterne. 

Men til Slut er man sikker paa eet, og 
det er, at Avertering og Reklame er det 
bedste Salgsmiddel, thi uden Reklame vilde 
Dr. Peters Kuriko ikke være den største 
Skatteyder i Chicago. Den vilde være en 
Drik, som maaske med Vanskelighed kunde 
tage Kampen op med "Amerikansk Olie." 

F. H. 



OM DANSK-AMERIKANISMEN. 



Dr. Kjærbyes ypperlige Artikel om oven- 
staaende Emne i Bladets Nr. 6 burde faa en- 
hver Dansk ude og hjemme til at "sit up 
and take notice." 

Apropos de dansk-amerikanske Institutio- 
ner — ja, hvordan i Alverden skulde de 
blive noget Holdepunkt for den anden Ge- 
neration — vi af den første maa jo ofte 
spørge forknyt og sagte: "Herregud, skal 
det Menageri repræsentere Danmark i A- 
merika? Vi spørger forknyt og sagte; thi 
det gaar sandelig ikke an højlydt at kriti- 
sere Forholdene, for da hæver en Autoritet 
straks sin myndige Stemme og udbryder 
paa godt. dansk-amerikansk: "If du ikke er 
sætisfied, kan du jo gaa hjem igen til de 
old country, hvor everything er so nice; vi 
har ikke sendt for dig," og tilføjer med 
Selvfølelse: "America is good enough for 
me ■ " 

Ja, vist er Amerika det. Ogsaa for mig 
er det et godt Land; jeg tager min Hat af 
for Amerika; det er et Land, der giver en- 
hver energisk, stærk Vilje en Chance til at 
vinde frem — og netop fordi vi respekterer 



UGLEN 



30 



Amerika, er det jo, at vi burde vise det, at 
vi er værdige dets Adoption. 

Amerikaneren — om han har rejst og 
læst en Smule — ved, hvad Danmark og 
dets Folk er værd; men skulde han tilfæl- 
digvis overvære en af de danske Picnics el- 
ler andre offentlige Festligheder, da kunde 
han let fristes til at tro, at "det var Løgn 
altsammen;" thi hvad han ser der, er san- 
delig ikke eleverende: Mennesker fra alle 
Nationer og Samfundslag kan mod at betale 
Entreen, faa Adgang til disse Drikkegilder, 
der som oftest ender i raat Skænderi og 
Slagsmaal — maaske er det slet ikke en 
Dansk, som ypper Kiv — Dansken kan jo 
som Regel bære sin Blyhat med Anstand — 
det kan Sydlændingen derimod ikke, han 
bliver utilregnelig og ondkabsfuld paa de 
vaade Veje, og hans Meritter bringes til Of- 
fentlighed i Navnet "The Danish Society." 

Enten burde der til vore Foreningers Fe- 
ster kun tillades Medlemmerne med Fami- 
lie og Bekendte, eller ogsaa nægtes Ud- 
skænkning af spirituøse Drikke. 

Trænger vi endelig en Gang imellem til 
at faa "Piben tændt" over et gemytligt 
Glas, lad det da blive i privat hyggelig Sel- 
skabelighed, med en lille Klikke, som ved, 
hvor vidt man kan gaa uden at miste sin 
Selvrespekt. 

Der er blevet svaret paa ægte Kræmmer- 
vis, at det er Salget af Drikkevarer, der 
giver Overskud i Kassen efter Festerne — 
meget mulig! men hvad Gavn og Glæde 
bringer et lille Overskud af Finanser, der 
er vundet ved at handle skødesløst -med 
vort Lands gode Navn og Rygte; thi det 
er en Kendsgerning, at kun gennem disse 
degenererende Indtryk danner mange af 
dette Lands brede Befolkning sig deres Me- 
ning om, hvad der er Dansk. 

Intet Under, at Dansk-Amerikanerens Søn 
føler Trang til at slynge os i Synet: "I am 
an American, and I am proud of it." 

Bliver det saa ikke noget nær en Æres- 
sag for Dansken at sætte alle Evner ind 
paa, at hans lille, kære Fædreland bliver 
betragtet og bedømt, som det fortjener. 

Dr. Kjærbyes Forslag viser saa tydelig og 
klart, hvorledes der burde gribes an. Fik 
vi disse synlige Beviser paa, hvad Dansken 
vil og kan, da vilde vore Børn (eller Maa- 
ske-Børn) altid med Glæde og Stolthed for- 
kynde, at de er af dansk Herkomst, selv 
om de er Amerikanere gennem nok saa 
mange Slægtled. 

14. Juni 1911. E. K. C. 



TIL DEM, DER STYRER DANMARKS 

LAND. 
(Af JOHAN SKJOLDBORG i Politiken.) 



Det, jeg i Dag har at skrive om, vilde jeg 
gerne fremsætte saa indtrængende som mu- 
ligt til alle Partier, Retninger, Ledere, Væl- 
gere, hver Mand og hver Kvinde i vore Fæ- 
dres skønne Land. 

Her er noget, der gælder de nordiske Folk 
— og man kunde gerne tage de andre ev- 
ropæiske Folk med. 

Vi elsker alle vore Fædres Land, som vi 
ønsker paa grundigste Vis at overgive til 
en Efterslægt, der vil fortsætte og udvikle 
den Form af almenmenneskeligt Liv, som 
kaldes dansk Kultur. 

Men da er det frygteligt at glemme, hvor 
vigtig en Del af det nationale Spørgsmaal 
det sociale egentlig er. 

Jeg har lang Tid vidst det, men har ikke 
saa levende forstaaet det, som paa min Rej- 
se i Amerika. 

Allerede i Liverpool for en Tid siden, da 
jeg færdedes mellem Emigranterne, der 
kom fra Evropas forskellige Lande ligesom 
Fugle paa Træk, tænkte jeg meget over, 
hvorledes de gamle Lande saa at sige drev 
deres fattige, men kraftige og udviklings- 
dygtige Befolkning ud fra deres Hjemstavn. 

Og jeg ønskede, at de evropæiske Landes 
ledende Politikere, særlig af de nationale 
Farver, havde fulgt med mig her, for at de 
kunde være blevne æggede op til fremfor 
alt at forbedre de sociale Tilstande — al- 
ene af nationale Hensyn. 

I Amerika har jeg forstaaet, hvilke Vær- 
dier, der er gaaet tabt for de gamle Lande. 

De ældre Farmere herovre er hovedsage- 
lig Fattigfolks Børn hjemmefra, der, hvis 
de var blevne hjemme den Gang, for de fle- 
stes Vedkommende vilde have levet under 
elendige sociale Kaar, medens de nu sidder 
i Velstand her. 

Disse Farmere kom her til Landet med 
det unge Livsmod og den spændte Muskel- 
kraft, som Danmark ikke vilde lønne med 
menneskeværdige Vilkaar. Det vilde deri- 
mod Amerika. Amerika har fremdeles Brug 
for den Slags Folk. De sætter dem meget 
højt og indbyder dem fremdeles til sig — 
om det saa var- hele den lille danske Nation. 
Disse Nybyggere er af samme stærke Slægt, 
af samme Stof som den danske Husmand, j 
der i de senere Aar har gjort sig saa stærkt I 
gældende, Rydningsmænd, Stridsmænd, med 



::i 



UGLEN 



min Hakke, min Skovl og min Spade til 
Vaaben. 

En Del af Emigranterne er gaaede i Dyb- 
et, nogle er hvirvlede ned inde i de store 
Byer. og andre sidder nu som stakkels aan- 
delig fattige, glædesløse uddøde Mennesker 
— rugende over store Gulddynger — men 
som Helhed har denne Udvandrerslægt, der 
hjemme var vant til Livets Haardhed, under 
de bedre sociale Tilstande rettet sig i Lyset 
til en fri, sund og stovt Slægt. 

Hvorfor udvandrede disse Folk hjemme- 
fra? 

Jeg horer Grunden hver Dag i denne 
Tid, jeg rejser blandt Farmerne. De har 
været Tjenestedrenge og Tjenestekarle 
hjemme hos Bonderne. Og denne Stilling 
var saa ussel og saa foragtet, og deres 
Fremtidsudsigter saa sørgelige, at de mest 
vaagne af dem foretrak at tage Vandrings- 
staven i deres Haand og rejse til et frem- 
med Land bag Havet. 

| Disse Farmere bærer omkring med sig 
mørke Minder fra Karlekamrene i de dan- 
ske Bondergaarde. Dette Mørke samlede sig 
•bag dem og drev dem ud. De droges mod 
Lykken. De fulgte Lysdriften i deres Sjæl. 
Nu spørger jeg- har vi Raad til at miste 
penne Slægt? 

Den Farmersla^gt, der indtog Amerikas 
Prælier i Illinois, Iowa. Nebraska, der ryd- 
dede Skove i nordlig Wisconsin og Minne- 
sota, der forvandlede Sandørknerne i Kali- 
fornien og Utah til blomstrende Vinplanta- 
•ger og Ferskenhaver, den Slægt, der her- 
ovre er æret for sin Flid, og som i enhver 
Forretning eller Bank er godt betroet for 
Bin Ærlighed, den Slægt, der i det store og 
vilde Amerika har kastet Glans over sit Mo- 
derland derhjemme . . . 

Har vi Raad til at miste denne Slægt fra 
Evropas Udmarkshytter? 

Thi vi har mistet disse Folk og mister 
hvert Aar ca. 7000 fra Danmark, 16000 fra 
Narge. 19000 fra Sverige, 6000 fra Finland. 
25,000 fra Tyskland, 3000 fra Holland, 4000 
fra Belgien. 

For enten de kan bevares for den hjemlige 
Kultur i to eller ti Slægtled, de er tabte — 
ikke for Menneskeheden, den, de netop ved 
deres Virksomhed er med til at bygge op 
en ny Verden og et nyt Folk, men vi maa 
regne med, at de er tabte for den danske, 
for Hjemlandets Kultur. 

Og ved at have beholdt dem, ved at have 
inddraget dem i den hjemlige Kulturstrøm, 
havde vi paa den kraftigste Maade styrket 



og forsvaret vort Folk. 

Jeg har herovre fortalt om den Fremgang 
og Opdrift, der i den sidste Menneskealder 
er foregaaet i Underklasserne hjemme i 
Danmark. Det er, synes jeg, det smukke- 
ste, der for Tiden er at sige om vort Land. 

Men vi maa fra alle Stænders, ikke 
mindst fra de saakaldte nationale Partiers 
Side, i den nationale Kulturs Interesse end- 
nu langt, langt bedre forstaa, at vore Folks 
Lykke og Fremgang for Tiden fremfor alt 
betyder Fremgang for de aFttige, de Uop- 
betyder Fremgang for de Fattige, de Uop- 
marksfolkene. 

Der, hvor Lyset skinner stærkest, drages 
den sunde Ungdom i Følge Lysdriften, den 
skønneste og stolteste i Menneskets Sind. 

Og hvis vi glemmer, hvor vigtigt et Ele- 
ment det Sociale er af det nationale Spørgs- 
maal, da kommer .Forbandelsen over os. 

Men hvis Danmarks Bonder, Godsejere, 
Grover. Konger, alle dem, der er i Magt og 
Hojhed, nu vil samles med Husmænd og 
Arbejdere om fremfor alt at skabe et lyk- 
keligt Land, hvor ingen Familie nogen Dag 
har nødig at savne en Høne at putte i Gry- 
den — aa, hvor vil vi da samle Glans om 
vort Folks Navn og Gla>de i vort Sind. 

Vi staar ved et nyt Afsnit i Historien. 
Vi siger, at Grækerne f. Eks. kun var et 
Kulturfolk paa gammeldags Vis, da kun en 
lille Overklasse ihavde Kulturen, medens 
Folkets store Masse var et bredt Fodstykke, 
der bar denne Overklasse op i Lyset. Paa 
samme Maade med Rusland nu. 

Nej, den moderne Tankegang, den kræ- 
ver, at hvis et Folk med Rette skal bære 
Kulturens Navn, saa maa hele dens Masse 
være gennemtrængt af samme Frihed, Ret, 
Oplysning og Adelssind. 

Dette er det nye Ideal, vi rejser i vore 
Dage. 

Folkeslagene . i den evropæisk-amerikan- 
ske Kultur gaar netop gennem en Port. 
Over den staar med Udskrift: Mod Lyset! 

De kommer, de store Folkemasser, ud 
fra de mørke Kroge samler de sig. De 
skrider frem Skare efter Skare ind under 
den mægtige Lueskrift. 

Der skulde Dannebrog, vort Flag, helst 
vaje forrest. 



I 



UGLEN 



32 



FRA LOS ANGELES. 



Som omtalt i Maj-Uglen har vi jo hernede 
i Los Angeles faaet os en stor skandinavisk 
Forening eller saadan noget lignende da. 

En Gang i Juni Maaned skal Sønner og 
Døtre af de tre herlige Riger mødes i Ven- 
skab og til Fest i en lille Park udenfor By- 
en, hvor der indtil for ganske nylig blev 
forevist en Indianergruppe, svarende om- 
trent til Coopers Opskrift. 

Nu er altsaa Indianerne vandrede bort til 
andre lyse Egne, og for at Byen og Turist- 
erne ikke i altfor høj Grad skal føle Savnet 
af de Vilde, har Skandinaverne rottet sig 
sammen og lader sig beskue for en billig 
Penge. Der er adskillige, som har følt sig 
varme om Hjerterne ved at tænke sig Mu- 
ligheden af en skandinavisk Sammenslut- 
ning — med Fest! Dansk,' svensk og norsk 
Patriotisme svirrede som smaa Sangfugle 
rundt i de forskellige Kolonier og fortalte, 
at alt var evig godt — thi kunde de ikke 
enes hjemme, saa skulde vi herovre — Fan 
tude mig — nok vise dem, at Dansk, Svensk 
og Norsk absolut maatte og skulde være 
eet — bingo! 

Det blev næsten til en Hjertesag, en hel 
national Affære, der ligefrem kildede Kolo- 
nisterne i Næsen og fik dem til at tage 
Landkortet frem for at opfriske Navnet paa 
den By, hvori de var født. Ja, Kulmina- 
tionen var næsten naaet, da en infam Skum- 
ler kom og fortalte, at den virkelige Grund 
til Festen havde grumme lidt med det na- 
tionale og patriotiske at gøre — det hele 
var nærmest startet med politiske og mate- 
rielle Fordele for Øje. 

Bum! — og nogle ganske faa gav 

det hele en god Dag, medens de unge, ube- 
rørte af den dybere Forstaaelse, kilede løs 
med Prøver, Raadslagninger og Gud ved 
hvad. 

Festen selv blev ikke rokket, og det vil 
sikkert blive en varm Dag og en god Dag, 
naar Danmark, Norge og Sverige atter mø- 
des for at svinge deres Margrethe i en rask 
Dans paa en aaben Estrade i det fri Ameri- 
ka, hvor Sommernatten jo kan være lige- 
saa brugbar som andre Steder paa denne 
buttede Klode. 

Om Drikkevarerne vil faa nogen Indfly- 
delse paa Stemningen i Særdeleshed, er 
vanskeligt at sige, da man endnu gaar i 
den rædselsfulde Spænding, om det bliver 
Sodavand eller krassere Varer. Der har 



nemlig knebet sig lidt Helligdom ind i Raa- 
det, saa det er jo ret haardt for nogle Spi- 
ritus-Interesserede at gøre de værdige 
Spændebibler forstaaelige, hvad der skal til. 
Sætter de ikke deres Vilje igennem, — 
ja, saa kunde det jo for en Gangs Skyld 
være ganske fornøjeligt at se, hvorledes 
saadan en Sodavandsaffære vilde spænde 
af. Og maaske faar vi det at se; Historien 
skal jo paa en eller anden Maade beriges. 
UGLSPIL. 



SMØRINDUSTRIEN I DANMARK. 



De fleste af Uglens Læsere ved, at der i 
Fjor stod stor Strid i Danmark om, hvor 
vidt Smørindustrien betalte sig eller ej. 
Denne Diskussion forplantede sig ogsaa til 
dansk-amerikanske Blade, uden at man dog 
blev klar over, hvor vidt det betalte sig at 
lave Smør eller ikke. Blandt de, som tog 
Del i Debatten, var ogsaa Forpagter Chr. 
Sonne, og de efterfølgende Notitser er hen- 
tede fra et af hans Foredrag og vil inter- 
essere de af Uglens Læsere, som- har Kend- 
skab til Mejeridrift. 

Hvor Vægt angives er tillagt 10 Procent 
for at faa Angivelserne til omtrentlig at 
stemme med amerikanske Pund. 

Arealopgørelsen for 1907 viser, at 43.5 
Procent af Danmarks samlede Pløjeareal 
anvendtes til Korndyrkning. 

Danmarks gennemsnitlige aarlige Mælke- 
udbytte pr. Ko anslaas 
1880 til 2750 Pund; 
1890 til 3850 Pund; 
1900 til 4675 Pund; 
1910 til 6160 Pund. 

I Tidsrummet 1893-1903 reduceredes Lan- 
dets Studehold fra 112,000 til 37,000, hvil- 
ket altsaa tyder paa, at det betalte sig be- 
dre at producere Smør end Studekød. Lø- 
senet gennem de sidste 25 — 30 Aar har væ- 
ret at producere megen og fed Mælk ved 
at Køernes Mælkeydelse udvikles, og billig 
Mælk ved, at der af det- billigst mulige Fo- 
der produceredes det størst mulige Kvan- 
tum Mælk. 

Der findes i Danmark ca. 6 1-4 Millioner 
Acres Pløjeland. 

Der anvendes aarlig i Danmark Kunst- 
gødning til et Beløb af ca. 10 Millioner Kr. 
Der findes i Danmark ca. 184,000 Kohold 
med tilsammen 1,280,000 Køer. 



SYDAMERIKA. 



Kongresser, Konventioner og Konferencer 
er blevet moderne Led i det Internationale 
Samliv. Snart er det Læger, og snart Juri- 
ster, Lovgivere, Fredsvenner eller Socialde- 
mokrater, der afholder Verdensstævne for 
at udveksle Tanker om Nutid og Fremtid, 
kritisere og prøve de sidste nye Ideers Hold- 
barhed og bygge videre paa vundne Erfa- 
ringer. 

Gennem disse Sammenkomster udvides 
Horisonten, og der oprulles Billeder af Lan- 
de og Forhold, som det store Publikum til 
daglig Brug skænker liden Interesse. 

I Buenos Ayres, Argentinas Hovedstad, 
afholdtes en Pan-American Conference, i 
hvilken Anledning et amerikansk Blad skrev 
Mgende interessante Smaabemærkninger 
om vor store sydlige Nabo. 

Buenos Ayres er saa stor som Seattle, 
San Francisco, Kansas City og Minneapolis 
tilsammen. Dette vil mulig overraske Gen- 
nemsnits-Amerikaneren i de Forenede Sta- 
ter at taa at vide. Buenos Ayres har 1,242,- 
278 Indbyggere i Følge Folketællingen i 
1909. 

Buenos Ayres er foruden at være en stor 
By ogsaa en vidunderlig smuk By. Den er 
den ny Verdens Paris, men Livet er mere 
smagfuldt der end i den gamle Verdens Pa- 
ris. Naar man i gamle Dage tegnede Ver- 
denskortet, trak man op ubestemte Linier 
om noget ,man kaldte "Terra Incognita" 
(ukendt Land), og Rygtet gik, at her levede 
Drager og andre fantastiske Skabninger, 
men ingen vidste dog noget sikkert herom. 

For den almindelige Amerikaner er Syd- 
amerika ligesaa meget Terra Incognita, som 
ukendte Lande var for vore Forfædre. Ame- 
rikanerne ved en hel Del mere om Evropa, 
end om den ny Verden syd for Linien. 

Mange af os rejser til Evropa hver Som- 
mor. Der er Tusinder af os der allerede nu. 
Men velsignet faa af os tænker paa at tage 
til Sydamerika. Vi er mere tilbøjelige til at 
tænke paa en Tur til Afrika. Tusinder af 
Amerikanere har set Pyramiderne i Ægyp- 
ten, men mærkelig faa har set "The House 
of the Incas." 

Titusinder har set "The Jungfrau" 
(Bjærg i Alpekæden), men hvem har set 
den glitrende Top af det mægtige Aconda- 
gua, der er mere end en og en halv Gang 
saa' høj som "The Jungfrau," Mont Blanc 
eller de højeste Bjærge i United States, med 
Undtagelse af Alaska. 

Det er paa Tide, at vi bliver kendt med 
vore Naboer dernede. 



Hvis vi foretrækker Sceneri — vel, Syd- 
amerika kan vise os tyve Gange saa meget 
som Svejts og dog have Sceneri tilovers. 

Der er 40 Bjærge i Sydamerika, som over- 
gaar Europas i Højde. Der er muligvis end- 
nu en Snes mere, der i Højde overgaar de, 
som findes i Nordamerika. 

Er man interesseret i Storbyer — Syda- 
merika har dem. Buenos Ayres er den stør- 
ste. Rio Janeiro er meget større end Bo- 
ston. Montevideo større end Cincinnati. 
Santiago større end New Orleans. 

Rio Janeiro er et Eksempel paa kommu- 
nal Enterprise, som ingen nordamerikansk 
By har nærmet sig. I Løbet af faa Aar er 
den brasilianske Hovedstad bleven ombyg- 
get med brede Gader og Boulevarder og med 
en Rigdom af smukke Bygninger. 

I Forbigaaende bemærket er den meget 
berømte Bugt ved Neapel kun en Mudderpøl 
sammenlignet med Havnen ved Rio Janei- 
ro. 

Er vi interesseret i Agerbrug og Græs- 
ning, da kan Argentina og Uruguay vise os 
noget. 

I Ingeniørarbejde er der paa Jærnbaner i 
Andesbjærgene adskilligt, som overgaar 
vore. 

For Opdagere er der tilstrækkelig "u- 
kendt Land" i Sydamerika til at bringe For- 
nøjelse og Studier langt ind i Fremtiden. 

Der er i Sydamerika et Vandfald 250 Fod 
højt 1 Sammenligning med Niagaras' 170 og 
5,500 Fod bredt sammenlignet med Niagaras 
4,070. Naturligvis kan Sydamerika rose sig 
af Verdens største Flod. 

Naar New York — Buenos Ayres interna- 
tional limited lober med regulær Forbindel- 
se, saa jamen, det varer maaske længe 

endnu, frir vi ad den Vej ser Sydamerika. 



Chr. F. Matzen 

DEN DANSKE FOTOGARF 

241 Columbia St. Brooklyn, N. Y. 

Tillader mig at anbefale min oFrretning 
til alle, som ønsker godt fotografisk Arbej- 
de udført. 

N3. — Billeder af Delegaterne I Fresno 
samt af den nye Overbestyrelse af D. B. S. 
kan endnu bestilles. 



DANISH 
Land Office 

Anbefaler sig til Landsmaend. 
Har alle Slags— saavel Land- som 
Byejendomme til Salg, saasom 
Dairy-, Alfalfa- og Frugtfarme. 
Mange af Farmene kan f aas med 
fuld Besaetning. Vi skal med 
Glaede besvare alle Sporgsmaal, 
som bliver rettet til os. 

SCOTT & HANSEN 

1151 J Street 

Fresno, California 







Abonner 

paa 

Uglen 



i^t 




Nr. 8 



Juli 



1911 



Uglen koster 

0.50 or. Aar 



Kontor 

311-312 Marion Building 

Seattle, Wash. 

Telefon Main 3334 



Foregangsblad for dansk-nationale Interesser i Amerika 



"Helga" 



Afdeling Nr. 3 af Dania 
møder hver Fredag Aften Klokken otte i 

FRIENDSHIP HALL 
1254 Market Street, tæt ved Larkin Street 

San Francisco 
M. A. BROWN, Præsident, 

N.W. Hjørne af Kearny og Geary. 
THEO. THRANE, Sekretær, 
1429 Rhode. Island Street 

MARGRETHE LOGE NR. 24, D. S. S. 

møder den 1ste og 3dje Tirsdag i hver Maa- 
ned i Scottish Hall Building, 121 Larkin St. 

MRS. G. AMORSEN, 
1945 Fifteenth St., S. F. Sekretær. 



DET NY ST. WINIFRED 
HOSPITAL, 1065 SUTTER 
STREET, SAN FRANCIS- 
CO; ET BRANDSIKKERT 
HOSPITAL FOR KIRUR- 
GISKE OG MEDICINSKE 
PATIENTER : : : : 
Dr. Winslow Anderson 
Chef-Læge. 



UGLEN 



KLASSIFICEREDE ANNONCER 



Badeanstalter 

NINTH STREET HAMMAM BATHS, TUR- 

'kish and Russian. Electric Vibratory 

Massage. Cor. Ninth and Broadway. Hen- 

ry Holst & Chas. Oatridge, Props. Oakland. 

Cigar-Fabrikanter 
RED SEAL CIGAR CO., 133 Hartford St., 
San Francisco, mellem ISth og 19th, Castro 
og Noe. Tel. Market 232. R. M. Donnelly 
og C. M. Beck. RYG RED SEAL. 

Entreprenører 
C. W. HANSEN, Bygnings Entreprenør, 1986 
McAllister Street. San Francisco. Bopæl 
Teltfon. West 4639. 

Hattemagere 
LUNDSTROM HATS— 

117S Market St.. 64 Market St., 605 Kear- 
ny St., 26 to Market St., San Francisco. 

Isenkræmmere 

S. M. ISING, Hardware, 215 Church St. S. F. 

Tel. Market 2521. Garden Rakes, Garden 

Spades, Garden Sets, Garden Hose, Lawn 

Mowers, Paints, Oils, Kitchen Utensils. 

Kaffe og Te 
ALFRED TH. JORGENSEN, Bedste Kaffe 
og Te. Krydderier, fineste Smør. Varerne 
leveres frit i Oakland. Alameda, og Berke- 
ley. 138 Helen St., Oakland, Cai. Tel. 
Piedmont 1889. Home A-2058. 

Læger 

HENNING KOFORD. M. D. Physician and 

Surgeon. Office: Rooms 321-323 1st Nat. 

Bank Bldg., 14th and Broadway, Oakland, 

Cai. 2-4. 7-8 p. m. Phone Oakland 5163. 

Møbelforretninger 
THE AQUARIUM FUURNITURE CO., 635 
Golden Gate Ave.. San Francisso. H. A. 
Hansen og R. K. Larsen, Ejere. Ny og 
brugte Møbler købes og sælges. 

Skomagere. 
CHAS. ANDERSON, 2172 Market St., San 
Francisco. Swedish-American Hall. Nyt 
Fodtøj til alle Brug og alle Priser. Repa- 
rationer udfores hurtigt og billigt. 

SØRENSEN OG HJELTE, SKRÆDDERE, 
F. A. Hjelte og C. M. Sørensen, 109 Mont- 



gomery Street, San Francisco. Telefon: 
Kearny 2984. 



Symaskineifabrikanter 

CHARLES PLAMBECK, 590 Valencia St., 

San Francisco. Før 1915 Mission. Ny og 

brugte Symaskiner, specielle saavel som 

Familiemaskiner. Re parationer udføres. 

Tandlaager 
DR. M. A. BROWN, Chicago Dental Parlors, 
o Kearny Street. Hjornet af Geary, San 
Francisco. De skandinaviske Sprog og 
Tysk tales. 



Urmagere og Juvelere 
SORENSEN CO., Inc., Juvelerere og Opti- 
kere, 715 Mrket St.. San Francisco, og 
25S3 Mission St., S. F., ved 22nd, Juveler 
af alle Slags. Urreparationer med Garanti 

Urtekræmmere 
| FRED FABER, GROCER, 

Phone Market 91S. 
2893 Twenty-fourth Street, San Francisco 

Telephone Douglas 1025 Carl G. Larsen 

Proprietor. 

Hotel Larsen 

(over Tivoli Cafe) 
60 Rooms. 50c to $2 per Day 56 Eddy St. 
$3 to $10 per Week. San Francisco 

Dr. Adolph Berg 

(Fhv. ved det franske Hospital) 

LÆGE OG KIRURG 

Kcntcr, 86 Post Street. Hjørnet af Kearny 

Timer: 2:30 — 4. Tel. Douglas 3545 

Bopæl. Hjørnet af Geary og Devisadero Sts. 

Timer i Hjemmet: 12 — 2 og 7 — 8. 

Telefon: West 4172. 



Hr. Søren Wissing er Uglens befuldmæg- 
tigede Repræsentant i Fresno, Kalifornien. 

Hr. J. V. Gjerding, 5916 Crocker St., er 

Uglens befuldmægtigede Repræsentant i 
Los Angeles. 



Klassificerede Seattle Avertissementer 



LOUIS TAGHOLM, DANSK SKRÆDDERI, 

711 Third Avenue. Oxford Tailoring Co. 
Phone Ind. 1577. Seattle, Wash. 


THEODORE WOLFE, DANSK URMAGER 

og Juvelerer. Postordrer besørges 
prompt. 219 Pike St., Seattle, Wash. 


CHAS. NELSON, REAL ESTATE, FARM 
Lands, Rentals, Collections, Etc. Forret- 
ningstelefoner: Main 5426, Ind. L 2615. 
Bopæl-Tel. Beacon 2123. Kontor: 509 
Marion Bldg., Seattle, Wash. 


AABLING SEED COMPANY, Dansk Frø. 

handel. Sæd, Løg, Hønsefoder, G-ødning. 
Sirblomster. Tel. Main 2804, Ind. 4942'. 
89 West Pike St., Seattle Wash. 


(Denne Avertissementsplads til Salg. 
$3.00 for et Aar.) 


(Denne Avertissementsplads til Salg. 
$3.00 for et Aar.) 


(Denne Avertissementsplads til Salg. 
$3.00 for et Aar.) 


(Denne Avertissementsplads til Salg. 
$3.00 for et Aar.) 


(Denne Avertissementsplads til Salg. 
$3.00 for et Aar.) 


(Denne Avertissementsplads til Salg. 
$3.00 for et Aar.) 



Til vore Washington Venner 

henvender Uglen en speciel Anmodning om at virke 
for Bladets Udbredelse. Lad Uglen faa Husly i 
hvert et dan sk Hjem i Washington S tat, og vi 
skal snart til samme Pris som nu udgive et stort 
righoldigt dansk Maanedsblad i Amerika, et Blad 



til vor Nations Gavn. 



Udg. 




VESTENS FØRSTE DANSKE MA ANEDSSKRJFT 

Entered as second-class matter June 30, 1911, at the post office at Seattle, 
Washington, under the act of March 3, 1879. 




FORFATTEREN CARL HANSEN. 



PUGET SOUND. 



Paa en Sejltur langs Puget Sound-Kysten 
traf jeg en Mand. som jeg havde hørt Tale 
om. og som jeg glædedes ved at møde. 
Han bestod sin Eksamen som Dyrlæge ved 
den kgl. Veterinærskole i Kiibenhavn i 
1S62, saa han er altsaa ikke noget Barn. 
Naturligvis har han set sig om i Verden, 
for han havnede herude i det yderste Vest- 
en. Han har været Regimentsdyrlæge i 
Østrig og Nybygger i Nebraska, han har 
kendt gode Kaar og Fattigdom, Sygdom og 
Sorg, men hans Ryg er rank, hans Øje 
klart, og han ler med frisk, glad Latter. 



mens han leger med sit Barnebarns Barn. 
Han driver selv sin Farm med mange Hun- 
drede Blommetræer, hvis Frugter han tør- 
rer om Efteraaret; og hans milde, livlige 
Hustru sørger for Husholdningen og holder 
Styr paa 800 Høns i alle Aldre. 

Og mange andre har jeg mødt herude. 

Der er Manden, som jeg kendte for mere 
end tyve Aar siden, da Tørken hærgede 
Minnesota og Dakotaerne, og vi spurgte 
med Angst og Tvivl, om Mennesker kunde 
friste Livet paa de Kanter. Han dyrker 
nu i Tryghed sine Tomater og Jordbær; og 
han ser yngre ud, end da jeg sidst mødte 
ham paa Prærien. — Og der er Manden, 



UGLEN 



som var kendt Danmark over som den ra- 
dikale politiske Agitator; nu bor han ved 
Foden af et vældigt Bjærg, hvor en Flod 
slynger sig om hans Ejendom, og hvor 
Trær staar grønne Aaret rundt. Han har 
Smil om Munden, og han ser paa Verden 
med milde Øjne. 
Der er Foryngelse og Fred ved Hav og 



Præriens gode Aar er rige, gule Majskol- 
ber og Kløverhø og fedt Kvæg og Smør; 
men Betalingen er udslidte, trætte Menne- 
sker i deres bedste Alder. Og enten Præ- 
riefarmeren foretrækker at drage til Byen 
og leve Resten af sit Liv i sur, utilfreds 
Lediggang, eller han bliver paa Farmen og 
arbejder over Evne, — arbejder, saa 
Haanden ryster og Øjet sløves, arbejder, 
saa Hjernen grødes og Tanken standses, — 
Resultatet bliver det samme. 

Jeg har set paa dette i mange Aar; og 
mit Hjærte vaandede sig ved, at det var 
den Løn, Præriens Børn fik for vel udført 
Arbejde. 

Og jeg havde ikke Anelse om, at der eks- 
isterede et Sted i Verden, hvor der var 
Helsedom og Fred og rimelige Kaar for 
trætte Mennesker. 

Men mange af mine Landsmænd har væ- 
ret klogere end jeg. 



CARL HANSEN. 



I ovenstaaende Prosahymne til dette 
Lands Skønhed indleder Carl Hansen sin 
Medarbejdervirksomhed ved "Uglen. Vi vil 
i Tilknytning dertil sige, at vi haaber, Pa- 
cifikkystens Danske vil vide at værdsætte 
den Mand, der med sin store, fortjenstfulde 
Virksomhed i vort Lands, vort Folks og vort 
Sprogs Interesser har bosat sig iblandt os. 
Og at Sund og Skov vil inspirere ham til 
kommende Værker fra hans Pen — danne 
den smilende Ramme om et Folk, hvis Liv 
og Vilkaar hans Blik trænger til Bunds i 
— vort danske Folk herude: at det maa for- 
tjene at komme i Ramme. 

Det er nu et Par Aar siden Carl Hansen 
udgav sin sidste Bog "Dansk Jul i Amerika" 
og han burde jo give os en ny Bog i hvert 
Fald hver Jul. Der ligger nok en Del Bitter- 



Ved en kosmopolitisk Fest for kort Tid 
siden b'.ev jeg forbavset ved, at mere end 
hvert andet Menneske, jeg mødte, var 
dansk. Og der var Fred i deres Tale og Ro 
over deres Tanker. 

Derfor være det ikke sagt, at Vestkysten 
er de gamle Menneskers Land. 
Der vokser en Ungdom op, — en Ungdom, 
der vilde have Gavn af at komme ud paa 
Prærien og lære Landmandsliv. For det 
er en Kendsgerning, at man ikke tager 
Landbruget alvorligt paa disse Egne. 

"Hvad bestiller du?" sagde jeg til en Be- 
kendt, jeg mødte. 

"Aa, jeg "pretender" at farme," sagde 
han. 

Og Svaret er træffende. Man arbejder 
ikke "ud af haarde Livet." Menneskene er 
Herre over Arbejdet. 

Kulturen har Livsbetingelse mellem Hav 
og Bjærge. Og Kulturen laa brak i mange 
Aar herude. Men det er Saatid nu, og Høst- 
en vil komme. 

Til mig kom disse Egne som i Menneske- 
skikkelse, — det lyseste og reneste, jeg 
har mødt; det tog mig lindt og blødt i 
Haand og bragte Lægedom for mine Saar 
og førte mig mod det forjættede Land. 

CARL HANSEN. 



I 



hed og Modgang til Grund for hans lang- 
varige Tavshed; men nu er Isen brudt, og 
det tør haabes, der vil blive Sommer i hans 
Produktion. Hvis der er Gang i det danske 
Folk herude, vil det gøre sig til af hans 
Kraft og sætte ham i Agt og Ære. Hvad 
de dumme Slidere paa Prærien ikke forstod 
at skønne paa, faar være deres Skam og 
Tab. Men her har vi ham nu, og her bør 
han blive — i Samvirke med et dansk-be- 
vidst Folk, der ser sundt og frisk paa Livet. 



Uglen forbereder et stort Julenummer. 
Det vil udkomme den 20de November og 
tilegnes den danske Befolkning i Washing- 
ton, den jomfuelige Jord for dansk Avis 
virksomhed — indtil Uglen kom. 



UGLEN 



KUNSTNERINDEN KOMMER. 
(Satyrspil af CARL HANSEN.) 



Handlingen foregaar i Laketown, en min- 
dre By i Vesten. For et Aars Tid siden 
b'ev der dannet en dansk Forening, kaldet 
•'Dronning Dagmars Minde." Foreningens 
Program var "at yde Medlemmerne Under- 
holdning og moralsk, uskyldig Fornøjelse." 
Paa Stiftelsesdagen blev der vedtaget en 
stor Mængde Lovparagrafer, som ingen hol- 
der, og Lovbogen er blevet borte. I Aarets 
Lob har der været afholdt 16 Danse, to Ma- 
skerader og en mislykket Dilettantforestil- 
ling. — Nu har Formanden, Smed Lars P. 
Christensen, faaet Brev fra en Mand i New- 
York om, at en berømt dansk Operasanger- 
inde er paa Tourne i Amerika og ønsker at 
besøge Laketown. Han sammenkalder til 
et "stort Møde" i den Anledning. Mødet 
skulde begynde Klokken otte; da Klokken 
er et Kvarter over ni, er der 12 Mennesker 
i Lokalet. Man drøfter Vejrsporgsmaalet 
og bliver saa temmelig enige om, at det er 
en mild Vinter, at det gode Vejr kanske nok 
vil bolde sig endnu i nogle Dage, at det ik- 
ke var nær saa mildt i Fjor ved denne Tid, 
og at vi nok skal faa et godt Knug endnu, 
før Foraaret kommer. Saa siger Formand- 
en med Højtidelighed: 

"Ja. det er kanske bedst, at vi begynder." 

Ingen svarer. 

Formanden: ".la, jeg har jo bekommet 
en Brev om, at et Kvindemenneske fra Kø- 
benhavn, som claimer, at hun kan gøre Kun- 
ster, vil komme her til Laketown og per- 
form for os." 

Anders Kopp (forhenværende Farmer): 
"Hvad Kunster ka' hun gøre?" 

Form.: "Det skal jeg ikke udlade mig om 
for sure. Men i de' her Brev staar der, at 
Kunstnerinden Fru Louise Ahlmann fra Kø- 
benhavn, der er paa Retur i the States, vil 
besøge os, om vi ønsker det, og muligvis 
garantere en Saiær." 

Vognmand Knudsen: "Kaske' hun et' ka' 
gore bedre Kunster end Doktor Walthers 
Hest, som han købte af Kunstberideren, der 
var her rundt med et C4rkus i forrige U'e, 
— for igaar, da han spændte den for, saa rej- 
ste den sig lige ret op og ner paa Bagbene- 
ne og hurrede rundt og spildte Doktoren 
bavlængs ner ad cart'en. Kelly og jeg stod 
ovre i Stalden og grinte, for det var en hel 
gratis Komedieforestilling." 

Anders Kopp: "Kaske at Doktoren og- 
saa skal til og ha' saadan en Aatomobil tin- 
gest, som at han har "Bankeren," der kan 
rende og futte og futte og — æ-ed — kyvse 
Livet af Heste og Kretur." 

Knudsen: "Ja, men den er brukket nør. 
Igaar, da Bankeren var u'e til Schnellses 



Auktion, saa svuppede begge Forhjulene 
ner i et Hul i "roaden." og saa gav det et 
Svup i det ingvendige af Maskineriet, og saa 
vilde den ikke gaa rundt mer." 

Købmand Albrektsen (arrig): "Er vi 
kanske blevet kaldt sammen for — pt! pt! 
pt! — at hore om Doktorens Hest og Ban- 
kerens Automobil!" 

Knudsen: ."Ja. ser du. bitte Albret, det 
kan jo være. vi har alt det fun, som vi be- 
hover, naar Doktorens Hest staar paa Halen 
og Bankerens Vogn staar paa Næsen." 

Albrektsen ser arrig ud, men siger bare: 
"Pt! pt! pt!" 

Anders Kopp (rejser sig): "Vi lever i et 
demokratisk Land og i en demokratisk Tid 

Knudsen: "Ja, jeg er ellers Republika- 
ner." 

Kopp: "Jeg kerer mig ikke om, hvad — 
æ-ed-æ — politisk party, du belonger til, 
Knudsen, men — æ-ed — se, vi andre vi le- 
ver i en demokratisk Tid og i et demokra- 
tisk eontry. og det er et frit contry, og du 
har Lov til at være Socialist, om du vil; 
men se — æ-ed-æ — vi andre, vi, der har det 
ægte — æ-ed-æ — ægte demokratiske Sind, 
og er, hvad som at der kunde kaldes ægte 

— a ed-æ — Demokrater. Og vi skal holde 
sammen " (sætter sig brat, men rej- 
ser sig igen) — "til næste Election." 

Knudsen: "Det kan'te nytte noget, Kopp, 
du bliver ikke Assessor til Foraaret allige- 
vel, for vi voter ikke for dig." 

Drug-clerk Olson: "Jeg finder, at vi bør 
indbyde Kunstnerinden, for det vil være 
foredlende for os at faa noget god Konst: 

— det vil sige, dersom det kan garanteres, 
at hun er en værkelig Kunstnerinde, der gi- 
ver Publicen god Konst." 

Knudsen (til Lage Morck-: "Hvad Kun- 
ster ka hun gøre?" 

Mørck: "Hun synger. Og jeg kan med 
det samme sige, at hun er verdensberømt. 
Hun har sunget paa de store Operascener i 
Paris og London, og hendes Navn har kastet 
Glans over Danmark." 

Knudsen: "Kan hun ikke andet end syn- 
ge? Det kan min Kone osse, og det li' saa 
godt som nogen; — det vil sige, det er jo 
ikke saa godt nu. som da hun var ung. Nu 
er jo nogen af Tænderne fa'det u'; men frir 
i Tiden, der kunde hun synge den: O Su- 
sanne, du er min Liv og Lyst, — og saa den 
om Hjalmar og Hulda, den er paa 36 Vers; 
og vi græd allesammen, naar hun sang." 

Albrectsen: "Om man — pt! pt! pt! — 
kunde faa et Ord indført, saa vilde jeg sige, 
at Tiderne er lidt for close now-a-days til at 
feste og give Penge ud til Kunster — pt! 
pt; pt; — Nu har vi the hardest kind of 
competition — pt! pt! pt! — baade med 
SearsRoebuck og Montgomery Ward, og 



UGLEN- 



jeg har maattet oprette et stort 'hard time 
sale,' der aabner i Morgen — pt! pt! pt! — 
Jeg sælger nu et fint Herre-'suit' for $16.95, 
og giver et Par Seler i Tilgift; der vil blive 
en morderlig crowd, men vi vil be able til at 
handle den — pt! pt! pt! — og dersom der 
er nogen af Jer, der. er looking for et billigt 
suit — pt! pt! pt! — saa vil jeg raade Jer 
til " 

Købmand Levin: "Der er vel andre end 
Dem, der handler med suits? Seksten Dol- 
lars og syv og halvfems, — seksten Dollars 
og ninety-seven, — sixteen Dollars and nine- 
ty-seven. — I can beat that. I can beat that 
any day in the year, — I can beat it two 
Dollars and thirtyfour Cents on the best suit 

you ever laid your eyes on. Og saa 

kan jeg købe fire tickets right now til at 
høre den Artistinde, for mig self und meine 
Frau und meine Katharina und den hired 
girl." 

Knudsen: "Vent lidt, Levin. Vi kan'te 
sælge Billetter, til vi ved, om vi vil ha' hen- 
der. Hør, Mørck, du kender jo til alle Slags 
Kunster, saadan med Bøger og Cirkus og 
Videnskav, — hvad tror du, vi kommer til 
at betale for hende?" 

Mørck: "Ja, i Almindelighed er de billig- 
ste Billetter ved en saadan Lejlighed $1.50 
og de dyreste $3.00; men det kan jo godt 
være, at hun ved denne Lejlighed, for at 
glæde sine Landsmænd, vilde bryde sig 
mindre om Pengene, og vi kunde nøjes med 
at sætte Priserne til $1.00 paa Gulvet og 75 
Cts. paa Galleriet." 

Stor Tavshed. — Levin bliver meget bleg. 

Knudsen (er den, der først genvinder Fat- 
ningen) : "Der laa vi den Nat uden Dyne. 

— Det bliver en Udskrivning paa fire Dol- 
lars for dig, Levin; men du har, Herren væ- 
re lovet, Raad til det. Men ka' det nu 

også a være muligt, at det er saa dyrt, 
Mørck? Nere i den moving picture show, 
der koster det ikke mere end en Nickel, og 
saa kan man være der lige saa længe, man 
vil, naar man behaver sig sel. Og saa er 
der ogsaa en køn ung Pige, der synger "Je- 
rusalem, Jeheru-sa-lem, saa det gungrer helt 
oppe i Rafterne. Jeg var dernere Thanks- 
giving. Jeg gik derner Klokken to, og jeg 
sad der til jeg ikke ku' nære mig længer for 
Sult, og jeg hørte den om Jerusalem fem 
Gange for den ene Nickel. Og saa er der 
min Nabo, han har en af disse hersens Mo- 
nografer, og om Sommeren, naar han aab- 
ner Vinduet og jeg osse aabner Vinduet, 
saa kan jeg høre det ene Konsertmusikstyk- 
ke efter det andet for slet ingen Ting." 

Landagent Rasmussen: "A tror, a begyn- 
der og forstaa de her, og a skjønner ogsaa, 
te vi ka' slett ett gaa uden om de her Sagh. 

— A vil seje, te vi har slett ett Ret til at la' 
de her Dame gaa hjem, uden at hun har set 
de her Sted. Se kons no, hun traveiler jo 



alt øver i æ States, og hvor hun kommer 
hen, der vil hun udtale sig saadan: I Lake- 
town, der har a.væ'n, vil hun sige, der er 
knag gode Folk, vil hun sige, by Gally, vil 
hun sige, der er billigt Land, vil hun sige, 
— og det er, hvad der er, — a har en farm 
paa æ Haand, som a kan sælge for $40.00 
acren med gode først Klass improvements 
paa. — Og a vil slutt mig til Levin og be- 
stille tickets af de best' til mi Kuen og mi' 
Dætter." 

Knudsen: "Ja, det er jo ogsaa et billigt 
Avertissement, Rasmussen, det er billigere, 
end at avertere i "Den danske Pioner." 

Clerk Thomsen: "Jeg skal gærne assi- 
stere Kunstnerinden med at blæse et Par 
Numre paa min Fløjte." 

Knudsen: "Ja, paa den Maade kommer 
du jo ogsaa frit ind." 

Drug-clerk Olson: "Jeg vil ogsaa gærne 
assistere. Jeg kan deklamere saa kønt. Jeg 
kan udenad et stort Stykke af saadan et 
dejligt Digt af en Mand, som hed Palmerdan 

Møller, — det hedder Fjordens Lugt, • 

Hjortens Flugt, vilde jeg sige. Og Miss 
Martin, hun spiller saa dajligt paa Guitar." 

Knudsen: "Naa, saa du er osse u'e efter 
en Fribillet, baade til dig sæl og Piebarnet. 
Men hør, Mørck, vi maa ha' Re'lighed paa 
al Ting i den her question. Hvordan staar 
det sig med Moralen? For hun kan vel nok 
osse gaa paa Line og gøre Kraftkunster og 
blive bundet paa Hænder og Ben og lukket 
inde i en stor Kuffert og komme u' igen, 
uden at noget Menneske kan begribe, hvor- 
dan det er gaa et til. Men det er jo altid no- 
get af en question med den Slags Folk; jeg 
mener saadan, om hun har korte Skørter, 
og om dette hersens, man kalder Moralen, 
yoa see. Hvordan forholder det sig med 
det?" 

Dr. Mørck: "Jeg indestaar for Fru Ahl- 
manns Moral. Hun gør ingen som helst an- 
dre Slags Kunster end at synge. Hun er, 
som sagt, verdensberømt, hendes Gage er 
20,000 Kroner om Aaret, og hun er nærved 
60 Aar gammel." 

Lang Stilhed, — saa siger Knudsen lang- 
somt: "60 Aar. Det var nok et blaat Øje." 

Stilhed igen, som Formanden benytter til 
at sige: 

"Vil de, som er i Forhør af Sang, række 
en Haand i Vejret." 

Fire stemmer for, nemlig Mørck, Landa- 
gent Rasmussen, Knudsen og Clerk Thom- 
sen. 

Formanden: "Modparten same sign." 

Tre stemmer imod, nemlig Købmand Al- 
brektsen, Levin og Drug-clerk Olsen. 

Mørck: "Hvad for noget, Olson, stemmer 
De imod? Jeg mente endda, det var Dem, 
der vilde assistere Kunstnerinden, og De 
talte saa kønt om Deres Længsel efter 
'værkelig god dansk Konst'." 



UGLEN 



Knudsen: "Han blev kølet af, da han 
hørte om de GO Aar. Men det var det, der 
fik mig til at stemme for hende. Hun maa 
jo være et rent Jærn, naar hun kan gøre 
Kunster i den Alder, — nej, det er sandt, 
det er jo det, hun ikke kan." 

Formanden: "Kunstnerinden er vedta- 
get." 

Albrektsen: "Pt! pt! pt! — det er en 
Skandale — pt! pt! pt! — en Skandale 
uden Analogi i denne Bys Historie. — fire 
Stemmer — pt! pt! pt! — naar vi er tolv 
stemmeberettigede, — fire Stemmer major- 
ity — pt! pt! pt' — jeg mener en Stemmes 

majority " 

Formanden med stor Værdighed: "Hr. 
Albrektsen er ude af Orden, han har ikke 
flooret. Havde man valgt at postpone 
Kunstnerinden eller lægge hende paa Bord- 
el, havde jeg hellere set det. — Sekretæren 

vil meddele hende, at hun er vedtagt 

Hvin er Sekretær?" 
Ingen svarer. 

Knudsen: "Jeg tror næsten, vi glemte at 
Sekreteer, da vi hadde Generalfor- 
samling." 

Dr. Mørck: "Jeg skal i dette Tilfælde 
Bætte mig i Forbindelse med rette Vedkom- 
mende." 

Man begynder under almindelig Snakken 
at tv, ikke Overfrakker og Pelse paa og for- 
svinder. — I en Krog sidder Landagent 
Rasmussen i fortrolig Samtale med Anders 
Kopp, Da de opdager, at de andre er gaa- 
et, rejser de sig ogsaa, og Rasmussen siger: 
"Som a sejer. Anders: det nytter ett, at 
du er Demokrat — du skal være non-parti- 
san, og hvissomstid du kan hjælp' mig og 
hit' en Kjøber til den Farm, saa skal jeg 
skaf dig alle de votes, du behøver; men du 
kommer til at stand pat paa den question" 

de forsvinder. 

Knudsen, der har glemt sine Oversko, 
kommer tilbage for at hente dem; han ser 
lunt efter Rasmussen og Kopp; saa siger 
han : 

"Det kat'te nytte noed, for vi stemmer ik- 
ke paa dig. Anders. — Og jeg tror heiler 
ikke. at Sangerinden med de 20.000 og de 
SO Aar vil aventere Rasmussens Forret- 
Ding." 



HIMMEL OG HELVEDE. 



Fra Cheops Pyramider til Marmorpladserne 
Heliopeles. 



Hjemme i Danmark fortælles der mange 
slemme Historier om Røverbyen Port Said, 
og vi fik heller ikke noget særlig opløften- 
de Indtryk ved det første Bekendtskab med 
denne Bys Indbyggere. Kl. 4 om Morgenen 
ankrede vi op i Byens Havn, og lidt efter 



vækkedes vi af en nwrkelig hundredstem- 
mig Sang, der genkaldte Erindringer fra 
Udstillingen i Aarhus. Vi sprang op og 
kiggede ud, og se, "Siam" var helt omringet 
af Kullægtere, paa hvilke befandt sig 500 
Arabere, der skulde bære Kullene op i Ski- 
bet. 

Arbejdet var ikke begyndt, og Araberne 
forkortede Ventetiden paa forskellig Maa- 
de. De fleste sang, medens et halvt hun- 
drede Mand sad paa Rælingen og besørgede 
deres svære Nødtørft uden Hensyn til, at 
vi laa tæt ved Byens fineste Hotel og en 
Række andre store Bygninger. 

Noget betuttet ved Synet af de moderne 
amerikanske W. C. 'er trak vi os tilbage, og 
lidt efter mødte vi Kaptejn Knudsen og Me- 
ster Bagge i en meget opbragt Sindsstem- 
ning. De havde under Opmaalingen af 
Lagterne konstateret, at disse var hule — 
d. v. s. at Kullene var stablede saa snedigt 
op, at der var store tomme Rum i alle Læg- 
terne. 

Skibet skulde have 800 Tons Kul, og 
Bagge paastod nu. at der var ca. 70 Tons 
for lidt. Sælgeren var selve den tyske Kon- 
sul, og han maatte virkelig gaa ind paa at 
reducere Lægternes Ladning med ca. 70 
Tons eller ca. 140,000 Pd. Kul. 

Videre Kommentarer er overflødig, og 
stærkt imponerede af det afrikanske Han- 
delssystem lod vi os færge i Land. hvor vi 
modtoges af en Skare hylende, skidne Ara- 
bere, der alle med Diævelens Vold og Magt 
vilde bære vor Kuffert Vi overlod denne 
til en ganske intelligent udseende sort 
Knægt, hvorefter Resten begyndte at skri- 
ge: 

"Bachsisk! Bachsisk!" 
Vi anede ikke straks, hvad dette arabiske 
Ord betød, men da alle rakte Haanden frem 
forstod vi, at "Bachsisk" maatte være Pen- 
ge. 

Saa pegede vi naa den amerikanske Gor- 
don Bennets hvide Dampskib, der laa paa 
Rheden. osr såede paa Dansk: "Lad nu en 
fattig Stodder fare i Fred og henvend Dem 
ti' Gordon Bennet, han har "Bachsisk" i 
Bunker saa høje som Pyramiderne." 

Talen forstod de næppe, men alligevel 
forsvandt de hurtig, og vi kunde nu i Fred 
se paa det mærkelige Havneliv. 6 store 
Dampere laa for Anker og blev forsynede 
med Kul. 

Dettp besørgedes udelukkende ved leven- 
de Arbejdskraft. Ved hvert Skib dannedes 
4 a n levende Elevatorer af Arabere, der op 
ad stejle Planker bar Kullene i store Kur- 
ve. Si a snart de havde tømt disse, løb de 
ned ad en anden P'anke til Lægterne, og 
saa'edes arbejdede disse Araber-Elevatorer 
ustandselig, medens alle Mand vedblivende 
sang monofont og halvt klagende, snart 
højere og snart lavere. 

Skibene betaler 3 Francs pr. Tons Kul. 
der brinees om Bord. men Arbejderne faar 
saa godt som intet for deres Arbejde. En- 
trenrenørerne og Formænd har Ladningen 
i Entreprise, og de forsyner Arbejderne 
med lidt Fødevarer i Form af de nationale, 



UGLEN 



ægyptiske, skidne, hule og uappetitlige 
Hvedekager samt lidt Purløg. I Penge faar 
Arbejderne mellem en halv og en Franc pr. 
Ton Kul. 

Paa den Maade frister ca. 25,000 Arabere 
Livet i Port Said, hvis Indbyggere er ca. 
50,000. 

Byen er af. samme Størrelse som Esbjerg. 
Først 1870 laa der en halv Snes Mudder- 
hytter, hvor Kanalen nu begynder, og hvad 
Havnen har været for Esbjerg, det har Ka- 
nalen været for Port Said. 

Store Bygninger er voksede op langs 
snorlige G-ader, og kun ude i Araberkvarte- 
ret klumper Menneskene sig sammen paa 
østerlandsk Facon. 

Nu passerer der gennemsnitlig 14 store 
Dampere gennem Kanalen pr. Dag, og Sel- 
skabet, der ejer Kanalen, tjener kolossale 
Beløb paa Skibsfarten mellem Østen og Eu- 
ropa. Den daglige Indtægt af disse 14 Ski- 
be er ca. en kvart Million Kroner. Selskab- 
et giver da ogsaa 

22 pCt. Udbytte, 
foruden at der opsamles vældige Reserve- 
fond. 

Det er væsentligst Kapitalister i Paris og 
London, der ejer Aktierne i Kanalen. Khe- 
diven af Ægypten havde i sin Tid en For- 
mue anbragt i den, men disse Aktier nar- 
rede Englænderne ham til at sælge, da Ka- 
nalen i et Par Aar kun gav et mindre Ud- 
bytte. 

Port Said har intet Opland. — Naar man 
stiger ind i Toget for at køre ind til Kairo, 
saa venter der een en trist og uhyggelig 
Rejse de første tre Timer. Med rasende 
Fart kører man langs Kanalen gennem den 
øde Ørken, hvor der kun med Miles Afstand 
findes smaa Oaser med et Par gule Buske 
og nogle tørre Græstotter. 

Efter halvanden Times Forløb standser 
man ved Kanalbyen Ismailia, der har et 
gammelt Araberkvarter. 

Byen har historisk Interesse for Muha- 
medanerne, thi her mødtes gennem Aarhun- 
dreder Pilgrimskaravanerne fra Nordægyp- 
ten og Palæstina, naar de di-og til Profetens 
By, den hellige Stad Mekka. 

Nu drejer Jærnbanen tværs gennem Ør- 
kenen, og efter en lille Times Forløb bliver 
Oaserne talrigere. Hist og her ligger nogle 
smaa Mudderhytter uden Vinduer, og under 
nogle gule, svedne Buske ses aabne Telte 
af pjaltede Klude og Maatter. Her bor Ør- 
kenens Sønner med deres Koner og mange 
Børn. Et Par brogede, springske Geder 
graver i Sandet, og et lille Mulæsel traver 
rundt, søgende efter et svedent Græsstraa. 
Et enkelt Sted ses ogsaa en Kamel med en 
pja'tet Araber paa Ryggen. 

Fattigt og ensomt er Livet for disse Ør- 
kenmennesker, og vi begynder at ynke 
dem, lidet anende, at jo længere vi kom- 
mer ind i det frugtbare Ægypten, desto 
forfærdeligere Fattigdom og Usseldom vil 
der møde os. 

Ved Kebir begynder de frugtbare Mar- 
ker, gennemskaarne af kunstige Vandled- 
ninger — men hvilke uhyggelige Lands- 



byer. De bestaar kun af Jordhuler eller 
Mudderhytter, hvis flade Tage benyttes til 
Mødding. — Kornet staar nu tykt og højt, 
og store Kvæghjorder græsser paa de grøn. 
ne Marker. Med korte Mellemrum passe- 
rer vi pragtfulde Palmelunde, hvor hele 
Drifter af Faar, Geder og smukke røde Kø- 
er ligger i Skyggen. 

Hist og her høstes 6-rd. Byg. Baade Aks 
og Straa er kraftigt, og Stakkene fylder 
svært paa Marken. Og midt i al denne 
Frugtbarhed passerer vi Landsby paa 
Landsby, alle bestaaehde af de samme 

modbydelige Jordhytter 
med Gødning paa Tagene. Gødningen bru- 
ges nemlig ikke til at frugtbargøre Mark- 
erne. Nej, Gødningen bruges til Brændsel, 
og derfor tørrer man den i den bagende 
Sol. 

Saaledes har man baaret sig ad i Aartu- 
sinder, og saaledes bærer man sig ad den 
Dag i Dag, thi de europæiske Fremskridt 
paa Agerbrugets Omraade kan slet ikke ud- 
nyttes af de fattige Ægyptere. Flere Ste- 
der er man i Færd med at tærske Aarets 
fprste Høst. Nogle Neg var lagt i en Cir- 
kel paa et Tæppe, og den gode Landmand 
kørte nu i en Slæde, forspændt to Køer 
rundt over Kornet. Han havde baade Kone 
og Børn i Slæden, for at den kunde trykke 
tungt paa Aksene. 

Hvert Øjeblik passerede man forbi æld- 
gamle Pumpeværker. En Kamel eller en 
Ko trak et primitivt Maskineri, bestaaende 
af to store Træhjul, af hvilke det ene hav- 
de nogle Blikskaale paa Siden. Disse Blik- 
skaale tog Vandet fra Floden og løftede det 
i en saadan Højde, at det kunde løbe ud 
over Markerne, ganske det samme System, 
som vore Muddermaskiner er bygget efter. 
Mange Steder sad en Kvinde og øste Vand- 
et op med et Øsekar, andre Steder drejede 
Kvinder og Børn paa en Vandsnegl af den 
Slags, som drives ved Vindkraft i de dan- 
ske Moser, og ved disse 1000aarige Metoder 
befrugtes Ægyptens Jord endnu overalt af 
Nilens skidengule Vand. 

Alt fortæller her om den usleste Fattig- 
dom for Jordens Dyrkere, og dog bearbej- 
der de den frugtbareste Jord i Verden. 
Mange Steder høster man endog tre Gange 
aarlig, og næsten over alt 2 Gange. 

Udbyttet er altsaa rigeligt nok, og det er 
kun Arbejdsmaaden og -fordelingen, det er 
galt med her som andre Steder. Hist og 
her ses store Slotte, der tilhører de rige 
Paschaer, som tager deres store Del af 
Jordens Udbytte, og endelig nærmer vi os 
Ægyptens Hovedstad Kairo, der er saa væl- 
dig en Edderkop, hvis Fangarme omklam- 
rer det hele Bondeland og suger al Jordens 
Rigdom til sig. 

Hr. Baedecker, der skriver Rejsebøger for 
Turister, er ingen Mand med nogen særlig 
social Forstaaelse og social Interesse, men 
han har i sin Bog om Ægypten skrevet, at 
Kairo vel nok er den By i Verden, hvor 

den største Pragt og Rigdom 
er ophobet ved Siden af den største Elen- 
dighed. 



UGLEN 



Naar lir. Baedecker skriver sligt, kan 
man være sikker paa, at det er rigtigt, thi 
der skal megen social Elendighed til blot 
at vække hans Opmærksomhed — om In- 
dignation vil vi slet ikke tale, den kender 
han desværre ikke til. 

Straks man kommer ud fra Kairos præg- 
Uge Banegaard er vi midt i det moderne 
brogede Ægypten. Masser af Automobiler, 
smukke Køretøjer, forspændt fyrige arabi- 
ske Heste, og nydelige elektriske Sporvog- 
ne opfylder Gaden, saa Befordringsmidler- 
ne staar fuldt ud paa Højde med det, man 
præsterer i Evropas Storbyer. 

Man passerer gennem en Hovedgade. 
hvor der er store elegante Magasiner og 
Butiker som paa Østergade i København. 

I de øverste Etager er der store elegante 
leder med nedrullede Persienner for 
Vinduerne, hvilket giver Strøget et koldt 
og fornemt Udseende. Vi passerer Opera- 
pladsen med de pragtfulde Hoteller, Tea- 
trene. Parlamentsbygningen og dens Nabo 
Nabo. den store franske Bank "Credit Syn- 
noais." 

Alt er her som i en europæisk Storby, 
hvad Bygninger og Arkitektur angaar. 

Men her mangler noget i Folkelivet. Der 
er nok af elegante Køretøjer og Fodgæn- 
ger.-, og der ses ogsaa enkelte fine Kvinder, 
men det er alle Europæere. De agyptiske 
Kvinder af Overklassen spadserer ikke paa 
(raden. De sidder hjemme i Haremerne og 
kommer kun yderst sjælden ud. Vi vover 
os saa ind i Sidegadernes Labyrinter af 
Smøger, hvor Gaderne er saa snævre, at 
de kun kan passeres af Fodga'ngere — og 
hvilken forfærdelig Verden gaar vi ikke ind 
til. 

En elskværdig Tysker har anvist os Smd- 
gerne nord for Botanisk Have som Opholds- 
sted for de "sehr armes Leute," og skønt 
han forsikrede os, at der baade var Pest og 
Kolera i Kvarteret, gik vi dog ind i denne 
Labyrint af Huler. 

Og hvad vi her saa. fylder os endnu med 
Gru og Forfærdelse. 

I hundredaarige Huler 

uden Vinduer saa vi Mennesker, hvis hele 
Udseende var saa vederstyggeligt, at vi u- 
vilkaarlig veg tilbage for dem. Smogerne 
var gennem Tiderne hævet ved idel Hen- 
kasten af Affald og Gødning, saa Hullerne 
ind til disse Huler var omtrent tilmuret, 
hvorfor Staklerne omtrent maatte krybe paa 
alle fire ind ad de smaa Aabninger. Hist 
og her sad tilhyllede Kvinder som levende 
Lig i Armods Pjalter og diede deres spæde 
Børn. som alle syntes angrebne af den fryg- 
telige ægyptiske Øjensygdom. Op ad en 
Gødningsbunke laa en Samling spedalske 
med frygtelig vansirede Ansigter og store 
Saar paa Benene. 

Varmen var ca. P,0 Grader Reaumur, og 
Stanken næsten uudholdelig. De fleste sad 
da ogsaa med Benene under sig hensunken 
i sluv. halvtsovende Tilstand. Vi kiggede 
ind i Hulerne og mødte det samme Syn som 
udenfor. I alle Kroge sad eller laa Kvin- 



der og Børn paa Tæpperne og i de mørke 
Gange skimtedes menneskelige Kludebun- 
ker. Flere Steder havde de smaa Æsler 
inde i Stuerne. Det vrimlede overalt af gu- 
le Hunde med stride Haar, grimme Katte 
og Høns inde i Stuerne. 

"Bachsisk! Bachsisk!" lød det overalt 
imod os fra smaa Skabninger, hvis Legemer 
kun var Skurv, og hvis Stemmer forlængst 
var visnede i dette grufulde Helvede uden 
Sol. uden Luft. 

Vore Knæ sitrede under os i Rædsel, i 
Afsky, i Harme og Fortvivlelse over denne 
menneskelige Fornedrelse, som syntes uden 
Grænser i al sin djævelske Grusomhed. Vi 
kunde ikke længere udholde dette og vilde 
ud igen: men nu gik vi vild. og i 4 Timer 
travede vi frem og tilbage i denne Labyrint 
af Smiiger, før vi slap ud i mere menneske- 
lige Omgivelser. 

Man regner, at 300,000 Mennesker lever 
under lignende Forhold i Kairo, og man kan 
sige sig selv, at særlig Kvinderne, der i 
Fulge Koranens Bud ikke maa komme paa 
Gaderne, visner og dur, uden at de nogen 
Sinde har set et Glimt af Livets Sol og Fest, 
thi de giftes ofte i 12 — 14 Aars Alderen, ja 
endnu tidligere. H. N. 



VIDENSKAB OG VIDEN. 



Af F. HUROP. 



»Det er uden Tvivl, at Videnskaben i 
det sidste Aarhundrede har gjort saa 
kolossale Fremskridt, at der vel næp- 
pe rindes et Felt, som ikke har været 
Genstand for den mest intensive Gransk- 
ning, og dog kan man undertiden støde paa 
videnskabelige Teorier, hvilke vi alminde- 
lige Lægfolk tvinges til at smile over, netop 
fordi de er i Modstrid baade med Fakta og 
selve Naturen. 

Det er Oldtidsideer, som man endnu ikke 
har fiaet kvalt, til Trods for at de ved blot 
en lille, alvorlig Undersøgelse viser sig at 
være saa daarlig funderede, at det er ufor- 
staaeligt. at Videnskabsmand har villet 
hvgge Navn til slige Aandsprodukter. 

1 min Barndom havde vi i Skolen en Læ- 
sebog (Navnet har jeg glemt), hvori fandtes 
følgende mærkelige Oplysning om Plante- 
livet i Australien: 

"Egen er en lille Rusk. og Brændnalden 
er et hrijt Træ." 

Omtrent samtidig gik gennem danske 
Rlade en Oversættelse af en engelsk Pro- 
fessors Ideer om Varmeæmner. Han paa- 
stod. at Englands Kullejer i Løbet af 20 
Aar vilde virre udtdmte, og følgelig vilde 
man være henvist til at benytte Solstraaler- 
ne baade for Varme og Drivkraft. Hans 
Afhandling var skrevet i Begyndelsen af 



10 



UGLEN 



Treserne. Men endnu gaar Miningen af 
Kul sin uforstyrrede Gang i England, og 
rundt om i Verden findes der saa uhyre 
Oplag af Kul, at det vilde være et haabløst 
Arbejde blot tilnærmelsesvis at bestemme 
deres Mængde og langt vanskeligere at 
ta j nke sig Tidspunktet, paa hvilket den sid- 
ste Skovlfuld Kul vil blive gravet. 

En Del Professorer, ogsaa amerikanske, 
har studeret Madspørgsmaalet, og adskillige 
er kommen' til det Resultat, at Jorden ikke 
kan ernære en forøget Befolkning, eller i 
hvert Fald, at man vil i en overskuelig 
Fremtid naa det Tidspunkt, da Jordens for- 
øgede Ydeevne er distanceret af Befolk- 
ningsforøgelsen. 

Det er Malthus-Ideerne i en noget ændret 
Form, som serveres paany. I Spørgsmaalet 
om Befolkningsforøgelsen træffer vi de mest 
modstridende Ideer. 

Eks-Præsident Roosevelt vil saaledes ha- 
ve Fødselsoverskuddet forøget til det størst 
mulige for at faa Amerikas Jord gjort pro- 
duktiv og for at indskrænke Indvandringen, 
eller med andre Ord vil bevare "Amerika 
for Amerikanerne." 

Dr. L. V. B i r c k, Professor ved Køben- 
havns Universitet, har i Gads danske 
Magasin skrevet en Artikel om "Sam- 
fundet," hvori ogsaa Ernæringsspørgsmaal- 
et og Befolkningsforøgelsen omtales. Til 
Forstaaelse skal jeg citere en Part af Dr. 
Bircks Udtalelser: 

"Mennesket maa for at leve lære at ud- 
nytte mindre og mindre gunstige Naturbe- 
tingelser. Det er galt, at hvert Par tilkom- 
mende Arme kan forsørge et Individ, og det 
er ogsaq usandt, at Menneskets Teknik kan 
altid holde Maal med Befolkningens natur- 
lige Tilvækst. 

Det er rigtigt, at Europa kan ernære en 
tættere Befolkning ved en intensivere Kul- 
tur, og at Danmark en Gang kan underholde 
maåske seks Millioner Mennesker, naar 
Dele af Sjællands Jord er under Glas; men 
en Grænse er der til ethvert givet Tids- 
punkt under de givne tekniske Betingelser; 
og den Grænse kan kun rykkes ud ved en 
Forcering af vor Teknik, der igen forudsæt- 
ter en vaagen Befolkning, der stadig vil 
spare Kapital op og stadig indlade sig paa 
ny Foretagender og paa at eksploitere ny 
Opfindelser. 

Malthus anbefaler naturlig Afholdenhed, 
d. v. s., at Menneskeheden skal indskrænke 
sin Formerelse. Dette synes nu i Nynial- 
thusianismens Former at skulle ske for den 
gotb o- germansk e-angelsaksiske Race; Fran- 
krigs gothiske Bønder, Australiens og Ny 
Eng' ands Arbejdere, Tysklands Borgerstand 
har fulgt Raadet .... 

Det er heldigt at indskrænke Børnepro- 



duktionen indenfor en vis Grænse (Fire- 
børnssystemet) ; det ulykkelige er imidler- 
tid, at velstillede Arbejdere, Haandværks- 
mestre og Bønder, der er bedst egnede til 
at holde Racen vedlige, mange Steder har 
vist sig uvillige til at opfylde denne Op- 
gave, der skubbes over paa de daarligere 
stillede Arbejdere og det egentlige Bypro- 
letariat. 

I Danmark gaar det saa længe Fiskere, 
Bønder og Husmænd vil levere det fornødne 
Fødselsoverskud, der som en frisk Vand- 
flod fornyer f. Eks. København. 

Det er Mellemklasserne, der skal avle 
Børnene; derfor gælder det at hæve flere og 
flere Arbejdere til Mellemklasse-Kaar, men 
Faren er da ganske vist for, at den velstil- 
lede Byarbejder ogsaa i Norden følger sin 
australske Kollegas Eksempel. Statsfunk- 
tionærers Løn burde sættes saaledes, at 
Løntillæget ikke beregnedes efter Ancien- 
nitet, men efter Børneantal. 

Prob'.emet er at flytte Centret for Børne- 
pioduktionen fra Proletariatet til den le- 
gemlig arbejdende Del af Middelklassen i 
By og paa Land. 

.... Den Karikatur paa en Kvinde, vi 
kalder for Verdensdame, hverken vil og ej- 
heller er egnet til at faa Børn; ønskeligt er 
det heller ikke, fordi en stærkt børneprodu- 
cerende Overklasse er et Lands dyreste 
Luksus; der er Grænse for, hvor stor en 
Overklasse et Folk kan bære, som der er 
Grænse for, hvor lidt Overklasse den kan 
nøjes med. 

løvrigt vil kulturel Udvikling saa vel som 
Vellevned og Mangel paa Bevægelse svække 
Individets Forplantningsevne og Afkom- 
mets Vitalitet. 

Under primitive Tilstande vil Børneføds- 
lerne saa vel som Dødeligheden være meget 
stor. Grænsen for Levnedsmidlernes Mæng- 
de overskrides stadig. Føden er det afgø- 
rende Motiv, hvad det er den Dag i Dag; 
den er Motivet baade til Samling og til 
Splittelse af Menneskene, til Mord og Krig 
og til Samarbejde og Kultur." 

Prof. Bircks Artikel er meget mere om- 
fattende end det her citerede. Det er dog 
de væsentligste Argumenter, han anvender 
i Befolknings-Spørgsmaalet, men — de er 
hverken ny eller holdbare, som enhver ved 
der sikkert erTusinder.der tænker som han. 
lidt Eftertanke kan konstatere, endskønt 
Vi har samfundsmæssig set aldrig overskre- 
det Grænsen for Næringsmidlernes Mængde, 
tvært i mod: vi har været meget langt fra 
Grønsen. At der er Hungersnød i Indien 
eller Kina eller en Million sultende Menne- 
sker i London er ikke ensbetydende med, at 
Grænsen for Næringsmidlernes Produktion 
er uaaet. Det er blot et eklatant Bevis for, 
at en meget stor Procent af Jordens Be- 
folkning savner Købeevne til under ekstra- 
ordinære Forhold at skaffe sig Føden. 



UGLEN 



i; 



Deu nuværende Hungersnød i Kina bevi- 
ser dette. Her fra de Forenede Stater send- 
tes betydelige Pengebeløb til Indkøb af Fø- 
devarer for de nødlidende Kinesere. Der 
var intet Øjeblik Tvivl om Fødemidlernes 
Eksistens, det var Pengene til deres Indkøb, 
som manglede. Jordens Ydeevne har saa 
langt fra naaet sin Grænse, at man kommer 
Sandheden nærmere ved at sige, at man 
kun paa ganske faa Pletter af Jorden har 
forsøgt, hvor stor Ydeevne den har. 

Danmark har, det er indrømmet, naaet 
vidt i intensiv Dyrkning, men selv der me- 
ner Prof. Birck, at der kan fødes omtrent 
tre Gange saa stor en Befolkning som den 
nuværende, før Grænsen er naaet. 

lien Danmark er ikke noget Gennemsnits- 
eksempel paa, hvad der produceres — tvært 
imod. næsten alle andre Lande, med faa 
l'ndtagelser (t. Eks. Holland), er endnu 
meget længere fra Grænsen af, hvad der 
k a n produceres. Følg t. Eks. de amerikan- 
ske Blades Meddelelser og Avertissementer 
paa Agerbrugslandets Omraade, og De vil 
finde, at Staten New Y o r k har 75,000 
Farme, som staar ledige, at Staten Utah 
kan bruge 500,000 Emigranter, at en vidt- 
forgrenet Forening i ■ Nordveststaterne 
(Montana. Minnesota osv.) v;I importere 
Landmænd fra Europa for at faa store Jord- 
arealer opdyrkede og beboede. Der er flere 
Hundrede Millioner Acres af Statsland, som 
endnu ikke er aabnet for Settlement, for- 
uden de uhyre Arealer, som tilhorer Land- 
og Tømmer-Kompagnier, og som holdes af 
disse paa Spekulation. Dertil kommer Land 
som kun venter paa Overrislings-Anla'g for 
at blive frugtbart Agerland. Dette er blot 
de Forenede Stater, men dertil kommer 
Kanada. Sydamerika, Australien, Siberien, 
de store Sydhavs- og Atlanterhavsøer. 

Med dette i Betragtning burde Viden- 
skabsmænd ikke tale om Grænser i Forbin- 
delse meil Befolkningsforøgelsen, for saa 
vidt den mulige Fødevare-Produktion an- 
gaar. Naturligvis trænges til Transport- 
Forbindelser med de Landsdele, som endnu 
Hike er taget med i Produktionen. Men 
endnu har der ikke været universal Mangel 
paa Fødevarer; der har va-ret Spekulation i 
Fedevarer, Forbud mod Indførsel, huje Told- 
satser og andet af samme Skuffe, som har 
hæmmet Tilførslen og gjort den uformuen- 
de Befolknings Levevilkaar endnu haardere 
end forud Men heller ikke dette har noget 
med Jordens Ydeevne at gøre. 

Naar dertil kommer, at Agerbruget paa 



mange Steder drives under meget primitive 
Former paa Grand af Agerbrugerens Fattig- 
dom, saa bidrager dette ogsaa til, at kun 
en Part af Jordens Ydeevne er bleven taget 
i Brug. 

Vi havde t. Eks. her i Amerika under deu 
store Panik i Halvfemserne et stort Over- 
skud af Fødevarer og samtidig maaske det 
største Antal af sultende Mennesker, der er 
kendt i Amerikas Historie. 

Frisen paa Majs, Hvede, Kartofler -m. m. 
var saa lav, at det ikke betalte sig fcrr Far- 
merne at avle noget. Men paa den anden 
Side havde det store Flertal af Arbejderne 
ingen Købeevne, selv om Fødevarerne var 
baade billige og til Stede i stor Overflod. 

Med Hensyn til Indskrænkning af Børne- 
produktionen, saa er dette Middel ikke af 
Betydning for Levevilkaarene. Frankrig 
med sit "Tobørnsystem" har som før sit for- 
armede By- og Land-Proletariat. 

Irland og Spanien har hver* sin Part af 
fattige, forhutlede Mennesker, selv om dis- 
se Nationer er gaaet tilbage i Indbygger- 
antal. 

At overdrage Børneproduktionen til be- 
stemte Klasser af Befolkningen vilde blive 
anset for en grinagtig Ide, hvis den kom 
fra en anden end Prof. Birck, og der er 
mulig flere end jeg, som synes, der er no- 
get lystigt i Ideen alligevel. Det minder 
noget om Slaveproduktionen i forrige Aar- 
hundrede. En gammel Neger, som var an- 
sat ved en Kulmine i Seattles Nærhed, plej- 
ede at prale af, at han var Fader til 106 
Bern — eller maaske var det 116. 

Han var nemlig i sin Ungdom Negerslave 
paa en af Sydstaternes Plantager, og da han 
var ung, køn og kraftig, laa det jo nær for, 
at han var egnet til Forplantning, og dertil 
blev han ogsaa i Følge sine egen Paastand 
brugt. 

Men da Systemet ikke passer ind i det 
moderne Samfund og langt mindre i Frem- 
tidens, saa vil det klogeste vistnok være at 
sætte Kraft paa at ha-ve Proletariatet op 
til saadanne Levevilkaar, at dets Børn som 
Fremtidens Slægt kan blive kraftig baade 
paa Aand og Legeme. 

Der er dog virkelig noget idiotisk i. at 
det er strafbart at holde sine Dyr undernæ- 
rede og samtidig anse det for en Selvfølge, 
at en Fjerdepart af Børnene, Fremtidsslægt- 
en, er underernærede, eller med andre Ord 
lider Sult og Ned. 

En Bonde vilde blive straffet for Dyrpla- 
geri, hvis han spændte et lille Føl for en 



12 



UGLEN 



Vogn eller en Harve. Men en lille 6 — 8 
Aars Purk sender man glat væk til Arbejde 
paa en Fabrik, blot fordi der kan tjenes 
Penge paa den lille Fyr. Om det er Foræl- 
drene el. er Fabriksherren, der nyder godt 
af Proflten, er jo forøvrigt i denne Forbin- 
delse ligegyldigt. 

Den videnskabelige Verden er for tilbøj- 
elig til at leve paa overleverede Traditioner 
og ikke gaa til Bunds i samfundsøkonomi- 
ske Spørgsmaal. Hvis den gjorde det, vilde 
der i det mindste vindes det, at der opnaa- 
edes et større Kendskab til Proletariatets 
virkelige Forhold og finde andre Bodemid- 
ler end det at flytte Børneproduktionen 
over paa den "arbejdende Middelstand," en 
Ide, som fornuftige Mennesker har grumme 
svært ved at tage alvorligt. 



Fra forskellige Sider har man henvendt 
sig med Forespørgsler til os vedrørende 
den ny Koloni "Solvang" i Kalifornien. Hos 
den bekendte Præst J. M. Gregersen i 
Tacoma har Uglen i den Anledning søgt 
og velvilligst modtaget følgende Oplysnin- 
ger: 

SOLVANG. 

er Navnet paa den Koloni, som i disse Dage 
dannes af Danske i Santa Barabara County, 
Kalifornien. Danske Landmænd, som har 
fannet i Kalifornien fra 20 til 35 Aar, har 
valgt Stedet, og deres Valg synes at falde 
godt i Smag hos mange af vore Lands- 
mænd, thi der er allerede i Løbet af de fem 
Maaneder, Landet har været til Salgs alene 
for Danske, købt for ca. $125,000. 

Naar De har et Kalifornien Kort foran 
Dem, vil De se, at Santa Barbara County 
har Hav paa to Sider, nemlig mod Syd og 
Vest. Derfor er vel ogsaa Klimaet saa be- 
hage:igt i dette County, køligt om Sommer- 
en og mildt om Vinteren. De vil saa lægge 
Mærke til, at Santa Ynez Floden skærer 
Countyet fra Øst til Vest. Paa Nordsiden 
af Floden, med den som Grænse mod Syd, 
ligger Kolonilandet, og det strækker sig 
Nord paa op til den lille By Los Olivos 
(som er Endestation paa Pacific Coast Rail- 
way), et Areal paa 9,000 Acres. 

Jorden er for allerstørste Del rig "sandy 
loom," som naturligt falder i tre Afsnit: 
Dalland langs med Floden og "first and sec- 
ond table" Land op imod Los Olivos. Der 
har aldrig været brugt Overrisling paa Jor- 
den, som er et stort Gods (oprindelig Span- 
ish Grand), og al Slags Sæd gror fortrin- 
lig uden; men der er rigelig Vand i Santa 
Ynez River til Overris'.ing af Dallandet, 
naar Kolonisterne bliver enige om at be- 
koste Vandledninger. Landet vil egne sig 



fortrinligt til forskellig Slags Frugtavl for- 
uden almindelig Farming. 

Prisen paa Jorden varierer fra 25 Dollars 
pr. Acre for en Del af Højlandet og op til 
130 Dollars pr. Acre for det bedste af Dal- 
landet. Der er ca. 10 Mil til Havet mod 
Syd og ca. 20 Mil til Havet mod Vest fra 
Kolonilandet. Det ligger ca. 150 Miles fra 
Los Angeles, godt 40 Miles fra Santa Bar- 
bara og ca. 300 Miles fra San Francisco. 
Der findes allerede 45 bosiddende Danske 
dernede, og inden længe — maaske allerede 
til Vinter — vil der blive begyndt paa en 
dansk Ungdomsskole i Kolonien med Pa- 
stor B. Nordentoft som Forstander og bl. a. 
Prof. P. Hornsyld som en af Lærerne. 

Nærmere Oplysninger om Kolonien kan 
faas, naar man henvender sig til Prof. P. 
Hornsyld, Los Olivos, Cai.; han er Sekre- 
tær for Danish American Colony, det Sel- 
skab, som har købt Landet til Kolonien. 

Tacoma, 17. Juli 1911. 

G. M. GREGERSEN. 



DANMARK. 



Se, mine Fædres lyse Spor, 
min Moders Maal, min Faders Ord 

indvied disse Strande. 
Hvor er det godt fra fremmed Land 

paa Hjemmets juni-grønne Strand 
at lande! 

Her vandrer Danmarks Smaafolk frem 
fra Udmarkshus og Hedehjem 

mod Sol fra Fortids Skygger. 
Med Øjet mod den høje Top 

nu Danmarks lyse Fremtid op 
vi bygger! 

Da skal det bredes Fod for Fod; 
et Sted er Folkets Lykke god, 

det er i Danmarks Rige! 
Vort Ry skal gaa med Sejersklang 

i Verden om endnu en Gang 
og stige! 

Du Danmarks milde, dybe Muld, 
du bar saa mange stolte Kuld, 

igen til Muld de bleve. 
Jeg segner gerne i din Favn, 

naar Danmarks frie Folkenavn 
raaa leve! 

JOHAN SKJOLDBORG. 



EN YNGRE DYGTIG DANSK SM.ED, 
med en Kapital af ca. 1400 Dollars kan blive 
Kompagnon i en god Forretning. For nær- 
mere Oplysninger tilskriv L. K. Sørensen, 
Enumclaw, Wash. 



in 



Seattle. 




Wm. Thaanum er en af Seattles 

bedst kendte Danske og en af dem, som til 
Trods for sin daglise Færden i den travle 
Kreds af amerikanske Fort-eitningsmænd 
har bibeholdt Danskheden i Sind og Skind, 
naar Dagens Besvær er overstaaet. Man 
vil derfor have vanskeligt ved at finde en 
Seattle-Dansker, som ikke kender Thaanum. 

Thaanum er fpdt 1S61 og altsaa nu 
50 Aar; men hans lyse Haar. Skæg og røde 
Kinder g<>r. at han godt kan passere for 
30. Som hans Ydre ser ungt og frisk ud. 
saa er hans Indie: der er ikke noget mos- 
groet gammeldags i hans Tænkemaade. 

Thaanum lærte Handelen i den for sine 
Handsker, Laks og Burøl saa bekendte By 
Randers, og var Bogholder og Pakhusforval- 
ter for den over hele Jylland bekendte jo- 
viale Grosserer Johan Ankerstjerne. 

I 1S87 rejste Thaanum til Amerika. Han 
faldt ikke ned i en Guldgrube, men et Sted 
i Minnesota. Saa vidt jeg erindrer, fortalte 
han en Gang. at hans Start vurderedes til 
14 Dollars om Maaneden. Men han besad 
denne uvurderlige sejge jyske Udholdenhed. 
Og da ban forst b'ev lidt bekendt med den 
ny Verdens Forhold, og den ny Verdens 
Folk blev lidt kendt med ham og hans Ev- 
ner, saa bar det fremad og opover. 

I 1S91 blev Thaanum gift med en dansk 
Dame Marie C o p p og rejste samme Aar 



til Seattle. Var i 10 Aar ansat i Washing- 
ton National Bank. var senere Præsident 
af Bankens Afdeling i Ballard, assisterende 
Kasserer i Scandinavian-American Bank, og 
er nu Vive-Præsident i Washington Savings 
& Loan Association, et co-operativs 
Foretagende. 

Thaanum er en ivrig Forkæmper for den 
cooperative Tanke, som han rigtig med sit 
klare Blik paa Fremtiden anser for den en- 
este fornuftige Form for Forretningslivet. 
Den Tillid, Thaanum nyder, vises ogsaa 
ved, at han er Præsident af Liberty Bay 
Bank i Paulsboe. Sekretær og Medindehaver 
af Third Avenue Improvement Co., Kirkland 
Jnanita Land Co. og Olalla Land Co. 

Som man ser, er Thaanum en Mand. der 
til daglig Brug har travlt. Men derfor er 
han dog ikke en tør, grav-alvorlig Regne- 
maskine. En Skælm i Øjet, et Smil om 
Munden og en Vits i et godt Selskab — 
saaledes kender vi Thaanum. 

Han er nu ved at starte paa en Visit til 
gamle Danmark og glæder sig til at la>re 
Fremskridtet at kende i de mange coopera- 
tive Foretagender hjemme i Moderlandet. 
Thaanum har i otte Aar været Besty- 
relsesmedlem af Dansk Brodersamfunds 
Loge Nr. 29 i Seattle — ogsaa et Bevis paa 
hans Landsmænds Sympathi og Tillid. 

F. HUROP. 

Jordbær-Picnic. Ligesom San 

Francisco har sin "Tivoli"-Lirsen, der hvert 
Aar i Foraarets fejreste Pragt byder Lands- 
mænd til Fest paa hans store Ejendom ved 
Stillehavet, saaledes har Seattle sin "Jord- 
bæ! "Andersen, der naar Sommeren har 
modnet den liflige Frugt, holder "Picnic" 
for Danskerne. Denne aarlige Begivenhed 
fandt Sted en Søndag i Maanedens Løb og 
havde som i tidligere Aar samlet mange 
Deltagere, der lod Bærrene vederfares fuld 
Retfærdighed. Derefter samledes man om 
et flot Bord i den gæstfri Værts Hjem. Da- 
gen gik paa bedste Vis.. Generøsitet og Gæ- 
stevenlighed af den nævnte Art finder Ug- 
len Anledning til at fremdrage. Bag et 
saadant "Høstgilde" ligger der ikke alene 
Glæden over selv at have høstet Velsignel- 
se, men ogsaa Trangen til at glæde andre 
dermed. Og det er jo ellers ikke Tidens 
Særkende. 



Sprogforening i Seattle. Den 

sønderjyske Foregangsmand M. Andreasens 
Besøg i Seattle gav Anledning til Oprettel- 
sen af en Sprogforening hersteds med vor 
udmærkede Landsmand P. Petersen som 
Formand. Kontingentet er fastsat til en 
Dollar pr. Aar. Der vil snart blive sammen- 
kaldt til Møde for nærmere at bestemme 
Virksomheden. 

Det er nu definitivt bestemt, at Forfat- 
teren Karl Larsen den :ilte Oktober i Aar 



14 



UGLEN 



vil ankomme til Amerika paa en Foredrags- 
tourne under Ledelse af det dansk-ameri- 
kanske Selskab, idet Selskabet velvilligst 
har paataget sig Arrangementet af hele Tu- 
ren, der forøvrigt sker for Professorens egen 
Regning. 

Rejsen har et dobbelt Formaal, idet Prof. 
Karl Larsen vil samle og bearbejde yderli- 
gere Materiale til sit store Værk om de dan- 
ske Nybyggere, hvoraf første Bind som be- 
kendt blev udsendt i Fjor. 

"Uglen" kan oplyse, at den ansete For- 
fatter ogsaa har indbefattet Pacifickysten 1 
sine Rejseplaner. 




DEN NY OVERPRÆSIDENT. 



Det var nok egentlig Sagfører Emil Staal, 
der først opdagede et "Danmark i Ameri- 
ka" — det maa have været i 1893. Hans 
var den første egentlige "Foredragstourne." 
Staal var da en ung Mand; han vejede ikke 
sine Ord, og der var meget ved de nyop- 
dagede Landsmænd, som ikke huede ham. 
Han saa vel nok med et for overlegent Øje 
paa al denne gode, sunde, danske Mælk, dier 
syntes ham at være bleven sur og løbet 
sammen — i hvert Fald slog han stærkt paa 
de nationale Strænge for at føre det for- 
tabte Folk tilbage til Israel. Men hans Ord 
i den Retning støttedes ikke af hans Per- 
sonlighed: Staal var for lapseagtig og grøn 
og "vidste alt." Vi mindes, hvorledes vor 
gamle Ven Knud Truelsen stod op imod 
ham ved Mødet med Danskheden i San Fran- 
cisco og under stærkt Bifald raabte: "Du 
maa'nte tro, vi er kommen til Amerika for 
at patte Krier." Den Replik "tog Pippet'' 
fra Staal. Der kunde ikke argumenteres ud 
fra den; paa den anden Side gav den tyde- 



lig til Kende en umaadelig Uafhængelig- 
heds-Bevidsthed: G-aa du hjem og læg dig; 
vi har ikke haft Bud efter dig! 

Staals Besøg har dog næppe været uden 
Betydning; det gav Stødet til de senere' 
"Tourneer" derhjemmefra; herovre var en 
Brakjord, der kunde frugtbargøres, og Fru 
Riis, Drachmann osv. lige ned til den "fyrg- 
terlige" Herskind har siden "slaaet paa 
Strøngene. Disse Besøg, hvad end deres 
underliggende Motiver har været, har sik- 
kert fremmet Organisationen blandt Danske 
i Amerika uden dog at paavirke dennes Ej- 
endommelighed i nogen synderlig Grad. Det 
danske Brodersamfund, Daniaerne osv., der 
oprindelig byggedes efter amerikanske Møn- 
stre, har ikke ændret deres Grundlove i Ti- 
dens Løb; de individuelle nationale Bestræ- 
belser, der har søgt at gøre sig gældende 
indenfor disse Foreninger, har til Dels væ- 
ret baandlagt af Ritualer etc., af den Rig- 
marole, kort sagt, der i sin Bund og Grund 
er amerikansk og ikke har noget dansk 1 
sig. 

Derfor har man haft det Særsyn, at naar 
Danskheden i Amerika skulde repræsente- 
res ved officielle Lejligheder hjemme, har 
det været Folk udenfor Foreningerne, der 
skinnede. En lille Klub, "Dansk-ameri- 
kansk Selskab," med udelukkende nationale 
Formaal, har i den Retning været hel<< 
Kransekagen, og Fædre'andets Paaskønnel- 
se af danske Bestræbelser i Amerika er til- 
faldet udelukkende den i Form af en Buket 
Ridderkors og deslige. Medens Overhoved- 
et for Dansk Brodersamfund (en Forening 
paa 20.000 Danske) end ikke var repræsen 
teret, end ikke indbudt ved f. Eks. "Dagen 
i Aarhus" i 1909. Det er blevet sagt om 
Vogt, som da var Overpræsident, at han^ 
blev forbigaaet, fordi han ikke havde repræ- 
sentative Evner. Der maa vel være noget 
sandt heri. Han skulde selvfølgelig have 
slaaet et Slag i Bordet og sagt: I glemmer 
vist mig! 

Der er ingen Tvivl om, at Vogts Mangel) 
paa Myndighed ved den givne Lejlighed 
fremkaldte eller i hvert Fald medvirkede til 
hans Fald ved Konventionen i Fresno i 1910. 
Brodersamfundet tæller i sine Rækker Ho- 
vedparten af alt, hvad der er Dansk bevidst 
i Amerika; den er den store Organisation, 
der omspænder det uhyre Land; den er Hæ- 
ren med de Tusinder Menige. Den k a n, 
simpelt hen ikke forbigaas. Men den Mand, 
der sættes i Spidsen for .en saadan Hær, 
maa kræve Respekt. Han maa ikke lad£ 
sig springe over. Han maa ikke sidde i bly 
Beskedenhed og være glad over at forblive 
ubemærket. 

Dette er i hvert Fald klart for de Danske 
i Amerika, og det bør snart staa klart foft 
de Danske hjemme. Og det er med en ik- 
ke ringe Grad af Interesse, at man ser hein 
til den ny Hærfører og spørger, om han vil 
hævde Anseelsen baade indadtil og udadtil 
i den største danske Forening uden for vort 
Fædreland. 



UGLEN 



15 



Overpræsident T. P. Nielsen. 
Af Ydre er han en stor og stærk Mand. 
Han er af sejg sønderjysk Afstamning. Rent 
borgerlig set har han kæmpet sig frem fra 
Rækkerne til en stor og anset Stillins i det 
amerikanske Samfund. Han begyndte helt 
nede fra Bunden og er naaet op til Toppen. 
I ISS8 korte han en Ekspresvogn for Kul- og 
Kloakrørfirmaet Denny-Renton i Seattle; i 
1911 staar han som en af Hovedmandene 
for dette Foretagende — "Head Manager" 

— med en Styrke af 500 Mand under sig. 
Paa samme Vis har han arbejdet sig fremf 
fra Rækkerne i det danske Brodersamfund 

— fra Runden til Toppen. I den Forstand 
kan han ikke komme videre. Men den "am- 
bition." der gaar som en rød Traad gennem 
hans Liv, er parret med en Trang til at væ- 
re sin Stilling voksen. Han hører ikke til 
dem, der siger: "S a a !" Og det kan jo ik 
ke nægtes, at der i det danske Brodersajm- 
fund foreligger Opgaver af den mest vidt- 
va-kkende Retydning. Overpræsidenten al- 
ene kan ikke luse disse. Men det har meget 
at sige. om han har et frit. uhildet Syn. og 
om han v i 1 noget. T. P. Nielsens Fortid 
afgiver Løfter. Selv siger han, at han vil 
ikke brase paa og reformere i Huj og Hast. 
Han har en levende Tro paa Brodersamfun 
dets Fremtid, men ogsaa en klar Forstaael- 
se af, at der er Trang ti! Reformer. 1 de 
Bestræbelser, der nu stærkere end nogen 
Sinde rorer sig og gaar ud paa at føre det 
danske Rrodersamfund frem til frodig dansk 
lilomstring, vil han ikke tage "the back 
seat." Og hvis man skal dømme ud fra 
lians Liv, betyder det, at ha-i vil til Toppen. 

Vi formoder derfor, at hverken Broder 
samfundet eller andre danske Interesser er 
narret med T. P. Nielsen. Han vil næppe 
røre ved "Ritualerne" og den hele ameri- 
kanske Raggrund. d°r kendetegner Broder- 
samundets Ramme, og som man een Gang 
har knæsat; men lige sai sikkert vil han 
have et aabent og villigt Øre for de Krav til 
det nationale, der ytrer sig. Og det er 
jo oppe i Tiden. Den Bevægelse, der nu 
giver sig Udtryk i Danmark: at genknytte 
de udrejste Landsmænd til fælles Arbejde 
for Nationens Gavn, vil sikkert vide at 
banke paa hans DoT. 

Og saa er det 100 mod een paa. at T. P. 
Nielsen er hjemme. 

Vi bad Overpræsidenten om en Hilsen til 
Landsmand omkring i Verden. Han sagde: 

— Jeg vil af bedste Evne søge at støtte 
oo fremhiælpe alt. hvad der er godt Dansk. 
Det kan De sige fra mig. 

NIKOTIN. 



EN JÆRNBANEPRÆSIDENTS OPLYS- 
NINGER. 



DMi 17de Mai d A. holdt Howard Elliott 
Præsident for N. P Rarway. et Foredrag 
for de Delegerede til National Association 
of Manufacturers Convention, som afholdtes 
i New York. 

Foredraget er aftrykt i Pamflet og om- 



sendt, saa ogsaa Uglen er kommen i Resid- 
delse af et Eksemplar. 

Foredraget indeholder en Del statistiske 
Oplysninger om de Forenede Stater, nogle 
Hib til Regeringen, men skarpere dito til 
Socialisterne, nogle Raad angaaende Opdra- 
se og er som Helhed en Lovprisning af I- 
deen "Meget er os givet, og mere kunne vi 
onske." 

Vi skal her bringe nogle Uddrag af Stati- 
stiken. 

De Forenede Stater (Alaska og Kolonier- 
ne fraregnede) har 2,974,159 Kvadratmiles; 
deraf var i Aaret 1900 1,925,590 Kv. Miles 
beboede af mindst to Persone pr. Kv. Mile. 

Befolkningsantalet var i 1800 5,308.483; i 
1910 91,972,266. 

Vi havde i. 1910 178 Ryer med 2^00019. — 
100,000 Indb., og tilsammen 8,204,960 Indb. 
e ler S. 92 Procent af Refolkningen. 31 Ryer 
med 100,000—250,000 Indb.. tilsammen 4,- 
840.465 Indb. eller 5.27 Procent af U. S. Re- 
folkning. 19 Ryer med over 250.000 Indb. 
havde tilsammen 15,462,582 Indb. eler 16.81 
Procent af U. S. 

Ved Agerbruget beskadigedes i 1S20 2,- 
068,958 eller S3.1 pCt.; i 1840 3.719.951 eller 
77.5 pCt; i 1900 10,381,765 eller 35.7 pCt. 

Ved Industri og Haandværk i 1870 2,677,- 
765 eller 21.4 pCt.; i 1900 7,085,309 eller 24.4 
pCt. 

Ved Handel og Transport i 1870 1,244,383 
eller 9.9 pCt.; i 1880 1,871,503 eller 10.S 
p('t.; i 1900 4,766,964 eller 16.4 pCt. 

Lønarbejdere ved Fabriksdrift i I860 1,- 
311, 246; Aarsløn $289. I 1880 2,732,595; 
Aarsløn $347. I 1905 6,157,751; Aarsløn 
$190. 

Af Fabriker var der i 1870 252, 14S; i 1890 
355,415; i 1905 533,769. Rrug af Materialer 
beløb sig i 1870 til $2,488,427.252; i 1890 
$5,162.044.076; i 1905 9,497,619,851. Færdigt 
Produkt i 1870 belob sig til $4,232,325,442; i 
1890 $9,372,437,283; i 1905 $16.866.706,985. 

Af Jærnbaner var der i U. S. 1909 286, 
868 53-100 Miles; Længden af Jærnbanespor 
342,351 Miles. I Jærnbanernes Tjeneste var 
i 1909 ansat 1,502,823 Personer. 

Anbragt i Ranker og andre Pengeinstitu- 
tioner var i 1909 $14,108,039,477. 

Værdien af al Jærnbaneejendom angives 
til 17,487.868,935 Dollars. Dette bliver til- 
nærmelsesvis det samme som all Farme i 
Staterne Ohio, Illinois, Wisconsin, Iowa. 
South Dakota. Nebraska, Kansas, Minnesota, 
North Dakota, Montana, Idaho, Washington 
og Oregon, indbefattende alle derpaa væren- 
de Rygninger, som ialt er vurderede til 17,- 
762,401,000 Dollars. 

Der ovenanførte er nogle Uddrag af de 
Tal. Elliotts Foredrag er forsynet med. Vi 
skal i næste Nummer af Uglen bringe hans 



UGLEN 



Syn paa Skolevæsnet, Pressen, Arbejdernes 
Organisation og Jærnbanernes Udbytte, 
samt Kommentarer dertil. 



TIL DANSK KULTURS FREMME. 



EN HILSEN FRA M. ANDREASEN. 




Hayward, Cai., 17. Juli 1911. 
Kære Hr. Redaktør! 

Modtag min forbindtligste Tak for Deres 
. venlige Ord om mig i "Uglen." Det glæder 
Sindet, naar man finder forstaaende Lands- 
mænd og Venner, især naar man opholder 
sig i fremmed Land. 

Jeg har ogsaa her i Kalifornien ligesom 
i Seattle mødt megen Velvilje hos danske 
Landsmænd. Man har ordnet en Række Mø- 
der for mig, hvoriblandt Salinas, Chualar, 
San Francisco, Petahvma, Hayward, Fresno 
og Sacramento. Der er ogsaa her de bedste 
Udsigter til, at man rundt omkring vil dan- 
ne Udvalg, som herefter vil virke for den 
nationale Folkesag i Sønderjylland. Jeg 
bliver antagelig her indtil først i August, da 
jeg over Salt Lake City tager østpaa til 
Denver og Omaha. 

Maa jeg bede Dem om, hvor en Lejlighed 
dertil gives, at bringe danske Landsmænd, 
særlig dem, som jeg under mit Ophold i Se- 
attle kom i nærmere Berøring med, min bed- 
ste Hilsen. 

Deres hengivne 

M. ANDREASEN. 



Til Uglen, Seattle, Wash. 

•Mine Herrer! 

Den danske Rigsdag bevilger aarlig et 
Beløb af 15,000 Kroner til Udbredelse af 
dansk Litteratur og Kultur i fremmede 
Lande. Enhver dansk Forening, hvis For- 
maal det er at freme Kendskab til dansk 
Litteratur, er berettiget til Andel i denne 
Bevilling. Betingelserne er, at Anmodning 
derom ledsaget af et Eksemplar af Foren- 
ingens Love indsendes til Vice-Konsulatet, 
og ligeledes, at der gives Oplysning om 
hvor stort Antal Bøger Foreningen allerede 
ejer, og hvor stort Beløb der er anvendt i 
dette Øjemed det foregaaende Aar. Anmod- 
ningen maa være indsendt inden den 1ste 
September. 

Deres 
JOHN P. JACOBSEN, 
Dansk Vice-Konsul. 

534 New York Building, Seattle, Wash. 



MORGENFRYD. 



Op med Solen — ingen Tid at nyde 
Straalebundtets gyldenrøde Spejl. 
Rask i Tøjet, jagende at lyde 

Dagens Bud, 
hvor Skorperne skal til. 

Op med Solen — hvem der kunde høre 
Fuglens Føjt i Træets svaje Top! 

— Ud til Slidet, hvor en Dag vil føre 

nærmere, 
hvor "Bogen" giires op! 

Hjem med Solen, — fattig som en Fange 
paa den Livsens Gla-de, som er til. 
Natten kommer, knugende og bange, 

gøgler lidt 
for Dagens tabte Spil. 

Spillet gaar, og Fattigmanden taber, 

— Haabets Vej maa blive Krudt og B!y. 
Glem et Par af Lovens Paragrafer — 

lige paa! 
og saa et Liv paa ny! 

JØRGEN V.' GJERDING. 



FRA STUDENTER-SANGFORENINGEN. 



Efter at være kommet tilbage til Dam- 
mark, føler de danske Studenter-Sangere 
Trang til endnu en Gang at rette en Tak 
til alle og enhver saavel blandt Dansk-Ame- 
rikanerne som blandt vore skandinaviske 
Brødre og andre Amerikanere, der viste In- 
teresse for vort Besøg og paa den ene el- 
ler anden Maade bidrog til, at vor Amerika- 
færd blev den for os saa uforglemmelige og 
minderige Begivenhed. 

P. B. V. 
V. CHRISTOPHERSEN. 

København, 20de Juni 1911. 



UGLEN 



17 



UGLEN 

(The Owl) 

Published by 

MICHAEL SALOMON 



Editors: 
F. HUROP 
MICHAEL SALOMON 



Main Office: 

Rooms 311-312 Marion Building, cor. 2nd 

Avenue and Marion St., Seattle, Wash. 

Issued the 20th of each month. 50c per year 
Outside of United States 75c per year. 

SEATTLE, JULJ 1911. 



Naar De flytter, da gler 
vide Deres ny Adresse. 



ikke at lade os 



Hr. Chr. F. Matzen, 241 Columbia St., 
Brooklyn, N. Y., er Uglens befuldmægtigede 
Repræsentant i New York og omgivende 
Stater. 

Hr. C. Scheef, 3544 Wabash Ave., er Ug- 
lens befuldmægtigede Repræsentant i Chi- 
cago. 




ATTER EN DANMARKS-GAVE. 



Vi har fra Hr. Georg Kirkegaard, New 
York, modtaget et Opraab til Dansk-Ameri- 
kamrne om at yde Bidrag til en Danmarks 
Statue, som det er Hensigten at skænke til 
det under Opførelse værende Kristiansborg 
S ot. 

Hvis en saadan Gave i det hele taget 
bliver til Virkelighed, burde den sikkert vår- 
ret det for Aar tilbage, saa den kunde have 
faaet en passende Plads i Arkitektens Plan. 
Komiteen for Indsamlingen foretrækker en 
Danmarks-Statue, og Arkitekten foretræk- 
ker, at Gaven bliver Basreliefs. Komiteen 
foretrækker Billedhuggeren Gelert. og andre 
Dansk Amerikanere foretræker Billedhug- 
geren Børglum. 

Mou ike disse Indsamlinger er lidt forfej- 



lede eller rettere alle er mere eller mindre 
mislykkede. Vi tænker herved paa tidlige- 
re ideer om Indsamlinger, t. Eks.: 

Kristian IX. Statue; 

Undervandsbaad; 

Splvkrans; 

Klokkespil; 
og nn Statue eller Basreliefs eller Ingen- 
ting, hvad det sluttelig bliver til. 

Naar der skal samles ind, hvorfor saa 
ikke en Gave, som i højere Grad har Be- 
tydning for deu almindelige danske Befolk- 
ning, og som vil have Sympathien af alle 
Dansk Amerikanere, t. Eks. et Brystsyge- 
3au itorium, eller om denne Opgave er for 
stor, saa et Legat i dette Øjemed, hvorved 
der kunde skaffes Fripladser for nogle af 
vore ulykkelige Landsmænd, der hærges af 
denne frygtelige Sygdom. Dette Legat kun- 
de øges gennem Aarene og blive en varig 
og smuk Blomst i Dansk-Amerikanernes 
Mindekrans om Danmark. 

Komiteen lover i sit Opraab: 

"Enhver Bidragyder vil blive tildelt en 
sjælden smukt udført oxyderet Danmarksme- 
daille. Den, der indsamler mindst 25 Dol- 
lars, vil faa Medaillen i S<>lv." 

Herregud, skal nu "Ordensdekorationer" 
ogsaa tages i Ideens Tjeneste. Skal det 
være Ideens "Redningsmedaille? 

'Oxyderet" for de Smaa og "Sølv" for de 
Store. 

Vi henstiller, at man samler sig om et 
humant og menneskekærligt Pormaal og 
lægger Medaille-Ideen hen til de andre Ban- 
ket-Inspirationer. 



DANSK INDFØDSRET OG OPHOLD I UD- 
LANDET. 



Man gør os opmærksom paa, at Hr. Frø- 
lunds i Uglen for Juni, Side S. gengivne 
Udtalelse om Anmeldelsespligt for danske 
Borgere i Udlandet ikke er rigtig. Den Lov, 
der indeholdt denne Bestemmelse, er af 19. 
Marts 1S9JS. Men inden Loven skulde vise 
sine Virkninger (10 Aar efter Ikrafttrøden) 
forandredes den ved Lov af 23. Marts 1908. 
Den paagældende Bestemmelse har derfor 
aldrig virket, og NU er det Loven, at Ind- 
fødsret først fortabes ved Erhvervelse af 
Statsborgerret i andet Land. Altsaa: Saa 
længe man ikke bliver Borger andet Steds. 
1, iver man ved med at være Dansk, lige- 
gyldigt hvor længe man er borte fra Dan- 
mark. 



UGLEN 



CO-OPERATION OG TRUSTS. 



Af F. HUROP. 

Vi er i det daglige Liv Vidne til, hvor- 
ledes de store kapitalstærke Firmaer op- 
sluger de s m a a , og til, at store konkur- 
rerende Forretninger smeltes sammen til et 
eneste kæmpemæssigt Foretagende, der da 
hurtig bliver det dominerende paa Marke- 
det, bestemmende Omfanget af Forsynin- 
gen og — Priserne. 

Hvad der kan hænde under saadanne For- 
hold, vil et Par Smaatræk af Livet vise. 

For 14 — 15 Aar siden blev et Par Smaa- 
byer i Michigan begge forsynede med Pe- 
troleum fra Standard Oil Company. Men 
de Handlende i den ene By betalte kun otte 
Cents pr. Gallon, medens deres Kolleger i 
den anden maatte betale ti Cents. De 
sidstnævnte Folk gjorde Vrøvl med Kom- 
pagniet, fordi Prisforskellen paaførte dem 
"unfair" Konkurrence. Kompagniet afgjor- 
de Sagen ret drakonisk ved rent ud at næg- 
te at levere Petroleum til Klagerne. Da 
Byen havde været uden Petroleum et Par 
Ugers Tid, med mindre de hentede fra Na- 
bobyen, saa maatte de Handlende "gaa til 
Kanossa," det vil sige: i al Ydmyghed for- 
sikre Kompagniet om, at de med Glæde 
som før vilde betale ti Cents pr. Gallon. 
Kommentarer overflødige. 

Et andet Eksempel af nyere Dato viser 
det samme. Det vil erindres, at Markedets 
Kulforsyning for nogle Aar siden var saa 
sparsom, at Befolkningen paa flere Steder 
standsede Kultogene og røvede Kullene. De 
maatte vælge mellem at blive straffede for 
Togrøveri og at fryse ihjel. I denne For- 
bindelse meddelte Bladene, at et med Kul 
ladet Tog var stoppet ved Yakima, og at 
Folk af alle Klasser mødte med Sække, som 
de fyldte til fuldt Maal og slæbte af med. 
En Mand havde uheldigvis ingen Sæk og 
heller ingen Kul i sin Kælder. Men raad- 
vild var han ikke. Han trak Bukserne af, 
bandt forneden og fyldte dem op med Kul. 
For hans Skyld haaber vi, at det var Plud- 
derbukser eller i hvert Fald et Par, der var 
nogle Numre for store. Det